der en klar sammenhæng mellem andelen af beskæftigede i kommunens erhvervsliv med envideregående uddannelse og produktiviteten.Mange mellemstore byer har videregående uddannelser, bl.a. Herning, Kolding, Esbjerg, Silkeborgog Sønderborg. Måden hvorpå de bringes ”i spil” og konkret understøtter de særligebehov for kvalificeret arbejdskraft og viden, som det lokale erhvervsliv har, kan være et vigtigtbidrag til at styrke virksomhederne lokalt. Som vi skal se i casebyerne, er uddannelse etgennemgående tema, og flere steder er uddannelserne en vigtig brik i byernes væksthistorie.Den tredje faktor med betydning for produktivitet er iværksætteri. Vi finder, at iværksætterratenbidrager positivt til produktiviteten i de mellemstore byer. Det er derfor en god grundtil, at iværksætterindsatsen er ved at blive en integreret del af erhvervspolitikken i alle kommunerog via væksthusene i Danmark. Også i casebyerne er iværksætterindsatsen i de flestetilfælde veludviklet. Iværksætterindsatsen betegner vi neden for som en del af erhvervspolitikkens”fundamentals”. Nogle enkelte byer formår at skille sig ud på iværksætterpolitikkenog gøre det til en vigtig del af væksthistorien i byen, bl.a. Vejle, men de fleste byer skiller sigikke ud på netop dette punkt.Langsigtede effekter af bosætningVi har fundet, at bosætningen betyder mindre for velstanden i de mellemstore byer end produktiviteteni erhvervslivet. Men vi har ikke desto mindre undersøgt flyttedynamikken nærmerefor at se, om der langsigtet er en dynamisk effekt af flytningen.Vi har lavet en registerbaseret analyse af samtlige individuelle flytteforløb til og fra de 25mellemstore byer over en 11-årig periode fra 1996 til 2007. Vi har set på tilflytterne til byernefra 1996-2002 og efterfølgende fulgt dem frem til 2007 (nyeste år) for at se, om de fortsater bosat i kommunen, og om deres jobsituation og arbejdsmarkedstilknytning har ændretsig. Vi har især været interesseret i, om tilflytterne finder job lokalt eller bliver iværksættere itilflytterbyen, da det vil kunne bidrage til velstanden i byen. Det drejer sig om mellem 2.000og 6.000 personer i den arbejdsduelige alder, der er flyttet til hver af de mellemstore byer.Vi finder, at konverteringen til lokale jobs og til iværksættere er ret beskeden i perioden, vihar set på. I de byer, hvor konverteringen er størst – i Næstved, Køge og Hillerød - er det 6,5procent af tilflytterne, der finder et lokalt job eller bliver iværksætter. Vi ved af gode grundeikke, om de lokale job ville være blevet besat, uanset om tilflytterne var kommet. Konverteringentil selvstændige udgør en meget lille del af tilflytterne. Derfor er der tale om ganskesmå tal. I Vejle er der flest iværksættere blandt tilflytterne. Her er der 67 selvstændige i 2002blandt de ca. 5.800 tilflyttere til byen i perioden 1996-2002. I 2007 er der 97, der kan identificeressom selvstændige.Ud fra flytteanalysen er vi skeptiske over for potentialet i en satsning på at skabe lokale jobsog velstand primært gennem tilflytning. Hermed ikke være sagt, at der i nogle byer og overen meget længere periode er muligt at opnå en ”konvertering”, der betydet noget for velstan-<strong>REG</strong> <strong>LAB</strong> <strong>Vækstens</strong> <strong>anatomi</strong>: Vækst og velstandsudvikling i mellemstore byer 10
den i den mellemstore by. Nogle byer i den nordlige omegn til København har over en langårrække udviklet sig til at blive erhvervsbyer med mange, nye højteknologiske erhverv. Detkan ikke udelukkes, at konverteringen af tilflyttere over meget lang tid har spillet positivt indi den udvikling. Derfor kan det heller ikke udelukkes, at andre mellemstore byer, fx i nærhedentil de større byer kan opnå noget tilsvarende. Men flytteanalysen ændrer ikke på konklusionenom, at kommunerne vil hente mest velstand ved, at produktiviteten øges i de virksomheder,hvor byens borgere er ansat.1.3. HVAD KAN DEN MELLEMSTORE BY GØRE, SOM SKABER VELSTAND?De mellemstore byer har redskaberne, der kan påvirke såvel bosætning som produktivitetsvæksti erhvervslivet. Mens bosætningsstrategier og byudvikling i bredere forstand i sagensnatur kan gennemføres af byerne selv, så er indsatsen i forhold til produktivitetsvæksten ieget erhvervsliv langt mere kompleks. Det foregår oftest i tæt samspil med andre byer, medregionen og i tråd med nationale initiativer. Desuden vil de klyngerhverv, som det handlerom, befinde sig i et større geografisk område.Der er således grænser for, hvor meget den enkelte, mellemstore by kan gøre egenhændigt.Desuden vil der være en risiko for suboptimering, hvis hver by forsøger at satse på bestemteerhverv og tiltrække sig erhvervsmæssig aktivitet og højtuddannede uden blik for det størrebillede - og på bekostning af andre byer. En sådan udvikling vil kun have marginal betydningfor landets samlede vækst.Det er derfor vigtigt at afdække, hvad de mellemstore byer kan gøre, og hvordan de kanmedvirke til at skabe unikke vækstvilkår for deres globalt orienterede klyngeerhverv, der kanskabe vækst og velstand, som ellers ikke ville have fundet sted.Det er op til den politiske og administrative ledelse i de mellemstore byer at undgå suboptimeringog sætte ambitionen højere end blot at bidrage til, at væksten flyttes rundt fra denene del af landet til den anden eller fra den ene mellemstore by til den anden. Ambitionenskal være at finde nye veje til vækst i samspil med andre byer og aktører.1.4. LÆRINGEN FRA DE OTTE CASEBYERVi har undersøgt væksthistorierne i otte succesrige mellemstore byer i Europa for at søge inspirationtil, hvad de mellemstore byer kan gøre for at skabe vækst og velstand, og hvorledesde kan arbejde med erhvervs- og byudvikling.De otte byer er Karlstad i Sverige, Inverness i Skotland, Peterborough i England, Helmond iHolland, Kortrijk i Belgien og Vejle, Holstebro og Køge i Danmark. Casestudierne fremgåraf del I i denne rapport.Fakta om byerne og deres primære strategiske retning er sammenfattet i figur 1.1.<strong>REG</strong> <strong>LAB</strong> <strong>Vækstens</strong> <strong>anatomi</strong>: Vækst og velstandsudvikling i mellemstore byer 11
- Page 2: Reg LabKnabrostræde 30, 11210 Køb
- Page 5: 13.1. Erhvervssammensætning ......
- Page 8 and 9: De mellemstore byer er stillet fors
- Page 12 and 13: Figur 1.1 De otte casebyerKarlstadI
- Page 14 and 15: Vi har i figur 1.2 illustreret en
- Page 16 and 17: Anbefalingerne er, som det fremgik
- Page 18 and 19: Reinigung der KlimaanlageEntfernen
- Page 20 and 21: I Holstebro har man siden 1960’er
- Page 22 and 23: I Helmond så man rigtigt og valgte
- Page 24 and 25: gerne involveres og have indflydels
- Page 26 and 27: Boks 1.1 Tætte netværk og social
- Page 28 and 29: DEL IOTTE CASESTUDIER AF VÆKSTBYER
- Page 30 and 31: 2001 havde byen ca. 41.000 indbygge
- Page 32 and 33: noget ekstraordinært. Der har ikke
- Page 34 and 35: højlandet, og Inverness har, som v
- Page 36 and 37: Et andet eksempel på et meget væs
- Page 38 and 39: nylig, hvor kommunens helt centrale
- Page 40 and 41: Figur 3.1 KarlstadKarlstadFAKTA OM
- Page 42 and 43: I 1989 åbnede Karlstad Universitet
- Page 44 and 45: de førende i virksomheden og endel
- Page 46 and 47: Figur 4.1 PeterboroughPeterboroughF
- Page 48 and 49: Det springer også i øjnene, at by
- Page 50 and 51: Opportunity Peterborough står i da
- Page 52 and 53: Et andet markant træk i lederskabe
- Page 54 and 55: Figur 5.1 HelmondHelmondFAKTA OM HE
- Page 56 and 57: det, at Helmond langsom har kunnet
- Page 58 and 59: skabet placeret hos industrien. Hel
- Page 60 and 61:
Boks 5.2 Brainport Eindhoven - tvæ
- Page 62 and 63:
Figur 6.1 KortrijkKortrijkFAKTA OM
- Page 64 and 65:
6.2. VÆKSTHISTORIEN: FORARBEJDET L
- Page 66 and 67:
10. ”The mercado” opbygning af
- Page 68 and 69:
Flanders InShapeFlanders InShape su
- Page 70 and 71:
kommunen. Dette har skabt dynamik o
- Page 72 and 73:
Figur 7.1 VejleVejleFAKTA OM VEJLEI
- Page 74 and 75:
Vejle udnytter bevidst denne placer
- Page 76 and 77:
Der er gennemført større klyngesa
- Page 78 and 79:
7.4. LEDERSKABSHISTORIEN: VISION, V
- Page 80 and 81:
Kapitel 8HOLSTEBRO, DANMARK”Står
- Page 82 and 83:
aktiv rolle i samarbejdet i det mid
- Page 84 and 85:
en lang årrække bliver der lagt n
- Page 86 and 87:
var inspireret af erhvervspolitiske
- Page 88 and 89:
Der ligger ikke en specifik formule
- Page 90 and 91:
Figur 9.1 KøgeKøgeFAKTA OM KØGEI
- Page 92 and 93:
På den anden side var det klart al
- Page 94 and 95:
Samtidig fortsætter den lange og s
- Page 96 and 97:
Bart Palmaers, Vereniging van Vlaam
- Page 98 and 99:
Kapitel 10DE MELLEMSTORE DANSKE BYE
- Page 100 and 101:
I modsætning til erhvervsindkomste
- Page 102 and 103:
Figur 10.3 Sammenligning af velstan
- Page 104 and 105:
på væksten i kommunen, men er bla
- Page 106 and 107:
Tabel 10.3 Andel ansat i offentlige
- Page 108 and 109:
Hertil kommer, at befolkningen i de
- Page 110 and 111:
Kapitel 11VÆKSTENS ANATOMII denne
- Page 112 and 113:
landsgennemsnittet kan tilskrives e
- Page 114 and 115:
11.3. BYERNES 80/20 REGELGennem en
- Page 116 and 117:
Figur 12.1 Flyttefrekvenser fordelt
- Page 118 and 119:
Figur 12.2 Vækstbidraget fra tilfl
- Page 120 and 121:
gruppen til at indeholde tilflytter
- Page 122 and 123:
Kapitel 13VÆKST GENNEM PRODUKTIVIT
- Page 124 and 125:
Figur 13.2 Positiv sammenhæng mell
- Page 126 and 127:
milepæl i Øresundsregionens biote
- Page 128 and 129:
Hvor er håndtagene?Selvom ikke all
- Page 130 and 131:
APPENDIKS II.1 METODEAnalysen dokum
- Page 132 and 133:
APPENDIKS II.2 DEKOMPONERING FOR UD
- Page 134 and 135:
Figur II.2.2 Dekomponering af væks
- Page 136 and 137:
Figur II.2.3 Dekomponering af væks
- Page 138 and 139:
Figur II.2.4 Dekomponering af væks
- Page 140 and 141:
Figur II.2.5 Dekomponering af væks
- Page 142 and 143:
Figur II.2.6 Dekomponering af væks
- Page 144 and 145:
Figur II.2.7 Dekomponering af væks
- Page 146 and 147:
Tabel II.2.8 Dekomponering for alle
- Page 148 and 149:
Figur II.3.1 Helsingør27209Vækste
- Page 150 and 151:
Figur II.3.3 Hillerød2Væksterhver
- Page 152 and 153:
Figur II.3.5 Køge2Væksterhvervund
- Page 154:
Figur II.3.7 Viborg2Væksterhvervun