Kemi 0-C - VUC Aarhus

VUC Aarhus. Kemi C. Laboratoriekursus.I dette afsnit skal man IKKE kommentere eller vurdere resultaterne, kun anføre de nøgnekendsgerninger.Eksempel på opskrivning af en beregning:Når man opskriver en beregning skal det gøres på følgende måde:Først skrives formlen man bruger med symboler og derefter indsættes tallene fra ensforsøg.n(NaOH) = cV = 0,102 mol/L 0,0157 L = 0,00160 molHusk beregningen er vigtig nok til at den fortjener en linje for sig selv, og skal ikkegemmes inde midt i teksten.DISKUSSION OG FEJLKILDER:KONKLUSION:Her kommenteres, forklares og vurderes resultaterne. Stemmer de overens med deforventede (evt. tabel-data)? Hvorfor? Hvorfor ikke? Er de pålidelige? Hvilke fejlkilderkan være årsag til afvigelserne? Menneskelige fejl er kun fejl som kan undgås, ikkefejlkilder. Hvis der i vejledningen er angivet diskussionsspørgsmål, besvares disse i detteafsnit.Her gives et resumé af de vigtigste resultater og påviste sammenhænge. Konklusionenskal knytte sig til indledningens formål således, at de "spørgsmål", der rejstes der, skal"besvares" her. Se gerne på dit formål.6

VUC Aarhus. Kemi C. Laboratoriekursus.OVERSIGT OVER LABORATORIEUDSTYR7

VUC Aarhus. Kemi C. Laboratoriekursus.1. REAKTIONEN MELLEM KOBBER OG DIBROMFormål:At undersøge den kemiske reaktion mellem et metal og et ikke-metal ved at identificereprodukterne. Ved forsøget skal de to grundstoffer kobber, Cu, og dibrom, Br 2 , reagere medhinanden, og det skal vises at produktet er kobber(II)bromid, CuBr 2 .Apparatur:7 Reagensglas, reagensglasstativ, prop, sprittusch eller etiketterKemikalier:Kobberspåner, dibrom-opløsning (bromvand, Br 2 (aq) ), kobber(II)sulfat-opløsning, kaliumbromidopløsning,sølvnitrat-opløsning, kaliumsulfat-opløsning, koncentreret ammoniakvand.Fremgangsmåde:A. Reaktionen mellem kobber og dibrom:1) Kom lidt kobberspåner i reagensglasset.2) Tilsæt (i stinkskabet) med engangspipette ca. 3 mL dibrom-opløsning i. Sæt prop ireagensglasset og ryst det grundigt i nogle minutter. Peg reagensglasset mod væggen.3) Del væsken i to reagensglas, mens overskud af kobberspåner bliver tilbage. Markér glassenehhv. A1 og A2. Glassene A1 og A2 skal anvendes i hhv. punkt B3 og B6.B. Påvisning af kobber(II)-ioner og bromid-ioner:Nu skal følgende hypotese påvises: Der er bromid-ioner og kobber(II)-ioner i den vandigeopløsning efter reaktionen i A!Til det formål, laver vi en række kontrolforsøg, hvor vi afprøver de 2 reagenser ammoniakvand ogsølvnitrat. Observationerne indføres i skemaet nedenunder.1) Hæld ca. 2 mL kobber(II)sulfat-opløsning i et nyt reagensglas. Tilsæt (i stinkskabet) lidtkoncentreret ammoniakvand. Hvis der dannes et hvidt bundfald, skal I tilsætte mereammoniakvand, indtil bundfaldet er gået i opløsning. Hvad iagttager du?2) Hæld ca. 2 mL kaliumsulfat-opløsning i endnu et nyt reagensglas. Tilsæt (i stinkskabet) lidtkoncentreret ammoniakvand. Hvad iagttager du?3) Tilsæt (i stinkskabet) lidt koncentreret ammoniakvand til opløsningen i reagensglas A1. Hvadiagttager du?4) Hæld ca. 2 mL kaliumbromid-opløsning i et nyt reagensglas. Tilsæt et par dråber sølvnitrat.Hvad iagttager du?5) Hæld ca. 2 mL kaliumsulfat-opløsning i endnu et nyt reagensglas. Tilsæt et par dråbersølvnitrat. Hvad iagttager du?6) Tilsæt lidt sølvnitrat-opløsning til opløsningen i reagensglas A2. Hvad iagttager du?8

VUC Aarhus. Kemi C. Laboratoriekursus.Observationer:Hvilke ioner er deri opløsningen førtilsætning af reagens?Kobber-(II)sulfatKaliumbromidKaliumsulfatA1A2? ?Tilsætning afammoniakvand:Tilsætning afsølvnitrat:Resultatbehandling:1. Hvilke tegn på reaktion så du i trin A? Farveskift, gasudvikling, lysudvikling, bundfældning,mm.?2. Sammenhold observationerne ved tilsætning af ammoniakvand: Hvilken ion reagererammoniakvand med?Sammenhold med hypotesen og argumentér for hvad der er påvist.3. Sammenhold observationerne ved tilsætning af sølvnitrat: Hvilken ion reagerer sølvnitrat med?Sammenhold med hypotesen og argumentér for hvad der er påvist.4. Opskriv reaktionsskemaet for reaktionen mellem kobber og dibrom til ioner.Affaldsbehandling:Forsøgsresterne kommes i dunken til sure opløsninger.9

VUC Aarhus. Kemi C. Laboratoriekursus.2. OPVARMNING AF NATRIUMHYDROGENCARBONATFormål: At undersøge hvilken kemisk reaktion, der finder sted ved opvarmning af natriumhydrogencarbonat.Teori: Natriumhydrogencarbonat (natron) har formlen NaHCO 3 og er et fast hvidt pulver. Det er enionforbindelse (et salt). Det anvendes i husholdningen som hævemiddel, idet det afgiver gasser vedopvarmning. Tilbage bliver et fast hvidt stof.Man kunne forestille sig, at en af følgende reaktioner forløber (reaktionsskemaerne er ikkeafstemt):(a)(b)(c)NaHCO 3 (s) Na 2 O (s) + H 2 O (g) + CO 2 (g)NaHCO 3 (s) NaOH (s) + CO 2 (g)NaHCO 3 (s) Na 2 CO 3 (s) + H 2 O (g) + CO 2 (g)Apparatur: Bunsenbrænder, trefod, trådtrekant, digel med låg, vægt.Kemikalier: Natriumhydrogencarbonat.Fremgangsmåde:1. Rengør diglen, hvis det er nødvendigt. Anbring diglen i trådtrekanten på trefoden og opvarmden, indtil den er rødglødende i bunden. Lad den stå, indtil den er ved stuetemperatur.Ventetiden benyttes til resultatbehandlingens punkt 1 (se nedenfor).2. Nulstil vægten, og aflæs massen m 1 af den afkølede digel med låg. Fyld diglen ca. halvt op mednatriumhydrogencarbonat og aflæs massen m 2 af digel med låg og NaHCO 3 .3. Opvarm diglen med låg i ca. 10 min, så den er svagt rødglødende i bunden. Når ophedningen erfærdig, skal diglen afkøle. Ventetiden kan benyttes til resultatbehandlingens punkt 2-5.4. Aflæs massen m 3 af den afkølede digel med låg.5. Diglen rengøres herefter med vand.Måleresultater:Masse af digel med låg/g m 1Masse af digel med låg og NaHCO 3 /g m 2Masse af digel med låg og ukendt stof/g m 310

VUC Aarhus. Kemi C. Laboratoriekursus.Resultatbehandling:1. Afstem de tre reaktionsskemaer.2. Beregn massen af NaHCO 3 og dernæst stofmængden af NaHCO 3 .3. Antag at omdannelsen af NaHCO 3 sker efter reaktionsskema (a).Bestem den stofmængde af Na 2 O, der dannes af den anvendte stofmængde NaHCO 3 . Beregndernæst massen af Na 2 O.4. Antag derefter, at omdannelsen af NaHCO 3 sker efter reaktionsskema (b).Beregn massen af NaOH.5. Antag til slut, at omdannelsen af NaHCO 3 sker efter reaktionsskema (c).Beregn massen af Na 2 CO 3 .6. Anvend vejeresultaterne fra forsøget til at beregne massen af det faste, ukendte stof, som liggertilbage i diglen.7. Hvilket reaktionsskema er det rigtige og hvorfor?Affaldsbehandling: Affald må i denne øvelse kommes i skraldespanden.11

VUC Aarhus. Kemi C. Laboratoriekursus.3. SALTINDHOLDET I HAVVANDFormål: At bestemme saltindholdet i havvand (i masseprocent).Teori: Saltindholdet i havvand kan bestemmes ved titrering med en sølvnitratopløsning med kendtkoncentration.Hvis man til en opløsning, som indeholder chloridioner, tilsætter en sølvnitratopløsning, dannes ethvidt tungtopløseligt bundfald af sølvchlorid:Cl - (aq) + Ag + (aq) AgCl (s)ellerNaCl (aq) + AgNO 3 (aq) AgCl (s) + NaNO 3 (aq)For at kunne afgøre, hvornår ækvivalenspunktet 1 er nået, tilsættes nogle få dråber kaliumchromatsom indikator, idet de gule chromationer sammen med sølvioner danner et rødt bundfald afsølvchromat:CrO 4 2- (aq) + 2 Ag + (aq) Ag 2 CrO 4 (s)Opløseligheden af sølvchlorid er mindre end opløseligheden af sølvchromat. Derfor vil sølvionernehellere danne bundfald med chloridioner end med chromationer, og den røde farve ses først, når allechloridioner er udfældet.Forsøget bliver udført med mikroskala udstyr.Apparatur: Magnetomrører med magnet, 100 μL mikropipette, 5 mL konisk kolbe, filtrerpapir, 1mL kanyle med spids.Kemikalier: Havvand, 0,100 M AgNO 3 -opløsning, 0,1 M K 2 CrO 4 -opløsningFremgangsmåde:Husk at bruge den samme havvandsprøve til alle målingerne1. I en 5 mL konisk kolbe afpipetteres 100 μL havvand og magneten kommes i kolben.2. Tilsæt lidt demineraliseret vand og dernæst 1 dråbe kaliumchromatopløsning.3. Den koniske kolbe rystes let.4. Sug sølvnitrat- opløsning op i kanylen til der er ca. 1 mL i kanylen - aflæs det præcises volumeni sprøjten (V 1 ).5. Sølvnitratopløsningen tilsættes dråbevis til havvandsopløsningen, indtil der netop opstår enblivende rød farve af sølvchromat (ækvivalenspunktet). Husk at ryste kolben efter hverdråbe, så væskerne blandes godt. Farveomslaget er lettere at observere, hvis et stykke hvidtfiltrerpapir anbringes under kolben.6. Efter endt titrering aflæses den tilbageværende mængde sølvnitrat på kanylen (V 2 ).7. Titreringen udføres tre gange.1 Ækvivalenspunktet er det tidspunkt under titreringen, hvor alle chlorid-ionerne i prøven netop er brugt op (den tilsattemængde sølv-ioner er ækvivalent med mængden af chlorid-ioner i prøven). På det tidspunkt skal titreringen standses.12

VUC Aarhus. Kemi C. Laboratoriekursus.Måledata:V 1 V 2 V (AgNO 3 ) tilsatForsøg 1Forsøg 2Forsøg 3Resultatbehandling:1. Beregn det gennemsnitlige tilsatte volumen sølvnitrat-opløsning ved ækvivalenspunktet.2. Beregn stofmængden af tilsat sølvnitrat ved ækvivalenspunktet.3. Bestem stofmængden af NaCl i havvandsprøven.4. Beregn massen af NaCl i havvandsprøven.5. Beregn masseprocenten af NaCl i havvandet (densiteten for havvandet sættes til 1,0 g/mL).6. Sammenlign resultatet med deklarationen på brødemballagen.Tabelværdier:Indholdet af chlorid i drikkevand ligger normalt på 20-30 mg/L.Den vejledende maksimumværdi er 50 mg/L og den højest tilladelige værdi er 300 mg/L.Havvand indeholder i middel ca. 20 g/L, hvilket svarer til ca. 3,5% NaCl.Referenceværdier(NaCl):Nordsøen 3,5 % Kattegat 2,0 % Øresund 1,5 %Bælterne 1,5% Vestlige Østersø 0,8 % Søerne 0,005-0,01 %Det Døde Hav 32%Affaldsbehandling: Alt affald opsamles i affaldsglasset i stinkskabet - husk at tage magneten opmed magnetdimsen. Da chromforbindelser er giftige skal der vaskes hænder efter dette forsøg ogfør man spiser.13

VUC Aarhus. Kemi C. Laboratoriekursus.4. SPÆNDINGSRÆKKENFormål:At undersøge i hvilken rækkefølge man skal placere fire metaller samt hydrogen ispændingsrækken.I dette eksperiment skal du undersøge reaktionerne mellem forskellige metaller og opløsningerindeholdende de tilsvarende metalioner eller syre. På baggrund af dine observationer, skal duopstille metallerne samt hydrogen i rækkefølge efter reaktivitet, det vil her sige tilbøjelighed til atafgive elektroner.Sammenlign med spændingsrækken i bogen.Fremgangsmåde:1. Dæk dette arbejdsark med en OHP-transparent eller en plastiklomme.2. Læg stumper af metallerne i hvert felt i deres respektive rækker.Kobber: Finder du som kobberspåner. Læg en lille bunke spåner i felterne.Magnesium: Finder du som magnesiumbånd. Knæk små stykker af rullen, og læg et stykke ihvert felt.Zink: Finder du som små plader (zink i klip). Du skal kun bruge én plade. Der kan nemtplaceres 5 dråber på en plade!Jern: Finder du som ståluld. Riv lidt af til hvert felt.(rulles sammen i en lille kugle)3. Dryp nogle få dråber af opløsningerne med metalioner i hvert felt i deres respektive kolonner.Dog placeres alle 5 forskellige opløsninger på et stykke zink.4. Observer og noter dine iagttagelser.Lad evt. dråberne ligge et stykke tid på metallerne, da en reaktions kan foregå langsomt.Er det svært at se om der er sket en reaktion, så prøv at duppe opløsningen af med lidt papir.Dette kan med fordel gøres på zink pladen.Cu 2+ (aq) fraCuSO 4 (aq)(SO 4 2- er tilskuer)Mg 2+ (aq) fraMgSO 4 (aq)(SO 4 2- er tilskuer)Zn 2+ (aq) fraZnSO 4 (aq)(SO 4 2- er tilskuer)Fe 3+ (aq) fraFe(NO 3 ) 3 (aq)(NO 3 - er tilskuer)H + (aq) fraHCl(aq)(Cl - er tilskuer)Cu(s)Mg(s)Zn(s)Fe(s)14

VUC Aarhus. Kemi C. Laboratoriekursus.Resultatbehandling:1. I hvilke felter er der sket en kemisk reaktion?2. I de tilfælde hvor der er sket en kemisk reaktion opskrives reaktionsskemaet for reaktionen.Skriv tilstandsformerne efter hver reaktionsdeltager.3. Placer metallerne og H 2 i rækkefølge efter reaktivitet. Den mest reaktive skrives til venstre.Begrund dit resultat.4. Sammenlign dine resultater med spændingsrækken i bogen når I i gruppen er helt enige.Affaldsbehandling: Forsøgsrester skal i denne øvelse kommes i dunken for sure opløsninger.15

VUC Aarhus. Kemi C. Laboratoriekursus.5. JERNINDHOLDET I STÅLULDFormål: Formålet med øvelsen er at bestemme masseprocenten af jern i ståluld.Teori:Ståluld er næsten rent jern, men indeholder nogle få procent urenheder. Jernindholdet bestemmesved, at man først opløser stålulden i svovlsyre, hvorved der dannes jern(II)-ioner:Fe(s) + 2 H + (aq) Fe 2+ (aq) + H 2 (g)Det ses, at 1 mol Fe giver 1 mol Fe 2+ . Indholdet af Fe 2+ titreres med kaliumpermanganat, KMnO 4(K + og MnO 4 ):5 Fe 2+ (aq) + MnO 4 (aq) + 8 H + (aq) 5 Fe 3+ (aq) +Mn 2+ (aq) + 4 H 2 O(l)Det ses, at 1 mol MnO 4 - kan oxidere 5 mol Fe 2+ .MnO 4 har en intens violet farve og virker derfor selv som indikator. Så længe der er Fe 2+ iopløsningen, vil de tilsatte MnO 4 straks blive reduceret til farveløs Mn 2+ . Ved ækvivalenspunkteter alle Fe 2+ oxideret til Fe 3+ , og ved ekstra tilsætning af MnO 4 , vil disse forblive i opløsningen,som derfor får en rødlig farve.Apparatur: 100 mL konisk kolbe, 100 mL måleglas, trefod med keramiknet, bunsenbrænder,burettestativ og stativklemme, burette og buretteklemme, magnetomrører med magnetKemikalier: Ståluld, 1 M svovlsyre, 0,02 M KMnO 4 (aq) (aflæs den præcise koncentration påflasken og notér denne nedenfor)Fremgangsmåde:1. Opløsning af stålulden:En lille tot ståluld (ca. 0,1 g) afvejes nøjagtigt med tre decimaler i vejebåd, og kommes i enkonisk kolbe. 50 mL 1 M svovlsyre tilsættes. Kolben anbringes på en trefod med keramiknetunder udsugningen, og stålulden opløses under svag kogning. (Der forbliver nogle uopløsteurenheder, når jernet er opløst).2. Titrering:Når jernet er opløst, titreres den varme opløsning med 0,02 M KMnO 4 . Opløsningen bliverefterhånden gullig (Fe 3+ ), men alligevel er det nemt at bestemme ækvivalenspunktet, hvoruomdannet MnO 4 farver opløsningen svagt rødlig.Måledata:Forsøgm(ståluld) /gV(KMnO 4 ) /mLKoncentrationen af KMnO 4 -opløsningen med tre betydende cifre:c(KMnO 4 )= ___________________________________________16

VUC Aarhus. Kemi C. Laboratoriekursus.Resultatbehandlinger:1. Hvorfor kan jernet i stålulden opløses i svovlsyren?2. Beregn stofmængden af tilsat KMnO 4 (og dermed MnO 4) ved ækvivalenspunktet.3. Bestem stofmængden af jern(II)-ioner og jern.4. Beregn massen af jern.5. Beregn indholdet af jern i ståluld i masseprocent. Hvorfor er det ikke 100%?6. Hvis dit pensum indeholder afstemning af redoxreaktioner, skal du vise, hvordanreaktionsskemaet for reaktionen mellem jern(II)ioner og permanganat-ioner afstemmes.Affaldsbehandling: Forsøgsrester skal i denne øvelse kommes i dunken for sure opløsninger.17

VUC Aarhus. Kemi C. Laboratoriekursus.6. CITRONSYREINDHOLD I CITRONSAFTFormål: Formålet med øvelsen er at bestemme masseprocenten af citronsyre icitronsaft.Teori:Citronsaft indeholder citronsyre og meget små mængder af andre syrer (æblesyre,vinsyre, …). Vi anser alt syren for at være citronsyre, men den fejl vi begår herved ermeget, meget lille.Masseprocenten af citronsyre i en citron kan bestemmes ved en kolorimetrisktitrering med NaOH. Der anvendes phenolphthalein som indikator (farveløsved pH under 8 - skifter til pink pH = 8-10)Ovenstående figur er en zig-zag-formel af citronsyre-molekylet. I hvert knæk i formlen sidder et C-atom. Derfor er citronsyrens molekylformel C 6 H 8 O 7 (tæl selv efter).Det er kun 3 af de 8 hydrogen, der kan fraspaltes som hydroner. Derfor skrives citronsyrensmolekylformel ofte som CitH 3 , hvoraf det tydeligt ses, at citronsyre er en trivalent syre.Reaktionsskemaet for reaktionen mellem hydroxidioner og citronsyre kan nu skrives somCitH 3 (aq) + 3 OH - (aq) Cit 3- (aq) + 3 H 2 O (l)Kemikalier:Ca. 0,1 M NaOH (aflæs den præcise koncentration på flasken og noter denne nedenfor),phenolphthalein (indikator)Affaldsbehandling: Affald i dette forsøg må hældes i vasken.Apparatur: citronsaft på flaske, 2*100 mL bægerglas, burette, magnetomrører med magnet, 25 mLmåleglas, lille bægerglas.Fremgangsmåde:1. Vej et 100 mL bægerglas og notér massen.2. Hæld ca. 2 g citronsaften i det afvejede bægerglas og notér den samlede masse.3. Tilsæt 20 mL demineraliseret vand og et par dråber phenolphthalein.4. Buretten fyldes med NaOH-opløsning fra et lille bægerglas og nulstilles.5. Citronsaften titreres med NaOH, indtil der opnås et farveskift til en svag, blivende rød farve.Det tilsatte volumen NaOH aflæses på buretten og noteres.6. Udfør pkt. 1-6 et antal gange til I har mindst 2 målinger med maks. 2% afvigelse.18

VUC Aarhus. Kemi C. Laboratoriekursus.Måledata:Forsøg nr. m(bægerglas) / g m(bægerglas + citronsaft) / g m(citronsaft) / gV(NaOH) / mL123c(NaOH) =MResultatbehandling:1. Tegn citronsyrens strukturformel, hvor alle C-, O- og H-atomer kan ses.2. Beregn stofmængden af NaOH udfra det tilsatte volumen.3. Bestem stofmængden af citronsyre.4. Beregn massen af citronsyre i den afmålte saft.5. Beregn masseprocenten af citronsyre i citronsaften.6. Gentag 2.-5. for de andre forsøg. Man skal kun vise et eksempel på en beregning, menresultaterne skal beregnes. Indsæt i en tabel.7. Beregn gennemsnittet af dine masseprocenter. Dette er masseprocenten af citronsyre icitronsaft.19

VUC Aarhus. Kemi C. Laboratoriekursus.7. ASCORBINSYREINDHOLD I C-VITAMINTABLETTERFormål:Forsøgets formål er at bestemme ascorbinsyreindholdet i C-vitamintabletter ved en potentiometrisksyre-base titrering.Teori:Vitamin C er ascorbinsyre, C 6 H 8 O 6 . Det er en svag organisk syre, der er livsvigtig for mennesker.Ascorbinsyre findes især i frugt og friske grøntsager – specielt i solbær, jordbær, appelsin, citron,grønkål og blomkål. Det anbefales, at voksne mennesker indtager ca. 60 mg om dagen, og detdækkes rigeligt, hvis man spiser en varieret kost. Mangel på C-vitamin kan medføre, at man fårskørbug – gummerne bløder, tænder falder ud, sår heler ikke. C-vitamin fremmer derudoveroptagelsen af jern i kroppen.Indholdet af C-vitamin i pillerne bestemmes ved en potentiometrisk syre-base titrering med en ca.0,1 M NaOH-opløsning. Potentiometrisk titrering vil sige titrering med et pH-meter.Reaktionsskemaet er som følgende:C 6 H 8 O 6 (aq) + OH - (aq) C 6 H 7 O - 6 (aq) + H 2O (l)Apparatur:pH-meter med elektrode og holder, 100 mL bægerglas, magnetomrører og magnet, burette medstativ og klemme.Kemikalier:C-vitamintabletter, ca. 0,1 M NaOH-opløsning (aflæs den præcise koncentration på flasken og noterdenne nedenunder). Puffer-opløsning.Fremgangsmåde:1. Først tjekkes at pH-metret er kalibreret korrekt. Dette gøres ved at nedsænke elektroden i en pufferopløsningmed pH = 4, hvis pH-metret viser mere end 0,02 fra den rigtige pH, skal det kalibreres – Få envejledning fra læreren.2. Bægerglasset indeholdende 7 stk. C-vitamintabletter, 30-40 mL demineraliseret vand og en magnetstilles på magnetomrøreren og pillerne opløses ved omrøring.3. pH-elektroden anbringes i bægerglasset. Anbring den sådan at du er sikker på, at magneten ikke vilberøre elektroden. Fyld om nødvendigt efter med demineraliseret vand, så elektrodens følsomme del erdækket helt af opløsningen i bægerglasset.4. Tænd magnetomrøreren. Aflæs pH-meteret (afhængig af pH-metre, spørg læreren hvordan I gør).5. Hæld NaOH-opløsningen i buretten og nulstil den.6. NaOH-opløsningen tildryppes nu til opløsningen i bægerglasset. Foretag aflæsning for hver tilsætning afca.1 mL base indtil lidt før ækvivalenspunktet (hvad sker der med pH-værdien her omkring?), hvor deraflæses for hver dråbe tilsat base. Titreringen fortsættes indtil der efter ækvivalenspunktet kun er en svagstigning i pH ved tilsætning af 1 mL base.Affaldsbehandling: Affald i dette forsøg må hældes i vasken.20

VUC Aarhus. Kemi C. Laboratoriekursus.Målinger:I nedenstående skema noteres samhørende værdier for tilsat basevolumen og pH i opløsningen.V(NaOH)/mL pH V(NaOH)/mL pH V(NaOH)/mL pH V(NaOH)/mL pHNaOH-opløsningens nøjagtige koncentration står på flasken og noteres her:c(NaOH) =MAscorbinsyre indhold ifølge deklarationen:______________________Beregninger:1. På et stykke millimeterpapir tegnes titrerkurven. V(NaOH) afsættes ud af 1. aksen og pHafsættes ud af 2. aksen. Ved hjælp af titrerkurven bestemmes ækvivalenspunktet (marker dinaflæsning på titrerkurven):V(NaOH) ækvivalenspunkt =mL2. Beregn den stofmængde NaOH, der er tilsat ved ækvivalenspunktet.3. Bestem den stofmængde ascorbinsyre, der er i 7 stk. C-vitamintabletter.4. Beregn én tablets ascorbinsyreindhold (resultatet afleveres i mg).5. Sammenlign dit resultat med firmaangivelsen på tabletglasset.6. Overvej og forklar betydningen af ordet syreneutral.21

VUC Aarhus. Kemi C. Laboratoriekursus.8. ORGANISKE REAKTIONSTYPERFormål: At undersøge reaktionstyperne: substitution, addition og forbrænding.Teori:Alkaner kan reagere med dibrom i substitutionsreaktioner (eksemplet er med pentan):C 5 H 12 + Br 2 C 5 H 11 Br + HBrAlkener reagerer med dibrom i additionsreaktioner (eksemplet er med ethen):C C + Br 2C CAlmindelige billige stearinlys består af paraffin, der er faste alkaner, f.eks. C 19 H 40 . Alkaner kanreagere i forbrændingsreaktionerApparatur:Reagensglas, reagensgralsstativ, prop, glasspatel, universalindikatorpapir, 1 L bægerglas, alu-folie,lyskilde.Kemikalier:Bromvand Br 2 (aq), heptan, AgNO 3 -opløsning, hex-1-en, fyrfadslys, mættet Ca(OH) 2 -opløsning("kalkvand").Fremgangsmåde:1a. Hæld først 2 mL bromvand og dernæst 2 mL heptan op i et reagensglas i stinkskabet og sæt prop iglasset. Iagttag tofase-systemet. Ryst derefter grundigt og betragt igen systemet. Forklar farveskiftene.Hvad siger forsøget om broms opløselighed? Belys glasset et stykke tid med lys fra enoverheadprojektor. Betragt igen systemet.1b. Ryst igen reagensglasset og før en glasspatel ned i den fase, der ligger nederst. Et stykkeuniversalindikatorpapir berøres med enden af spatlen. Hvilken pH-værdi har væsken?1c. Hæld 5-6 dråber AgNO 3 -opløsning ned i reagensglasset og iagttag hvad der sker.1d. Hæld 2 ml bromvand og 2 mL heptan op i et reagensglas som før, og sæt igen prop i glasset ogryst det. Pak glasset ind i alufolie og lad det stå ½ time. Betragt igen systemet. Er der sketnoget, mens glasset har stået i mørke?2. Hæld først 2 mL bromvand og dernæst 1 mL hex-1-en op i et reagensglas i stinkskabet og sætprop i glasset. Ryst grundigt og betragt systemet. Er det nødvendigt at belyse her for at fåreaktionen til at forløbe?3. Sæt et stearinlys i bunden af et 1 L bægerglas og tænd lyset. Læg et låg over glasset med alufolieog iagttag fortættet vanddamp (dug) på glassets sider. Når lyset går ud, hældes lidtkalkvand ned i glasset, folien sættet hurtigt på igen, og der rystes. Iagttag hvad der sker. Hvader reaktionsprodukterne ved forbrændingen af stearin?BrBr22

VUC Aarhus. Kemi C. Laboratoriekursus.Observationer og resultatbehandling:1. Tegn modeller af observationerne i forsøg 1a og relatér dem til reaktionsskemaer for hverttrin. Du skal også opskrive reaktionsskemaer når der ”blot” er tale om, at et stof bliveropløst i et andet.F.eks. Br 2 (aq) → Br 2 (heptan)2. Måling af pH og tilsætning af sølvnitrat i forsøg 1b og 1c er metoder til at påvise et dannetprodukt:a. Hvilket?b. Dette produkt dannes i heptan-fasen, da det er der, reaktionen mellem heptan ogdibrom foregår, men stoffet går ned i vandfasen – hvorfor?c. Hvilken reaktion undergår stoffet i vandfasen? Opskriv reaktionsskemaet.d. Hvilket produkt fra ovenstående reaktion påviseri. Indikatorpapiret?ii. Reaktionen med sølvnitrat? Opskriv reaktionsskemaet.3. Forklar hvad du observerer i forsøg 1d.4. Forklar observationerne i forsøg 2 og opskriv reaktionsskema for den reaktion, der findersted – reaktionsskemaet skal opskrives med strukturformler for både reaktanter ogprodukter.5. Opskriv reaktionsskemaet for den fuldstændige forbrænding af stearin (C 19 H 40 ).6. Beskriv dine observationer ved tilsætning af kalkvand i forsøg 3, og opskrivreaktionsskemaet for de reaktioner, der finder sted.23

VUC Aarhus. Kemi C. Laboratoriekursus.9. ANALYSE AF FEDTSTOF I CHIPSFormål: I dette eksperiment skal fedtstof i chips bestemmes både kvantitativt (hvor meget?) ogkvalitativt (hvor umættet?)Del 1: Bestemmelse af fedtstofindhold i chipsFormål: Formålet med denne del af eksperimentet er at bestemme fedtstofindholdet i chips.Teori:Chips består hovedsagelig af kartoffelmasse, fedt, salt og diverse krydderier. Det organiskeopløsningsmiddel pentan har den egenskab, at det kan opløse fedt, medens de andre bestanddele afchipsene ikke kan opløses. Denne egenskab udnyttes i dette forsøg til at bestemme det procentviseindhold af fedt i chips.Før forsøget: Aflæs fedtstofindholdet i chipsene på posens deklaration.Apparatur: Morter med pistil, vandbad, 50 mL måleglas, 2 stk 250 mL bægerglas, tragt,glasspatel, glasuld, vejebåd.Kemikalier: pentan, chipsSikkerhed:Pentan er et organisk opløsningsmiddel og skal holdes under udsugning, især under fordampning ivandbadet.Dertil kommer at pentan er meget brandfarlig. Der skal ikke være tændte bunsenbrændere underdenne del af forsøget.Affaldshåndtering: Fedtstofrester, chipsaffald og glasuld skal samles i containeren i stinkskabet tilafgasning, og glasvarerne skal i opvaskemaskinen.Fremgangsmåde:1. Knus en lille håndfuld chips omhyggeligt i morteren. Afvej ca. 2,5 g knuste chips i en vejebådNoter den præcise masse af chipsene. Hæld de afvejede chips over i det ene bægerglas.2. Vej det andet rene bægerglas. Noter den præcise masse.3. Afmål, ved hjælp af måleglasset, 13 mL pentan. Hæld det afmålte pentan i bægerglasset med deknuste chips og rør grundigt rundt i blandingen med glasspatelen. Sæt tragten i det renebægerglas. Placer en tot glasuld i bunden af tragten. Filtrer blandingen fra bægerglasset medchipsene gennem glasuld+tragt over i det rene bægerglas ved at holde på tragten. Hold mestmuligt af chipsmassen tilbage i bægerglasset. Afmål 6-7 mL pentan, hæld det over de chips derer tilbage i bægerglasset, rør grundigt rundt og hæld, på samme måde som før, blandingen over ibægerglasset. Det afvejede bægerglas indeholder nu en blanding af pentan og fedtstof.4. Placer bægerglas med indhold i vandbad. Vandet skal være varmt, men behøver ikke at koge.Da pentans kogepunkt kun er 36 o C, vil pentanen hurtigt fordampe. Hold øje med blandingen,og hold på bægerglasset, gerne med en læderstrop. Når den ikke længere bobler, er pentanenfordampet. Bægerglasset indeholder nu en tyktflydende olie, som er det fedtstof, der befandt sigi de afvejede chips.24

VUC Aarhus. Kemi C. Laboratoriekursus.5. Aftør ydersiden af bægerglasset med køkkenrulle og vej herefter bægerglas med indhold. Noterden præcise masse.Måleresultater:m(chips) /gm(bægerglas) /gm(bægerglas + fedtstof) /gResultatbehandling:1. Beregn massen af det ekstraherede fedtstof.2. Beregn masseprocenten af fedtstof i chipsene.3. Sammenhold resultatet med deklarationens oplysning.4. Diskuter mulige årsager til en eventuel afvigelse.Del 2: Bestemmelse af graden af umættethed i fedtstof fra chipsFormål: Formålet med denne del af forsøget er at undersøge umættetheden af fedtstoffetekstraheret fra chipsene. Det skal gøres ved at sammenligne den mængde dibrom der kan adderes tilfedtstoffet med den mængde dibrom der kan adderes til 3 fedtstoffer med kendt grad af umættethed.Teori:Det er variationen i fedtstoffernes fedtsyrekæder, der giver forskellene på fedtstoffernes egenskaber.En umættet fedtsyrekæde indeholder mindst én C=C dobbeltbinding. Jo flere C=Cdobbeltbindinger, der findes i gennemsnit pr. kæde, desto mere umættet er fedtstoffet.Med reagenset bromvand kan vi påvise dobbeltbindingerne, da bromvand affarves ved reaktion(addition) med dobbeltbindinger. Reaktionen gennemføres i mørke, fordi dibrom og fedtstof kanreagere på en anden måde (substitution), når der er lys til stede.Apparatur: 4 reagensglas, reagensglasstativ, 10 mL måleglas, 25 mL bægerglas, engangspipetter,gummipropper, alufolie.Kemikalier: heptan, bromvand (Br 2 (aq) ), palmitin (eller svinefedt), olivenolie, tidselolie og fedtstofekstraheret fra chips i første del af forsøget.Sikkerhed:Heptan er et organisk opløsningsmiddel og meget brandfarligt. Når heptan anvendes skal det heletiden stå under tændt punktsug. Al håndtering af dibrom skal ligeledes foretages under udsugning.Affaldshåndtering: Bromvand og heptan, der er tilovers skal i dunken til organiske forbindelser.25

VUC Aarhus. Kemi C. Laboratoriekursus.Fremgangsmåde:1. Overfør en dråbe palmitin (som skal smeltes først), en dråbe olivenolie, en dråbe tidselolie og endråbe fedtstof (skal evt. smeltes først) fra chipsene til hvert reagensglas. Tilsæt 2-3 mL heptanog omryst glassene, så fedtstoffet er opløst. Det er vigtigt I kun tager en lille dråbe af hver typefedtstof. Markér hvert reagensglas med fedtstoffets navn.2. Pak reagensglassene ind i alufolie.NB! Alle punkter herunder skal foretages samtidigt med de 4 reagensglas.3. Denne del skal foregå i stinkskabet eller under udsugning. Hent et lille bægerglas med maks 10mL bromvand. Med engangspipette tilsættes 2 mL bromvand, fra bægerglasset til hvertreagensglas og prop sættes på glassene. Det er vigtigt i tilsætter den samme mængde bromvandtil hvert glas.4. Ryst glassene grundigt i 20-30 sekunder. Dibrom rystes herved op i den øverste organiske fase,der bliver gulbrun.5. Fjern folien på reagensglassene samtidigt og hurtigt, og bemærk farven på den øverste fase ihvert reagensglas. Hvilken er blevet mest affarvet? Flyt om på reagensglassene så de står irækkefølge efter aftagende farve. Notér rækkefølgen.6. Hvis det er vanskeligt at se farveforskellene, må du eventuelt udføre forsøget igen. Man kan evt.sammenligne fedtstofferne parvis.7. Blandingerne bortskaffes i dunken til organisk affald.Affaldshåndtering: Bromvand og heptan, der er tilovers skal i dunken til organiske forbindelser.Resultatbehandling:1. Opskriv de 4 fedtstoffer ordnet i rækkefølge i forhold til umættethed. Redegør forsammenhængen mellem farven og umættethed.2. Graden af et fedtstofs umættethed angives ved det såkaldte iodtal, der fortæller, hvor mangegram I 2 , der kan reagere ved addition med 100 g fedtstof. Jo mere umættet et fedtstof er, johøjere iodtal.3. Opslå iodtallet for hvert af de tre fedtstoffer i databogen eller på nettet. Stemmer dine indbyrdesforsøgsresultater for palmitin, olivenolie og tidselolie overens med størrelsen af iodtallene fradatabogen? Anslå et ca iodtal for chipsfedtet og forslå et muligt fedtstof der ville bruges.4. Hvordan vil du vurdere sundheden af fedtstoffet i chips?26