noget ekstraordinært. Der har ikke været og er ikke en bæredygtig regional økonomi i detskotske højland. Byen ligger trods en forbedret infrastruktur og forbindelser til østkysten ogde skotske storbyer Edinburgh og Glasgow isoleret med et meget tyndt befolket opland.Vækst er noget man arbejder med og skaber forudsætningerne, ja direkte bidrager til. Manplanlægger og gennemfører meget store strategiske projekter og udbygninger af byen i forventningenom, at væksten kan og vil fortsætte. Byen arbejder målrettet med de muligheder,man har for at fastholde og udbygge videnstunge arbejdspladser, øge livskvaliteten, der betragtessom et stort aktiv for byen, og skabe en balanceret vækst, også i forhold til oplandet.Og det er vel at mærke byen selv, der er bakket op af den regionale erhvervsudviklingsorganisation,som spiller en væsentlig rolle.Den ene side af historien om Inverness er, at skubbet til Inverness’ økonomiske udvikling ogvækst over de sidste 20-30 år i høj grad er kommet ”udefra”. Den anden side er, at man kontinuerligtsiden 1990’erne har investeret stort i at skabe grobund for udvikling.Fra 1970’erne etablerede olieindustrien aktiviteter i Inverness-området. Olieindustrien etableredeto store værfter til bygning af olieboreplatforme i området. Helt frem til midten af1990’erne har olieindustrien været en meget betydelig arbejdsplads i lokalsamfundet. Industrienskabte også et befolkningsmæssigt og indkomstmæssigt ”boost”. Over kort tid etableredes5.000 nye, forholdsvis vellønnede jobs. Det trak mange tilflyttere til byen og førte ogsåtil en ekspansion af byen med nye boligområder, flere forretninger osv. I 1980’erne udgjordeolieindustrien en større andel af økonomien end alle andre erhverv tilsammen. Og så på korttid – i starten af 1990’erne - forsvandt olieindustrien og industriarbejdspladserne. I dag erder kun nogle underleverandørvirksomheder og rådgivere tilbage. Værfterne har stået tommei adskillige år, men indgår i planerne for udviklingen af området omkring Inverness. Detforlyder, at mange af de daværende højt specialiserede arbejdere stadig er bosiddende i området,og at en del stadig arbejder, men nu på kontrakter for olieindustrien andre steder i verden.Et andet markant løft til området har været tiltrækningen af Inverness Medical. Virksomhedenudvikler og producerer medicinsk og teknisk testudstyr til blandt andet diabetespatienter,som fx blodsukkermålere, og er i dag ejet af amerikanske Johnson & Johnson undernavnet Life Scan. Virksomheden beskæftiger ca. 1.000 medarbejdere i Inverness alene og harproduktion og nogen forskning i området, blandt andet på Centre for Health Science. Virksomhedenstartede ud som en mindre virksomhed i området, men er vokset eksplosivt ogkunne fra midten af 1990’erne og frem skabe mange nye arbejdspladser i byen, som ellers varblevet tabt, da olieindustrien forsvandt i starten af årtiet.Virksomheden er i dag en meget væsentlig og relativ videnstung industriarbejdsplads i byenog er omdrejningspunktet for ambitionen om at fremme en egentlig klyngedannelse på medico-området.Der er dog endnu et fåtal af andre medico-virksomheder, som er opstået i ogomkring Life Scan og Inverness som sådan. Men som vi skal se, skyldes lokaliseringen af In-<strong>REG</strong> <strong>LAB</strong> <strong>Vækstens</strong> <strong>anatomi</strong>: Vækst og velstandsudvikling i mellemstore byer 32
verness Medical og satsningen på medico-sundhed ikke tilfældigheder eller held. Man havdeforud, dvs. i midten af 1990’erne, identificeret medicinsk udstyr som et muligt vækstområdefor Inverness.Også væksten i offentlige arbejdspladser har bidraget væsentligt til den økonomiske vækst iInverness. Som så mange andre steder, har der også i Inverness været en udbygning af offentligearbejdspladser siden 1970’erne. Herudover har Inverness været begunstiget af at huse detcentrale sygehus med 600 senge og over 3.000 arbejdspladser, der dækker hele Highlandsområdet.Inverness har også fået tildelt flere statslige arbejdspladser, der er blevet flyttet vækfra Edinburgh. Blandt andet blev hovedkontoret for Scottish Natural Heritage med over 100arbejdspladser flyttet til Inverness i 2003. Samlet er 30 procent af arbejdspladserne i Invernessoffentlige.Derudover er turismesektoren og detailhandlen vokset betydeligt. Inverness er omdrejningspunktetfor turismen i og omkring højlandet og Loch Ness. Det har stimuleret hotel-, restaurations-og transportsektoren betydeligt. Også detailhandlen er blevet en betydeligjobskaber. Inverness er for det omkringliggende opland den vigtigste shopping-, forretningsogoplevelsesby. Det er gået ud over de mindre byer i højlandet og har skabt en forskydningmellem Inverness og oplandet både handelsmæssigt og kulturelt og samtidig cementeret Inverness’position som hovedby i forholdet til baglandet. Nye shoppingcentre i den gamle bydelog i udkanten af byen trækker købekraft og aktivitet til Inverness også fra højlandet. Nyekonference-, teater- og udstillingsfaciliteter, Eden Court, har også skabt et meget større kulturudbudi højlandet og gør det nu også muligt for Inverness at huse de store partikongresser,der vises på landsdækkende tv i Storbritannien.Det fremhæves også, at der har været en betydelig vækst i forretningsservice i Invernessområdet,blandt andet på grund af lokaliseringen af større ”call centre” i området, der harudnyttet den forholdsvis billige, veluddannede, stabile og engelsktalende arbejdskraft.Erhvervslivet i byen fremhæver også, at udbygningen af infrastrukturen i højlandet har haftbetydning for Inverness’ vækst. Infrastrukturen forbedrede især forbindelserne mellem Invernessog de skotske befolkningscentre omkring Edinburgh og Glasgow.Man har siden 1990’erne, hvor olieindustrien forlod området og skabte en momentan ogpludselig stigning i ledigheden, arbejdet målrettet med en udviklingsdagsorden, der kunnesikre arbejdspladser til den stigende befolkning og ledige.En hel central aktør i udvikling i og omkring Inverness har været Highlands & Islands Enterprise(HiE), den skotske regerings regionale udviklingsorganisation for det skotske højland.Hie har 13 filialer i højlandet foruden hovedkontoret i Inverness. De har fokus på bådebæredygtig erhvervsudvikling og på at fastholde og udvikle bæredygtige lokalsamfund i helehøjlandet. Kunst og kultur har også været højt prioriteret, hvorfor de også stod bag investeringeni Eden Court i Inverness. Igennem HiE kanaliseres betydelige midler til udvikling af<strong>REG</strong> <strong>LAB</strong> <strong>Vækstens</strong> <strong>anatomi</strong>: Vækst og velstandsudvikling i mellemstore byer 33
- Page 2: Reg LabKnabrostræde 30, 11210 Køb
- Page 5: 13.1. Erhvervssammensætning ......
- Page 8 and 9: De mellemstore byer er stillet fors
- Page 10 and 11: der en klar sammenhæng mellem ande
- Page 12 and 13: Figur 1.1 De otte casebyerKarlstadI
- Page 14 and 15: Vi har i figur 1.2 illustreret en
- Page 16 and 17: Anbefalingerne er, som det fremgik
- Page 18 and 19: Reinigung der KlimaanlageEntfernen
- Page 20 and 21: I Holstebro har man siden 1960’er
- Page 22 and 23: I Helmond så man rigtigt og valgte
- Page 24 and 25: gerne involveres og have indflydels
- Page 26 and 27: Boks 1.1 Tætte netværk og social
- Page 28 and 29: DEL IOTTE CASESTUDIER AF VÆKSTBYER
- Page 30 and 31: 2001 havde byen ca. 41.000 indbygge
- Page 34 and 35: højlandet, og Inverness har, som v
- Page 36 and 37: Et andet eksempel på et meget væs
- Page 38 and 39: nylig, hvor kommunens helt centrale
- Page 40 and 41: Figur 3.1 KarlstadKarlstadFAKTA OM
- Page 42 and 43: I 1989 åbnede Karlstad Universitet
- Page 44 and 45: de førende i virksomheden og endel
- Page 46 and 47: Figur 4.1 PeterboroughPeterboroughF
- Page 48 and 49: Det springer også i øjnene, at by
- Page 50 and 51: Opportunity Peterborough står i da
- Page 52 and 53: Et andet markant træk i lederskabe
- Page 54 and 55: Figur 5.1 HelmondHelmondFAKTA OM HE
- Page 56 and 57: det, at Helmond langsom har kunnet
- Page 58 and 59: skabet placeret hos industrien. Hel
- Page 60 and 61: Boks 5.2 Brainport Eindhoven - tvæ
- Page 62 and 63: Figur 6.1 KortrijkKortrijkFAKTA OM
- Page 64 and 65: 6.2. VÆKSTHISTORIEN: FORARBEJDET L
- Page 66 and 67: 10. ”The mercado” opbygning af
- Page 68 and 69: Flanders InShapeFlanders InShape su
- Page 70 and 71: kommunen. Dette har skabt dynamik o
- Page 72 and 73: Figur 7.1 VejleVejleFAKTA OM VEJLEI
- Page 74 and 75: Vejle udnytter bevidst denne placer
- Page 76 and 77: Der er gennemført større klyngesa
- Page 78 and 79: 7.4. LEDERSKABSHISTORIEN: VISION, V
- Page 80 and 81: Kapitel 8HOLSTEBRO, DANMARK”Står
- Page 82 and 83:
aktiv rolle i samarbejdet i det mid
- Page 84 and 85:
en lang årrække bliver der lagt n
- Page 86 and 87:
var inspireret af erhvervspolitiske
- Page 88 and 89:
Der ligger ikke en specifik formule
- Page 90 and 91:
Figur 9.1 KøgeKøgeFAKTA OM KØGEI
- Page 92 and 93:
På den anden side var det klart al
- Page 94 and 95:
Samtidig fortsætter den lange og s
- Page 96 and 97:
Bart Palmaers, Vereniging van Vlaam
- Page 98 and 99:
Kapitel 10DE MELLEMSTORE DANSKE BYE
- Page 100 and 101:
I modsætning til erhvervsindkomste
- Page 102 and 103:
Figur 10.3 Sammenligning af velstan
- Page 104 and 105:
på væksten i kommunen, men er bla
- Page 106 and 107:
Tabel 10.3 Andel ansat i offentlige
- Page 108 and 109:
Hertil kommer, at befolkningen i de
- Page 110 and 111:
Kapitel 11VÆKSTENS ANATOMII denne
- Page 112 and 113:
landsgennemsnittet kan tilskrives e
- Page 114 and 115:
11.3. BYERNES 80/20 REGELGennem en
- Page 116 and 117:
Figur 12.1 Flyttefrekvenser fordelt
- Page 118 and 119:
Figur 12.2 Vækstbidraget fra tilfl
- Page 120 and 121:
gruppen til at indeholde tilflytter
- Page 122 and 123:
Kapitel 13VÆKST GENNEM PRODUKTIVIT
- Page 124 and 125:
Figur 13.2 Positiv sammenhæng mell
- Page 126 and 127:
milepæl i Øresundsregionens biote
- Page 128 and 129:
Hvor er håndtagene?Selvom ikke all
- Page 130 and 131:
APPENDIKS II.1 METODEAnalysen dokum
- Page 132 and 133:
APPENDIKS II.2 DEKOMPONERING FOR UD
- Page 134 and 135:
Figur II.2.2 Dekomponering af væks
- Page 136 and 137:
Figur II.2.3 Dekomponering af væks
- Page 138 and 139:
Figur II.2.4 Dekomponering af væks
- Page 140 and 141:
Figur II.2.5 Dekomponering af væks
- Page 142 and 143:
Figur II.2.6 Dekomponering af væks
- Page 144 and 145:
Figur II.2.7 Dekomponering af væks
- Page 146 and 147:
Tabel II.2.8 Dekomponering for alle
- Page 148 and 149:
Figur II.3.1 Helsingør27209Vækste
- Page 150 and 151:
Figur II.3.3 Hillerød2Væksterhver
- Page 152 and 153:
Figur II.3.5 Køge2Væksterhvervund
- Page 154:
Figur II.3.7 Viborg2Væksterhvervun