Vækstens anatomi - REG LAB
Vækstens anatomi - REG LAB Vækstens anatomi - REG LAB
på væksten i kommunen, men er blandt de lavest rangerede målt på væksten i Skives bymæssigeområder.Figur 10.4 Vækst i erhvervsindkomst per beskæftiget i kommunen og i ”byen”35%30%25%20%KøgeHillerødHerningFrederikshavnHorsensRingstedViborg HelsingørHolbækRandersKolding /VejleNæstvedSlagelseHjørringSkiveSvendborgHaderslevEsbjergSilkeborg15%Sønderborg10%10% 15% 20% 25% 30% 35%Note: Den vandrette akse (x-aksen) viser vækst i erhvervsindkomst per beskæftiget bosat i hele kommunen, mensden lodrette akse (y-aksen) viser vækst i erhvervsindkomst per beskæftiget bosat i byområdet, dvs. de postnumre,hvor mere end 75 % af husstandene er i bymæssig bebyggelse. Figuren viser 23 byer, idet Fredericia,som har 100 % bybefolkning, og Hørsholm, som dækker flere kommuner, er udeladt. Af pladshensyn kanikke alle vises med navn. Væksten er opgjort for perioden 1996-2007.Kilde: Egne beregninger på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik.Konsekvensen er, at de nye kommuner udgør en ganske homogen ramme for at drive lokalerhvervspolitik, og der synes ikke at være grund til, at erhvervspolitikken sondrer mellem byoglandområder inden for kommunen. Dermed ikke sagt at by og land skal smelte sammen,og netop kombinationen af forskellighed med en attraktiv bykerne og et attraktivt opland ermed til at styrke byens tiltrækningsevne for borgere og erhverv. Implikationen for udviklingenaf den lokale erhvervspolitik er dog, at der ikke synes at være belæg for at sondre skarptmellem by og land, men snarere betragte kommunen som en homogen og velegnet enhed tillokal erhvervspolitik.Frem for at rette blikket indad og se på forskelle indenfor kommunegrænsen, kan det erhvervspolitiskesigte med fordel rettes mod, hvordan disse byer fungerer som erhvervsøkonomiskenhed i samspil med omkringliggende byer.Der er behov for at se på funktionelle byer/regioner og på, hvorledes de indgår i byhierarkiet.Fx hænger Herning og Ikast efterhånden sammen som en by både funktionelt og geografisk,REG LAB Vækstens anatomi: Vækst og velstandsudvikling i mellemstore byer 104
selvom det fortsat er to kommuner. Erhvervsmæssigt har byerne Vejle, Kolding og Fredericiaogså udgjort et sammenhængende byområde (Trekantområdet) gennem en lang årrække.Der har endvidere også været tale om, at Danmark har to metropolregioner, nemlig hovedstadsområdetsamt ét sammenhængende byområde i Østjylland 4 . Byer, som funktionelt erdele af en sammenhængende erhvervsmæssig hovedstadsregion, fx Roskilde og Køge, har anderledesudfordringer og muligheder end byer som Skive og Holstebro, der ligger længerevæk fra vidensøkonomiens knudepunkter, nemlig universiteterne 5 .De mellemstore byer leverer også offentlig service og har en center-funktion i forhold til omkringliggendelandområde, hvorfor en relativt stor andel af den samlede beskæftigelse er i detoffentlige, jf. tabel 10.3 Det gør den dog også i de mindre kommuner uden for de mellemstorebyer, hvor andelen af offentligt ansatte udgør 28 procent i gennemsnit. I Århus, Ålborgog Odense fylder offentlig beskæftigelse omkring 33 procent.4Se Landsplanredegørelse 2006.5Se REG LAB (2006) Fokusanalyse om ”Universiteterne som regionale vækstmotorer”, udarbejdet af CopenhagenEconomics m.fl.REG LAB Vækstens anatomi: Vækst og velstandsudvikling i mellemstore byer 105
- Page 54 and 55: Figur 5.1 HelmondHelmondFAKTA OM HE
- Page 56 and 57: det, at Helmond langsom har kunnet
- Page 58 and 59: skabet placeret hos industrien. Hel
- Page 60 and 61: Boks 5.2 Brainport Eindhoven - tvæ
- Page 62 and 63: Figur 6.1 KortrijkKortrijkFAKTA OM
- Page 64 and 65: 6.2. VÆKSTHISTORIEN: FORARBEJDET L
- Page 66 and 67: 10. ”The mercado” opbygning af
- Page 68 and 69: Flanders InShapeFlanders InShape su
- Page 70 and 71: kommunen. Dette har skabt dynamik o
- Page 72 and 73: Figur 7.1 VejleVejleFAKTA OM VEJLEI
- Page 74 and 75: Vejle udnytter bevidst denne placer
- Page 76 and 77: Der er gennemført større klyngesa
- Page 78 and 79: 7.4. LEDERSKABSHISTORIEN: VISION, V
- Page 80 and 81: Kapitel 8HOLSTEBRO, DANMARK”Står
- Page 82 and 83: aktiv rolle i samarbejdet i det mid
- Page 84 and 85: en lang årrække bliver der lagt n
- Page 86 and 87: var inspireret af erhvervspolitiske
- Page 88 and 89: Der ligger ikke en specifik formule
- Page 90 and 91: Figur 9.1 KøgeKøgeFAKTA OM KØGEI
- Page 92 and 93: På den anden side var det klart al
- Page 94 and 95: Samtidig fortsætter den lange og s
- Page 96 and 97: Bart Palmaers, Vereniging van Vlaam
- Page 98 and 99: Kapitel 10DE MELLEMSTORE DANSKE BYE
- Page 100 and 101: I modsætning til erhvervsindkomste
- Page 102 and 103: Figur 10.3 Sammenligning af velstan
- Page 106 and 107: Tabel 10.3 Andel ansat i offentlige
- Page 108 and 109: Hertil kommer, at befolkningen i de
- Page 110 and 111: Kapitel 11VÆKSTENS ANATOMII denne
- Page 112 and 113: landsgennemsnittet kan tilskrives e
- Page 114 and 115: 11.3. BYERNES 80/20 REGELGennem en
- Page 116 and 117: Figur 12.1 Flyttefrekvenser fordelt
- Page 118 and 119: Figur 12.2 Vækstbidraget fra tilfl
- Page 120 and 121: gruppen til at indeholde tilflytter
- Page 122 and 123: Kapitel 13VÆKST GENNEM PRODUKTIVIT
- Page 124 and 125: Figur 13.2 Positiv sammenhæng mell
- Page 126 and 127: milepæl i Øresundsregionens biote
- Page 128 and 129: Hvor er håndtagene?Selvom ikke all
- Page 130 and 131: APPENDIKS II.1 METODEAnalysen dokum
- Page 132 and 133: APPENDIKS II.2 DEKOMPONERING FOR UD
- Page 134 and 135: Figur II.2.2 Dekomponering af væks
- Page 136 and 137: Figur II.2.3 Dekomponering af væks
- Page 138 and 139: Figur II.2.4 Dekomponering af væks
- Page 140 and 141: Figur II.2.5 Dekomponering af væks
- Page 142 and 143: Figur II.2.6 Dekomponering af væks
- Page 144 and 145: Figur II.2.7 Dekomponering af væks
- Page 146 and 147: Tabel II.2.8 Dekomponering for alle
- Page 148 and 149: Figur II.3.1 Helsingør27209Vækste
- Page 150 and 151: Figur II.3.3 Hillerød2Væksterhver
- Page 152 and 153: Figur II.3.5 Køge2Væksterhvervund
på væksten i kommunen, men er blandt de lavest rangerede målt på væksten i Skives bymæssigeområder.Figur 10.4 Vækst i erhvervsindkomst per beskæftiget i kommunen og i ”byen”35%30%25%20%KøgeHillerødHerningFrederikshavnHorsensRingstedViborg HelsingørHolbækRandersKolding /VejleNæstvedSlagelseHjørringSkiveSvendborgHaderslevEsbjergSilkeborg15%Sønderborg10%10% 15% 20% 25% 30% 35%Note: Den vandrette akse (x-aksen) viser vækst i erhvervsindkomst per beskæftiget bosat i hele kommunen, mensden lodrette akse (y-aksen) viser vækst i erhvervsindkomst per beskæftiget bosat i byområdet, dvs. de postnumre,hvor mere end 75 % af husstandene er i bymæssig bebyggelse. Figuren viser 23 byer, idet Fredericia,som har 100 % bybefolkning, og Hørsholm, som dækker flere kommuner, er udeladt. Af pladshensyn kanikke alle vises med navn. Væksten er opgjort for perioden 1996-2007.Kilde: Egne beregninger på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik.Konsekvensen er, at de nye kommuner udgør en ganske homogen ramme for at drive lokalerhvervspolitik, og der synes ikke at være grund til, at erhvervspolitikken sondrer mellem byoglandområder inden for kommunen. Dermed ikke sagt at by og land skal smelte sammen,og netop kombinationen af forskellighed med en attraktiv bykerne og et attraktivt opland ermed til at styrke byens tiltrækningsevne for borgere og erhverv. Implikationen for udviklingenaf den lokale erhvervspolitik er dog, at der ikke synes at være belæg for at sondre skarptmellem by og land, men snarere betragte kommunen som en homogen og velegnet enhed tillokal erhvervspolitik.Frem for at rette blikket indad og se på forskelle indenfor kommunegrænsen, kan det erhvervspolitiskesigte med fordel rettes mod, hvordan disse byer fungerer som erhvervsøkonomiskenhed i samspil med omkringliggende byer.Der er behov for at se på funktionelle byer/regioner og på, hvorledes de indgår i byhierarkiet.Fx hænger Herning og Ikast efterhånden sammen som en by både funktionelt og geografisk,<strong>REG</strong> <strong>LAB</strong> <strong>Vækstens</strong> <strong>anatomi</strong>: Vækst og velstandsudvikling i mellemstore byer 104
Change language