I Holstebro har man siden 1960’erne med gennemtænkte planlægningsgreb skabt en fremsynetbyudvikling, der skabte plads til væksten i byens hastigt voksende virksomheder, oghvor byens rum har været scenen for Holstebros kulturmodel.I Peterborough renoveres den nedslidte bymidte i tråd med byens overordnede strategi ombæredygtighed, og man etablerer nye boligområder med CO 2 -frie boliger.Anbefaling #4: Prioriter byledelse og fastlæg en strategiretning for byens udviklingKommuner, der vil være vækstbyer, skal ikke alene nøje overveje, hvad de vedtager i erhvervspolitikken,men også hvordan de vælger at gennemføre erhvervspolitikken og byudviklingen.At gøre det på den ”rigtige måde” kan have stor betydning.Vores grundlæggende anbefaling er, at de mellemstore byer, der vil være vækstbyer, skal arbejdemed byledelse i modsætning til blot ”kommuneledelse”, det vil sige ledelse af denkommunale forvaltning i byen. Byledelse indebærer, at kommunen sætter eller medvirker tilat sætte en markant strategisk udviklingsretning for byen som helhed. Det er en ledelse ogrolle, der meget kontant rækker både udad mod samarbejdspartnerne og indad mod kommunensegen organisation.Vækstbyer fordrer en markant ledelse, som fastlægger en retning, driver udviklingen af byenog udnytter kommunens ressourcer i dette øjemed samt ansporer andre til at investere sammenmed kommunen. Ledelserne i vækstbyerne går meget længere end at se kommunen somen serviceorganisation, der skal yde den bedst mulige offentlige service til borgere og virksomheder.Ambitionsniveauet er væsentligt højere. Kommunen har en mission på byensvegne. Det er ledelserne i vækstbyerne meget stærke eksponenter for både i ord og handling.I praksis vil det være topembedsmænd og politikere, der tegner eller udgør byledelsen. Ofteer det stærke personligheder, som er de erhvervspolitiske entreprenører, og som har tættenetværk i byen.At prioritere byledelse betyder, at der skal sættes en klar ambition for byens udvikling ogtransformation. Der skal også sikres en opbakning til den, og den skal føres igennem via enlang række konkrete beslutninger og initiativer og gennem dialog.Der kan være opstillet mere eller mindre konkrete mål for byens udvikling, og ledelsen vilgive tydeligt udtryk for, hvorledes kommunen selv vil investere egne ressourcer i udviklingen,hvorledes forvaltningen i kommunen skal understøtte og direkte fremme den udvikling,der ønskes osv. Byledelserne i vækstkommuner lægger selv ”hånden på kogepladen”, fx gennemderes investeringer og konkrete initiativer, og viser hvilken vej, de vil gå, og trækker påden måde andre aktører, fx private investorer, med. Et andet aspekt af byledelse er den interneledelse i kommunen, som kan bidrage til at skabe den ændring eller tilpasning, der skalske i kommunens organisation og i kommunens samarbejde med andre aktører.<strong>REG</strong> <strong>LAB</strong> <strong>Vækstens</strong> <strong>anatomi</strong>: Vækst og velstandsudvikling i mellemstore byer 20
Vi kan ikke konstatere, at byledelsen i de undersøgte vækstbyer i alle tilfælde er formuleredeom deres rolle og måde at agere på. Ledelsernes ambitioner og mål er ikke nødvendigvis nedfældeti strategier og planer. Der er eksempler på, at byledelse er noget, man ”bare gør”,mens det andre steder er noget, man meget omhyggeligt arbejder med og formulerer. Men vikonstaterer ikke desto mindre, at der er en tendens til, at byerne bliver væsentlig mere kommunikerendeog dermed åbne om deres ambitioner, og at der ligger et strategisk og analytiskgrundlag bag.Vækstbyerne rummer eksempler på interessante strategiske greb, som ledelserne har taget.I flere byer har man fra kommunens side været initiativtager til en meget omfattende strategi-og dialogproces om byens fremtidige vækstmuligheder.I Kortrijk var udgangspunktet på kommunens initiativ en SWOT-analyse om byens situation.I starten var det lige så meget en mental forandringsproces, som blev sat i gang. Manskulle nå til en fælles erkendelse af byens tilstand. Analysen identificerede både svaghedernefremtidige muligheder. Her udpegede byledelsen én retning for Kortrijk, som drejer sig omdesign, kreativitet og innovation. Den retning bliver med stor vedholdenhed kommunikeretud og fulgt op med en plan og konkrete investeringer. Retningen bliver med tiden forfinetog klarere defineret og eksekveret gennem markante initiativer samt den mere grundlæggendeerhvervsservice og byplanlægning.I Peterborough involverede processen en bred kreds af aktører og borgere i Peterborough. Iden proces fremlagde man forskellige alternative forslag til Peterboroughs fremtidige strategiskeståsted. Man undersøgte dem alle og argumenterede for de forskellige alternativer. Detbetød, at man også opbyggede en solid argumentation for valg af udviklingsveje og dermedde store investeringer, der skulle laves. Processen resulterede i, at bæredygtighed skulle væreomdrejningspunktet for byens udvikling i en lang række sektorer. Ambitionen er at bliveEnglands ”Environmental Capital”. Erhvervspolitikken og byudviklingen er nu sporet ind pådenne ambition. Kommunens egen organisation er naturligvis også en vigtig spiller i dette.I Vejle har man også taget et samlet strategisk greb på byudvikling og erhvervspolitik. Manvil gøre Vejle by til en attraktion for borgere og virksomheder. Byen skal være kendetegnetved høj kvalitet, oplevelser og udvikling. I erhvervspolitikken vil man understøtte vækstiværksættere,tiltrække vidensbaserede erhverv og investorer, der vil det samme som byen:være nyskabende og satse på innovation og kreativitet. Det er to sider af samme mønt.Andre steder er valget af strategisk retning ikke nødvendigvis et resultat af en omfattendeproces, men retningen har krystalliseret sig over tid gennem et vedvarende ambitiøst arbejde.Ofte ligger den strategiske retning, der skal vælges, lige for. Som en virksomhedsleder fraKarlstad udtrykte det omkring Karlstads klyngetilgang, ”It’s not rocket science.”<strong>REG</strong> <strong>LAB</strong> <strong>Vækstens</strong> <strong>anatomi</strong>: Vækst og velstandsudvikling i mellemstore byer 21
- Page 2: Reg LabKnabrostræde 30, 11210 Køb
- Page 5: 13.1. Erhvervssammensætning ......
- Page 8 and 9: De mellemstore byer er stillet fors
- Page 10 and 11: der en klar sammenhæng mellem ande
- Page 12 and 13: Figur 1.1 De otte casebyerKarlstadI
- Page 14 and 15: Vi har i figur 1.2 illustreret en
- Page 16 and 17: Anbefalingerne er, som det fremgik
- Page 18 and 19: Reinigung der KlimaanlageEntfernen
- Page 22 and 23: I Helmond så man rigtigt og valgte
- Page 24 and 25: gerne involveres og have indflydels
- Page 26 and 27: Boks 1.1 Tætte netværk og social
- Page 28 and 29: DEL IOTTE CASESTUDIER AF VÆKSTBYER
- Page 30 and 31: 2001 havde byen ca. 41.000 indbygge
- Page 32 and 33: noget ekstraordinært. Der har ikke
- Page 34 and 35: højlandet, og Inverness har, som v
- Page 36 and 37: Et andet eksempel på et meget væs
- Page 38 and 39: nylig, hvor kommunens helt centrale
- Page 40 and 41: Figur 3.1 KarlstadKarlstadFAKTA OM
- Page 42 and 43: I 1989 åbnede Karlstad Universitet
- Page 44 and 45: de førende i virksomheden og endel
- Page 46 and 47: Figur 4.1 PeterboroughPeterboroughF
- Page 48 and 49: Det springer også i øjnene, at by
- Page 50 and 51: Opportunity Peterborough står i da
- Page 52 and 53: Et andet markant træk i lederskabe
- Page 54 and 55: Figur 5.1 HelmondHelmondFAKTA OM HE
- Page 56 and 57: det, at Helmond langsom har kunnet
- Page 58 and 59: skabet placeret hos industrien. Hel
- Page 60 and 61: Boks 5.2 Brainport Eindhoven - tvæ
- Page 62 and 63: Figur 6.1 KortrijkKortrijkFAKTA OM
- Page 64 and 65: 6.2. VÆKSTHISTORIEN: FORARBEJDET L
- Page 66 and 67: 10. ”The mercado” opbygning af
- Page 68 and 69: Flanders InShapeFlanders InShape su
- Page 70 and 71:
kommunen. Dette har skabt dynamik o
- Page 72 and 73:
Figur 7.1 VejleVejleFAKTA OM VEJLEI
- Page 74 and 75:
Vejle udnytter bevidst denne placer
- Page 76 and 77:
Der er gennemført større klyngesa
- Page 78 and 79:
7.4. LEDERSKABSHISTORIEN: VISION, V
- Page 80 and 81:
Kapitel 8HOLSTEBRO, DANMARK”Står
- Page 82 and 83:
aktiv rolle i samarbejdet i det mid
- Page 84 and 85:
en lang årrække bliver der lagt n
- Page 86 and 87:
var inspireret af erhvervspolitiske
- Page 88 and 89:
Der ligger ikke en specifik formule
- Page 90 and 91:
Figur 9.1 KøgeKøgeFAKTA OM KØGEI
- Page 92 and 93:
På den anden side var det klart al
- Page 94 and 95:
Samtidig fortsætter den lange og s
- Page 96 and 97:
Bart Palmaers, Vereniging van Vlaam
- Page 98 and 99:
Kapitel 10DE MELLEMSTORE DANSKE BYE
- Page 100 and 101:
I modsætning til erhvervsindkomste
- Page 102 and 103:
Figur 10.3 Sammenligning af velstan
- Page 104 and 105:
på væksten i kommunen, men er bla
- Page 106 and 107:
Tabel 10.3 Andel ansat i offentlige
- Page 108 and 109:
Hertil kommer, at befolkningen i de
- Page 110 and 111:
Kapitel 11VÆKSTENS ANATOMII denne
- Page 112 and 113:
landsgennemsnittet kan tilskrives e
- Page 114 and 115:
11.3. BYERNES 80/20 REGELGennem en
- Page 116 and 117:
Figur 12.1 Flyttefrekvenser fordelt
- Page 118 and 119:
Figur 12.2 Vækstbidraget fra tilfl
- Page 120 and 121:
gruppen til at indeholde tilflytter
- Page 122 and 123:
Kapitel 13VÆKST GENNEM PRODUKTIVIT
- Page 124 and 125:
Figur 13.2 Positiv sammenhæng mell
- Page 126 and 127:
milepæl i Øresundsregionens biote
- Page 128 and 129:
Hvor er håndtagene?Selvom ikke all
- Page 130 and 131:
APPENDIKS II.1 METODEAnalysen dokum
- Page 132 and 133:
APPENDIKS II.2 DEKOMPONERING FOR UD
- Page 134 and 135:
Figur II.2.2 Dekomponering af væks
- Page 136 and 137:
Figur II.2.3 Dekomponering af væks
- Page 138 and 139:
Figur II.2.4 Dekomponering af væks
- Page 140 and 141:
Figur II.2.5 Dekomponering af væks
- Page 142 and 143:
Figur II.2.6 Dekomponering af væks
- Page 144 and 145:
Figur II.2.7 Dekomponering af væks
- Page 146 and 147:
Tabel II.2.8 Dekomponering for alle
- Page 148 and 149:
Figur II.3.1 Helsingør27209Vækste
- Page 150 and 151:
Figur II.3.3 Hillerød2Væksterhver
- Page 152 and 153:
Figur II.3.5 Køge2Væksterhvervund
- Page 154:
Figur II.3.7 Viborg2Væksterhvervun