Kapitel 13VÆKST GENNEM PRODUKTIVITETFlytninger bidrager typisk til 1/10-del af velstandsfremgangen og højest op til en 1/3-del. Deresterende 66-90 procent af produktiviteten bestemmes af indkomstforhold for ”egne borgere”.Vi finder især tre forklaringer: Erhvervssammensætningen, uddannelse og iværksætteri.13.1. ERHVERVSSAMMENSÆTNINGKun få af de mellemstore byer har en erhvervssammensætning med overvægt indenfor nationalevækstbrancher såsom finansiel service eller vidensservice. De traditionelle erhverv indenfor bl.a. industri fylder generelt meget i de mellemstore byer, og her er et tydeligt øst-vestmønster. De traditionelle erhverv fylder meget i Jylland og mindre på øerne.Ser vi nærmere på tilstedeværelsen af klyngeerhverv udgør de mellem 14 procent (Holbæk)og 40 procent (Sønderborg) af beskæftigelsen i mellemstore danske byer, men der er stor variation.Vi er interesserede i tilstedeværelsen af klyngeerhverv, fordi de kan være udtryk for,at der er særlige styrker i et bestemt område. Samtidig ved vi fra andre studier, at virksomheder,der er en del af en klynge, er mere innovative og produktive. Vores tilgang til at forståog analysere klyngeerhverv er beskrevet i boks 13.1.Boks 13.1 Definition af klyngeerhvervEn klynge er en gruppe af virksomheder og tilhørende institutioner indenfor en bestemt erhvervsklynge, derer geografisk samlokaliserede og forbundne af fælles og komplementerende træk. Klynger indeholder bådeproducenter af varer og servicevirksomheder. Klynger kan omfatte leverandører af højt specialiserede inputstil produktionen, underleverandørvirksomheder der laver særlige komponenter, leverandører af maskiner,finansieringsinstitutioner og servicevirksomheder. Klynger kan også omfatte virksomheder, der ligger sidst iværdikæden. Det vil for eksempel sige engrosvirksomheder eller de egentlige kunder.Klyngeerhverv konkurrerer på større og ofte globale markeder, og de specialiserer sig ofte i særlige nicher.De kan i princippet ligge hvor som helst, men er af forskellige årsager koncentreret i geografien. Dermed adskillerde sig fra fx lokale erhverv som detailhandel og håndværkere, der vil lokalisere sig, hvor efterspørgslenog dermed markedet er.Klyngeerhvervene er særligt interessante, fordi de er mere produktive, kan udbetale højere lønninger og ermere innovative end regionernes øvrige virksomheder. Virksomhederne i klyngeerhverv spiller med andreord en helt central rolle i forhold til at trække udviklingen i den regionale økonomi.Copenhagen Economics har udviklet en database, der gør det muligt at kortlægge tilstedeværelsen af klyngeerhvervi kommuner og regioner, afdække specialiseringen og deres betydning for den økonomiske udviklingi de enkelte kommuner og regioner. Klyngeerhvervene er opdelt i 27 klynger: finansiel service, farma, itservice, cleantech, telekommunikation, kemisk, papir & pap, mejeri, medicoudstyr, maskiner, forretningsservice,plast, stål & jern, byggematerialer, fødevarer, glas & vinduer, transportmidler, bøger & blade, film &tv, træ & møbler, transport & logistik, turisme, tekstil, musik & spil.Databasen er opbygget ved at trække på erfaringer fra USA, ved professor Michael Porter og hans team vedHarvard Business School. Dermed bruger vi en analytisk gruppering af den private sektor i Danmark, der adskillersig fra de traditionelle brancheinddelinger.Klyngeerhvervene står for knap 30 procent af beskæftigelsen på landsplan. Resten tegner de lokale erhvervsamt naturressourceerhverv som landbrug og fiskeri sig for.Kilde: Copenhagen EconomicsDe fleste mellemstore byer er for små til egenhændigt at opnå kritisk masse af klynger, menvisse regionale klynger har sit udspring og tyngde i bestemte af de mellemstore byer (fx plastindustriomkring Køge). Det er vigtigt at notere sig, at selvom de mellemstore byer sjældent<strong>REG</strong> <strong>LAB</strong> <strong>Vækstens</strong> <strong>anatomi</strong>: Vækst og velstandsudvikling i mellemstore byer 122
er omdrejningspunktet i de danske klyngespecialiseringer, er fremgang og vækst i klyngeerhvervenevigtige for de mellemstore byers velstandsudvikling, idet en ganske stor del af debeskæftigede borgere i disse byer har job i et af klyngeerhvervene, jf. Figur 13.1.Figur 13.1 De mellemstore byer er afhængige af fremgang i klyngeerhvervAndel af beskæftigede bosat i kommune der har job i et klyngeerhverv45%40%35%30%25%20%15%10%5%0%SønderborgKoldingHorsensHerningViborgFredericiaVejleFrederikshavnSkiveHolstebroSilkeborgHaderslevRandersHjørringKøgeSlagelseHelsingørRingstedRoskildeHørsholmSvendborgHillerødNæstvedHolbækNote: Figuren viser andelen af de beskæftigede med bopæl i kommunen, der er beskæftiget i et klyngeerhverv(uanset om arbejdspladsen ligger indenfor eller udenfor kommunen).Kilde: Egne beregninger på baggrund af registerdata fra Danmarks StatistikSom det ses af klyngeandelen ovenfor, er der forskel på byerne på Sjælland og byerne i Jyllandmed hensyn til betydningen af klyngeerhverv. Der er en større andel af klyngeerhverv ide jyske byer. Mange af de jyske klynger har sit udspring i de mere traditionelle industrierhverv.For de mellemstore byer på Sjælland finder vi en svag, men positiv effekt på velstandsvækstensom følge af en høj klyngeandel, jf. figur 13.2. For den enkelte by er det af væsentlig betydning,om man bliver tyngdepunktet i en (eller flere) regionale klynge(r). Ringsted er fxhjemsted for 45 procent af Region Sjællands klyngebeskæftigelse indenfor fødevarer og kandermed siges at udgøre et tyngdepunkt i regionens fødevareklynge.<strong>REG</strong> <strong>LAB</strong> <strong>Vækstens</strong> <strong>anatomi</strong>: Vækst og velstandsudvikling i mellemstore byer 123
- Page 2:
Reg LabKnabrostræde 30, 11210 Køb
- Page 5:
13.1. Erhvervssammensætning ......
- Page 8 and 9:
De mellemstore byer er stillet fors
- Page 10 and 11:
der en klar sammenhæng mellem ande
- Page 12 and 13:
Figur 1.1 De otte casebyerKarlstadI
- Page 14 and 15:
Vi har i figur 1.2 illustreret en
- Page 16 and 17:
Anbefalingerne er, som det fremgik
- Page 18 and 19:
Reinigung der KlimaanlageEntfernen
- Page 20 and 21:
I Holstebro har man siden 1960’er
- Page 22 and 23:
I Helmond så man rigtigt og valgte
- Page 24 and 25:
gerne involveres og have indflydels
- Page 26 and 27:
Boks 1.1 Tætte netværk og social
- Page 28 and 29:
DEL IOTTE CASESTUDIER AF VÆKSTBYER
- Page 30 and 31:
2001 havde byen ca. 41.000 indbygge
- Page 32 and 33:
noget ekstraordinært. Der har ikke
- Page 34 and 35:
højlandet, og Inverness har, som v
- Page 36 and 37:
Et andet eksempel på et meget væs
- Page 38 and 39:
nylig, hvor kommunens helt centrale
- Page 40 and 41:
Figur 3.1 KarlstadKarlstadFAKTA OM
- Page 42 and 43:
I 1989 åbnede Karlstad Universitet
- Page 44 and 45:
de førende i virksomheden og endel
- Page 46 and 47:
Figur 4.1 PeterboroughPeterboroughF
- Page 48 and 49:
Det springer også i øjnene, at by
- Page 50 and 51:
Opportunity Peterborough står i da
- Page 52 and 53:
Et andet markant træk i lederskabe
- Page 54 and 55:
Figur 5.1 HelmondHelmondFAKTA OM HE
- Page 56 and 57:
det, at Helmond langsom har kunnet
- Page 58 and 59:
skabet placeret hos industrien. Hel
- Page 60 and 61:
Boks 5.2 Brainport Eindhoven - tvæ
- Page 62 and 63:
Figur 6.1 KortrijkKortrijkFAKTA OM
- Page 64 and 65:
6.2. VÆKSTHISTORIEN: FORARBEJDET L
- Page 66 and 67:
10. ”The mercado” opbygning af
- Page 68 and 69:
Flanders InShapeFlanders InShape su
- Page 70 and 71:
kommunen. Dette har skabt dynamik o
- Page 72 and 73: Figur 7.1 VejleVejleFAKTA OM VEJLEI
- Page 74 and 75: Vejle udnytter bevidst denne placer
- Page 76 and 77: Der er gennemført større klyngesa
- Page 78 and 79: 7.4. LEDERSKABSHISTORIEN: VISION, V
- Page 80 and 81: Kapitel 8HOLSTEBRO, DANMARK”Står
- Page 82 and 83: aktiv rolle i samarbejdet i det mid
- Page 84 and 85: en lang årrække bliver der lagt n
- Page 86 and 87: var inspireret af erhvervspolitiske
- Page 88 and 89: Der ligger ikke en specifik formule
- Page 90 and 91: Figur 9.1 KøgeKøgeFAKTA OM KØGEI
- Page 92 and 93: På den anden side var det klart al
- Page 94 and 95: Samtidig fortsætter den lange og s
- Page 96 and 97: Bart Palmaers, Vereniging van Vlaam
- Page 98 and 99: Kapitel 10DE MELLEMSTORE DANSKE BYE
- Page 100 and 101: I modsætning til erhvervsindkomste
- Page 102 and 103: Figur 10.3 Sammenligning af velstan
- Page 104 and 105: på væksten i kommunen, men er bla
- Page 106 and 107: Tabel 10.3 Andel ansat i offentlige
- Page 108 and 109: Hertil kommer, at befolkningen i de
- Page 110 and 111: Kapitel 11VÆKSTENS ANATOMII denne
- Page 112 and 113: landsgennemsnittet kan tilskrives e
- Page 114 and 115: 11.3. BYERNES 80/20 REGELGennem en
- Page 116 and 117: Figur 12.1 Flyttefrekvenser fordelt
- Page 118 and 119: Figur 12.2 Vækstbidraget fra tilfl
- Page 120 and 121: gruppen til at indeholde tilflytter
- Page 124 and 125: Figur 13.2 Positiv sammenhæng mell
- Page 126 and 127: milepæl i Øresundsregionens biote
- Page 128 and 129: Hvor er håndtagene?Selvom ikke all
- Page 130 and 131: APPENDIKS II.1 METODEAnalysen dokum
- Page 132 and 133: APPENDIKS II.2 DEKOMPONERING FOR UD
- Page 134 and 135: Figur II.2.2 Dekomponering af væks
- Page 136 and 137: Figur II.2.3 Dekomponering af væks
- Page 138 and 139: Figur II.2.4 Dekomponering af væks
- Page 140 and 141: Figur II.2.5 Dekomponering af væks
- Page 142 and 143: Figur II.2.6 Dekomponering af væks
- Page 144 and 145: Figur II.2.7 Dekomponering af væks
- Page 146 and 147: Tabel II.2.8 Dekomponering for alle
- Page 148 and 149: Figur II.3.1 Helsingør27209Vækste
- Page 150 and 151: Figur II.3.3 Hillerød2Væksterhver
- Page 152 and 153: Figur II.3.5 Køge2Væksterhvervund
- Page 154: Figur II.3.7 Viborg2Væksterhvervun