Kapitel 11VÆKSTENS ANATOMII denne del af analysen ser vi på væksten og dens grundingredienser over en periode på 15 år.Dermed dokumenterer vi den erhvervsøkonomiske udvikling i de mellemstore byer i forholdtil standardindikatorer som beskæftigelse, produktivitet og demografi.11.1. SÅDAN ER DET GÅET MED VÆKSTENSyv byer har haft højere velstandsvækst end landsgennemsnittet de sidste 15 år (målt som erhvervsindkomstper indbygger). Silkeborg, Haderslev, Viborg, Horsens, Ringsted, Holbækog Vejle har haft højere velstandsvækst end landsgennemsnittet. Omvendt har Køge, Slagelse,Roskilde, Sønderborg og Hørsholm haft lavere velstandsvækst end landsgennemsnittet.Vækstmønsteret kan ikke forklares ud fra den geografiske beliggenhed, idet der er perifere ogcentrale byer blandt dem med både høj vækst og dem med lav vækst.Tabel 11.1 Niveau og vækst i erhvervsindkomst per indbygger, 1993-20072006/20071993 - 2007Erhvervsindkomst per indbygger Gns. årlig vækst Høj vækstHele landet Landsgns. = 100 Rank 3,8% efter 2000Silkeborg 109 1 4,4% Haderslev 93 2 4,2% Viborg 101 3 4,0% Horsens 98 4 3,9% Ringsted 105 5 3,9%Holbæk 102 6 3,9%Vejle 103 7 3,9%Holstebro 100 8 3,8% Skive 94 9 3,8%Næstved 98 10 3,7%Kolding 102 11 3,7%Svendborg 87 12 3,7% Helsingør 104 13 3,7%Hillerød 118 14 3,6%Hjørring 89 15 3,6%Frederikshavn 89 16 3,5% Fredericia 97 17 3,5%Esbjerg 95 18 3,5% Randers 93 19 3,4% Herning 99 20 3,4%Køge 108 21 3,3%Slagelse 91 22 3,3%Roskilde 116 23 3,2%Sønderborg 90 24 3,2%Hørsholm 156 25 3,1%Note: Tabellens farver indikerer med grønt de kommuner, som har haft en vækst over gennemsnittet, med gult dekommuner, som har haft en vækst omkring gennemsnittet, og med rødt de få kommuner med en lidt laverevækst end gennemsnittet.Kilde: Egne beregninger på baggrund af data fra Danmarks Statistik.Som vi skal se nærmere på neden for er en af de vigtige årsager til den højere velstandsvækst ide mellemstore byer, at der har været en højere vækst i produktiviteten i forhold til landsgennemsnittet.Produktiviteten er forklaringen på den højere velstandsvækst i de mellemsto-<strong>REG</strong> <strong>LAB</strong> <strong>Vækstens</strong> <strong>anatomi</strong>: Vækst og velstandsudvikling i mellemstore byer 110
e byer. Blandt de 25 mellemstore byer, vi har analyseret nærmere, kan vi også se, at årsagentil at nogle byer har haft en højere vækst i velstanden end landsgennemsnittet skyldes en højereproduktivitet.Silkeborg har haft den højeste velstandsvækst blandt de 25 mellemstore byer i forhold tillandsgennemsnittet. Silkeborg har samtidig haft den største vækst i produktivitet på +11procentpoint i forhold til landsgennemsnittet, jf. figur 11.1. Seks andre mellemstore byer harogså haft et betydeligt vækstbidrag fra en højere produktivitet i forhold til landsgennemsnittet.Det gælder Haderslev, Viborg, Hillerød, Hørsholm, Vejle og Herning. I tre bykommunerhar en lavere produktivitet betydet en lavere velstand. Det er Fredericia, Slagelse og Randers.Figur 11.1 Mervækst fra produktivitet i de 25 mellemstore byer12%10%8%6%4%2%0%-2%-4%-6%SilkeborgHaderslevViborgHillerødHørsholmVejleHerningRingstedSkiveHolstebroHorsensHolbækNæstvedSvendborgFrederikshavnKoldingHjørringHelsingørKøgeRoskildeSønderborgFredericiaSlagelseRandersKilde: Copenhagen Economics på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik11.2. HVOR ER VÆKSTEN KOMMET FRA?Analysen af vækstens <strong>anatomi</strong> i de 25 byer viser os, at der er et fællestræk blandt dem, derhar haft højest vækst. Selvom der er store forskelle i de udfordringer, de enkelte byer stårover for, er der alligevel en række fællestræk, som adskiller byer med henholdsvis høj og lavvækst.Den vigtigste enkeltstående drivkraft bag velstandsstigningen i byerne med høj vækst ervækst i arbejdsproduktiviteten eller blot produktiviteten som målt ved stigningen i erhvervsindkomstper beskæftiget. 8 Faktoren med størst bidrag til velstandsudviklingen er således, atdem, som er i beskæftigelse, har øget deres erhvervsindkomster mere end landsgennemsnittet.Her skiller højvækst-byerne sig ud, og en meget stor del af mervæksten i forhold til8Vi har i appendiks II.1 nærmere forklaret det anvendte mål for produktivitet.<strong>REG</strong> <strong>LAB</strong> <strong>Vækstens</strong> <strong>anatomi</strong>: Vækst og velstandsudvikling i mellemstore byer 111
- Page 2:
Reg LabKnabrostræde 30, 11210 Køb
- Page 5:
13.1. Erhvervssammensætning ......
- Page 8 and 9:
De mellemstore byer er stillet fors
- Page 10 and 11:
der en klar sammenhæng mellem ande
- Page 12 and 13:
Figur 1.1 De otte casebyerKarlstadI
- Page 14 and 15:
Vi har i figur 1.2 illustreret en
- Page 16 and 17:
Anbefalingerne er, som det fremgik
- Page 18 and 19:
Reinigung der KlimaanlageEntfernen
- Page 20 and 21:
I Holstebro har man siden 1960’er
- Page 22 and 23:
I Helmond så man rigtigt og valgte
- Page 24 and 25:
gerne involveres og have indflydels
- Page 26 and 27:
Boks 1.1 Tætte netværk og social
- Page 28 and 29:
DEL IOTTE CASESTUDIER AF VÆKSTBYER
- Page 30 and 31:
2001 havde byen ca. 41.000 indbygge
- Page 32 and 33:
noget ekstraordinært. Der har ikke
- Page 34 and 35:
højlandet, og Inverness har, som v
- Page 36 and 37:
Et andet eksempel på et meget væs
- Page 38 and 39:
nylig, hvor kommunens helt centrale
- Page 40 and 41:
Figur 3.1 KarlstadKarlstadFAKTA OM
- Page 42 and 43:
I 1989 åbnede Karlstad Universitet
- Page 44 and 45:
de førende i virksomheden og endel
- Page 46 and 47:
Figur 4.1 PeterboroughPeterboroughF
- Page 48 and 49:
Det springer også i øjnene, at by
- Page 50 and 51:
Opportunity Peterborough står i da
- Page 52 and 53:
Et andet markant træk i lederskabe
- Page 54 and 55:
Figur 5.1 HelmondHelmondFAKTA OM HE
- Page 56 and 57:
det, at Helmond langsom har kunnet
- Page 58 and 59:
skabet placeret hos industrien. Hel
- Page 60 and 61: Boks 5.2 Brainport Eindhoven - tvæ
- Page 62 and 63: Figur 6.1 KortrijkKortrijkFAKTA OM
- Page 64 and 65: 6.2. VÆKSTHISTORIEN: FORARBEJDET L
- Page 66 and 67: 10. ”The mercado” opbygning af
- Page 68 and 69: Flanders InShapeFlanders InShape su
- Page 70 and 71: kommunen. Dette har skabt dynamik o
- Page 72 and 73: Figur 7.1 VejleVejleFAKTA OM VEJLEI
- Page 74 and 75: Vejle udnytter bevidst denne placer
- Page 76 and 77: Der er gennemført større klyngesa
- Page 78 and 79: 7.4. LEDERSKABSHISTORIEN: VISION, V
- Page 80 and 81: Kapitel 8HOLSTEBRO, DANMARK”Står
- Page 82 and 83: aktiv rolle i samarbejdet i det mid
- Page 84 and 85: en lang årrække bliver der lagt n
- Page 86 and 87: var inspireret af erhvervspolitiske
- Page 88 and 89: Der ligger ikke en specifik formule
- Page 90 and 91: Figur 9.1 KøgeKøgeFAKTA OM KØGEI
- Page 92 and 93: På den anden side var det klart al
- Page 94 and 95: Samtidig fortsætter den lange og s
- Page 96 and 97: Bart Palmaers, Vereniging van Vlaam
- Page 98 and 99: Kapitel 10DE MELLEMSTORE DANSKE BYE
- Page 100 and 101: I modsætning til erhvervsindkomste
- Page 102 and 103: Figur 10.3 Sammenligning af velstan
- Page 104 and 105: på væksten i kommunen, men er bla
- Page 106 and 107: Tabel 10.3 Andel ansat i offentlige
- Page 108 and 109: Hertil kommer, at befolkningen i de
- Page 112 and 113: landsgennemsnittet kan tilskrives e
- Page 114 and 115: 11.3. BYERNES 80/20 REGELGennem en
- Page 116 and 117: Figur 12.1 Flyttefrekvenser fordelt
- Page 118 and 119: Figur 12.2 Vækstbidraget fra tilfl
- Page 120 and 121: gruppen til at indeholde tilflytter
- Page 122 and 123: Kapitel 13VÆKST GENNEM PRODUKTIVIT
- Page 124 and 125: Figur 13.2 Positiv sammenhæng mell
- Page 126 and 127: milepæl i Øresundsregionens biote
- Page 128 and 129: Hvor er håndtagene?Selvom ikke all
- Page 130 and 131: APPENDIKS II.1 METODEAnalysen dokum
- Page 132 and 133: APPENDIKS II.2 DEKOMPONERING FOR UD
- Page 134 and 135: Figur II.2.2 Dekomponering af væks
- Page 136 and 137: Figur II.2.3 Dekomponering af væks
- Page 138 and 139: Figur II.2.4 Dekomponering af væks
- Page 140 and 141: Figur II.2.5 Dekomponering af væks
- Page 142 and 143: Figur II.2.6 Dekomponering af væks
- Page 144 and 145: Figur II.2.7 Dekomponering af væks
- Page 146 and 147: Tabel II.2.8 Dekomponering for alle
- Page 148 and 149: Figur II.3.1 Helsingør27209Vækste
- Page 150 and 151: Figur II.3.3 Hillerød2Væksterhver
- Page 152 and 153: Figur II.3.5 Køge2Væksterhvervund
- Page 154: Figur II.3.7 Viborg2Væksterhvervun