Vækstens anatomi - REG LAB

More documents

Recommendations

Info

Tabel 10.3 Andel ansat i offentlige stillinger, 2008Kommune Offentlig PrivatBeskæftigedei altAndel offentlig beskæftigelseEsbjerg 17.737 44.619 62.356 28 %Fredericia 7.382 21.147 28.529 26 %Frederikshavn 9.204 22.761 31.965 29 %Haderslev 8.468 18.245 26.713 32 %Helsingør 8.255 15.406 23.661 35 %Herning 12.148 35.475 47.623 26 %Hillerød 11.670 17.033 28.703 41 %Hjørring 9.829 22.202 32.031 31 %Holbæk 10.430 19.382 29.812 35 %Holstebro 9.990 22.250 32.240 31 %Horsens 11.258 31.868 43.126 26 %Hørsholm 3.058 7.813 10.871 28 %Køge 7.670 19.778 27.448 28 %Kolding 12.053 39.870 51.923 23 %Næstved 12.779 22.280 35.059 36 %Randers 14.043 30.970 45.013 31 %Ringsted 4.199 12.484 16.683 25 %Roskilde 15.216 26.867 42.083 36 %Silkeborg 11.840 30.821 42.661 28 %Skive 6.715 18.761 25.476 26 %Slagelse 13.157 22.339 35.496 37 %Sønderborg 11.094 26.850 37.944 29 %Svendborg 9.717 16.164 25.881 38 %Vejle 16.849 39.592 56.441 30 %Viborg 18.094 35.444 53.538 34%Note: Offentlige stillinger udgøres af offentlig administration, undervisning, sundhedsvæsen og sociale institutioner.Den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS) er en årlig individbaseret opgørelse af befolkningens tilknytning tilarbejdsmarkedet på den sidste arbejdsdag i november året før. Alle oplysninger stammer fra statistikregistre.Kilde: Danmarks Statistik, statistikbanken. Tabel RASAX1.10.4. UDFORDRINGERNETraditionelle erhverv som fødevarer (fx slagterier og mejerier), tekstiler, møbler og jern- ogmetalforarbejdning fylder meget i de mellemstore danske byer. 6 På landsplan var 14 procentaf beskæftigelsen i 2007 indenfor disse erhverv, mens de i gennemsnit fyldte 17 procent i demellemstore byer. De traditionelle erhverv gennemgår store forandringer, og på landsplan erder forsvundet mere end 100.000 arbejdspladser siden 1999, og det er gået rigtigt stærkt pådet seneste. Den sæsonkorrigerede beskæftigelse i de traditionelle erhverv var 53.000 lavere i3. kvartal 2009 end i 3. kvartal 2008.6Se REG LAB fokusanalyse om traditionelle erhverv.REG LAB Vækstens anatomi: Vækst og velstandsudvikling i mellemstore byer 106
Figur 10.5 Beskæftigelsen i de traditionelle erhverv falder4504003503002502001501005001999K11999K42000K32001K22002K12002K42003K32004K22005K12005K42006K32007K22008K12008K42009K33600 Møbelindustri og andenindustri2709 Jern- og metalindustri2600 Sten-, ler- og glasindustri2309 Kemisk industri ogplastindustri2009 Træ-, papir- og grafiskindustri1709 Tekstil- og læderindustriNote: Sæson-korrigeret beskæftigelse. Beskæftigelsesindikator for lønmodtagere (ATP-statistik) - BESK12.Kilde: Egne beregninger på baggrund af Danmarks StatistikTraditionelle erhverv fylder meget i de jyske byer, fx 31 procent af beskæftigelsen i Sønderborg,26 procent i Skive og 24 procent i Horsens. I de mellemstore byer på Sjælland fylderde traditionelle erhverv generelt mindre (fx 4 procent i Hørsholm og 9 procent i Holbæk),men med Ringsted og Køge som undtagelsen (hver med 18 procent). Generelt set sker deren forandring til færre men bedre betalte jobs i disse erhverv, hvilket både er en trussel og enmulighed.Omstillingen af disse erhverv er en af Danmarks store udfordringer, og disse udfordringerforstærkes, når man ser på de mellemstore byer. Det pres, som globaliseringen og mulighedernefor udflytning af arbejdspladser lægger på de traditionelle erhverv, føles særligt kraftigti de mellemstore byer end i de større byer generelt. De mellemstore byer i udkantsområderneer endvidere mere udsat for udflytning end de mere centrale, jf. boks 10.2.Boks 10.2 Job i udkantsdanmark forsvinder til Tyskland og PolenJob i udkantsdanmark forsvinder til Tyskland og Polen. Som et eksempel flytter 250 arbejdspladser fraRødding og Skærbæk i Sønderjylland til Oldenburg i Nordvesttyskland i oktober. For et år siden forsvandt 85jobs fra Struer til Husum i Nordtyskland. Slagterierhvervet er et eksempel på et udsat erhverv, som fyldersærlig meget i udkantsområderne. Gennem de seneste 5 år har Danish Crown lukket over 5000 arbejdspladseri Danmark. Halvdelen – 2.500 - er lukket i byer med under 10.000 indbyggere. Det viser en gennemgangforetaget af Magasinet Penge. Det er fx gået ud over Hurup, Vojens, Bjerringbro, Grindsted, Skærbæk ogRøddingArbejdspladserne flytter ikke altid til Kina eller andre fjerne steder. Ofte er det Tyskland og Polen, der trækker.Tyskland er ved at blive et lavtlønsområde i forhold til Danmark. Omkostningssammenligninger fra DanishCrown i Oldenburg taler for sig selv. En kamsteg koster i Danmark 100 kroner at producere. Med de lønomkostninger,der er i Tyskland, ville den koste 44 kroner og i Polen 28 kroner. For at bevare konkurrencedygtighedenfor Danish Crown har man fundet det nødvendigt at flytte arbejdspladser til Tyskland.Baggrunden er, at det tyske lønniveau er blevet langt gunstigere end det danske for arbejdsgiverne. Menslønnen på en slagteriarbejder er steget 25 procent siden 2002 i Danmark, er den i samme periode faldetmed 5 procent i Tyskland. Dermed er en dansk medarbejder blevet tre gange så dyr som en kollega i Tyskland:En dansker koster 180-190 kroner i timen, mens prisen i Tyskland er 55-75 kroner. Det gælder både fortyske medarbejdere og de meget omtalte polske og rumænske kontraktarbejdere.Kilde: DR Pengemagasinet.REG LAB Vækstens anatomi: Vækst og velstandsudvikling i mellemstore byer 107
Page 2:
Reg LabKnabrostræde 30, 11210 Køb
Page 5:
13.1. Erhvervssammensætning ......
Page 8 and 9:
De mellemstore byer er stillet fors
Page 10 and 11:
der en klar sammenhæng mellem ande
Page 12 and 13:
Figur 1.1 De otte casebyerKarlstadI
Page 14 and 15:
Vi har i figur 1.2 illustreret en
Page 16 and 17:
Anbefalingerne er, som det fremgik
Page 18 and 19:
Reinigung der KlimaanlageEntfernen
Page 20 and 21:
I Holstebro har man siden 1960’er
Page 22 and 23:
I Helmond så man rigtigt og valgte
Page 24 and 25:
gerne involveres og have indflydels
Page 26 and 27:
Boks 1.1 Tætte netværk og social
Page 28 and 29:
DEL IOTTE CASESTUDIER AF VÆKSTBYER
Page 30 and 31:
2001 havde byen ca. 41.000 indbygge
Page 32 and 33:
noget ekstraordinært. Der har ikke
Page 34 and 35:
højlandet, og Inverness har, som v
Page 36 and 37:
Et andet eksempel på et meget væs
Page 38 and 39:
nylig, hvor kommunens helt centrale
Page 40 and 41:
Figur 3.1 KarlstadKarlstadFAKTA OM
Page 42 and 43:
I 1989 åbnede Karlstad Universitet
Page 44 and 45:
de førende i virksomheden og endel
Page 46 and 47:
Figur 4.1 PeterboroughPeterboroughF
Page 48 and 49:
Det springer også i øjnene, at by
Page 50 and 51:
Opportunity Peterborough står i da
Page 52 and 53:
Et andet markant træk i lederskabe
Page 54 and 55:
Figur 5.1 HelmondHelmondFAKTA OM HE
Page 56 and 57: det, at Helmond langsom har kunnet
Page 58 and 59: skabet placeret hos industrien. Hel
Page 60 and 61: Boks 5.2 Brainport Eindhoven - tvæ
Page 62 and 63: Figur 6.1 KortrijkKortrijkFAKTA OM
Page 64 and 65: 6.2. VÆKSTHISTORIEN: FORARBEJDET L
Page 66 and 67: 10. ”The mercado” opbygning af
Page 68 and 69: Flanders InShapeFlanders InShape su
Page 70 and 71: kommunen. Dette har skabt dynamik o
Page 72 and 73: Figur 7.1 VejleVejleFAKTA OM VEJLEI
Page 74 and 75: Vejle udnytter bevidst denne placer
Page 76 and 77: Der er gennemført større klyngesa
Page 78 and 79: 7.4. LEDERSKABSHISTORIEN: VISION, V
Page 80 and 81: Kapitel 8HOLSTEBRO, DANMARK”Står
Page 82 and 83: aktiv rolle i samarbejdet i det mid
Page 84 and 85: en lang årrække bliver der lagt n
Page 86 and 87: var inspireret af erhvervspolitiske
Page 88 and 89: Der ligger ikke en specifik formule
Page 90 and 91: Figur 9.1 KøgeKøgeFAKTA OM KØGEI
Page 92 and 93: På den anden side var det klart al
Page 94 and 95: Samtidig fortsætter den lange og s
Page 96 and 97: Bart Palmaers, Vereniging van Vlaam
Page 98 and 99: Kapitel 10DE MELLEMSTORE DANSKE BYE
Page 100 and 101: I modsætning til erhvervsindkomste
Page 102 and 103: Figur 10.3 Sammenligning af velstan
Page 104 and 105: på væksten i kommunen, men er bla
Page 108 and 109: Hertil kommer, at befolkningen i de
Page 110 and 111: Kapitel 11VÆKSTENS ANATOMII denne
Page 112 and 113: landsgennemsnittet kan tilskrives e
Page 114 and 115: 11.3. BYERNES 80/20 REGELGennem en
Page 116 and 117: Figur 12.1 Flyttefrekvenser fordelt
Page 118 and 119: Figur 12.2 Vækstbidraget fra tilfl
Page 120 and 121: gruppen til at indeholde tilflytter
Page 122 and 123: Kapitel 13VÆKST GENNEM PRODUKTIVIT
Page 124 and 125: Figur 13.2 Positiv sammenhæng mell
Page 126 and 127: milepæl i Øresundsregionens biote
Page 128 and 129: Hvor er håndtagene?Selvom ikke all
Page 130 and 131: APPENDIKS II.1 METODEAnalysen dokum
Page 132 and 133: APPENDIKS II.2 DEKOMPONERING FOR UD
Page 134 and 135: Figur II.2.2 Dekomponering af væks
Page 146 and 147: Tabel II.2.8 Dekomponering for alle
Page 148 and 149: Figur II.3.1 Helsingør27209Vækste
Page 150 and 151: Figur II.3.3 Hillerød2Væksterhver
Page 152 and 153: Figur II.3.5 Køge2Væksterhvervund
Page 154: Figur II.3.7 Viborg2Væksterhvervun
show all

Vækstens anatomi - REG LAB

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?