Vækstens anatomi - REG LAB
Vækstens anatomi - REG LAB Vækstens anatomi - REG LAB
Vejle udnytter bevidst denne placering og søge at styrke sin egen dynamik som erhvervsby oggøre byen attraktiv som bosætningsby, men er som gammel industriby under et krydspres fralavtlønsområder og de store bysamfund som Århus og København.Pendlingsstatistikken bekræfter et særligt billede af Vejle i forhold til andre østjyske byer.Der er både en høj indpendling af arbejdskraft til virksomheder i Vejle og en høj udpendlingtil arbejdspladser i det øvrige Østjylland og til Fyn. For vejlenserne er de højeste boligpriser iRegion Syddanmark et signal om, at byen er en attraktiv bosætningsby i det østjyske. Undersøgelserfra Region Syddanmark dokumenterer i øvrigt, at Vejle tilbyder de mest attraktiveomgivelser blandt byerne i regionen.Men trods sin beliggenhed har Vejle lige som andre mellemstore byer i det østjyske ikke egnestærke og markante specialiseringer eller egentlige klyngedannelser. Erhvervsudviklingen idet østjyske bybånd er tæt sammenvævet og med en koncentration af de mest videnstungeerhverv i Århus og den nordlige del af bybåndet. Et statistisk billede af erhvervsudviklingenbekræfter en nedgang i industriarbejdspladserne og vækst i forretningsservice i byen. Vi seren overvægt i Vejle af fødevareindustri, selv om denne industri går tilbage, og af logistik ogtransport, og Vejle har desuden en pæn og voksende beskæftigelse inden for forretningsservice,der dog svarer til byens størrelse. Inden for it-service har Vejle en overvægt af arbejdspladser,men væksten i de videnstunge erhverv er kraftigere i Århus. Der er også en relativtstor detailhandelssektor. Endelig rummer byen mange, attraktive offentlige arbejdspladser pågrund af sygehuset og Region Syddanmarks hovedsæde i byen.Noget af det som også kan have haft betydning for Vejles gode præstationer er iværksætteraktiviteteni byen, som har bidraget til at skabe mange nye virksomheder og høj jobvækst.Blandt andet er nogle af byens væksterhverv inden for it og anden forretningsservice blevetunderstøttet med markante satsninger.Noget tyder også på, at Vejle Kommune med deres visioner for byen har formået at tiltrækkeinvestorer med visionære ideer udefra, som bidrager til at skabe et positivt investeringsklima ibyen og skaber følgeinvesteringer. Et eksempel er Lysholtparken som er et erhvervsområdepå 117.000 m 2 , der skal give plads til klyngeerhverv inden for fødevarer, sundhed, cleantechog erhvervsservice.7.3. INVESTERINGSHISTORIEN: BYEN SOM ”SHOW CASE” FOR UDVIKLINGVejles investeringshistorie afspejler en strategi om at gøre sig attraktiv for virksomheder ivæksterhverv, borgere og investorer. Vejle kan siges at appellere til en målgruppe, som springerud af en Richard Florida inspireret analyse – nemlig vidensmedarbejdere, der arbejder iudvikling, service, salg og kreative funktioner i vækstbrancher samt den offentlige sektor, ogsom vil bo i en by, der signalerer udfoldelse og udvikling.REG LAB Vækstens anatomi: Vækst og velstandsudvikling i mellemstore byer 74
En lang række tiltag på initiativ eller med opbakning fra kommunen afspejler en bevidst ændringaf byen som industriby til at blive en levende og moderne bosætningsby, der skaber attraktiverammer for nye byerhverv i vækst, som Vejle er i stærk konkurrence om.Der satses målrettet på en forskønnelse af byen, udvikling af byområder med egen identiteterog forskellige byfunktioner. Der er ambitiøse planer for fortætning af Midtbyen, for Boulevardbyenmed kreative kræfter og iværksættere, for Havnebyen med erhvervs- og fritidsaktiviteterog boliger og for Mikropolzonen, der skal rumme store by- og oplevelsesfunktioner.Kommunen skriver selv:”Planerne for Vejle by er udtryk for en stærk kommunal satsning på at styrke Vejle bysom kraftcenter og som drivkraft for en dynamisk udvikling for hele Vejle Kommune ogfor regionen. Vi kan registrere en afledt økonomisk effekt af de seneste års kommunaleplaner og investeringer i Vejle. Midtbyplanens forslag og ideer har i de seneste 12 årfungeret som dynamo for mange nye kommunale og private projekter. … I de kommenderealiseres flere nye store kommunale og private projekter.”Kilde: Vejle Kommune, Teknisk Forvaltning, Vejle 2009 – By i bevægelseSom en led i udviklingen af planerne og ideer til konkrete projekter inviteres arkitekter, byplanlæggere,investorer og udviklere til at deltage i processen. Byen ønsker at gennemføremarkante og vidtrækkende projekter. Byens skal være en attraktion i sig selv og sende et signaltil borgere, virksomheder og investorer: her satses der på udvikling og bykvalitet; her erdet godt at investere og være, hvis du vil det samme.Et andet træk ved arbejdet med byen er fortætning af bykernen. Der skal være byoplevelserog tilbydes mange funktioner i den moderne by. Byen skal rumme attraktive bomiljøer, arbejdspladser,shoppingmuligheder, kultur, hoteller, oplevelser og attraktioner.Byen lægger ikke skjul på, hvad den vil.”Vi skal planlægge og investere både på det korte og lange sigte, så borgere og erhvervslivved, hvor det kan være interessant for dem at investere. Vi skal investere i god infrastrukturog tilgængelighed, herunder også byrum, p-huse og pladser. Vi skal investere ispændende fysiske rammer, god arkitektur og kunst for en mere dynamisk byudvikling.Vi skal være parate til at samarbejde med private om store private anlæg af offentlig ogbymæssig interesse. Vi skal lave strategiske opkøb med henblik på at sikre den ønskedeudvikling.”Kilde: Vejle Kommune (2009), Vejle 2009 – by i bevægelseMed erhvervspolitikken er Vejle gået mere målrettet efter at understøtte udviklingen af byenserhverv i tråd med den overordnede udviklingsstrategi og i øvrigt levere en omfattendekommunal erhvervsservice.REG LAB Vækstens anatomi: Vækst og velstandsudvikling i mellemstore byer 75
- Page 24 and 25: gerne involveres og have indflydels
- Page 26 and 27: Boks 1.1 Tætte netværk og social
- Page 28 and 29: DEL IOTTE CASESTUDIER AF VÆKSTBYER
- Page 30 and 31: 2001 havde byen ca. 41.000 indbygge
- Page 32 and 33: noget ekstraordinært. Der har ikke
- Page 34 and 35: højlandet, og Inverness har, som v
- Page 36 and 37: Et andet eksempel på et meget væs
- Page 38 and 39: nylig, hvor kommunens helt centrale
- Page 40 and 41: Figur 3.1 KarlstadKarlstadFAKTA OM
- Page 42 and 43: I 1989 åbnede Karlstad Universitet
- Page 44 and 45: de førende i virksomheden og endel
- Page 46 and 47: Figur 4.1 PeterboroughPeterboroughF
- Page 48 and 49: Det springer også i øjnene, at by
- Page 50 and 51: Opportunity Peterborough står i da
- Page 52 and 53: Et andet markant træk i lederskabe
- Page 54 and 55: Figur 5.1 HelmondHelmondFAKTA OM HE
- Page 56 and 57: det, at Helmond langsom har kunnet
- Page 58 and 59: skabet placeret hos industrien. Hel
- Page 60 and 61: Boks 5.2 Brainport Eindhoven - tvæ
- Page 62 and 63: Figur 6.1 KortrijkKortrijkFAKTA OM
- Page 64 and 65: 6.2. VÆKSTHISTORIEN: FORARBEJDET L
- Page 66 and 67: 10. ”The mercado” opbygning af
- Page 68 and 69: Flanders InShapeFlanders InShape su
- Page 70 and 71: kommunen. Dette har skabt dynamik o
- Page 72 and 73: Figur 7.1 VejleVejleFAKTA OM VEJLEI
- Page 76 and 77: Der er gennemført større klyngesa
- Page 78 and 79: 7.4. LEDERSKABSHISTORIEN: VISION, V
- Page 80 and 81: Kapitel 8HOLSTEBRO, DANMARK”Står
- Page 82 and 83: aktiv rolle i samarbejdet i det mid
- Page 84 and 85: en lang årrække bliver der lagt n
- Page 86 and 87: var inspireret af erhvervspolitiske
- Page 88 and 89: Der ligger ikke en specifik formule
- Page 90 and 91: Figur 9.1 KøgeKøgeFAKTA OM KØGEI
- Page 92 and 93: På den anden side var det klart al
- Page 94 and 95: Samtidig fortsætter den lange og s
- Page 96 and 97: Bart Palmaers, Vereniging van Vlaam
- Page 98 and 99: Kapitel 10DE MELLEMSTORE DANSKE BYE
- Page 100 and 101: I modsætning til erhvervsindkomste
- Page 102 and 103: Figur 10.3 Sammenligning af velstan
- Page 104 and 105: på væksten i kommunen, men er bla
- Page 106 and 107: Tabel 10.3 Andel ansat i offentlige
- Page 108 and 109: Hertil kommer, at befolkningen i de
- Page 110 and 111: Kapitel 11VÆKSTENS ANATOMII denne
- Page 112 and 113: landsgennemsnittet kan tilskrives e
- Page 114 and 115: 11.3. BYERNES 80/20 REGELGennem en
- Page 116 and 117: Figur 12.1 Flyttefrekvenser fordelt
- Page 118 and 119: Figur 12.2 Vækstbidraget fra tilfl
- Page 120 and 121: gruppen til at indeholde tilflytter
- Page 122 and 123: Kapitel 13VÆKST GENNEM PRODUKTIVIT
En lang række tiltag på initiativ eller med opbakning fra kommunen afspejler en bevidst ændringaf byen som industriby til at blive en levende og moderne bosætningsby, der skaber attraktiverammer for nye byerhverv i vækst, som Vejle er i stærk konkurrence om.Der satses målrettet på en forskønnelse af byen, udvikling af byområder med egen identiteterog forskellige byfunktioner. Der er ambitiøse planer for fortætning af Midtbyen, for Boulevardbyenmed kreative kræfter og iværksættere, for Havnebyen med erhvervs- og fritidsaktiviteterog boliger og for Mikropolzonen, der skal rumme store by- og oplevelsesfunktioner.Kommunen skriver selv:”Planerne for Vejle by er udtryk for en stærk kommunal satsning på at styrke Vejle bysom kraftcenter og som drivkraft for en dynamisk udvikling for hele Vejle Kommune ogfor regionen. Vi kan registrere en afledt økonomisk effekt af de seneste års kommunaleplaner og investeringer i Vejle. Midtbyplanens forslag og ideer har i de seneste 12 årfungeret som dynamo for mange nye kommunale og private projekter. … I de kommenderealiseres flere nye store kommunale og private projekter.”Kilde: Vejle Kommune, Teknisk Forvaltning, Vejle 2009 – By i bevægelseSom en led i udviklingen af planerne og ideer til konkrete projekter inviteres arkitekter, byplanlæggere,investorer og udviklere til at deltage i processen. Byen ønsker at gennemføremarkante og vidtrækkende projekter. Byens skal være en attraktion i sig selv og sende et signaltil borgere, virksomheder og investorer: her satses der på udvikling og bykvalitet; her erdet godt at investere og være, hvis du vil det samme.Et andet træk ved arbejdet med byen er fortætning af bykernen. Der skal være byoplevelserog tilbydes mange funktioner i den moderne by. Byen skal rumme attraktive bomiljøer, arbejdspladser,shoppingmuligheder, kultur, hoteller, oplevelser og attraktioner.Byen lægger ikke skjul på, hvad den vil.”Vi skal planlægge og investere både på det korte og lange sigte, så borgere og erhvervslivved, hvor det kan være interessant for dem at investere. Vi skal investere i god infrastrukturog tilgængelighed, herunder også byrum, p-huse og pladser. Vi skal investere ispændende fysiske rammer, god arkitektur og kunst for en mere dynamisk byudvikling.Vi skal være parate til at samarbejde med private om store private anlæg af offentlig ogbymæssig interesse. Vi skal lave strategiske opkøb med henblik på at sikre den ønskedeudvikling.”Kilde: Vejle Kommune (2009), Vejle 2009 – by i bevægelseMed erhvervspolitikken er Vejle gået mere målrettet efter at understøtte udviklingen af byenserhverv i tråd med den overordnede udviklingsstrategi og i øvrigt levere en omfattendekommunal erhvervsservice.<strong>REG</strong> <strong>LAB</strong> <strong>Vækstens</strong> <strong>anatomi</strong>: Vækst og velstandsudvikling i mellemstore byer 75