Vækstens anatomi - REG LAB

Denne anbefaling står umiddelbart i modstrid med 80/20-reglen for de mellemstore byerom, at produktivitet har større betydning for velstand end bosætning. For hvorfor satse påbyudvikling og bosætning, hvis det er virksomhedernes produktivitet, der betyder mest? Pointener, at det ikke er i modstrid at arbejde med byudvikling og erhvervspolitik, der fremmerproduktivitet. Snarere tværtimod. I vækstbyerne har byudvikling ikke et snævert fokuspå bosætning. Byudvikling sker både med henblik på bosætning, erhvervsudvikling og tiltrækningaf investeringer. Byudvikling er et offensivt redskab til at understøtte en bestemtudvikling og bestemt vækst, man ønsker i byen.Ved at satse markant og langsigtet på byudvikling viser den mellemstore by, at man selv gårforan og investerer, og man inviterer måske virksomheder og investorer til at være med. Manviser ”en vej”. Byudvikling er i mange af byerne et udtryk for, at byen skal udvikle sig i taktmed de erhverv og de borgere, man gerne vil have i byen. Derfor er det en del af den erhvervspolitiskeagenda i vækstbyerne.Byudvikling ændrer meget konkret på byens størrelse, fysiske rum og plan såvel som på infrastruktur,byrum og kvarterer. Vi har også iagttaget, at byudviklingen i vækstbyerne, vi harundersøgt, fx betyder, at man har gjort sig nogle nøje overvejelser om, hvilke bymæssigefunktioner man vil have i byen - oplevelser, attraktioner, indkøbsmuligheder, erhvervsmulighederosv. - hvorledes byen skal opleves, og hvem byen skal skabe plads til.Man kan komme med indvendingen, at alle byplanlæggere gør dette, og i mange tilfælde erdet også det samme, man gør i mange mellemstore byer. Men flere af vækstbyerne skiller sigud ved at bruge byudviklingen til en langsigtet ændring af byen, fx fra industriby til en moderneby. Byudvikling er med til at skabe mere end den plads, som væksten almindeligviskræver. Byplanlægningen er også med til at sende kraftige signaler til byens borgere, erhvervslivog investorer og kan fx skærpe byens identitet. Byudvikling er også en invitation tilinvestorer, arkitekter, kunstnere, virksomheder, institutioner og borgere til at være med til atsætte præg på byens udvikling.I Kortrijk har man ud fra byens overordnede satsning på design, kreativitet og innovationbrugt byen til at manifestere den udviklingsretning, man ønsker og slået fast, at design ernoget gennemgående, der vedkommer alle og kan ses og opleves af alle. Projekter i den historiskebymidte, bygningen af de syv nye broer over floden Leie og nye attraktive boligområderdesignet af unge arkitekter er eksempler på den byomdannelse, man har sat i gang i tråd medden overordnede strategi for byens udvikling, man har vedtaget.I Vejle er byudvikling også et strategisk redskab til at gøre Vejle mere attraktiv – og til en attraktioni sig selv. Bydel for bydel vil man skabe en ny identitet og etablere nye byfunktioneri kvartererne. Omdannelsen af Vejle er et konkret udtryk for, at Vejle udvikler sig fra industribytil en moderne vidensbaseret by. Byen skal matche de erhverv og borgere, man vil have.Man inviterer arkitekter og investorer til at byde ind på den udvikling, og hvorledes denskal manifestere sig i byen.REG LAB Vækstens anatomi: Vækst og velstandsudvikling i mellemstore byer 19