Vækstens anatomi - REG LAB
Vækstens anatomi - REG LAB Vækstens anatomi - REG LAB
milepæl i Øresundsregionens biotek-klynge. Etableringen af udenlandske virksomheder giverbetydelige afsmittende effekter på lokale virksomheder, som lærer af samarbejdet og konkurrencenfra udenlandske virksomheder og derigennem øger deres produktivitet. 12Andre danske byer arbejder også aktivt med klyngepolitik, og såvel danske som udenlandskecasestudier kan yderligere belyse konkrete eksempler på succesfuld lokal klyngepolitik.Som påpeget i REG LABs klyngeguide vil de mellemstore byer i nogle tilfælde på egen håndkunne understøtte en helt lokal klynge eller netværk. Det kræver dog en strategisk koordineringpå regionalt eller mellem-kommunalt niveau for at minimere suboptimering.I de fleste tilfælde vil det næppe være op til en lokal myndighed på egen hånd at drive enstørre klyngeorganisation. Det skyldes dels, at de fleste klynger har større geografisk udstrækningog dels, at der kræves specialiserede kompetencer samt koblinger til nationale oginternationale partnere, hvilket ofte kan være vanskeligt for lokale aktører at håndtere. Menhvis klyngen er stedbunden til et begrænset område, er det helt logisk, at et klyngeinitiativhar rod og udgangspunkt her.13.2. UDDANNELSEDet er velkendt, at uddannelse alt andet lige fører til højere erhvervsindkomster. Dette billedebekræftes af en tydelig sammenhæng mellem de 25 byers erhvervsindkomster og andelenaf højtuddannede i byen.12Se Copenhagen Economics (2006), ”FDI and Regional Development”, analyserapport for EU Kommissionen,DG Regional Policy.REG LAB Vækstens anatomi: Vækst og velstandsudvikling i mellemstore byer 126
Figur 13.4 Værdiskabelse i danske kommuner og uddannelsesniveau, 2007Værdiskabelse i kommunens erhvervsliv, 2007 (i 1000 kr.)450400Høje-TaastrupHørsholm350300FrederikshavnFredericiaKoldingKøgeHorsensRoskildeRingsted HerningVejleHolstebro Viborg SilkeborgSkive Haderslev RandersNæstved HelsingørHolbækSlagelseHjørring Svendborg SønderborgHillerød2500,15 0,2 0,25 0,3 0,35 0,4 0,45 0,5Andel beskæftigede i kommunens erhvervsliv med en videregående uddannelse, 2007Note: Trekanter viser de mellemstore bykommuner. Cirkler viser øvrige kommuner.Kilde: Copenhagen Economics på baggrund af Danmarks StatistikEndvidere viser analyser af den gennemsnitlige uddannelseslængde for alle uddannelser (sominkluderer erhvervsfaglige uddannelser), at her øger vækstbyer den gennemsnitlige uddannelsemere end andre (især Silkeborg og Viborg). Forøgelsen kan komme fra både tilflytning ogfra uddannelse af ”egne” unge. En analyse af højeste fuldførte uddannelse efter bopælskommunei de 25 byer viser, at alle byer har øget uddannelsesniveauet de sidste 10 år.De mest markante forskelle er i antallet af beskæftigede med videregående uddannelser. Herer der stor stigning i Silkeborg, Kolding, Køge, Viborg, Sønderborg og Holbæk og et markantefterslæb i Frederikshavn og Hjørring.Går man dybere ned i tallene, viser det sig, at byer som Kolding og Køge især har øget befolkningensuddannelsesniveau indenfor de merkantile og samfundsfaglige uddannelser,mens en by som Silkeborg relativt set har haft en stor stigning indenfor det tekniske/naturfagligeområde. Viborg har på den anden side haft en relativ større andel af uddannelsesøgningenfor borgere med en humaniorauddannelse.Alle byer har dog haft en forøgelse inden for alle uddannelsesretninger, og der er tale omsvage strømpile, som alligevel siger noget om, at byerne ikke nødvendigvis ”slås” om desamme folk, men at der snarere sker en gradvis differentiering i forhold til uddannede.REG LAB Vækstens anatomi: Vækst og velstandsudvikling i mellemstore byer 127
- Page 76 and 77: Der er gennemført større klyngesa
- Page 78 and 79: 7.4. LEDERSKABSHISTORIEN: VISION, V
- Page 80 and 81: Kapitel 8HOLSTEBRO, DANMARK”Står
- Page 82 and 83: aktiv rolle i samarbejdet i det mid
- Page 84 and 85: en lang årrække bliver der lagt n
- Page 86 and 87: var inspireret af erhvervspolitiske
- Page 88 and 89: Der ligger ikke en specifik formule
- Page 90 and 91: Figur 9.1 KøgeKøgeFAKTA OM KØGEI
- Page 92 and 93: På den anden side var det klart al
- Page 94 and 95: Samtidig fortsætter den lange og s
- Page 96 and 97: Bart Palmaers, Vereniging van Vlaam
- Page 98 and 99: Kapitel 10DE MELLEMSTORE DANSKE BYE
- Page 100 and 101: I modsætning til erhvervsindkomste
- Page 102 and 103: Figur 10.3 Sammenligning af velstan
- Page 104 and 105: på væksten i kommunen, men er bla
- Page 106 and 107: Tabel 10.3 Andel ansat i offentlige
- Page 108 and 109: Hertil kommer, at befolkningen i de
- Page 110 and 111: Kapitel 11VÆKSTENS ANATOMII denne
- Page 112 and 113: landsgennemsnittet kan tilskrives e
- Page 114 and 115: 11.3. BYERNES 80/20 REGELGennem en
- Page 116 and 117: Figur 12.1 Flyttefrekvenser fordelt
- Page 118 and 119: Figur 12.2 Vækstbidraget fra tilfl
- Page 120 and 121: gruppen til at indeholde tilflytter
- Page 122 and 123: Kapitel 13VÆKST GENNEM PRODUKTIVIT
- Page 124 and 125: Figur 13.2 Positiv sammenhæng mell
- Page 128 and 129: Hvor er håndtagene?Selvom ikke all
- Page 130 and 131: APPENDIKS II.1 METODEAnalysen dokum
- Page 132 and 133: APPENDIKS II.2 DEKOMPONERING FOR UD
- Page 134 and 135: Figur II.2.2 Dekomponering af væks
- Page 136 and 137: Figur II.2.3 Dekomponering af væks
- Page 138 and 139: Figur II.2.4 Dekomponering af væks
- Page 140 and 141: Figur II.2.5 Dekomponering af væks
- Page 142 and 143: Figur II.2.6 Dekomponering af væks
- Page 144 and 145: Figur II.2.7 Dekomponering af væks
- Page 146 and 147: Tabel II.2.8 Dekomponering for alle
- Page 148 and 149: Figur II.3.1 Helsingør27209Vækste
- Page 150 and 151: Figur II.3.3 Hillerød2Væksterhver
- Page 152 and 153: Figur II.3.5 Køge2Væksterhvervund
- Page 154: Figur II.3.7 Viborg2Væksterhvervun
Figur 13.4 Værdiskabelse i danske kommuner og uddannelsesniveau, 2007Værdiskabelse i kommunens erhvervsliv, 2007 (i 1000 kr.)450400Høje-TaastrupHørsholm350300FrederikshavnFredericiaKoldingKøgeHorsensRoskildeRingsted HerningVejleHolstebro Viborg SilkeborgSkive Haderslev RandersNæstved HelsingørHolbækSlagelseHjørring Svendborg SønderborgHillerød2500,15 0,2 0,25 0,3 0,35 0,4 0,45 0,5Andel beskæftigede i kommunens erhvervsliv med en videregående uddannelse, 2007Note: Trekanter viser de mellemstore bykommuner. Cirkler viser øvrige kommuner.Kilde: Copenhagen Economics på baggrund af Danmarks StatistikEndvidere viser analyser af den gennemsnitlige uddannelseslængde for alle uddannelser (sominkluderer erhvervsfaglige uddannelser), at her øger vækstbyer den gennemsnitlige uddannelsemere end andre (især Silkeborg og Viborg). Forøgelsen kan komme fra både tilflytning ogfra uddannelse af ”egne” unge. En analyse af højeste fuldførte uddannelse efter bopælskommunei de 25 byer viser, at alle byer har øget uddannelsesniveauet de sidste 10 år.De mest markante forskelle er i antallet af beskæftigede med videregående uddannelser. Herer der stor stigning i Silkeborg, Kolding, Køge, Viborg, Sønderborg og Holbæk og et markantefterslæb i Frederikshavn og Hjørring.Går man dybere ned i tallene, viser det sig, at byer som Kolding og Køge især har øget befolkningensuddannelsesniveau indenfor de merkantile og samfundsfaglige uddannelser,mens en by som Silkeborg relativt set har haft en stor stigning indenfor det tekniske/naturfagligeområde. Viborg har på den anden side haft en relativ større andel af uddannelsesøgningenfor borgere med en humaniorauddannelse.Alle byer har dog haft en forøgelse inden for alle uddannelsesretninger, og der er tale omsvage strømpile, som alligevel siger noget om, at byerne ikke nødvendigvis ”slås” om desamme folk, men at der snarere sker en gradvis differentiering i forhold til uddannede.<strong>REG</strong> <strong>LAB</strong> <strong>Vækstens</strong> <strong>anatomi</strong>: Vækst og velstandsudvikling i mellemstore byer 127
Change language