Vækstens anatomi - REG LAB

More documents

Recommendations

Info

Figur 12.1 Flyttefrekvenser fordelt på aldersgrupper for Danmark under ét700600Flytninger per 1000 indbyggere50040030020010000 år 10år20år30år40år50år60år70år80år90årAlderNote: Figuren viser hvor mange ud af 1.000 indbyggere i en bestemt aldersgruppe, der flytter indenfor et år.Kilde Egne beregninger på baggrund af data fra Danmarks StatistikDe fleste danskere flytter ikke ret langt. To tredjedele (66 procent) flytter indenfor sammekommune og kun en tredjedel (33 procent) af flytningerne er mellem kommuner. De 18-30årige udgør halvdelen (51 procent) af de mellemkommunale flytninger i et givent år.12.2. TILFLYTTERE TRÆKKER ERHVERVSINDKOMSTERNE OP – MEN KUN LIDTSom nævnt tidligere kan tilflytning kun forklare en mindre del af velstandsudviklingen. Bidrageter højest i Helsingør (19 procentpoint eller en tredjedel af velstandsstigningen). Andrebyer som Hillerød, Silkeborg, Ringsted, Næstved, Køge, Roskilde og Hørsholm klarer sigogså godt på tilflytning. Det er med andre ord byerne tættest på Århus/København, der fårde største tilflyttergevinster.En række byer har negativt bidrag fra tilflyttere, fx Frederikshavn og Herning. Det skyldes,at de personer, som er tilflyttet kommunen i perioden, har haft lavere indkomster end dem,som er fraflyttet kommunen. Dermed har ”udskiftningen” af indbyggere i disse byer overden analyserede periode bidraget til at trække den gennemsnitlige indkomst per indbyggerned.REG LAB Vækstens anatomi: Vækst og velstandsudvikling i mellemstore byer 116
Tabel 12.1 Tilflytningens betydning for erhvervsindkomstændringerKommuneVækst i pct. I alt1993-1996Heraf fra tilflyttere(pct. point)1 Helsingør 57 % 19 % 34 %2 Hørsholm 59 % 15 % 26 %3 Holbæk 56 % 14 % 25 %4 Hillerød 63 % 14 % 22 %5 Næstved 55 % 11 % 20 %6 Roskilde 53 % 10 % 19 %7 Køge 55 % 10 % 19 %8 Ringsted 55 % 10 % 18 %9 Silkeborg 69 % 12 % 17 %10 Slagelse 50 % 6 % 12 %11 Horsens 55 % 5 % 9 %12 Viborg 61 % 5 % 9 %13 Kolding 51 % 5 % 9 %14 Vejle 56 % 5 % 8 %15 Fredericia 50 % 4 % 8 %16 Svendborg 54 % 2 % 4 %17 Randers 47 % -1 % -1 %18 Holstebro 57 % -3 % -5 %19 Haderslev 64 % -3 % -5 %20 Hjørring 52 % -4 % -7 %21 Skive 56 % -5 % -9 %22 Sønderborg 53 % -6 % -11 %23 Herning 57 % -7 % -12 %Andel af samlet vækst24 Frederikshavn 50 % -8 % -16 %Note: Tabellens første søjle viser væksten fra 1993-2006 i erhvervsindkomst per beskæftiget (efter bopæl). Den næstesøjle viser, hvor mange %-point af væksten i den første søjle, der kan tilskrives tilflyttere til den pågældendekommune, idet der både tages hensyn til antal til- og fraflyttere samt disses indkomster. Den tredjesøjle anfører blot, hvor stor en andel af den samlede vækst (søjle 1), der udgøres af tilflyttere (søjle 2). Produktiviteter opgjort som indkomst pr. bosatte beskæftigede.Kilde: Egne beregninger på baggrund af data fra Danmarks StatistikBeliggenhed tæt på de store byer er dog ikke en garanti for succes. Fx oplever Randers enoverraskende lille tilflytning trods byens beliggenhed tæt ved Århus. Det kan skyldes, atRanders ligger i nordenden af den østjyske millionby, og dermed er pendlingsmulighedernekun halvt så gode som i Horsens, hvor man både kan pendle til Århus og sydpå til Trekantsområdet.Det er vigtigt, når både ”mor” og ”far” skal i job.REG LAB Vækstens anatomi: Vækst og velstandsudvikling i mellemstore byer 117
Page 2:
Reg LabKnabrostræde 30, 11210 Køb
Page 5:
13.1. Erhvervssammensætning ......
Page 8 and 9:
De mellemstore byer er stillet fors
Page 10 and 11:
der en klar sammenhæng mellem ande
Page 12 and 13:
Figur 1.1 De otte casebyerKarlstadI
Page 14 and 15:
Vi har i figur 1.2 illustreret en
Page 16 and 17:
Anbefalingerne er, som det fremgik
Page 18 and 19:
Reinigung der KlimaanlageEntfernen
Page 20 and 21:
I Holstebro har man siden 1960’er
Page 22 and 23:
I Helmond så man rigtigt og valgte
Page 24 and 25:
gerne involveres og have indflydels
Page 26 and 27:
Boks 1.1 Tætte netværk og social
Page 28 and 29:
DEL IOTTE CASESTUDIER AF VÆKSTBYER
Page 30 and 31:
2001 havde byen ca. 41.000 indbygge
Page 32 and 33:
noget ekstraordinært. Der har ikke
Page 34 and 35:
højlandet, og Inverness har, som v
Page 36 and 37:
Et andet eksempel på et meget væs
Page 38 and 39:
nylig, hvor kommunens helt centrale
Page 40 and 41:
Figur 3.1 KarlstadKarlstadFAKTA OM
Page 42 and 43:
I 1989 åbnede Karlstad Universitet
Page 44 and 45:
de førende i virksomheden og endel
Page 46 and 47:
Figur 4.1 PeterboroughPeterboroughF
Page 48 and 49:
Det springer også i øjnene, at by
Page 50 and 51:
Opportunity Peterborough står i da
Page 52 and 53:
Et andet markant træk i lederskabe
Page 54 and 55:
Figur 5.1 HelmondHelmondFAKTA OM HE
Page 56 and 57:
det, at Helmond langsom har kunnet
Page 58 and 59:
skabet placeret hos industrien. Hel
Page 60 and 61:
Boks 5.2 Brainport Eindhoven - tvæ
Page 62 and 63:
Figur 6.1 KortrijkKortrijkFAKTA OM
Page 64 and 65:
6.2. VÆKSTHISTORIEN: FORARBEJDET L
Page 66 and 67: 10. ”The mercado” opbygning af
Page 68 and 69: Flanders InShapeFlanders InShape su
Page 70 and 71: kommunen. Dette har skabt dynamik o
Page 72 and 73: Figur 7.1 VejleVejleFAKTA OM VEJLEI
Page 74 and 75: Vejle udnytter bevidst denne placer
Page 76 and 77: Der er gennemført større klyngesa
Page 78 and 79: 7.4. LEDERSKABSHISTORIEN: VISION, V
Page 80 and 81: Kapitel 8HOLSTEBRO, DANMARK”Står
Page 82 and 83: aktiv rolle i samarbejdet i det mid
Page 84 and 85: en lang årrække bliver der lagt n
Page 86 and 87: var inspireret af erhvervspolitiske
Page 88 and 89: Der ligger ikke en specifik formule
Page 90 and 91: Figur 9.1 KøgeKøgeFAKTA OM KØGEI
Page 92 and 93: På den anden side var det klart al
Page 94 and 95: Samtidig fortsætter den lange og s
Page 96 and 97: Bart Palmaers, Vereniging van Vlaam
Page 98 and 99: Kapitel 10DE MELLEMSTORE DANSKE BYE
Page 100 and 101: I modsætning til erhvervsindkomste
Page 102 and 103: Figur 10.3 Sammenligning af velstan
Page 104 and 105: på væksten i kommunen, men er bla
Page 106 and 107: Tabel 10.3 Andel ansat i offentlige
Page 108 and 109: Hertil kommer, at befolkningen i de
Page 110 and 111: Kapitel 11VÆKSTENS ANATOMII denne
Page 112 and 113: landsgennemsnittet kan tilskrives e
Page 114 and 115: 11.3. BYERNES 80/20 REGELGennem en
Page 118 and 119: Figur 12.2 Vækstbidraget fra tilfl
Page 120 and 121: gruppen til at indeholde tilflytter
Page 122 and 123: Kapitel 13VÆKST GENNEM PRODUKTIVIT
Page 124 and 125: Figur 13.2 Positiv sammenhæng mell
Page 126 and 127: milepæl i Øresundsregionens biote
Page 128 and 129: Hvor er håndtagene?Selvom ikke all
Page 130 and 131: APPENDIKS II.1 METODEAnalysen dokum
Page 132 and 133: APPENDIKS II.2 DEKOMPONERING FOR UD
Page 134 and 135: Figur II.2.2 Dekomponering af væks
Page 146 and 147: Tabel II.2.8 Dekomponering for alle
Page 148 and 149: Figur II.3.1 Helsingør27209Vækste
Page 150 and 151: Figur II.3.3 Hillerød2Væksterhver
Page 152 and 153: Figur II.3.5 Køge2Væksterhvervund
Page 154: Figur II.3.7 Viborg2Væksterhvervun
show all

Vækstens anatomi - REG LAB

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?