Noen nr i ett

.munben er num - efler bibe[eM egne arb..&ra ~iftorien i 2uraa om puflen 8afaria!!. -$!)el tr fotteflen ffttt jlebet i bet nl}e tejla.mente ,- om baabe bøo og jlum. stlel fl}Re/5mig at oære en funh af &ub!S fjærllg~tb, at!Ba(~en og be anbre (ærere lærle be bøoe altllle, eUet meb anbre orb en gubbommeliginfpiration. ~ote tjæte [ærm funbe iffe forn3efu /5 meb fiu afmagl og gubbommtlige fjæt­[jg~eb giøre bøoe ~ørenbt og maaUøfe lalenbe,be maaUe betfor gaa ben menueJ!eUge vei og(ære be ftumme al tale (bibdena fodtatingpaa flum, ilfe at funne tale er maaUøa).!Ba(d)en oHbe at vi ffulbe tare meb munben,for baabe at gjøte 015 forfiaad og forfiaa be~øtenbe. ~egn u intet rl}bfprog, f,,(geHg ~arbe bøue fortiben ingen unbJ!l}lbning forbi befarbea jlumme eUer bøojlumme . . man maoIttba forlange of ben ·fom iUe vil falbe!S bøo.flum at ~an ibetminbfi:e lunne ublafe 3tfunaon, og om mu(\g fit eget, flod og tl}beHgmeb munben fot iffe at falbea flum . ,3tg vi{meb glæbe edjenbe atle for iffe at være bøoftumme,brol be fan tafe 3eiu navn mebmunben. WI falbe en bøofium, fom fan la[emeb munben er en ufanb§tb, uijlnof mefl ofgammel v.ane og uviben~eb. ~eI oJeu fagtof en inbfenber til ~c bøuea Mab ifjor, attaleu iffe er bet vlgtigfte oi {æter paa [folen.2ab faa være - men jeg veb iHe al jeg (ædenoget paa ffo(en, of mine fjære (ærere, forniUe vat baabt vigtigt, n,bvenbi gt ogn 1J l ti 91.SOtt vigligfle var at vi lærte omilluba og 3efu flate fjædig§eb til 015. 3aruub oæte euig ære og laf'forbi ~an gao 0/5faa gooe (ærert, og af §jerlet et jeg aUe minelærere inberlig tafnemHg for aU §uab be lærtemig, og ba ifær !Bald)en, maage, giealtt og()anftn. 3eg et nu en gammer manb, men"nffer mangen gang enbnu at jeg 9avbe fibbetpan J!o(eoænfen og [æd af bem i tqi be vibflenof megd mete enb jeg. 3 l}bmt}g§eb uH jegtdjenbe, at bd er faa Hbel, ja rent fodibt!~vab jeg veb. O at jeg 9aobe været mereopmedfom, mere {æroiUig og fremforalt metefjædig mob mine afb,be ((Erere enb jeg oarog itle flammet mig for at fpørge bem omiHe fodlatIng paa dog anbet, forn jeg bengangforpob. Ranffe jeg . ba gaube vibfl mere enb nu.. !!ugufl.stle bøve fan 1I0f gjøre fig forflaact af~ne nærmejle omgioelfu: veb tegn og fingetfprog,men at be bøve !lutter at talt, forbien bel l)ørenbe [er og giør nor af bern forbma tale, et baadigt. .{)ui~ be bøue veb6buat tare meb munben fom be Ijaobt (ært paaJ!olen, runbe be meb tiben Miue bebre '1B bebretil at tale, og ba bleu be ogfaa forjlo:aet afnnbte enb fin omgangafreba. stlo. jeg et bøu'fan jeg iHe fontrallere min tare, men jeg garbleoet forjlaae1 af omh:ent aUe, af jøber, tt)llere,itnUenere og eng[ænbere, jl'jønt jeg brugerfnmme fprog fum jeg lærte ~o a !Bo(djen, uagtetjeg forjlaar omtrent a{le forffjeUige blalerterfom tahG I 9lorge, Suetige øg stlanmarf. mffjædigljeb tH mint lærere og af agttlfe forberea minbe !jar jeg "Ulb oebbleu.et at talebet oafre fprog fom jeg lærte af mill fjære!Ba[d)en. .\Ilt. 12-6- 1910. J. w.$[)et fprog og bm ubta{e fom var gobnaf ti( !Ba[djen, h~nt~ jeg et gob nof tilanbre ogfao. D. S. .' Den (om tror (fal ifte blive nI(/amme.SDer gaar iblanDt oa en gammel fjenoraber, bet for nogen tib fiben fodaUe migen af fit lioG op(eoeljer. ,3tg gjengioer ben~er, ba ben fan vætt anbre til Ijjælp øg trøfl.~an fan forrellen ielu fottæUe ~en:n3eg otbeibebe paa en tooa.fafabrif paaEilleljammer. SDer uar megen brif blnnbtmine aroeiDli'!tamerater, og bet var meget alminbdig,at oi maaUe arbeibe om fønbagen.Saa ~om ber en væffe{fe ovet flebet, ogmuba aanb og arb greb ogfaa mit 9jute, ogjeg bIeu en føgenbe fjæL mht efter lib! fornjeg frem ti( freb meb @ub. !men betmeb fil. jeg ograa et anbet fl}n llaa {ivei enb før, ogm1ne atbeibGfamerater merlebe Iltaf." at jegifre roUg lunbe fe paa a( bruffenffaben ibfanbtbern. 31:g fil §,re megt! onbt, forbi jeg ta(tetil bem om bette, og jeg Iliønte flraf." at be ,;:'­faa paa mig meb nnbre ,ine enb før. &n 'i"manb, ber iHe lunbe britle fit glaG fom anbre, .!tfi:br·j,