Vækstens anatomi - REG LAB

Figur 13.3 Positiv sammenhæng mellem velstandsniveau og klyngeandel i Jylland170VELSTANDErhvervsindkomst per indbygger2006165160155150145140135130125SilkeborgR² = 0,3268ViborgKoldingHolstebroHorsensHerningFredericiaRandersSkiveHaderslevFrederikshavnHjørringSvendborg12015% 20% 25% 30% 35%KLYNGERKlyngers andel af beskæftigelsenNote: X-aksen viser hvor stor en del af de beskæftigede med bopæl i kommunen der har job i et klyngeerhverv(hvad enten denne arbejdsplads er indenfor eller udenfor kommunen). Y-aksen viser niveauet for erhvervsindkomstper indbygger i 2006 ligeledes opgjort efter bopæl. Sønderborg og Vejle er udeladt af figuren i detudviklingen i disse byer afviger fra det generelle billede.Kilde: Egne beregninger på baggrund af registerdata fra Danmarks StatistikHvilke håndtag har de mellemstore byer?Selvom de mellemstore byer sjældent er primus motor i klyngearbejdet, er der alligevel mulighederfor at påvirke produktivitetsvæksten i det lokale erhvervsliv gennem et aktivt medspili klyngeinitiativer.REG LABs fokusanalyse om klyngeudvikling 11 peger på en rolle for den lokale erhvervspolitik.Der være tilfælde, hvor en klynge er stærkt koncentreret, og hvor kommunen i den mellemstoreby – gerne med borgmesteren i spidsen og i tæt samarbejde med det lokale erhvervsråd- kan tage teten.Gennemgående kan man sige, at for at styrke dynamikken i en klynge kræves indsigt i kompetencerhos konkrete virksomheder og personer. Den indsigt har de lokale aktører ofte i væsentlighøjere grad end andre aktører. Derfor er de lokale aktører nødvendige partnere.Hillerød er et dansk eksempel på, hvordan en aktiv indsats fra kommunen gjorde en stor forskeli tiltrækningen af en stor amerikansk biotekvirksomhed (Biogen Idec), som var en vigtig11Se www.reglab.dk.REG LAB Vækstens anatomi: Vækst og velstandsudvikling i mellemstore byer 125