Vækstens anatomi - REG LAB

gerne involveres og have indflydelse. Aktører uden for kommunen kan inspirere og udfordrekommunen og dermed også bidrage konstruktivt til at udmønte strategivejen. Ofte kan detvære en fordel at indlemme dem i arbejdet. Det kræver en anden organisation, der får friererammer til at udmønte indsatsen.En friere organisation kan indebære nogle fordele i forhold til at udmønte indsatsen indenfor kommunens egen forvaltning. Fra forvaltningens og den politiske ledelses side kan derpotentielt lægges for mange begrænsninger på, hvad der må gøres og vil blive gjort, hvis derer en direkte politisk indblanding. Uenighed i kommunen kan også forplante sig til det operativeniveau og bremse udmøntningen.Desuden er byerne i de fleste tilfælde klar over, at projekter og indsatser skal løftes på tværsaf kommuner og med involvering af regioner, private aktører og uddannelsesinstitutioner.En anden organisationsform gør det muligt at give plads til disse interessenter. Det kan dogbetyde, at nogle af de kommunale og politiske interesser glider i baggrunden til fordel for fokuspå de erhvervsmæssige behov.I Kortrijk og andre steder har man netop ønsket at udnytte ekspertisen og energien hos aktørernei byen for at drive designindsatsen så professionelt og målrettet som muligt. Man hargradvist givet større og større beføjelser til et udviklingsselskab om at drive byudviklingsprojekteri byen. Man anvender også designorganisationen, DesignRegio Kortrijk, til at drive enrække designinitiativer i forhold til virksomheder.I Peterborough ønskede man en ”private sector approach” og har derfor etableret udviklingsselskaberuden for kommunens regi og med en uafhængig bestyrelse til at stå for en væsentligdel af byomdannelsen og markedsføringen. Myndighedsopgaverne er fortsat placeret i kommunen.I Helmond i Holland har man meget bevidst tilrettelagt indsatsen efter en ny ”governance”-model, så man får involveret uddannelsesinstitutioner, industrien og kommunerne i et forpligtende”triple helix” -samarbejde, hvor andre end kommunen har ejerskab og ansvar. Hererkender man, at det også holder de kommunale parters interesser i baggrunden. Det er enfordel i projektets driftsfase, og man vil bruge denne ”governance”-model til fremtidigeklyngeprojekter.I danske byer er der eksempler på, at man anvender både kommunens egen organisation ognye organisatoriske rammer ved implementering af erhvervspolitikken. I de tilfælde, hvor deter kommunens organisation, der bruges, er det dog typisk til de driftsmæssige erhvervsserviceopgaver,som vi har kaldt ”fundamentals”, jf. figur 1.2 ovenfor, mens større udviklingsprojekteri mange tilfælde lægges i særlige organisationer og udviklingsselskaber.I Vejle bruger man Vejle Erhvervsudvikling, der er en stabsenhed i kommunen, til at stå fordriften af erhvervsservicen. Men man eksperimenterer også med at sætte initiativer i gangREG LAB Vækstens anatomi: Vækst og velstandsudvikling i mellemstore byer 24