Vækstens anatomi - REG LAB

More documents

Recommendations

Info

Figur 10.3 Sammenligning af velstandsniveau for mellemstore byer og opland i kommunen200.000180.000"Landet" har højereindkomster end"byen"RingstedHelsingørRoskildeKøgeHillerød160.000140.000HorsensHolbækSlagelseViborgHerningRandersHolstebroHaderslevSvendborg HjørringFrederikshavnSilkeborg120.000100.000"Byen" har højereindkomster end"landet"100.000 120.000 140.000 160.000 180.000 200.000Note: Figuren viser gns. indkomst pr. person bosat i områder med hhv mere/mindre end 75 % af husstandene iby-område. "Landet" omfatter også byer over 3.000 indbyggere, idet landet primært betegner geografienuden for hovedbyen. Figuren viser 23 byer, idet Fredericia, som har 100 % bybefolkning, og Hørsholm,som dækker flere kommuner, er udeladt. Af pladshensyn kan ikke alle vises med navn. Data er fra 2007.Kilde: Egne beregninger på baggrund af registerdata fra Danmarks StatistikEn stor del af forklaringen på, at indkomstniveauerne er så ens i byområderne og i byernesopland indenfor kommunegrænsen, er, at folk er beskæftiget med samme typer erhvervsaktivitet,og at tidligere tiders opdeling i byerhverv og landerhverv er opløst. Derved udføresmange såkaldte byerhverv af folk, der bor i oplandet og ofte også har deres arbejdssted i oplandet.Jf. nedenstående tabel 10.2 er andelen af indbyggere i kommunens landområder medjob i private byerhverv fuldt på højde med andelen af indbyggerne i kommunens byområderi de samme erhverv.REG LAB Vækstens anatomi: Vækst og velstandsudvikling i mellemstore byer 102
Tabel 10.2 Beskæftigede i private byerhverv, 2007ByAndel indbyggere i land-postnumremed beskæftigelse i private byerhvervAndel indbyggere i by-postnumre medbeskæftigelse i private byerhvervEsbjerg 56 % 60 %Frederikshavn 56 % 58 %Haderslev 60 % 54 %Helsingør 57 % 55 %Herning 61 % 62 %Hillerød 59 % 52 %Hjørring 54 % 56 %Holbæk 57 % 54 %Holstebro 60 % 57 %Horsens 61 % 66 %Køge 62 % 61 %Kolding 66 % 66 %Næstved 57 % 55 %Randers 61 % 62 %Ringsted 51 % 61 %Roskilde 58 % 54 %Silkeborg 62 % 56 %Skive 62 % 60 %Slagelse 57 % 58 %Sønderborg 61 % 64 %Svendborg 51 % 54 %Vejle 60 % 60 %Viborg 61 % 52 %Note: Private byerhverv er defineret ud fra definition hos DST i DB07. Tabellen viser indbyggere bosat i kommunernei enten by- eller land-postnumre.Kilde: Copenhagen Economics på baggrund af register data fra Danmarks StatistikDette resultat er også fundet i andre analyser. For eksempel skriver By- og Landskabsstyrelsen,at ”skellet mellem by og land udviskes, idet de mere åbne landområder ikke længere erafhængige af landbrugsproduktionen, men i stedet indgår som muligt bosted eller rekreativressource for bybefolkningen. Der udvikles et nyt bylandskab, hvis mere intense dele ikkekun er knyttet til et center, men til adskillige funktionelle knudepunkter i landskabet, hvorder er særlig interesse for lokalisering af erhverv og institutioner.” 3Væksten i indkomsterne er også meget ens, hvad enten der ses på kommunen under ét, ellerom der zoomes ind på byområdet i kommunen. Derfor bliver rangordningen af byernesvækstpræstationer også stort set ens, hvad enten vi ser på hele kommunen eller kun ”byen”indenfor kommunen. Kun Skive og i mindre grad Randers skiller sig en smule ud, idet væksteni byområdet har været lavere end i oplandet. Skive kommune ligger i midterfeltet målt3Se Bue Nielsen (2007), ”Danske bebyggelsers regionale erhvervsfunktioner”, arbejdsnotat, By- og Landskabsstyrelsen,december 2007.REG LAB Vækstens anatomi: Vækst og velstandsudvikling i mellemstore byer 103
Page 2:
Reg LabKnabrostræde 30, 11210 Køb
Page 5:
13.1. Erhvervssammensætning ......
Page 8 and 9:
De mellemstore byer er stillet fors
Page 10 and 11:
der en klar sammenhæng mellem ande
Page 12 and 13:
Figur 1.1 De otte casebyerKarlstadI
Page 14 and 15:
Vi har i figur 1.2 illustreret en
Page 16 and 17:
Anbefalingerne er, som det fremgik
Page 18 and 19:
Reinigung der KlimaanlageEntfernen
Page 20 and 21:
I Holstebro har man siden 1960’er
Page 22 and 23:
I Helmond så man rigtigt og valgte
Page 24 and 25:
gerne involveres og have indflydels
Page 26 and 27:
Boks 1.1 Tætte netværk og social
Page 28 and 29:
DEL IOTTE CASESTUDIER AF VÆKSTBYER
Page 30 and 31:
2001 havde byen ca. 41.000 indbygge
Page 32 and 33:
noget ekstraordinært. Der har ikke
Page 34 and 35:
højlandet, og Inverness har, som v
Page 36 and 37:
Et andet eksempel på et meget væs
Page 38 and 39:
nylig, hvor kommunens helt centrale
Page 40 and 41:
Figur 3.1 KarlstadKarlstadFAKTA OM
Page 42 and 43:
I 1989 åbnede Karlstad Universitet
Page 44 and 45:
de førende i virksomheden og endel
Page 46 and 47:
Figur 4.1 PeterboroughPeterboroughF
Page 48 and 49:
Det springer også i øjnene, at by
Page 50 and 51:
Opportunity Peterborough står i da
Page 52 and 53: Et andet markant træk i lederskabe
Page 54 and 55: Figur 5.1 HelmondHelmondFAKTA OM HE
Page 56 and 57: det, at Helmond langsom har kunnet
Page 58 and 59: skabet placeret hos industrien. Hel
Page 60 and 61: Boks 5.2 Brainport Eindhoven - tvæ
Page 62 and 63: Figur 6.1 KortrijkKortrijkFAKTA OM
Page 64 and 65: 6.2. VÆKSTHISTORIEN: FORARBEJDET L
Page 66 and 67: 10. ”The mercado” opbygning af
Page 68 and 69: Flanders InShapeFlanders InShape su
Page 70 and 71: kommunen. Dette har skabt dynamik o
Page 72 and 73: Figur 7.1 VejleVejleFAKTA OM VEJLEI
Page 74 and 75: Vejle udnytter bevidst denne placer
Page 76 and 77: Der er gennemført større klyngesa
Page 78 and 79: 7.4. LEDERSKABSHISTORIEN: VISION, V
Page 80 and 81: Kapitel 8HOLSTEBRO, DANMARK”Står
Page 82 and 83: aktiv rolle i samarbejdet i det mid
Page 84 and 85: en lang årrække bliver der lagt n
Page 86 and 87: var inspireret af erhvervspolitiske
Page 88 and 89: Der ligger ikke en specifik formule
Page 90 and 91: Figur 9.1 KøgeKøgeFAKTA OM KØGEI
Page 92 and 93: På den anden side var det klart al
Page 94 and 95: Samtidig fortsætter den lange og s
Page 96 and 97: Bart Palmaers, Vereniging van Vlaam
Page 98 and 99: Kapitel 10DE MELLEMSTORE DANSKE BYE
Page 100 and 101: I modsætning til erhvervsindkomste
Page 104 and 105: på væksten i kommunen, men er bla
Page 106 and 107: Tabel 10.3 Andel ansat i offentlige
Page 108 and 109: Hertil kommer, at befolkningen i de
Page 110 and 111: Kapitel 11VÆKSTENS ANATOMII denne
Page 112 and 113: landsgennemsnittet kan tilskrives e
Page 114 and 115: 11.3. BYERNES 80/20 REGELGennem en
Page 116 and 117: Figur 12.1 Flyttefrekvenser fordelt
Page 118 and 119: Figur 12.2 Vækstbidraget fra tilfl
Page 120 and 121: gruppen til at indeholde tilflytter
Page 122 and 123: Kapitel 13VÆKST GENNEM PRODUKTIVIT
Page 124 and 125: Figur 13.2 Positiv sammenhæng mell
Page 126 and 127: milepæl i Øresundsregionens biote
Page 128 and 129: Hvor er håndtagene?Selvom ikke all
Page 130 and 131: APPENDIKS II.1 METODEAnalysen dokum
Page 132 and 133: APPENDIKS II.2 DEKOMPONERING FOR UD
Page 134 and 135: Figur II.2.2 Dekomponering af væks
Page 146 and 147: Tabel II.2.8 Dekomponering for alle
Page 148 and 149: Figur II.3.1 Helsingør27209Vækste
Page 150 and 151: Figur II.3.3 Hillerød2Væksterhver
Page 152 and 153:
Figur II.3.5 Køge2Væksterhvervund
Page 154:
Figur II.3.7 Viborg2Væksterhvervun
show all

Vækstens anatomi - REG LAB

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?