Vi har i figur 1.2 illustreret en ”model” for hvad vækstbyerne gør, og hvordan de driver erhvervs-og byudvikling. I figuren har vi også sammenfattet vores seks anbefalinger til mellemstorebyer, der har et ønske om at følge i sporet på vækstbyerne. Anbefalingerne uddybesnedenfor i kapitel 1.2.Figur 1.2 Vækstbyerne skiller sig ud ved, hvad de gør, og hvordan de gør detNiveauer i de mellemstore byers arbejdemed erhvervs- og byudviklingSeks anbefalinger til mellemstorebyer, der vil vækstVækstbyerne satser i større skala oggår nye veje i udførelsenStrategisk retningog ny organiseringStørre, langsigtede ogvedvarende satsninger#6 Nye organisationsformer til eksekvering#5 Nære og forpligtende partnerskaber uden for kommunen#4 Byledelse og en strategiretning#3 Ambitiøs byudvikling#2 Uddannelsesmiljøer, der matcher lokale behov#1 Specialiserede klyngesatsningerDe fleste byer arbejdermed ”fundamentals””Fundamentals” i den lokaleerhvervspolitik og -serviceKilde: Copenhagen EconomicsDer er tre niveauer i figuren; niveauet med ”fundamentals” i den lokale erhvervspolitik og –service, niveauet med større, langsigtede satsninger og niveauet med nye måder for udførelsen.”Fundamentals” er det grundlæggende niveau i den lokale erhvervspolitik og -service. Detomfatter fx informations- og formidlingsopgaver, den generelle og mere fokuserede iværksætterrådgivning,drift af iværksættermiljøer, myndighedsopgaver som fx planlægnings-, godkendelses-og tilsynsopgaver og formidling og salg af arealer. Det er med andre ord hele spektretaf driftsprægede, virksomhedsrettede opgaver, som kommuner typisk løfter i flere forvaltningsgrene.Disse opgaver løfter de otte vækstbyer. Det gør de fleste danske kommunerogså. Opgaverne er af stor vigtighed. Aktiviteterne i fx den målrettede iværksætterrådgivningkan i sig selv have betydning for velstanden i kommunerne, som vi nævnte tidligere.Vækstbyerne arbejder også på niveauerne over den grundlæggende erhvervspolitik og -service. De gennemfører større, langsigtede og vedvarende satsninger, ofte rettet mod de globaleog innovative væksterhverv i byen. Deres satsninger rækker ud over, hvad byens størrelse”efter normal målestok” kan bære. De skiller sig derved ud fra de fleste andre mellemstorebyer i kraft af, hvad de gør. Det er det andet niveau i figuren oven for.Vækstbyerne skiller sig også ud ved måden, de arbejder på. Det er det tredje og øverste niveaui figuren. De arbejder ud fra en samlet strategisk retning for udvikling af byen, som dehar fastlagt. Denne strategiske retning er ”rettesnor” og rammen for de større satsninger, der<strong>REG</strong> <strong>LAB</strong> <strong>Vækstens</strong> <strong>anatomi</strong>: Vækst og velstandsudvikling i mellemstore byer 14
prioriteres. Dette gælder ligeledes for den mere grundlæggende erhvervspolitik, fx planlægningenog virksomhedsrådgivningen. I forlængelse af strategiretningen vælger vækstbyerneogså ofte at anvende nye og utraditionelle organisationsformer for at effektuere den strategiskeomdannelse i byen. Byens egne forvaltningsgrænser overskrides også, når strategiretningenskal defineres og realiseres. Der arbejdes på tværs af forvaltningerne for at bringe kommunensressourcer og egen organisation i spil for at understøtte den strategi, man forfølger.Strategiretningen er ikke kun et anliggende for en stab eller erhvervsenhed i kommunen,men for alle relevante forvaltningsgrene.I de mest ambitiøse af vækstbyerne er der en klar sammenhæng mellem strategiretning, markanteinitiativer og den løbende erhvervspolitik og -service.1.5. ANBEFALINGER TIL MELLEMSTORE BYER, DER VIL VÆKSTDer er i dansk sammenhæng ganske meget fokus på ”fundamentals” i den lokale erhvervspolitikog -service. Blandt andet KL og Erhvervs- og Byggestyrelsen har for nylig stået bag enopsamling af erfaringer og anbefalinger til, hvad kommunerne kan gøre. 1Vi vælger her primært at have fokus på de særlige ting, som vækstbyerne gør og måden, degør det på det. Vi har afdækket væksthistorien og de vigtigste strategiske greb, som de ottevækstbyer har taget, samt eksempler på initiativer, der har været vigtige for byernes væksthistorie.Vækstbyerne har også selv leveret gode argumenter for det særlige, de gør og måden, de gørdet på. Det er flere gange givet udtryk for i interviews, at ”fundamentals” i den lokale erhvervspolitikog -service ikke rækker til at skabe den vækst og udvikling, som man efterstræber.Man bruger ”fundamentals” og værktøjerne, der findes i den basale erhvervspolitik – fxplanlægningen – offensivt og er samtidig meget opmærksom på, at fx erhvervsservicen netopskal understøtte den strategiske retning, man har valgt i byen. Men deres tilgang er væsentligmere ambitiøs og omfattende.Begrundelsen kan i nogle tilfælde være, at byen oplever en særlig krisetilstand, fx på grund afsin beliggenhed i et udkantsområde, eller fordi byen domineres af industrier, som hastigt taberterræn i den internationale konkurrence. Her kommer erkendelsen ind, at der skal heltekstraordinære midler og tiltag til. Men det er ikke altid kun en form for krisetilstand, derligger til grund. Ofte er der en markant vilje og strategisk kompetence til stede i disse byer,der gør, at initiativerne og måden, de driver erhvervspolitik og byudvikling på, adskiller sigfra flertallet af mellemstore byer.Med udgangspunkt i væksthistorierne fra de otte byer har vi opstillet seks anbefalinger tilmellemstore byer, som vil skille sig ud, finde deres egen strategivej og blive vækstsucceser.1Se fx Fremtidens lokale erhvervspolitik og erhvervsservice: Mod visionære kommunale erhvervsstrategier og sammenhængendeerhvervsservice (2010) udarbejdet af Iris Group for KL og Erhvervs- og Byggestyrelsen.<strong>REG</strong> <strong>LAB</strong> <strong>Vækstens</strong> <strong>anatomi</strong>: Vækst og velstandsudvikling i mellemstore byer 15
- Page 2: Reg LabKnabrostræde 30, 11210 Køb
- Page 5: 13.1. Erhvervssammensætning ......
- Page 8 and 9: De mellemstore byer er stillet fors
- Page 10 and 11: der en klar sammenhæng mellem ande
- Page 12 and 13: Figur 1.1 De otte casebyerKarlstadI
- Page 16 and 17: Anbefalingerne er, som det fremgik
- Page 18 and 19: Reinigung der KlimaanlageEntfernen
- Page 20 and 21: I Holstebro har man siden 1960’er
- Page 22 and 23: I Helmond så man rigtigt og valgte
- Page 24 and 25: gerne involveres og have indflydels
- Page 26 and 27: Boks 1.1 Tætte netværk og social
- Page 28 and 29: DEL IOTTE CASESTUDIER AF VÆKSTBYER
- Page 30 and 31: 2001 havde byen ca. 41.000 indbygge
- Page 32 and 33: noget ekstraordinært. Der har ikke
- Page 34 and 35: højlandet, og Inverness har, som v
- Page 36 and 37: Et andet eksempel på et meget væs
- Page 38 and 39: nylig, hvor kommunens helt centrale
- Page 40 and 41: Figur 3.1 KarlstadKarlstadFAKTA OM
- Page 42 and 43: I 1989 åbnede Karlstad Universitet
- Page 44 and 45: de førende i virksomheden og endel
- Page 46 and 47: Figur 4.1 PeterboroughPeterboroughF
- Page 48 and 49: Det springer også i øjnene, at by
- Page 50 and 51: Opportunity Peterborough står i da
- Page 52 and 53: Et andet markant træk i lederskabe
- Page 54 and 55: Figur 5.1 HelmondHelmondFAKTA OM HE
- Page 56 and 57: det, at Helmond langsom har kunnet
- Page 58 and 59: skabet placeret hos industrien. Hel
- Page 60 and 61: Boks 5.2 Brainport Eindhoven - tvæ
- Page 62 and 63: Figur 6.1 KortrijkKortrijkFAKTA OM
- Page 64 and 65:
6.2. VÆKSTHISTORIEN: FORARBEJDET L
- Page 66 and 67:
10. ”The mercado” opbygning af
- Page 68 and 69:
Flanders InShapeFlanders InShape su
- Page 70 and 71:
kommunen. Dette har skabt dynamik o
- Page 72 and 73:
Figur 7.1 VejleVejleFAKTA OM VEJLEI
- Page 74 and 75:
Vejle udnytter bevidst denne placer
- Page 76 and 77:
Der er gennemført større klyngesa
- Page 78 and 79:
7.4. LEDERSKABSHISTORIEN: VISION, V
- Page 80 and 81:
Kapitel 8HOLSTEBRO, DANMARK”Står
- Page 82 and 83:
aktiv rolle i samarbejdet i det mid
- Page 84 and 85:
en lang årrække bliver der lagt n
- Page 86 and 87:
var inspireret af erhvervspolitiske
- Page 88 and 89:
Der ligger ikke en specifik formule
- Page 90 and 91:
Figur 9.1 KøgeKøgeFAKTA OM KØGEI
- Page 92 and 93:
På den anden side var det klart al
- Page 94 and 95:
Samtidig fortsætter den lange og s
- Page 96 and 97:
Bart Palmaers, Vereniging van Vlaam
- Page 98 and 99:
Kapitel 10DE MELLEMSTORE DANSKE BYE
- Page 100 and 101:
I modsætning til erhvervsindkomste
- Page 102 and 103:
Figur 10.3 Sammenligning af velstan
- Page 104 and 105:
på væksten i kommunen, men er bla
- Page 106 and 107:
Tabel 10.3 Andel ansat i offentlige
- Page 108 and 109:
Hertil kommer, at befolkningen i de
- Page 110 and 111:
Kapitel 11VÆKSTENS ANATOMII denne
- Page 112 and 113:
landsgennemsnittet kan tilskrives e
- Page 114 and 115:
11.3. BYERNES 80/20 REGELGennem en
- Page 116 and 117:
Figur 12.1 Flyttefrekvenser fordelt
- Page 118 and 119:
Figur 12.2 Vækstbidraget fra tilfl
- Page 120 and 121:
gruppen til at indeholde tilflytter
- Page 122 and 123:
Kapitel 13VÆKST GENNEM PRODUKTIVIT
- Page 124 and 125:
Figur 13.2 Positiv sammenhæng mell
- Page 126 and 127:
milepæl i Øresundsregionens biote
- Page 128 and 129:
Hvor er håndtagene?Selvom ikke all
- Page 130 and 131:
APPENDIKS II.1 METODEAnalysen dokum
- Page 132 and 133:
APPENDIKS II.2 DEKOMPONERING FOR UD
- Page 134 and 135:
Figur II.2.2 Dekomponering af væks
- Page 136 and 137:
Figur II.2.3 Dekomponering af væks
- Page 138 and 139:
Figur II.2.4 Dekomponering af væks
- Page 140 and 141:
Figur II.2.5 Dekomponering af væks
- Page 142 and 143:
Figur II.2.6 Dekomponering af væks
- Page 144 and 145:
Figur II.2.7 Dekomponering af væks
- Page 146 and 147:
Tabel II.2.8 Dekomponering for alle
- Page 148 and 149:
Figur II.3.1 Helsingør27209Vækste
- Page 150 and 151:
Figur II.3.3 Hillerød2Væksterhver
- Page 152 and 153:
Figur II.3.5 Køge2Væksterhvervund
- Page 154:
Figur II.3.7 Viborg2Væksterhvervun