Vækstens anatomi - REG LAB

Anbefalingerne er, som det fremgik af figur 1.2 ovenfor, todelte. De første tre anbefalinger(#1 - #3) retter sig mod, hvad mellemstore byer kan gøre i stor skala, på lang sigt og gennemen vedvarende indsats for at blive vækstbyer. De sidste tre anbefalinger (#4 - #6) har at gøremed, hvordan byerne med fordel kan føre en erhvervs- og byudviklingspolitik, der skaberstrategisk fokus og sammenhæng.Anbefaling #1: Invester i specialiserede klyngesatsninger med potentialeMellemstore byer, som vil være vækstbyer, bør prioritere og investere i at understøtte klyngeerhverv,som har en betydning og forankring i byen. Klyngeerhverv er som bekendt erhverv,som befinder sig i global konkurrence, og som koncentrerer sig i områder, hvor de kan opnåkonkurrencemæssige fordele ved at få adgang til viden og kvalificeret arbejdskraft. Klyngernebestår af forbundne virksomheder og videns- og uddannelsesinstitutioner. Klyngeerhvervenekan både have sit udspring i mere traditionelle industrierhverv, som fx maskiner og fødevareindustri,og i nye væksterhverv inden for fx forretningsservice, it og farmaceutisk industri.Vores analyse af vækstens anatomi i den første delanalyse bekræfter, at klyngeerhverv er vigtigefor de mellemstore byer. Velstandsniveauet i de mellemstore byer hænger sammen medhvor stor en andel klyngerhverv, de har.Det er et kendetegn ved de otte vækstbyer, vi har undersøgt, at de arbejder målrettet medudvalgte klyngeerhverv i byen, og de fleste gør det med store ambitioner. De otte vækstbyerindeholder alle eksempler på, hvorledes mellemstore byer kan arbejde med at fremme klyngeerhvervi byen, som kan være til inspiration for danske mellemstore byer. Det er samtidigflere eksempler på, at klyngerne som der arbejdes med i vækstbyerne har afsæt i traditionelleog hårdt konkurrenceudsatte erhverv. Netop i mange mellemstore byer vil klyngedannelserhave sit udspring i mere traditionelle erhverv. Det afgørende er, om der er en særlig koncentrationaf virksomheder og kompetencer i området, der giver konkurrencekraft, og som byernekan bygge på.Karlstad i Sverige er et eksempel på en by, hvor man arbejder langsigtet med de gamle og”tunge” industrier, papir og emballage, i byen, hvor man har naturlige konkurrencefordele,og hvor udfordringen, man tager op, er at bidrage til at udvikle dem til moderne, vidensbaseredeog konkurrencedygtige industrier. Man driver flere langsigtede klyngeprojekter, blandtandet The Paper Province og The Packaging Arena, og fokuserer fx på bæredygtighed, brugerdreveninnovation, materialeteknologi og avanceret processtyring. På den måde kommerbyen til ikke blot at eksportere papir og emballage, men også koncepter og know-how på papir-og emballageområdet. Som vi skal vende tilbage til, spiller universitetet en central rolle iklyngeindsatserne i Karlstad.I Peterborough i England satser man på at udbygge en klynge inden for miljøteknologi,blandt andet gennem et nyt vækstmiljø, og gennemfører en omfattende byudvikling centreretomkring bæredygtighed. I forvejen har man et stort antal virksomheder, der har interesserREG LAB Vækstens anatomi: Vækst og velstandsudvikling i mellemstore byer 16