Vækstens anatomi - REG LAB

Kapitel 13VÆKST GENNEM PRODUKTIVITETFlytninger bidrager typisk til 1/10-del af velstandsfremgangen og højest op til en 1/3-del. Deresterende 66-90 procent af produktiviteten bestemmes af indkomstforhold for ”egne borgere”.Vi finder især tre forklaringer: Erhvervssammensætningen, uddannelse og iværksætteri.13.1. ERHVERVSSAMMENSÆTNINGKun få af de mellemstore byer har en erhvervssammensætning med overvægt indenfor nationalevækstbrancher såsom finansiel service eller vidensservice. De traditionelle erhverv indenfor bl.a. industri fylder generelt meget i de mellemstore byer, og her er et tydeligt øst-vestmønster. De traditionelle erhverv fylder meget i Jylland og mindre på øerne.Ser vi nærmere på tilstedeværelsen af klyngeerhverv udgør de mellem 14 procent (Holbæk)og 40 procent (Sønderborg) af beskæftigelsen i mellemstore danske byer, men der er stor variation.Vi er interesserede i tilstedeværelsen af klyngeerhverv, fordi de kan være udtryk for,at der er særlige styrker i et bestemt område. Samtidig ved vi fra andre studier, at virksomheder,der er en del af en klynge, er mere innovative og produktive. Vores tilgang til at forståog analysere klyngeerhverv er beskrevet i boks 13.1.Boks 13.1 Definition af klyngeerhvervEn klynge er en gruppe af virksomheder og tilhørende institutioner indenfor en bestemt erhvervsklynge, derer geografisk samlokaliserede og forbundne af fælles og komplementerende træk. Klynger indeholder bådeproducenter af varer og servicevirksomheder. Klynger kan omfatte leverandører af højt specialiserede inputstil produktionen, underleverandørvirksomheder der laver særlige komponenter, leverandører af maskiner,finansieringsinstitutioner og servicevirksomheder. Klynger kan også omfatte virksomheder, der ligger sidst iværdikæden. Det vil for eksempel sige engrosvirksomheder eller de egentlige kunder.Klyngeerhverv konkurrerer på større og ofte globale markeder, og de specialiserer sig ofte i særlige nicher.De kan i princippet ligge hvor som helst, men er af forskellige årsager koncentreret i geografien. Dermed adskillerde sig fra fx lokale erhverv som detailhandel og håndværkere, der vil lokalisere sig, hvor efterspørgslenog dermed markedet er.Klyngeerhvervene er særligt interessante, fordi de er mere produktive, kan udbetale højere lønninger og ermere innovative end regionernes øvrige virksomheder. Virksomhederne i klyngeerhverv spiller med andreord en helt central rolle i forhold til at trække udviklingen i den regionale økonomi.Copenhagen Economics har udviklet en database, der gør det muligt at kortlægge tilstedeværelsen af klyngeerhvervi kommuner og regioner, afdække specialiseringen og deres betydning for den økonomiske udviklingi de enkelte kommuner og regioner. Klyngeerhvervene er opdelt i 27 klynger: finansiel service, farma, itservice, cleantech, telekommunikation, kemisk, papir & pap, mejeri, medicoudstyr, maskiner, forretningsservice,plast, stål & jern, byggematerialer, fødevarer, glas & vinduer, transportmidler, bøger & blade, film &tv, træ & møbler, transport & logistik, turisme, tekstil, musik & spil.Databasen er opbygget ved at trække på erfaringer fra USA, ved professor Michael Porter og hans team vedHarvard Business School. Dermed bruger vi en analytisk gruppering af den private sektor i Danmark, der adskillersig fra de traditionelle brancheinddelinger.Klyngeerhvervene står for knap 30 procent af beskæftigelsen på landsplan. Resten tegner de lokale erhvervsamt naturressourceerhverv som landbrug og fiskeri sig for.Kilde: Copenhagen EconomicsDe fleste mellemstore byer er for små til egenhændigt at opnå kritisk masse af klynger, menvisse regionale klynger har sit udspring og tyngde i bestemte af de mellemstore byer (fx plastindustriomkring Køge). Det er vigtigt at notere sig, at selvom de mellemstore byer sjældentREG LAB Vækstens anatomi: Vækst og velstandsudvikling i mellemstore byer 122