Vækstens anatomi - REG LAB

More documents

Recommendations

Info

Boks 1.1 Tætte netværk og social kapital i mellemstore byerByerne er kendetegnet ved det tætte netværk og tillid mellem centrale aktører. De er, hvad man kan kalde”5 minutters byer”, fordi man kender hinanden, kan komme i kontakt med hinanden og mødes jævnligt, ogman er som fx virksomhedsleder naturligt engageret i byens ve og vel. Der er heller ikke en stor afstandmellem erhvervsfolk, borgmesteren og ledende embedsmænd.De tætte netværk og tilliden mellem de centrale aktører er en ressource, en social kapital, som de mellemstoresuccesbyer udnytter til fx at få sat en strategisk dagsorden på afgørende tidspunkter, skabe en fremdrifti projekter eller til at få presset på for at få truffet vigtige beslutninger. Via brugen af netværket og tilliden,man har til hinanden, kan byerne træffe beslutninger med stor rækkevidde, og beslutningerne kantræffes forholdsvis hurtigt uden store bureaukratiske procedurer.I flere af de byer vi har undersøgt, har de tætte netværk været et stærkt kendetegn. I den skotske by, Inverness,er det kendetegnende, at man på tværs af de involverede offentlige myndigheder på regionalt ogkommuneniveau, og også mellem offentlige myndigheder og erhvervslivet, kender hinanden indgående,måske har været kolleger på et tidspunkt og har en hel klar fælles forståelse af forudsætninger og mål.Konkret har man gennem en dialog med en relativt snæver kreds fået tegnet nogle helt afgørende linjer oggivet ”håndslag” på visionen om et meget stort campus-område og et universitet, som nu er under etablering.Også i fx Holstebro er det indtrykket, at der har været kontakter mellem det politiske system og erhvervslivetom de meget vigtige og store projekter, som kommunen ønskede at løfte og investere store økonomiskeressourcer i. Men det har ikke betydet, at erhvervslivet i alle tilfælde har været dybt involveret i proce s-sen, arbejdsgrupper osv. Der har dog løbende været en kontakt for at få input og sikre sig opbakning.Kilde: Copenhagen EconomicsBoks 1.2 Personer indtager en nøglerolle i vækstbyerneEt andet kendetegn ved vækstbyerne er at få, centrale personer ofte indtager en ledende og afgørende rollei de større projekter eller processen, hvor et strategiskifte sker.Det er tydeligt, at ledende embedsmænd og politikere ofte er idé- og konceptudviklere – entreprenøren. Desætter nogle afgørende streger på papiret, modner ideerne og forbereder projekter og fx strategiforløb. Deformulerer også ofte den grundlæggende analyse og præmis for et projekt – hvad er situationen, og hvadbør der gøres? Under opstarten og undervejs har de også en stor rolle i at kommunikere, hvor man vil hen,og fastholde retningen. De er typisk også helt centrale i skabelsen af alliancerne - ikke kun med lokale partnerei byen, men også med regionen og andre aktører uden for byen. De dygtige, centrale personer i vækstbyerneer også gode til at se, hvornår andre kreative og operative kræfter skal tage over, og hvor man har sineegne begrænsninger, fx som embedsmand i forhold til det forretningsmæssige.Entreprenørskabet og den meget høje grad af vedholdenhed slår igennem i den meget omfattende strategiproces,som Kortrijk i Belgien har gennemløbet. Også i Peterborough har en kommunaldirektør spillet encentral rolle for at sætte skub i og drive processen, der har resulteret i et nyt strategisk grundlag for byen.Også i Holstebro har centrale embedsmænd spillet en afgørende rolle omkring etableringen af Nupark. Deter det vedholdende arbejde og tro på projektet, som har ført til realiseringen af projektet.Kilde: Copenhagen EconomicsDe tætte netværk betyder, at centrale aktører kender hinanden ganske indgående og har enstor grad af tillid og let adgang til hinanden. Ofte deler man også i netværkene i de mellemstorebyer vurderinger af byens situation, og man engagerer sig helt naturligt som centraleaktører i byen. Vi har fået indtryk af, at netværkene i mange tilfælde har været vigtige for atskabe konsensus om den strategiske retning og behovet for at tage markante initiativer. Selvomting også tager tid i vækstbyerne, kan man gennem netværkene skabe konsensus og oftetræffe beslutninger hurtigere.Det personlige engagement har også haft en afgørende betydning for konkrete initiativer ivækstbyerne. Ofte er det enkeltpersoner – en politiker, en central embedsmand - som er enREG LAB Vækstens anatomi: Vækst og velstandsudvikling i mellemstore byer 26
meget vigtig drivkræft bag den strategiske retning, man har taget i en by og de større initiativer,man prioriterer.Både netværkene og det personlige engagement er ressourcer i en mellemstor by, som manmå tage bestik af. I en mellemstor by, hvor der ikke er et tæt netværk mellem centrale beslutningstagereog en lav grad af tillid, skal man arbejde på at udvikle dette som led i processen.Hvis der ikke opbygges tillid og viljen til samarbejde, vil det formentlig kræve ekstra storeforberedelser at stable markante initiativer på benene og skabe konsensus om større strategiskeskift.Tilsvarende vil det være væsentlig sværere at løfte sig fra ”fundamentals” i erhvervspolitikkentil at gå helt nye veje i eksekveringen af erhvervspolitikken og iværksætte markante initiativer,hvis der ikke er markante personligheder i topledelsen eller på politisk niveau, der vilbakke op og gå foran. Det er en helt grundlæggende præmis, om kommunen vil gå vækstvejenog løfte ambitionsniveauet, og om ledelse og politikere vil stille sig i spidsen for et kursskifte.De otte vækstbyer, vi beskriver i de følgende kapitler, er eksempler til inspiration og efterfølgelse.REG LAB Vækstens anatomi: Vækst og velstandsudvikling i mellemstore byer 27
Page 2: Reg LabKnabrostræde 30, 11210 Køb
Page 5: 13.1. Erhvervssammensætning ......
Page 8 and 9: De mellemstore byer er stillet fors
Page 10 and 11: der en klar sammenhæng mellem ande
Page 12 and 13: Figur 1.1 De otte casebyerKarlstadI
Page 14 and 15: Vi har i figur 1.2 illustreret en
Page 16 and 17: Anbefalingerne er, som det fremgik
Page 18 and 19: Reinigung der KlimaanlageEntfernen
Page 20 and 21: I Holstebro har man siden 1960’er
Page 22 and 23: I Helmond så man rigtigt og valgte
Page 24 and 25: gerne involveres og have indflydels
Page 28 and 29: DEL IOTTE CASESTUDIER AF VÆKSTBYER
Page 30 and 31: 2001 havde byen ca. 41.000 indbygge
Page 32 and 33: noget ekstraordinært. Der har ikke
Page 34 and 35: højlandet, og Inverness har, som v
Page 36 and 37: Et andet eksempel på et meget væs
Page 38 and 39: nylig, hvor kommunens helt centrale
Page 40 and 41: Figur 3.1 KarlstadKarlstadFAKTA OM
Page 42 and 43: I 1989 åbnede Karlstad Universitet
Page 44 and 45: de førende i virksomheden og endel
Page 46 and 47: Figur 4.1 PeterboroughPeterboroughF
Page 48 and 49: Det springer også i øjnene, at by
Page 50 and 51: Opportunity Peterborough står i da
Page 52 and 53: Et andet markant træk i lederskabe
Page 54 and 55: Figur 5.1 HelmondHelmondFAKTA OM HE
Page 56 and 57: det, at Helmond langsom har kunnet
Page 58 and 59: skabet placeret hos industrien. Hel
Page 60 and 61: Boks 5.2 Brainport Eindhoven - tvæ
Page 62 and 63: Figur 6.1 KortrijkKortrijkFAKTA OM
Page 64 and 65: 6.2. VÆKSTHISTORIEN: FORARBEJDET L
Page 66 and 67: 10. ”The mercado” opbygning af
Page 68 and 69: Flanders InShapeFlanders InShape su
Page 70 and 71: kommunen. Dette har skabt dynamik o
Page 72 and 73: Figur 7.1 VejleVejleFAKTA OM VEJLEI
Page 74 and 75: Vejle udnytter bevidst denne placer
Page 76 and 77:
Der er gennemført større klyngesa
Page 78 and 79:
7.4. LEDERSKABSHISTORIEN: VISION, V
Page 80 and 81:
Kapitel 8HOLSTEBRO, DANMARK”Står
Page 82 and 83:
aktiv rolle i samarbejdet i det mid
Page 84 and 85:
en lang årrække bliver der lagt n
Page 86 and 87:
var inspireret af erhvervspolitiske
Page 88 and 89:
Der ligger ikke en specifik formule
Page 90 and 91:
Figur 9.1 KøgeKøgeFAKTA OM KØGEI
Page 92 and 93:
På den anden side var det klart al
Page 94 and 95:
Samtidig fortsætter den lange og s
Page 96 and 97:
Bart Palmaers, Vereniging van Vlaam
Page 98 and 99:
Kapitel 10DE MELLEMSTORE DANSKE BYE
Page 100 and 101:
I modsætning til erhvervsindkomste
Page 102 and 103:
Figur 10.3 Sammenligning af velstan
Page 104 and 105:
på væksten i kommunen, men er bla
Page 106 and 107:
Tabel 10.3 Andel ansat i offentlige
Page 108 and 109:
Hertil kommer, at befolkningen i de
Page 110 and 111:
Kapitel 11VÆKSTENS ANATOMII denne
Page 112 and 113:
landsgennemsnittet kan tilskrives e
Page 114 and 115:
11.3. BYERNES 80/20 REGELGennem en
Page 116 and 117:
Figur 12.1 Flyttefrekvenser fordelt
Page 118 and 119:
Figur 12.2 Vækstbidraget fra tilfl
Page 120 and 121:
gruppen til at indeholde tilflytter
Page 122 and 123:
Kapitel 13VÆKST GENNEM PRODUKTIVIT
Page 124 and 125:
Figur 13.2 Positiv sammenhæng mell
Page 126 and 127:
milepæl i Øresundsregionens biote
Page 128 and 129:
Hvor er håndtagene?Selvom ikke all
Page 130 and 131:
APPENDIKS II.1 METODEAnalysen dokum
Page 132 and 133:
APPENDIKS II.2 DEKOMPONERING FOR UD
Page 134 and 135:
Figur II.2.2 Dekomponering af væks
Page 136 and 137:
Page 138 and 139:
Page 140 and 141:
Page 142 and 143:
Page 144 and 145:
Page 146 and 147:
Tabel II.2.8 Dekomponering for alle
Page 148 and 149:
Figur II.3.1 Helsingør27209Vækste
Page 150 and 151:
Figur II.3.3 Hillerød2Væksterhver
Page 152 and 153:
Figur II.3.5 Køge2Væksterhvervund
Page 154:
Figur II.3.7 Viborg2Væksterhvervun
show all

Vækstens anatomi - REG LAB

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?