Et andet eksempel på et meget væsentligt projekt, som man har startet op og nu er i gangmed at realisere er Centre for Health Science – et uddannelses-, forsknings- og erhvervsmiljøpå sundhedsområdet. Afsættet har oprindelig været, at man havde afdækket medicinsk udstyrsom et muligt styrkeområde i Inverness allerede i 1990’erne. Man havde endvidere enrække sundhedsuddannelser og et stort regionalt hospital med nogen forskning og store uddannelses-og efteruddannelsesbehov. Samtidig havde man set væksten i sektoren og specifikti Inverness Medical, der voksede eksplosivt fra slutningen af 1990’erne og også efter opkøbetog navneændringen til Life Scan, som stadig var en meget betydelig virksomhed.Med Centre for Health Science har man forsøgt at forene en række ”brikker” i et samletkoncept. Man samler sundhedsuddannelser, bygger efter- og videreuddannelsesfaciliteter forhospitaler, sundhedsklinikker osv. for hele højlandet, etablerer fælles faciliteter og vil i øvrigttiltrække forskningsaktiviteter. Man lægger ikke skjul på, at et ønske er også at kunne fastholdeLife Scan og skabe sine egne vækstvirksomheder. Man vil gerne have flere vidensintensivearbejdspladser, og man vil også gerne have de mest vidensintensive arbejdspladser i LifeScan ”højt oppe i værdikæden”. Ønsket er en klynge på området. Det vil blandt andet sigeforsknings- og udviklingsaktiviteter. Så Centre for Health Science er blandt andet designettil, at Life Scan kan bedrive forskning og udvikling i Inverness. Foreløbig har Life Scan etablereten afdeling på Centre for Health Science. HiE har fortsat en meget erfaren projektlederpå projektet, selv om de tre planlagte faser er gennemført omkring etableringen af centret.Der er ansat en tidligere læge med stor administrativ og forskningsmæssig erfaring til at videreudviklecentret. Investeringen i Centre for Health Science er uddybet i boks 2.2.Boks 2.2 Centre for Health Science, InvernessSamlet set skal der investeres £23 mio. i Centre for Health Science. Opbygningen af centret skal foregå i trefaser. Første fase blev afsluttet i oktober 2006, anden fase i juli 2008 og tredje fase i november 2008.I den første fase (5.000 km 2 ) har man fået Department of Nursing and Midwery (University of Stirling),Highland Health Science Library og NHS Education for Scotland på plads.I de anden fase (ca. 3.000 km 2 ) har man etableret tandlægeuddannelser, Clinical Skills Institute, Centre forRural Health, NHS Highland R&D office, virksomhedsinkubator og de første virksomheder.I den tredje fase etableres ét kompleks Highland Diabetes Institute på 2.400 km 2 . Det omfatter NHS DiabetesCentre, University of Highlands and Islands Department of Diabetes and Cardiovascular Science, LifeScans afdeling på centret samt en klinisk forskningsfacilitet.Kilde: Copenhagen EconomicsEt andet markant projekt er etableringen af et egentligt universitet i Inverness med et tilhørendecampus-område, kontorejendomme, inkubator og sportsfaciliteter for byen. Der erendnu ikke giver formelt accept fra regeringen til, at University of Highlands and Islandskan opnå universitetsstatus i Storbritannien. Igen er der tale om, at der samles en rækkefunktioner – i dette tilfælde også en hel række uddannelser på universitetsniveau, som foregårspredt i højlandet i dag. Desuden er nye faciliteter som sportsfaciliteter og kontorejendomme,der kan tiltrække private investorer, tænkt ind i konceptet.<strong>REG</strong> <strong>LAB</strong> <strong>Vækstens</strong> <strong>anatomi</strong>: Vækst og velstandsudvikling i mellemstore byer 36
Projektet er samlet set sat til at skulle komme på plads frem mod 2030. Projektet er beskreveti boks 2.2.Boks 2.3 Universitetscampus i Inverness med nye faciliteterEtableringen af universitet og en campus i Inverness i en helt ny bydel vil samlet betyde investeringer på£140-150 mio., heraf £30 mio. til jord og infrastruktur og £65 mio. til bygningen af universitetet.Highlands and Islands Enterprise har købt jorden og skal nu bygge universitetsbygninger, inkubator, kontorejendommeog sportsfaciliteter.Campussen vil samle 14-15 uddannelsesinstitutioner, som i dag ligger spredt over det meste af højlandet.Selve universitetet skal fokusere på de industrier og erhvervsområder, som er centrale for Inverness og højlandet.Det er turisme, fødevarer, energi, kreative industrier, sundhed og forretningsservice.Kilde: Copenhagen EconomicsDer ligger også planer for, at man med udgangspunkt i Centre for Health science og den nyecampus vil arbejde målrettet på at tiltrække flere udenlandske investeringer.Andre markante eksempler som både kommunen, The Highland Council, og HiE er involvereti er The European Maritime Energy Center nord for Inverness. Det er et test- ogforskningscenter for tidevands- og bølgeenergi. Centret skal blandt andet udnytte de henlagteværftsområder fra olieindustrien. Kommunen spiller en central rolle i at få planlægningenpå plads og udvikle infrastruktur til de formodede investeringer samt etablere de nødvendigeboligområder, som der forventes at blive behov for.2.4. LEDERSKABSHISTORIEN: FÆLLES AFSÆT OG PRIORITETERDer er et tæt og næsten symbiotisk samarbejde mellem den regionale erhvervsudviklingsorganisationHiE og byen Inverness. Der er en lang tradition for samarbejde, og der er en stærkkonsensus om prioriteterne for Inverness. Der er en stolthed og et særligt engagement for atskabe vækst og udvikling. Og man lider ikke af berøringsangst eller frygt for at udpege, hvilkenvej udviklingen skal gå. De mere formelle fora er også på plads. Man har et HighlandEconomic Forum, hvor man samler de vigtigste aktører og interessenter. Og det betegnessom et vigtigt strategisk forum.Den økonomiske vækst, der kom udefra og gav et ”boost” fra slutningen af 1970’erne, ser udtil at have sat byen i et andet gear på grund af den pludselig ekspansion. Måske har det ogsåspillet ind, at man oplevede, at arbejdspladserne især i olieindustrien forsvandt igen, og at detskete meget hurtigt. Det gav en oplagt mulighed for at finde ud af, hvorfra væksten i byenskulle komme fra og basere sig på i fremtiden.En ting er de fælles prioriteter, som også har stor støtte fra erhvervsorganisationen i området,Chamber of Commerce. Det spiller dog også ind, at man i Inverness-området kender hinandenindgående. Man har arbejdet sammen på mange projekter, har i nogle tilfælde været kollegerog det er fx ikke usædvanligt at skifte job mellem HiE og kommunen. Det er sket for<strong>REG</strong> <strong>LAB</strong> <strong>Vækstens</strong> <strong>anatomi</strong>: Vækst og velstandsudvikling i mellemstore byer 37
- Page 2: Reg LabKnabrostræde 30, 11210 Køb
- Page 5: 13.1. Erhvervssammensætning ......
- Page 8 and 9: De mellemstore byer er stillet fors
- Page 10 and 11: der en klar sammenhæng mellem ande
- Page 12 and 13: Figur 1.1 De otte casebyerKarlstadI
- Page 14 and 15: Vi har i figur 1.2 illustreret en
- Page 16 and 17: Anbefalingerne er, som det fremgik
- Page 18 and 19: Reinigung der KlimaanlageEntfernen
- Page 20 and 21: I Holstebro har man siden 1960’er
- Page 22 and 23: I Helmond så man rigtigt og valgte
- Page 24 and 25: gerne involveres og have indflydels
- Page 26 and 27: Boks 1.1 Tætte netværk og social
- Page 28 and 29: DEL IOTTE CASESTUDIER AF VÆKSTBYER
- Page 30 and 31: 2001 havde byen ca. 41.000 indbygge
- Page 32 and 33: noget ekstraordinært. Der har ikke
- Page 34 and 35: højlandet, og Inverness har, som v
- Page 38 and 39: nylig, hvor kommunens helt centrale
- Page 40 and 41: Figur 3.1 KarlstadKarlstadFAKTA OM
- Page 42 and 43: I 1989 åbnede Karlstad Universitet
- Page 44 and 45: de førende i virksomheden og endel
- Page 46 and 47: Figur 4.1 PeterboroughPeterboroughF
- Page 48 and 49: Det springer også i øjnene, at by
- Page 50 and 51: Opportunity Peterborough står i da
- Page 52 and 53: Et andet markant træk i lederskabe
- Page 54 and 55: Figur 5.1 HelmondHelmondFAKTA OM HE
- Page 56 and 57: det, at Helmond langsom har kunnet
- Page 58 and 59: skabet placeret hos industrien. Hel
- Page 60 and 61: Boks 5.2 Brainport Eindhoven - tvæ
- Page 62 and 63: Figur 6.1 KortrijkKortrijkFAKTA OM
- Page 64 and 65: 6.2. VÆKSTHISTORIEN: FORARBEJDET L
- Page 66 and 67: 10. ”The mercado” opbygning af
- Page 68 and 69: Flanders InShapeFlanders InShape su
- Page 70 and 71: kommunen. Dette har skabt dynamik o
- Page 72 and 73: Figur 7.1 VejleVejleFAKTA OM VEJLEI
- Page 74 and 75: Vejle udnytter bevidst denne placer
- Page 76 and 77: Der er gennemført større klyngesa
- Page 78 and 79: 7.4. LEDERSKABSHISTORIEN: VISION, V
- Page 80 and 81: Kapitel 8HOLSTEBRO, DANMARK”Står
- Page 82 and 83: aktiv rolle i samarbejdet i det mid
- Page 84 and 85: en lang årrække bliver der lagt n
- Page 86 and 87:
var inspireret af erhvervspolitiske
- Page 88 and 89:
Der ligger ikke en specifik formule
- Page 90 and 91:
Figur 9.1 KøgeKøgeFAKTA OM KØGEI
- Page 92 and 93:
På den anden side var det klart al
- Page 94 and 95:
Samtidig fortsætter den lange og s
- Page 96 and 97:
Bart Palmaers, Vereniging van Vlaam
- Page 98 and 99:
Kapitel 10DE MELLEMSTORE DANSKE BYE
- Page 100 and 101:
I modsætning til erhvervsindkomste
- Page 102 and 103:
Figur 10.3 Sammenligning af velstan
- Page 104 and 105:
på væksten i kommunen, men er bla
- Page 106 and 107:
Tabel 10.3 Andel ansat i offentlige
- Page 108 and 109:
Hertil kommer, at befolkningen i de
- Page 110 and 111:
Kapitel 11VÆKSTENS ANATOMII denne
- Page 112 and 113:
landsgennemsnittet kan tilskrives e
- Page 114 and 115:
11.3. BYERNES 80/20 REGELGennem en
- Page 116 and 117:
Figur 12.1 Flyttefrekvenser fordelt
- Page 118 and 119:
Figur 12.2 Vækstbidraget fra tilfl
- Page 120 and 121:
gruppen til at indeholde tilflytter
- Page 122 and 123:
Kapitel 13VÆKST GENNEM PRODUKTIVIT
- Page 124 and 125:
Figur 13.2 Positiv sammenhæng mell
- Page 126 and 127:
milepæl i Øresundsregionens biote
- Page 128 and 129:
Hvor er håndtagene?Selvom ikke all
- Page 130 and 131:
APPENDIKS II.1 METODEAnalysen dokum
- Page 132 and 133:
APPENDIKS II.2 DEKOMPONERING FOR UD
- Page 134 and 135:
Figur II.2.2 Dekomponering af væks
- Page 136 and 137:
Figur II.2.3 Dekomponering af væks
- Page 138 and 139:
Figur II.2.4 Dekomponering af væks
- Page 140 and 141:
Figur II.2.5 Dekomponering af væks
- Page 142 and 143:
Figur II.2.6 Dekomponering af væks
- Page 144 and 145:
Figur II.2.7 Dekomponering af væks
- Page 146 and 147:
Tabel II.2.8 Dekomponering for alle
- Page 148 and 149:
Figur II.3.1 Helsingør27209Vækste
- Page 150 and 151:
Figur II.3.3 Hillerød2Væksterhver
- Page 152 and 153:
Figur II.3.5 Køge2Væksterhvervund
- Page 154:
Figur II.3.7 Viborg2Væksterhvervun