Vækstens anatomi - REG LAB

inden for miljøområdet, en kommunal tradition for at arbejde med miljøprojekter og ogsåregionale og statslige myndigheder på miljøområdet med afdelinger i byen.I Helmond i Holland har man skabt et unikt virksomhedsmiljø målrettet mod underleverandørvirksomhedertil bilindustrien. Miljøet huser også vidensinstitutioner og rådgivere ogtilbyder avancerede testfaciliteter og laboratorier.I Inverness i Skotland satser man stort og langsigtet på, at en medico-klynge skal slå rod iområdet omkring Centre for Health Science. Som i Helmond stiller man ”infrastruktur” iform af forskningsfaciliteter til rådighed og har samlokaliseret uddannelser, forskningsaktiviteterog virksomheder. Den regionale organisation bakker op med målrettede programmer,der skal fremme innovation og etablering af nye virksomheder. Man taler ligefrem om”transformatoriske” projekter, når projekter har en så stor skala og grundlæggende forventesat skulle bidrage til ændring af byens erhvervsliv og befolkningsmiks på længere sigt. Et nytcampusområde og et universitet er de nye større satsninger, der er på tegnebrættet, og somskal målrettes byens klyngeerhverv.En undtagelse blandt vækstbyerne, vi har undersøgt, er Kortrijk i Belgien. Her er der ikke etspecifikt klyngeperspektiv, der styrer erhvervspolitikken, men i stedet satser man på at skabevækst ved at satse på design, kreativitet og innovation over en bred front og på tværs af despecialiseringer og erhverv, man i øvrigt har i byen. At satse på design, kreativitet og innovationer det strategiske greb, som Kortrijk har taget, og det bliver fulgt op med markante oglangsigtede satsninger, fx oprettelsen af et videnscenter, DesignRegio Kortrijk, udviklingen afen designbienale i europæisk skala og et nyt messe- og konferencecenter, hvis indhold og anvendelsesker i samarbejde med DesignRegio. Også andre erhvervstiltag, fx i forhold tiliværksættere, tager afsæt i at ville styrke design, kreativitet og innovation.Anbefaling #2: Opbyg uddannelsesmiljøer, der matcher lokale behovMellemstore byer med vækstambitioner bør opbygge – eller sikre, at de har adgang til - uddannelsesmiljøer,der kan matche og understøtte de behov, som virksomhederne i lokalområdethar. Vores analyse af, hvad der bestemmer produktiviteten viste, at uddannelse er envæsentlig faktor. Vækstbyerne, vi har set nærmere på, har alle fokus på uddannelse.Uddannelsesmiljøerne kan tilføre viden og kompetence, som virksomheder i stigende gradefterspørger for at være konkurrencedygtige. Uddannelsesinstitutioner i de mellemstore byerkan komme meget tæt på virksomhedernes behov. I bedste fald kan uddannelsesmiljøerne oget tæt samspil mellem uddannelser og erhverv være et stærkt aktiv. Derved kan byen bidragetil, at virksomhederne kan rekruttere den rigtige arbejdskraft. Uddannelsesmiljøet og det tættesamspil kan også give mulighed for at tiltrække nye aktiviteter og virksomheder til byen.Mellemstore byer kan sjældent opnå at blive universitetsbyer på samme måde som de storebyer. Men de mellemstore byer kan enten opbygge mindre, men specialiserede uddannel-REG LAB Vækstens anatomi: Vækst og velstandsudvikling i mellemstore byer 17