Vækstens anatomi - REG LAB
Vækstens anatomi - REG LAB Vækstens anatomi - REG LAB
11.3. BYERNES 80/20 REGELGennem en analyse af tilflytternes faktiske bidrag til forøgelsen af erhvervsindkomsterne i de25 mellemstore byer er vi nået frem til, at den største del af velstanden skabes af byens ”egneborgere”. Tiltrækning af tilflyttere bidrager generelt også til højere indkomster, men bidrageter lille. Det har foranlediget formuleringen af byernes 80/20 regel:Byernes 80/20 regel:• Omkring 20 procent af velstandsfremgangen kan tilskrives tilflyttere. Flytningerbidrager typisk til 1/10-del af velstandsfremgangen og højest op til en 1/3-del• Omkring 80 procent af velstandsfremgangen skyldes udviklingen i produktivitetenpå de arbejdspladser, hvor byens borgere er beskæftiget.Dette er baseret på en 15-årig tidshorisont. Jo længere periode, desto større betydning harbosætningen.Konklusionen er således, at størsteparten af væksten i de mellemstore byer er bestemt af udviklingeni produktiviteten og værdiskabelsen på byens arbejdspladser samt på de arbejdspladser,hvortil indbyggerne pendler. Tilflytterne bidrager også positivt til velstandsudviklingen,men bidraget er mindre. Det betyder, at byernes erhvervspolitik først og fremmest mårettes mod vilkårene for egne arbejdspladser og mindre mod tiltrækning af tilflyttere.Indsatsen i byernes erhvervspolitik skal rettes mod de forhold, der påvirker produktivitetsvæksten.Der er store forskelle i, hvordan arbejdsproduktiviteten har udviklet sig i de 25 byer.I det følgende uddyber vi politik-mulighederne indenfor de to retninger, startende med bosætningen.REG LAB Vækstens anatomi: Vækst og velstandsudvikling i mellemstore byer 114
Kapitel 12VÆKST GENNEM BOSÆTNINGSelvom bosætningen kun har begrænset direkte effekt på velstandsfremgangen, indebærerøget tilflytning også muligheder for nogle mere langsigtede dynamiske effekter, som i detteafsnit søges undersøgt nærmere.Vores hypotese om dynamikken bag tilflytning er, at de mellemstore byer under højkonjunkturerhar haft adgang til en talentpujle, som er blevet "presset" ud af København/Århuspå grund af deres høje huspriser. I første omgang kan man forvente, at veluddannede medjobs vælger at bosætte sig i en nærtliggende mellemstor by, men beholde sit job i storbyen (fxflytte fra København til Holbæk og pendle til København). I anden omgang kunne manoverveje, hvorvidt en del af disse tilflyttere bliver trætte af at pendle, men glade for at bo iden mellemstore by (fx Holbæk) og derfor søger lokal beskæftigelse eller starter egen virksomhedlokalt. Begge dele kan være til glæde for den lokale erhvervsudvikling.Hvis denne dynamik foregår i et vist omfang, kan de mellemstore byer overveje, om de kanpåvirke hastigheden hvormed tilflyttere omstiller sig fra pendlere til lokalt erhvervsaktive.De mellemstore byer kan endvidere overveje, om København og Århus ”suger” talentpuljentilbage igen fra de omkringliggende byer, når konjunkturerne i disse år vender fra plus tilminus. Her er det en opgave at forsinke/udskyde ”tilbagesugningseffekten”.For de byer, der ligger langt fra vækstcentrene, er udfordringen naturligvis ekstra stor, forditalent-mobiliteten her alt andet lige er mindre. Omvendt vil man forvente, at byer, der liggerlængere væk, vil have en større andel af tilflytterne, der finder jobs lokalt.I det følgende undersøges disse hypoteser. Først ser vi nærmere på, hvordan danskerne egentligflytter og hvor meget. Herefter ser vi på, om der findes politikinstrumenter, der kan påvirkedanskernes flyttevalg, og endeligt ser vi nærmere på resultaterne af en stor registerbaseretanalyse af samtlige individuelle flytteforløb til de 25 byer over en 11-årig periode (1996til 2007).12.1. SÅDAN FLYTTER DANSKERNEKnap 800.000 danskere flytter hvert år. Det er ca. 15 procent af befolkningen, svarende til atvi i gennemsnit flytter hvert 7. år. Der er dog store forskelle på tværs af aldersgrupperne. Deunge flytter mest (6 ud af 10 blandt 21-årige flytter), mens dem over 40 år flytter mindre(knap 7 ud af 100 eller hvert 15. år i gennemsnit).REG LAB Vækstens anatomi: Vækst og velstandsudvikling i mellemstore byer 115
- Page 64 and 65: 6.2. VÆKSTHISTORIEN: FORARBEJDET L
- Page 66 and 67: 10. ”The mercado” opbygning af
- Page 68 and 69: Flanders InShapeFlanders InShape su
- Page 70 and 71: kommunen. Dette har skabt dynamik o
- Page 72 and 73: Figur 7.1 VejleVejleFAKTA OM VEJLEI
- Page 74 and 75: Vejle udnytter bevidst denne placer
- Page 76 and 77: Der er gennemført større klyngesa
- Page 78 and 79: 7.4. LEDERSKABSHISTORIEN: VISION, V
- Page 80 and 81: Kapitel 8HOLSTEBRO, DANMARK”Står
- Page 82 and 83: aktiv rolle i samarbejdet i det mid
- Page 84 and 85: en lang årrække bliver der lagt n
- Page 86 and 87: var inspireret af erhvervspolitiske
- Page 88 and 89: Der ligger ikke en specifik formule
- Page 90 and 91: Figur 9.1 KøgeKøgeFAKTA OM KØGEI
- Page 92 and 93: På den anden side var det klart al
- Page 94 and 95: Samtidig fortsætter den lange og s
- Page 96 and 97: Bart Palmaers, Vereniging van Vlaam
- Page 98 and 99: Kapitel 10DE MELLEMSTORE DANSKE BYE
- Page 100 and 101: I modsætning til erhvervsindkomste
- Page 102 and 103: Figur 10.3 Sammenligning af velstan
- Page 104 and 105: på væksten i kommunen, men er bla
- Page 106 and 107: Tabel 10.3 Andel ansat i offentlige
- Page 108 and 109: Hertil kommer, at befolkningen i de
- Page 110 and 111: Kapitel 11VÆKSTENS ANATOMII denne
- Page 112 and 113: landsgennemsnittet kan tilskrives e
- Page 116 and 117: Figur 12.1 Flyttefrekvenser fordelt
- Page 118 and 119: Figur 12.2 Vækstbidraget fra tilfl
- Page 120 and 121: gruppen til at indeholde tilflytter
- Page 122 and 123: Kapitel 13VÆKST GENNEM PRODUKTIVIT
- Page 124 and 125: Figur 13.2 Positiv sammenhæng mell
- Page 126 and 127: milepæl i Øresundsregionens biote
- Page 128 and 129: Hvor er håndtagene?Selvom ikke all
- Page 130 and 131: APPENDIKS II.1 METODEAnalysen dokum
- Page 132 and 133: APPENDIKS II.2 DEKOMPONERING FOR UD
- Page 134 and 135: Figur II.2.2 Dekomponering af væks
- Page 136 and 137: Figur II.2.3 Dekomponering af væks
- Page 138 and 139: Figur II.2.4 Dekomponering af væks
- Page 140 and 141: Figur II.2.5 Dekomponering af væks
- Page 142 and 143: Figur II.2.6 Dekomponering af væks
- Page 144 and 145: Figur II.2.7 Dekomponering af væks
- Page 146 and 147: Tabel II.2.8 Dekomponering for alle
- Page 148 and 149: Figur II.3.1 Helsingør27209Vækste
- Page 150 and 151: Figur II.3.3 Hillerød2Væksterhver
- Page 152 and 153: Figur II.3.5 Køge2Væksterhvervund
- Page 154: Figur II.3.7 Viborg2Væksterhvervun
Kapitel 12VÆKST GENNEM BOSÆTNINGSelvom bosætningen kun har begrænset direkte effekt på velstandsfremgangen, indebærerøget tilflytning også muligheder for nogle mere langsigtede dynamiske effekter, som i detteafsnit søges undersøgt nærmere.Vores hypotese om dynamikken bag tilflytning er, at de mellemstore byer under højkonjunkturerhar haft adgang til en talentpujle, som er blevet "presset" ud af København/Århuspå grund af deres høje huspriser. I første omgang kan man forvente, at veluddannede medjobs vælger at bosætte sig i en nærtliggende mellemstor by, men beholde sit job i storbyen (fxflytte fra København til Holbæk og pendle til København). I anden omgang kunne manoverveje, hvorvidt en del af disse tilflyttere bliver trætte af at pendle, men glade for at bo iden mellemstore by (fx Holbæk) og derfor søger lokal beskæftigelse eller starter egen virksomhedlokalt. Begge dele kan være til glæde for den lokale erhvervsudvikling.Hvis denne dynamik foregår i et vist omfang, kan de mellemstore byer overveje, om de kanpåvirke hastigheden hvormed tilflyttere omstiller sig fra pendlere til lokalt erhvervsaktive.De mellemstore byer kan endvidere overveje, om København og Århus ”suger” talentpuljentilbage igen fra de omkringliggende byer, når konjunkturerne i disse år vender fra plus tilminus. Her er det en opgave at forsinke/udskyde ”tilbagesugningseffekten”.For de byer, der ligger langt fra vækstcentrene, er udfordringen naturligvis ekstra stor, forditalent-mobiliteten her alt andet lige er mindre. Omvendt vil man forvente, at byer, der liggerlængere væk, vil have en større andel af tilflytterne, der finder jobs lokalt.I det følgende undersøges disse hypoteser. Først ser vi nærmere på, hvordan danskerne egentligflytter og hvor meget. Herefter ser vi på, om der findes politikinstrumenter, der kan påvirkedanskernes flyttevalg, og endeligt ser vi nærmere på resultaterne af en stor registerbaseretanalyse af samtlige individuelle flytteforløb til de 25 byer over en 11-årig periode (1996til 2007).12.1. SÅDAN FLYTTER DANSKERNEKnap 800.000 danskere flytter hvert år. Det er ca. 15 procent af befolkningen, svarende til atvi i gennemsnit flytter hvert 7. år. Der er dog store forskelle på tværs af aldersgrupperne. Deunge flytter mest (6 ud af 10 blandt 21-årige flytter), mens dem over 40 år flytter mindre(knap 7 ud af 100 eller hvert 15. år i gennemsnit).<strong>REG</strong> <strong>LAB</strong> <strong>Vækstens</strong> <strong>anatomi</strong>: Vækst og velstandsudvikling i mellemstore byer 115
Change language