de førende i virksomheden og endelig fra institutionernes side ikke bare universitetet, menogså Karlstad Teknikcenter, der både er en erhvervsskole og et center for efteruddannelse.Med succesen i hus kan initiativet virke selvklart, men sådan så det ikke ud i halvfemserne.Interessen samlede sig om it-sektoren, der var ung og spændende. At der skulle være nogetinteressant og nyt i en moden branche som papir og fiber, var der mange, som ikke kunneindse.At The Paper Province kunne lade sig gøre, hang ikke mindst sammen med de gamle traditionerfor samarbejde, der var i Karlstad. Men da det først stod klart, at modellen virkede,blev der hurtigt dannet klynger inden for emballage og design, stål og it, og flere overvejes i2010.Hvordan klyngemodellen kan udvikles, ser man tydeligt i tilfældet The Packaging Arena.Denne klynge startede i 2005 med universitetet som en meget aktiv part (det er pt. en universitetslektor,der er bestyrelsesformand). Formålet med klyngen er at understøtte brugerdrevetinnovation på hele emballageområdet og få sat en dagsorden, når det gælder fx et prekærtspørgsmål som emballage og bæredygtighed. Samarbejdet med universitetet betyder, atThe Packaging Arenas aktiviteter blandt andet finansieres ved at sælge rådgivning og avanceredemarkedsanalyser til medlemsvirksomhederne.Når det gælder lederskab, fremhæves det også fra mange sider, at Karlstad Kommune harført en meget konsistent politik gennem mange år, centreret om ”De tre p’er”. At kommunener så åben omkring sine (meget erhvervsvenlige) prioriteter, har betydet, at virksomhedernealtid har vidst, hvad de kunne forvente sig fra kommunens side af og altid har kunnetkomme i dialog med politikere og embedsmænd. Fx nævner direktøren for Matso, hvordanborgmesteren gerne bistår ved at holde en reception på rådhuset eller lignende, hvis han selveller en direktør for en af de andre store virksomheder har besøg af delegationer fra lande,hvor den slags gør indtryk. At det kan lade sig gøre, bruger direktøren som et argumentimod for store kommuner og regioner: ”Kan du forestille dig, at jeg skulle have fat i enborgmester i Göteborg? Her kan jeg bare ringe op til Rådhuset, og vi kender hinanden udmærketi forvejen.”<strong>REG</strong> <strong>LAB</strong> <strong>Vækstens</strong> <strong>anatomi</strong>: Vækst og velstandsudvikling i mellemstore byer 44
Kapitel 4PETERBOROUGH, ENGLAND”A bigger and better Peterborough”Kilde: Peterborough City Council, One Vision for PeterboroughPeterborough vil være Englands miljøhovedstad, og bæredygtighed er omdrejningspunktetfor byens omdannelse og erhvervsudvikling. Det unikke ved Peterborough er, at man gennemen meget omfattende proces i byen - og med opbakning fra region og regering – vælgeren helt ny retning for byen og satser på at skabe vækst med et samlet mål for byen for øje.En milliard pund skal indtil 2026 investeres i udvikling af bymidten, nye boligområder ogCO 2 -neutrale boliger. Byen vil udnytte sin koncentration af virksomheder på miljøområdettil at skabe en stærk vækst og tiltrække flere investeringer.4.1. INTRODUKTIONPeterborough er en engelsk by med ca. 170.000 indbyggere beliggende nordøst for London iCambridgeshire i regionen East England, jf. figur 4.1.Afstanden til London er ca. 120 km svarende til 45-50 minutter med hurtigtog. Forbindelsenserviceres hver 20 minut. Afstanden til den mindre, men mere kendte, universitetsbyCambridge er ca. 60 km. Der er ca. 50 km til Nordsøen fra Peterborough.Peterborough har en central beliggenhed i England tæt på alle store befolkningscentre og erbegunstiget af en god infrastruktur. Byen er et væsentligt trafikknudepunkt for A1-motorvejen mellem London og Edinburgh og indgår i vækstkorridoren omkring M11, derstrækker sig fra London, Stansted, Cambridge og mod Peterborough. Byen er også en afStorbritanniens gamle jernbanebyer og er et vigtigt stop både på den nord-sydgående EastCoast Main Line og den øst-vestgående linje fra Norwich mod Birmingham.<strong>REG</strong> <strong>LAB</strong> <strong>Vækstens</strong> <strong>anatomi</strong>: Vækst og velstandsudvikling i mellemstore byer 45
- Page 2: Reg LabKnabrostræde 30, 11210 Køb
- Page 5: 13.1. Erhvervssammensætning ......
- Page 8 and 9: De mellemstore byer er stillet fors
- Page 10 and 11: der en klar sammenhæng mellem ande
- Page 12 and 13: Figur 1.1 De otte casebyerKarlstadI
- Page 14 and 15: Vi har i figur 1.2 illustreret en
- Page 16 and 17: Anbefalingerne er, som det fremgik
- Page 18 and 19: Reinigung der KlimaanlageEntfernen
- Page 20 and 21: I Holstebro har man siden 1960’er
- Page 22 and 23: I Helmond så man rigtigt og valgte
- Page 24 and 25: gerne involveres og have indflydels
- Page 26 and 27: Boks 1.1 Tætte netværk og social
- Page 28 and 29: DEL IOTTE CASESTUDIER AF VÆKSTBYER
- Page 30 and 31: 2001 havde byen ca. 41.000 indbygge
- Page 32 and 33: noget ekstraordinært. Der har ikke
- Page 34 and 35: højlandet, og Inverness har, som v
- Page 36 and 37: Et andet eksempel på et meget væs
- Page 38 and 39: nylig, hvor kommunens helt centrale
- Page 40 and 41: Figur 3.1 KarlstadKarlstadFAKTA OM
- Page 42 and 43: I 1989 åbnede Karlstad Universitet
- Page 46 and 47: Figur 4.1 PeterboroughPeterboroughF
- Page 48 and 49: Det springer også i øjnene, at by
- Page 50 and 51: Opportunity Peterborough står i da
- Page 52 and 53: Et andet markant træk i lederskabe
- Page 54 and 55: Figur 5.1 HelmondHelmondFAKTA OM HE
- Page 56 and 57: det, at Helmond langsom har kunnet
- Page 58 and 59: skabet placeret hos industrien. Hel
- Page 60 and 61: Boks 5.2 Brainport Eindhoven - tvæ
- Page 62 and 63: Figur 6.1 KortrijkKortrijkFAKTA OM
- Page 64 and 65: 6.2. VÆKSTHISTORIEN: FORARBEJDET L
- Page 66 and 67: 10. ”The mercado” opbygning af
- Page 68 and 69: Flanders InShapeFlanders InShape su
- Page 70 and 71: kommunen. Dette har skabt dynamik o
- Page 72 and 73: Figur 7.1 VejleVejleFAKTA OM VEJLEI
- Page 74 and 75: Vejle udnytter bevidst denne placer
- Page 76 and 77: Der er gennemført større klyngesa
- Page 78 and 79: 7.4. LEDERSKABSHISTORIEN: VISION, V
- Page 80 and 81: Kapitel 8HOLSTEBRO, DANMARK”Står
- Page 82 and 83: aktiv rolle i samarbejdet i det mid
- Page 84 and 85: en lang årrække bliver der lagt n
- Page 86 and 87: var inspireret af erhvervspolitiske
- Page 88 and 89: Der ligger ikke en specifik formule
- Page 90 and 91: Figur 9.1 KøgeKøgeFAKTA OM KØGEI
- Page 92 and 93: På den anden side var det klart al
- Page 94 and 95:
Samtidig fortsætter den lange og s
- Page 96 and 97:
Bart Palmaers, Vereniging van Vlaam
- Page 98 and 99:
Kapitel 10DE MELLEMSTORE DANSKE BYE
- Page 100 and 101:
I modsætning til erhvervsindkomste
- Page 102 and 103:
Figur 10.3 Sammenligning af velstan
- Page 104 and 105:
på væksten i kommunen, men er bla
- Page 106 and 107:
Tabel 10.3 Andel ansat i offentlige
- Page 108 and 109:
Hertil kommer, at befolkningen i de
- Page 110 and 111:
Kapitel 11VÆKSTENS ANATOMII denne
- Page 112 and 113:
landsgennemsnittet kan tilskrives e
- Page 114 and 115:
11.3. BYERNES 80/20 REGELGennem en
- Page 116 and 117:
Figur 12.1 Flyttefrekvenser fordelt
- Page 118 and 119:
Figur 12.2 Vækstbidraget fra tilfl
- Page 120 and 121:
gruppen til at indeholde tilflytter
- Page 122 and 123:
Kapitel 13VÆKST GENNEM PRODUKTIVIT
- Page 124 and 125:
Figur 13.2 Positiv sammenhæng mell
- Page 126 and 127:
milepæl i Øresundsregionens biote
- Page 128 and 129:
Hvor er håndtagene?Selvom ikke all
- Page 130 and 131:
APPENDIKS II.1 METODEAnalysen dokum
- Page 132 and 133:
APPENDIKS II.2 DEKOMPONERING FOR UD
- Page 134 and 135:
Figur II.2.2 Dekomponering af væks
- Page 136 and 137:
Figur II.2.3 Dekomponering af væks
- Page 138 and 139:
Figur II.2.4 Dekomponering af væks
- Page 140 and 141:
Figur II.2.5 Dekomponering af væks
- Page 142 and 143:
Figur II.2.6 Dekomponering af væks
- Page 144 and 145:
Figur II.2.7 Dekomponering af væks
- Page 146 and 147:
Tabel II.2.8 Dekomponering for alle
- Page 148 and 149:
Figur II.3.1 Helsingør27209Vækste
- Page 150 and 151:
Figur II.3.3 Hillerød2Væksterhver
- Page 152 and 153:
Figur II.3.5 Køge2Væksterhvervund
- Page 154:
Figur II.3.7 Viborg2Væksterhvervun