Vækstens anatomi - REG LAB

More documents

Recommendations

Info

Hertil kommer, at befolkningen i de mellemstore byer har lavere uddannelsesniveau endlandsgennemsnittet og i de store byer, hvor universiteter og videregående uddannelser er placeret.Derfor er udfordringen med omstillingen til videnssamfundet større i mellemstore byer.I de 25 mellemstore byer har i gennemsnit omkring 4 procent af befolkningen (15-69 år)en lang videregående uddannelse 7 , mens tallet for de tre store bykommuner (Århus, Odenseog Ålborg) er knap 8 procent, jf. tabel 10.4. Landsgennemsnittet er 6 procent.Tabel 10.4 Uddannelsesniveau fordelt bytyperAndel med lang videregående uddannelseMellemstore byer (25 byer) 4.1 %Resten af landet 3.3 %Større byer 7.7 %Storkøbenhavn 11.3 %Note: Befolkningens højeste fuldførte uddannelse. Befolkningen mellem 15 og 69 år er opgjort pr. 1. januar det pågældendeår. Den højst fuldførte uddannelse er opgjort pr. 1. oktober året før.Kilde: Danmarks StatistikDette afspejles i de erhverv, som fylder meget i de mellemstore byer og ikke mindst i de erhverv,som ikke fylder så meget. Sammenlignet med resten af landet er de mellemstore byerunderrepræsenteret i vækstbrancher som forretningsservice (7209), udlejning og ejendomsformidling(7009) og kemisk industri og plastindustri, herunder farmaceutisk industri(2309). Samtidig er beskæftigelsen i de mellemstore byer overrepræsenteret i lavvækst branchersom netop de traditionelle erhverv (1709, 2009, 2709 og 3600), samt i landbrug, skovbrugog fiskeri (0109) og flere andre brancher.Ser man på de enkelte byer, er der et mønster med byer på Sjælland generelt havende engunstig erhvervsspecialisering og byer i Jylland en ugunstig erhvervsspecialisering i forhold tilvækst. Appendiks 2 viser disse figurer for udvalgte kommuner.7De tre mellemstore byer omkring hovedstaden har højere andel med lang videregående uddannelse end landsgennemsnittet.Hørsholm har 17 procent med lang videregående uddannelse, Hillerød har 9 procent, mens Roskildehar 8 procent med lang videregående uddannelse. Blandt de øvrige har Helsingør 7 procent og Silkeborg 5 procent.Lavest blandt de 25 byer finder man Frederikshavn med lidt over 2 procent. De øvrige har 3-4 procent med langvideregående uddannelse.REG LAB Vækstens anatomi: Vækst og velstandsudvikling i mellemstore byer 108
Figur 10.6 Erhvervsspecialisering og væksterhverv1,81,61,47209VæksterhvervMellemstore byerunderrepræsenteretVæksterhvervMellemstore byeroverrepræsenteret1,21,00,80,60,4Lav væksterhvervMellemstore byerunderrepræsenteret7009 5500 45009009230980005100 5200 8519500064006009270965094009 7500 2600 3600 15092009050085390109Lav væksterhvervMellemstore byeroverrepræsenteret17090,20,4 0,6 0,8 1,0 1,2 1,4 1,6Note: Figuren viser de mellemstore byers lokaliseringskvotient på x-aksen og det pågældende erhvervs nationalebranchevækst i forhold til samlet national vækst på y-aksen.0109 Landbrug, gartneri og skovbrug; 0500 Fiskeri; 1009 Råstofudvinding; 1509 Føde-, drikke- og tobaksvareindustri;1709 Tekstil- og læderindustri; 2009 Træ-, papir- og grafisk industri; 2309 Kemisk industri ogplastindustri; 2600 Sten-, ler- og glasindustri; 2709 Jern- og metalindustri; 3600 Møbelindustri og andenindustri; 4009 Energi- og vandforsyning; 4500 Bygge og anlæg; 5000 Autohandel, service og tankstationer;5100 Engroshandel undtagen med biler; 5200 Detailh. og reparationsvirks. undt. biler; 5500 Hoteller og restauranter;6009 Transport; 6400 Post og tele; 6509 Finansiering og forsikring; 7009 Udlejning og ejendomsformidling;7209 Forretningsservice; 7500 Offentlig administration; 8000 Undervisning; 8519 Sundhedsvæsen;8539 Sociale institutioner; 9009 Foreninger, kultur og renovation.Kilde: Egne beregninger på baggrund af data fra Danmarks StatistikEndelig er ingen af de mellemstore byer hjemsted for landets store forsknings- og vidensinstitutioner,men i flere tilfælde har de mellemstore byer afdelinger af specialiserede forskningsogvidensinstitutioner. Derfor kræver erhvervspolitikken et tæt samspil med forskningsogvidensinstitutioner i de pågældende regioner.REG LAB Vækstens anatomi: Vækst og velstandsudvikling i mellemstore byer 109
Page 2:
Reg LabKnabrostræde 30, 11210 Køb
Page 5:
13.1. Erhvervssammensætning ......
Page 8 and 9:
De mellemstore byer er stillet fors
Page 10 and 11:
der en klar sammenhæng mellem ande
Page 12 and 13:
Figur 1.1 De otte casebyerKarlstadI
Page 14 and 15:
Vi har i figur 1.2 illustreret en
Page 16 and 17:
Anbefalingerne er, som det fremgik
Page 18 and 19:
Reinigung der KlimaanlageEntfernen
Page 20 and 21:
I Holstebro har man siden 1960’er
Page 22 and 23:
I Helmond så man rigtigt og valgte
Page 24 and 25:
gerne involveres og have indflydels
Page 26 and 27:
Boks 1.1 Tætte netværk og social
Page 28 and 29:
DEL IOTTE CASESTUDIER AF VÆKSTBYER
Page 30 and 31:
2001 havde byen ca. 41.000 indbygge
Page 32 and 33:
noget ekstraordinært. Der har ikke
Page 34 and 35:
højlandet, og Inverness har, som v
Page 36 and 37:
Et andet eksempel på et meget væs
Page 38 and 39:
nylig, hvor kommunens helt centrale
Page 40 and 41:
Figur 3.1 KarlstadKarlstadFAKTA OM
Page 42 and 43:
I 1989 åbnede Karlstad Universitet
Page 44 and 45:
de førende i virksomheden og endel
Page 46 and 47:
Figur 4.1 PeterboroughPeterboroughF
Page 48 and 49:
Det springer også i øjnene, at by
Page 50 and 51:
Opportunity Peterborough står i da
Page 52 and 53:
Et andet markant træk i lederskabe
Page 54 and 55:
Figur 5.1 HelmondHelmondFAKTA OM HE
Page 56 and 57:
det, at Helmond langsom har kunnet
Page 58 and 59: skabet placeret hos industrien. Hel
Page 60 and 61: Boks 5.2 Brainport Eindhoven - tvæ
Page 62 and 63: Figur 6.1 KortrijkKortrijkFAKTA OM
Page 64 and 65: 6.2. VÆKSTHISTORIEN: FORARBEJDET L
Page 66 and 67: 10. ”The mercado” opbygning af
Page 68 and 69: Flanders InShapeFlanders InShape su
Page 70 and 71: kommunen. Dette har skabt dynamik o
Page 72 and 73: Figur 7.1 VejleVejleFAKTA OM VEJLEI
Page 74 and 75: Vejle udnytter bevidst denne placer
Page 76 and 77: Der er gennemført større klyngesa
Page 78 and 79: 7.4. LEDERSKABSHISTORIEN: VISION, V
Page 80 and 81: Kapitel 8HOLSTEBRO, DANMARK”Står
Page 82 and 83: aktiv rolle i samarbejdet i det mid
Page 84 and 85: en lang årrække bliver der lagt n
Page 86 and 87: var inspireret af erhvervspolitiske
Page 88 and 89: Der ligger ikke en specifik formule
Page 90 and 91: Figur 9.1 KøgeKøgeFAKTA OM KØGEI
Page 92 and 93: På den anden side var det klart al
Page 94 and 95: Samtidig fortsætter den lange og s
Page 96 and 97: Bart Palmaers, Vereniging van Vlaam
Page 98 and 99: Kapitel 10DE MELLEMSTORE DANSKE BYE
Page 100 and 101: I modsætning til erhvervsindkomste
Page 102 and 103: Figur 10.3 Sammenligning af velstan
Page 104 and 105: på væksten i kommunen, men er bla
Page 106 and 107: Tabel 10.3 Andel ansat i offentlige
Page 110 and 111: Kapitel 11VÆKSTENS ANATOMII denne
Page 112 and 113: landsgennemsnittet kan tilskrives e
Page 114 and 115: 11.3. BYERNES 80/20 REGELGennem en
Page 116 and 117: Figur 12.1 Flyttefrekvenser fordelt
Page 118 and 119: Figur 12.2 Vækstbidraget fra tilfl
Page 120 and 121: gruppen til at indeholde tilflytter
Page 122 and 123: Kapitel 13VÆKST GENNEM PRODUKTIVIT
Page 124 and 125: Figur 13.2 Positiv sammenhæng mell
Page 126 and 127: milepæl i Øresundsregionens biote
Page 128 and 129: Hvor er håndtagene?Selvom ikke all
Page 130 and 131: APPENDIKS II.1 METODEAnalysen dokum
Page 132 and 133: APPENDIKS II.2 DEKOMPONERING FOR UD
Page 134 and 135: Figur II.2.2 Dekomponering af væks
Page 146 and 147: Tabel II.2.8 Dekomponering for alle
Page 148 and 149: Figur II.3.1 Helsingør27209Vækste
Page 150 and 151: Figur II.3.3 Hillerød2Væksterhver
Page 152 and 153: Figur II.3.5 Køge2Væksterhvervund
Page 154: Figur II.3.7 Viborg2Væksterhvervun
show all

Vækstens anatomi - REG LAB

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?