Vækstens anatomi - REG LAB

Figur 10.2 Bosætningsbyer og erhvervsbyer1996”Bosætnings-byer”2007Over middelindkomst forindbyggereUnder middelindkomst forindbyggereUnder middelindkomst forbeskæftigedeSilkeborgNæstvedHelsingørHolbækViborgRandersHorsensSkiveHolstebroHaderslevHjørringSlagelseSvendborgOver middelindkomst forbeskæftigedeVejleRingstedFredericiaHillerødHørsholmKoldingKøgeRoskildeFrederikshavnHerningSønderborgEsbjergOver middelindkomst forindbyggereUnder middelindkomst forindbyggereRingstedSilkeborgNæstvedHelsingørHolbækUnder middelindkomst forbeskæftigedeRandersHorsensSkiveFrederikshavnHjørringSlagelseSvendborgOver middelindkomst forbeskæftigedeHaderslevHillerødHørsholmKoldingFredericiaHolstebroHerningSønderborgNote: Kommuner placeret over x-aksen har en indkomst pr. indbygger over gennemsnittet for de 25 kommuner idet pågældende år og visa versa. Kommuner placeret til venstre for y-aksen er byer med en indkomst pr. beskæftigedeunder gennemsnittet for de 25 kommuner og visa versa. Kommuner fremhævet med fed har skiftetplacering imellem diagrammets kvadranter mellem 1996 og 2007.Kilde: Egne beregninger på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik.KøgeVejleRoskildeViborgEsbjerg”Erhvervs-byer”10.3. BY OG OPLAND INDENFOR KOMMUNENSom nævnt gennemføres de fleste af analyserne på data opgjort efter de nye kommunegrænser.Ser man nærmere på indkomstforholdene for de beskæftigede bosat i områder indenforde 25 kommuner med meget bymæssig bebyggelse og sammenligner med indkomstforholdenefor de beskæftigede, som er bosat i de landlige dele af kommunerne 2 , finder vi kun småforskelle. I de fleste tilfælde er indkomstforholdene ens inden for kommunen (+/- 10 procent).Der er også lige mange kommuner, hvor byen ligger lidt over oplandet målt på indkomstper beskæftiget, som byer, hvor det er oplandet, der har højest indkomst. Der er såledesikke nogen systematisk sammenhæng, hvor fx byområdet altid trækker oplandet op ellervice versa. Dermed synes der ikke at være belæg for, at vi i forhold til forklaringerne af vækstenbør sondre mellem kommuner med en stor andel af indbyggere i bymæssige områder(som fx Fredericia) og byer med stor befolkning i landlige områder (fx Viborg). Indkomstmæssigtog erhvervsmæssigt set er områderne indenfor de analyserede bykommuner ret ens.I to byer er forskellene lidt større. I Silkeborg har de beskæftigede i kommunens byområderen gennemsnitsindkomst, der ligger 15 procent over gennemsnitsindkomsterne i oplandet.Dette er opgjort efter de beskæftigedes bopæl. Det omvendte er tilfældet i Ringsted, hvor deter oplandet, der trækker kommunen op med 15 procent, jf. Figur 10.3.2Opdelingen af byområder og oplandsområder er foretaget på baggrund af postnumre og antal procent af husstandene,der ifølge Post Danmark er i bymæssig bebyggelse. Denne opdeling svarer ikke fuldstændig til opdelingen afland- og byzone i kommunalplanerne.REG LAB Vækstens anatomi: Vækst og velstandsudvikling i mellemstore byer 101