Det springer også i øjnene, at byen nu i meget høj grad selv tager ”ansvaret” og vil styre udviklingeni en kvalitativ ny retning. Der er ting, der skal rettes op på ved den hidtidige udvikling,og der en ny helt ny retning, som skal lægges. Man har sørget for at skabe forudsætningernefor at det kan ske både organisatorisk og kompetencemæssigt.Forhistorien og grundstenene til det nye udviklingsspor uddybes i det følgende.4.2. VÆKSTHISTORIEN: VÆKST I FASERByen har en usædvanlig historie og en ikke mindre usædvanlig væksthistorie. Byen blev islutningen af 1960’er udpeget af den engelske regering som ”the new town”, der kunne udbyggestil at absorbere en betydelig vækst i London og Londons umiddelbare opland. Ansvaretfor denne udvikling af byen blev lagt i hænderne på et særligt udviklingsselskab, PeterboroughDevelopment Corporation, som blev etableret i et partnerskab mellem den engelskeregering, regionen og byrådet i Peterborough. I perioden fra slutningen af 1960’erne til slutningenaf 1980’erne, hvor udviklingsselskabet igen blev lukket (af Thatcher-regeringen), blevder investeret massivt i infrastruktur, shopping centre og nye byområder uden for bymidten.Der er i perioden tale om en betydelig ”migration” af borgere fra London. Byen, med sineca. 80.000 indbyggere, absorberede samlet set hen imod 50.000 nye indbyggere over den 20-årig periode.Den næste fase i Peterboroughs væksthistorie sættes først i gang i det nye årtusinde omkring2005.I den mellemliggende periode har væksten i Peterborough taget fart. Peterborough har kunnettilbyde plads, attraktiv beliggenhed, billigere jord samt billigere og relativt veludannetarbejdskraft i forhold til mange andre engelske byer omkring London. Peterborough har nokstået i skyggen af Cambridge og andre markante byer, men har fået succes på sin egen banemålt i antal arbejdspladser og vækst.Den hastige vækst skaber en meget diversificeret økonomi i Peterborough. Store servicevirksomhederinden for fx finans, forsikring og administration, driver deres call-, it- og servicecentrei byen og udvikler sig stærkt. Udviklingen sker side om side med fremstillingsvirksomhederinden for fødevarer, maskiner og husholdningselektronik. Området tiltrækker ogsåinternationale investeringer, men også egne ”home grown” virksomheder udvikler sig stærkti perioden. Byen får en naturlig vækst inden for logistik og transport. IKEA placerer derescentrale britiske distributionscenter i byen i 2003, og Tesco, den britiske supermarkedskæde,åbner et distributionscenter for frisk- og kølevarer i 2005, der beskæftiger ca. 1.000 medarbejderei dag.En stærk miljøsektor har også slået rod i Peterborough. Peterborough har allerede i 1993 opnåettitlen ”Environment City” sammen med kun tre andre byer i Storbritannien og har en<strong>REG</strong> <strong>LAB</strong> <strong>Vækstens</strong> <strong>anatomi</strong>: Vækst og velstandsudvikling i mellemstore byer 48
lang tradition for at arbejde med miljøsatsninger. Byen har involveret sig i nationale pilotprojektersom Sustainable Energy Centres og Carbon Challenge. Byen huser en række myndighederog organisationer på miljøområder, blandt andet The UK Centre for Economicand Environmental Development, en afdeling af The Environment Agency og af NaturalEngland. Joint Nature Conversation Committee har også nationalt hovedsæde i Peterborough.Et tværregionalt vandforsyningsselskab har hovedsæde i byen og store konsulentvirksomhederog virksomheder, der specialiseret i miljøteknologi især spildevands- og affaldshåndtering,er i byen.Klyngeaktørerne taler om en ”sneboldeffekt”, fordi nye virksomheder tiltrækkes af, at derfindes myndigheder og organisationer samt af det meget høje ambitionsniveau i byen, somvirksomheder vil drage fordel af og ”cobrande” sig med. Men man vil også meget offensivtmarkedsføre sine ambitioner og kompetencer. På nuværende tidspunkt anslås det, at miljøklyngentæller ca. 5.000 arbejdspladser og står for 5 procent af byens BNP.Da Peterborough lægger an til en ny udviklingsfase for byen, som skal definere en ny udviklingsretning,bliver bæredygtighed og miljøsektoren omdrejningspunktet for kernestrategien.Byen vil ikke bare være ”a bigger…”, men også ”a better Peterborough”. Byen vil være ”Asustainable city” og Englands miljøhovedstad. Det betegnes som mere end et ”banner tomarch behind”. Byen mener, at det bunder i mere end det.Den nye byudviklingsfase sættes i gang i 2005. Det forventes, at den milliard pund, der skalinvesteres, skal især i byfornyelsesprojekterne i bymidten, i udviklingen af CO 2 -frie boligområderosv. matches af privat kapital. Det er udpeget som en helt afgørende forudsætning, atden nødvendige kapital kan rejses og investeres. Som vi skal vende tilbage til, er der etableretet særligt partnerskab – et særligt selskab - som skal stå for finansieringen og udførelsen afbyomdannelsen.4.3. INVESTERINGSHISTORIEN: INVESTERING I BÆREDYGTIGHEDByens investeringer i vækst og udvikling har fulgt de byudviklingsfaser, som har kendetegnetbyen. Forenklet sagt er det store infrastrukturinvesteringer og hastig udvikling af nye boligområder,som kunne opsuge væksten i den første fase frem til slutningen af 1980’erne.I den nuværende udviklingsfase, der skal løbe ind til 2026, er der planer om investeringer foren milliard pund i byudvikling.Der er etableret et særligt byudviklingsselskab for Peterborough, Opportunity Peterborough,som er godkendt af den engelske regering efter ansøgning. Bag selskabet står East of EnglandDevelopment Agency, den nationale styrelse for byudvikling, English Partnerships, og byrådetfor Peterborough. Det private selskab er blevet dannet, fordi man har ønsket at bruge,som det udtrykkes, ”a private sector approach”. Myndighedsopgaverne på planområdet erplaceret i kommunen efter i starten også at være placeret i Opportunity Peterborough.<strong>REG</strong> <strong>LAB</strong> <strong>Vækstens</strong> <strong>anatomi</strong>: Vækst og velstandsudvikling i mellemstore byer 49
- Page 2: Reg LabKnabrostræde 30, 11210 Køb
- Page 5: 13.1. Erhvervssammensætning ......
- Page 8 and 9: De mellemstore byer er stillet fors
- Page 10 and 11: der en klar sammenhæng mellem ande
- Page 12 and 13: Figur 1.1 De otte casebyerKarlstadI
- Page 14 and 15: Vi har i figur 1.2 illustreret en
- Page 16 and 17: Anbefalingerne er, som det fremgik
- Page 18 and 19: Reinigung der KlimaanlageEntfernen
- Page 20 and 21: I Holstebro har man siden 1960’er
- Page 22 and 23: I Helmond så man rigtigt og valgte
- Page 24 and 25: gerne involveres og have indflydels
- Page 26 and 27: Boks 1.1 Tætte netværk og social
- Page 28 and 29: DEL IOTTE CASESTUDIER AF VÆKSTBYER
- Page 30 and 31: 2001 havde byen ca. 41.000 indbygge
- Page 32 and 33: noget ekstraordinært. Der har ikke
- Page 34 and 35: højlandet, og Inverness har, som v
- Page 36 and 37: Et andet eksempel på et meget væs
- Page 38 and 39: nylig, hvor kommunens helt centrale
- Page 40 and 41: Figur 3.1 KarlstadKarlstadFAKTA OM
- Page 42 and 43: I 1989 åbnede Karlstad Universitet
- Page 44 and 45: de førende i virksomheden og endel
- Page 46 and 47: Figur 4.1 PeterboroughPeterboroughF
- Page 50 and 51: Opportunity Peterborough står i da
- Page 52 and 53: Et andet markant træk i lederskabe
- Page 54 and 55: Figur 5.1 HelmondHelmondFAKTA OM HE
- Page 56 and 57: det, at Helmond langsom har kunnet
- Page 58 and 59: skabet placeret hos industrien. Hel
- Page 60 and 61: Boks 5.2 Brainport Eindhoven - tvæ
- Page 62 and 63: Figur 6.1 KortrijkKortrijkFAKTA OM
- Page 64 and 65: 6.2. VÆKSTHISTORIEN: FORARBEJDET L
- Page 66 and 67: 10. ”The mercado” opbygning af
- Page 68 and 69: Flanders InShapeFlanders InShape su
- Page 70 and 71: kommunen. Dette har skabt dynamik o
- Page 72 and 73: Figur 7.1 VejleVejleFAKTA OM VEJLEI
- Page 74 and 75: Vejle udnytter bevidst denne placer
- Page 76 and 77: Der er gennemført større klyngesa
- Page 78 and 79: 7.4. LEDERSKABSHISTORIEN: VISION, V
- Page 80 and 81: Kapitel 8HOLSTEBRO, DANMARK”Står
- Page 82 and 83: aktiv rolle i samarbejdet i det mid
- Page 84 and 85: en lang årrække bliver der lagt n
- Page 86 and 87: var inspireret af erhvervspolitiske
- Page 88 and 89: Der ligger ikke en specifik formule
- Page 90 and 91: Figur 9.1 KøgeKøgeFAKTA OM KØGEI
- Page 92 and 93: På den anden side var det klart al
- Page 94 and 95: Samtidig fortsætter den lange og s
- Page 96 and 97: Bart Palmaers, Vereniging van Vlaam
- Page 98 and 99:
Kapitel 10DE MELLEMSTORE DANSKE BYE
- Page 100 and 101:
I modsætning til erhvervsindkomste
- Page 102 and 103:
Figur 10.3 Sammenligning af velstan
- Page 104 and 105:
på væksten i kommunen, men er bla
- Page 106 and 107:
Tabel 10.3 Andel ansat i offentlige
- Page 108 and 109:
Hertil kommer, at befolkningen i de
- Page 110 and 111:
Kapitel 11VÆKSTENS ANATOMII denne
- Page 112 and 113:
landsgennemsnittet kan tilskrives e
- Page 114 and 115:
11.3. BYERNES 80/20 REGELGennem en
- Page 116 and 117:
Figur 12.1 Flyttefrekvenser fordelt
- Page 118 and 119:
Figur 12.2 Vækstbidraget fra tilfl
- Page 120 and 121:
gruppen til at indeholde tilflytter
- Page 122 and 123:
Kapitel 13VÆKST GENNEM PRODUKTIVIT
- Page 124 and 125:
Figur 13.2 Positiv sammenhæng mell
- Page 126 and 127:
milepæl i Øresundsregionens biote
- Page 128 and 129:
Hvor er håndtagene?Selvom ikke all
- Page 130 and 131:
APPENDIKS II.1 METODEAnalysen dokum
- Page 132 and 133:
APPENDIKS II.2 DEKOMPONERING FOR UD
- Page 134 and 135:
Figur II.2.2 Dekomponering af væks
- Page 136 and 137:
Figur II.2.3 Dekomponering af væks
- Page 138 and 139:
Figur II.2.4 Dekomponering af væks
- Page 140 and 141:
Figur II.2.5 Dekomponering af væks
- Page 142 and 143:
Figur II.2.6 Dekomponering af væks
- Page 144 and 145:
Figur II.2.7 Dekomponering af væks
- Page 146 and 147:
Tabel II.2.8 Dekomponering for alle
- Page 148 and 149:
Figur II.3.1 Helsingør27209Vækste
- Page 150 and 151:
Figur II.3.3 Hillerød2Væksterhver
- Page 152 and 153:
Figur II.3.5 Køge2Væksterhvervund
- Page 154:
Figur II.3.7 Viborg2Væksterhvervun