Figur 1.1 De otte casebyerKarlstadInvernessHolstebroPeterboroughVejleKøgeHelmondKortrijkByens navn Beliggenhed Primære væksterhverv Strategisk retningInverness,SkotlandKarlstad,SverigePeterborough,EnglandHelmond,HollandKortrijk,BelgienVejle,DanmarkHolstebro,DanmarkKøge,DanmarkI udkantsområdeMedico, turisme, forretningsservice, offentlig serviceBymæssig ekspansion, langsigtet klyngeudviklingog markante fyrtårne inden for blandt andetmedicoI udkantsområde Papir, emballage, it, stål Lokal klyngeudvikling inden for industrier, sompapir, emballage, it og stål, hvor byen har naturligekonkurrencefordeleI metropolområdeI større byområdeI større byområdeI større byområdeI udkantsområdeI metropolområdeKilde: Copenhagen EconomicsMiljø, transport & logistik, forretningsserviceUnderleverandørerhverv inden forbil- og fødevareindustrienMøbelindustri, belysning, elektronik,byggematerialerForretningsservice, it, kreative erhvervTræ-, møbel-, maskin- og grafiskindustri samt fødevarerTransport & logistik, medico, plast,stålBæredygtighed som omdrejningspunkt forgendannelse af byen, erhvervsudviklingen ogprofileringen af byenUdvikling af high tech-klynger i regionalt triplehelix-samarbejde inden for blandt andet bil-,fødevare- og muligvis sundhedsindustrienDesign og innovation som løftestang for byen,for væksten i det lokale erhvervsliv og for tiltrækningenaf ressourcer til byenUdvikling af den attraktive, dynamiske by forvidensvirksomheder og borgere gennem byudvikling,kreative erhverv og iværksætteriLangsigtet kultursatsning og markante fyrtårnefor at skabe omdannelse og grundlag forvækst i nye erhvervKlyngeudvikling omkring transport- og logistikog etablering af helt nye klynger<strong>REG</strong> <strong>LAB</strong> <strong>Vækstens</strong> <strong>anatomi</strong>: Vækst og velstandsudvikling i mellemstore byer 12
To hovedkriterier har været lagt til grund for udvælgelsen af de otte byer. For det første harvi valgt byer med gode præstationer. Vi har set på, om byerne har haft en høj vækst i erhvervsindkomsteller et lignende mål for præstation i forhold til gennemsnittet i landet. Fordet andet har vi set på, om byerne har en aktiv erhvervspolitik – eller i bredere forstand – enbyudviklingspolitik, der har betydning for væksten. Byudviklingspolitik kan fx dreje sig omplanlægning, investeringer i omdannelser af byen, i udvikling af nye bydele og erhvervsområderog i uddannelse, kultur og oplevelser. Endelig har vi også skelet til, at de udvalgte byerrepræsenterer byer, som enten er en del af et større by- og metropolområde eller har en mereperifer beliggenhed.En kommentar til størrelsen af de udvalgte casebyer. En mellemstor by i Danmark er ikkenødvendigvis det samme som i andre europæiske lande. De udenlandske byer er typisk nogetstørre end de danske mellemstore byer målt på indbyggertal. Vi har skelet til, at byerne haren lignende placering i byhierakiet og i øvrigt har funktioner, der minder om de mellemstorebyer i Danmark, snarere end at de har et indbyggertal, som matcher de danske mellemstorebyer.Ikke et enten/eller mellem to veje til vækstVæksthistorierne i de otte byer bekræfter, at de succesrige byer arbejder målrettet og ambitiøstpå at styrke innovation og produktivitet i klyngeerhverv. Byerne investerer i at skabe attraktivevækstvilkår, og de gennemfører målrettede initiativer for globalt konkurrenceudsatteerhverv.Men de gør mere. Vækstbyerne satser også ganske ambitiøst på bosætning og – i bredere forstand- byudvikling. Det er en del af byernes væksthistorier, vi beskriver i denne rapport, atde har arbejdet på og vedvarende arbejder på at skabe en attraktiv by, der både tiltrækker ogfastholder borgere, men også gør byen til et synligt udtryk for den byudvikling, man ønskerat skabe.I vækstbyerne er der ikke et enten/eller eller to forskellige veje til vækst, bosætnings- eller erhvervspolitik.Snarere tværtimod. En central iagttagelse, vi har gjort, er, at vækstbyerne i defleste tilfælde arbejder målrettet med både byudvikling og erhvervspolitik som sammenhængendeelementer i den transformation, som byerne har sat i gang. Ledelserne i vækstbyernebruger både virkemidler i erhvervspolitikken og byudviklingen som aktive redskaber til atdrive og realisere vækstdagsordenen. De ændrer også i mange tilfælde kommunens egen organisationog værdier for at gøre kommunen til en mere aktiv og offensiv medspiller.De succesrige vækstbyer har i de fleste tilfælde defineret en sammenhængende strategisk retningfor byens langsigtede udvikling, som både omfatter byudvikling og erhvervsudvikling.Desuden går de ofte nye veje i organiseringen og samarbejdet med andre aktører om at udvikleog gennemføre fx store byomdannelsesprojekter og erhvervsudviklingssatsninger. Satsningernekan have sit udspring og en stærk forankring i den mellemstore by, men har ofte enrækkevidde langt ud over den mellemstore by og kommunens grænser.<strong>REG</strong> <strong>LAB</strong> <strong>Vækstens</strong> <strong>anatomi</strong>: Vækst og velstandsudvikling i mellemstore byer 13
- Page 2: Reg LabKnabrostræde 30, 11210 Køb
- Page 5: 13.1. Erhvervssammensætning ......
- Page 8 and 9: De mellemstore byer er stillet fors
- Page 10 and 11: der en klar sammenhæng mellem ande
- Page 14 and 15: Vi har i figur 1.2 illustreret en
- Page 16 and 17: Anbefalingerne er, som det fremgik
- Page 18 and 19: Reinigung der KlimaanlageEntfernen
- Page 20 and 21: I Holstebro har man siden 1960’er
- Page 22 and 23: I Helmond så man rigtigt og valgte
- Page 24 and 25: gerne involveres og have indflydels
- Page 26 and 27: Boks 1.1 Tætte netværk og social
- Page 28 and 29: DEL IOTTE CASESTUDIER AF VÆKSTBYER
- Page 30 and 31: 2001 havde byen ca. 41.000 indbygge
- Page 32 and 33: noget ekstraordinært. Der har ikke
- Page 34 and 35: højlandet, og Inverness har, som v
- Page 36 and 37: Et andet eksempel på et meget væs
- Page 38 and 39: nylig, hvor kommunens helt centrale
- Page 40 and 41: Figur 3.1 KarlstadKarlstadFAKTA OM
- Page 42 and 43: I 1989 åbnede Karlstad Universitet
- Page 44 and 45: de førende i virksomheden og endel
- Page 46 and 47: Figur 4.1 PeterboroughPeterboroughF
- Page 48 and 49: Det springer også i øjnene, at by
- Page 50 and 51: Opportunity Peterborough står i da
- Page 52 and 53: Et andet markant træk i lederskabe
- Page 54 and 55: Figur 5.1 HelmondHelmondFAKTA OM HE
- Page 56 and 57: det, at Helmond langsom har kunnet
- Page 58 and 59: skabet placeret hos industrien. Hel
- Page 60 and 61: Boks 5.2 Brainport Eindhoven - tvæ
- Page 62 and 63:
Figur 6.1 KortrijkKortrijkFAKTA OM
- Page 64 and 65:
6.2. VÆKSTHISTORIEN: FORARBEJDET L
- Page 66 and 67:
10. ”The mercado” opbygning af
- Page 68 and 69:
Flanders InShapeFlanders InShape su
- Page 70 and 71:
kommunen. Dette har skabt dynamik o
- Page 72 and 73:
Figur 7.1 VejleVejleFAKTA OM VEJLEI
- Page 74 and 75:
Vejle udnytter bevidst denne placer
- Page 76 and 77:
Der er gennemført større klyngesa
- Page 78 and 79:
7.4. LEDERSKABSHISTORIEN: VISION, V
- Page 80 and 81:
Kapitel 8HOLSTEBRO, DANMARK”Står
- Page 82 and 83:
aktiv rolle i samarbejdet i det mid
- Page 84 and 85:
en lang årrække bliver der lagt n
- Page 86 and 87:
var inspireret af erhvervspolitiske
- Page 88 and 89:
Der ligger ikke en specifik formule
- Page 90 and 91:
Figur 9.1 KøgeKøgeFAKTA OM KØGEI
- Page 92 and 93:
På den anden side var det klart al
- Page 94 and 95:
Samtidig fortsætter den lange og s
- Page 96 and 97:
Bart Palmaers, Vereniging van Vlaam
- Page 98 and 99:
Kapitel 10DE MELLEMSTORE DANSKE BYE
- Page 100 and 101:
I modsætning til erhvervsindkomste
- Page 102 and 103:
Figur 10.3 Sammenligning af velstan
- Page 104 and 105:
på væksten i kommunen, men er bla
- Page 106 and 107:
Tabel 10.3 Andel ansat i offentlige
- Page 108 and 109:
Hertil kommer, at befolkningen i de
- Page 110 and 111:
Kapitel 11VÆKSTENS ANATOMII denne
- Page 112 and 113:
landsgennemsnittet kan tilskrives e
- Page 114 and 115:
11.3. BYERNES 80/20 REGELGennem en
- Page 116 and 117:
Figur 12.1 Flyttefrekvenser fordelt
- Page 118 and 119:
Figur 12.2 Vækstbidraget fra tilfl
- Page 120 and 121:
gruppen til at indeholde tilflytter
- Page 122 and 123:
Kapitel 13VÆKST GENNEM PRODUKTIVIT
- Page 124 and 125:
Figur 13.2 Positiv sammenhæng mell
- Page 126 and 127:
milepæl i Øresundsregionens biote
- Page 128 and 129:
Hvor er håndtagene?Selvom ikke all
- Page 130 and 131:
APPENDIKS II.1 METODEAnalysen dokum
- Page 132 and 133:
APPENDIKS II.2 DEKOMPONERING FOR UD
- Page 134 and 135:
Figur II.2.2 Dekomponering af væks
- Page 136 and 137:
Figur II.2.3 Dekomponering af væks
- Page 138 and 139:
Figur II.2.4 Dekomponering af væks
- Page 140 and 141:
Figur II.2.5 Dekomponering af væks
- Page 142 and 143:
Figur II.2.6 Dekomponering af væks
- Page 144 and 145:
Figur II.2.7 Dekomponering af væks
- Page 146 and 147:
Tabel II.2.8 Dekomponering for alle
- Page 148 and 149:
Figur II.3.1 Helsingør27209Vækste
- Page 150 and 151:
Figur II.3.3 Hillerød2Væksterhver
- Page 152 and 153:
Figur II.3.5 Køge2Væksterhvervund
- Page 154:
Figur II.3.7 Viborg2Væksterhvervun