Vækstens anatomi - REG LAB

Tabel 12.1 Tilflytningens betydning for erhvervsindkomstændringerKommuneVækst i pct. I alt1993-1996Heraf fra tilflyttere(pct. point)1 Helsingør 57 % 19 % 34 %2 Hørsholm 59 % 15 % 26 %3 Holbæk 56 % 14 % 25 %4 Hillerød 63 % 14 % 22 %5 Næstved 55 % 11 % 20 %6 Roskilde 53 % 10 % 19 %7 Køge 55 % 10 % 19 %8 Ringsted 55 % 10 % 18 %9 Silkeborg 69 % 12 % 17 %10 Slagelse 50 % 6 % 12 %11 Horsens 55 % 5 % 9 %12 Viborg 61 % 5 % 9 %13 Kolding 51 % 5 % 9 %14 Vejle 56 % 5 % 8 %15 Fredericia 50 % 4 % 8 %16 Svendborg 54 % 2 % 4 %17 Randers 47 % -1 % -1 %18 Holstebro 57 % -3 % -5 %19 Haderslev 64 % -3 % -5 %20 Hjørring 52 % -4 % -7 %21 Skive 56 % -5 % -9 %22 Sønderborg 53 % -6 % -11 %23 Herning 57 % -7 % -12 %Andel af samlet vækst24 Frederikshavn 50 % -8 % -16 %Note: Tabellens første søjle viser væksten fra 1993-2006 i erhvervsindkomst per beskæftiget (efter bopæl). Den næstesøjle viser, hvor mange %-point af væksten i den første søjle, der kan tilskrives tilflyttere til den pågældendekommune, idet der både tages hensyn til antal til- og fraflyttere samt disses indkomster. Den tredjesøjle anfører blot, hvor stor en andel af den samlede vækst (søjle 1), der udgøres af tilflyttere (søjle 2). Produktiviteter opgjort som indkomst pr. bosatte beskæftigede.Kilde: Egne beregninger på baggrund af data fra Danmarks StatistikBeliggenhed tæt på de store byer er dog ikke en garanti for succes. Fx oplever Randers enoverraskende lille tilflytning trods byens beliggenhed tæt ved Århus. Det kan skyldes, atRanders ligger i nordenden af den østjyske millionby, og dermed er pendlingsmulighedernekun halvt så gode som i Horsens, hvor man både kan pendle til Århus og sydpå til Trekantsområdet.Det er vigtigt, når både ”mor” og ”far” skal i job.REG LAB Vækstens anatomi: Vækst og velstandsudvikling i mellemstore byer 117