Pas godt på dig selv. Du skal holde længe - Falck

Pas godt på dig selv. Du skal holde længe1

Sport og motion s. 22Lyt og lær af kroppen s. 2410 tips til at undgå sportsskader s. 26Førstehjælp ved sportsskader (RICE) s. 28Behandling s. 30Hvornår har du brug for en fysioterapeut? s. 32Hvornår har du brug for en massør? s. 33Hvornår har du brug for en kiropraktor? s. 34Hvornår har du brug for en zoneterapeut? s. 35Få adgang til den rette behandling s. 363

6Fastlåst rygKlemt iskiasnerve910Overbelastning115Fibersprængning1211Overtræning1313Forkert fodtøj1414Akillessene1512Høje hæleForstuvede tæer16171015177

2. SlidgigtDen mest almindelige ledsygdom iDanmark. Kommer af nedslidning afbrusken mellem leddene på grund afkonstant og ensformig belastning ogrammer mænd og kvinder i lige højgrad. Dog får mænd oftest slidgigti hofter og kvinder i knæ og fingre.Slidgigt kan lindres gennem øvelser,motion i moderate mængder og inogle tilfælde gennem vægttab.4. Hold i nakkenSmerter og stivhed i nakke og i skuldrepå grund af overbelastning af trapezius,der er den store rygmuskel mellemnakken og skulderbladene. Årsagenkan være stress eller monotontarbejde uden tilstrækkelige pauser.Hold i nakken modvirkes ved at løfteskuldrene op til ørerne, holde dem sålænge som muligt og til slut lade demfalde. Det er vigtigt at bevæge skuldrenemange gange i løbet af en arbejdsdag,så musklerne ikke stivner.3. KontorskulderArmene kan knapt nok løftes, fordimusklen i overarmen lige under skulder -en er kommet i klemme. Opstår somregel ved ensidigt gentaget arbejde, fxbrug af loddekolbe og andet værktøjeller mus og tastatur. Kontorskulderbehandles med udspænding af skuldermuskler,styrketræning, holdningskorrigerendeøvelser og ergonomi.9

Kroppens udfordringer – Hvor er det typisk, det går galt?5. TennisalbueIrritationstilstand dér, hvor musklenhæfter på underarmens yderside, somfølge af gentagne små bevægelser, fxbrug af skruetrækker, mus eller pensel.Optræder syv gange hyppigere endvariationen golfalbue på underarmensinderside. Milde tilfælde kan behandlesmed afkøling med fx en pose frosneærter. Her er øvelser og ergonomi denvigtigste faktor for bedring.6. SeneskedehindebetændelseIrritation og hævelser i de sener, derstyrer fingrenes bevægelser. Kommertit af overanstrengelse og ensformigtpræcisionsarbejde. Behandles som vedtennisalbue, dog skal en seneskedehindebetændelseogså have hvile.7. Ømhed i brystetSmerter og stivhed i brystmusklernefølges ofte med stillesiddende arbejde,gerne foran computeren. En god forebyggendeøvelse er at samle skulderbladeneog holde strækket i 10-15sekunder ad gangen. Det vigtigste erdog at bevæge kroppen.10

8. Fastlåst rygKun en tåbe frygter ikke haven! Forkerteløft, vrid, skub osv. er den største kildetil problemer med rygsøjlen fra lænd tilnakke. Ømheden skyldes fastlåsningeri rygradens små styreled og bruskkapsler,også kaldet facetlåsninger.Når skaden er sket, kan ømhedenbehandles med ledmobilisering, dvs.bevægelse af alle eller enkelte led irygsøjlen, eller ved manipulation, dvs.bevægelse af enkelte led med højhastighed fra en udefrakommende kraft– altså fra en behandler. Mani pulationefterfølges gerne af stabilitetstræningfor at styrke ryggens små muskler.9. Klemt iskiasnerveDet gør ondt i ballen, og det jager heltned i låret. Stift væv klemmer på denstore iskiasnerve, som løber gennemballen og ned på bagsiden af låret.Årsagen er typisk for kort og opspændtmuskulatur dybt i ballen. Problemetbehandles med udspænding af dendybe ballemuskel og øvelser.10. OverbelastningOvervurdering af egen fysisk formåeni kombination med manglende opvarmning.Når en bevægelse gentageshyppigt med kort interval, kan manoverbelaste sine led eller muskler. Detkommer til udtryk i form af smerter ogømhed i begge dele. Behandlingenafhænger af, hvordan skaden er sket,og hvilket område af bevægeapparatetvi taler om. Typisk vil aflastning ogudspænding efterfulgt af genoptræningvære en mulighed, menergonomi er ofte også relevant.11

Kroppens udfordringer – Hvor er det typisk, det går galt?11. FibersprængningDe fleste aktive har prøvet det på eteller andet tidspunkt. Fine muskelfibrespringer eller bliver ligefrem revet over,og blodet samler sig i det omgivendevæv. Især hasemusklerne, bagsiden aflæggen og de store lårmuskler erudsatte. Den bedste behandling eromgående afkøling (frosne ærter ergodt for andet end øjnene) og skånsomgenoptræning.12. OvertræningKnæene må bære de største byrder ogudsættes oftest for overbelastninger, omårsagen så er for hård træning eller formegen vægt at slæbe på. I lettere tilfældekan der være tale om forstrækningeraf ledbånd. I mere kompliceredetilfælde taler man om ru knæskaller, somer slitage på knæets bruskdele. Overbelastningaf menisker og korsbånd ersjældnere og kræver som regel operationmed efterfølgende optræning.1213. Forkert fodtøjLøb i tennissko, tennis i løbesko, nedslidtesko eller slet ingen sko kan give smerter imuskulaturen på forsiden af skinnebenet.Ses ofte hos butiksansatte og andre, derstår op det meste af dagen. Behandlesved stimulation af blodomløbet og forebyggesved omløb i hovedet.

14. AkillesseneFor sjælden brug af musklerne på bagsidenaf underbenet eller overbelastningaf senen i forbindelse med sport kan giveen betændelseslignende reaktioni slimsækken. I værste fald kan senenrives over med operation og langvarigoptræning til følge. Godt fodtøj ogregelmæssige stræk af lægmusklernekan forebygge mange problemer medakillessenen.15. Høje hæleForstrækning af ledbåndene på siden afanklerne er et fænomen, der optræderoftere blandt teenagere af hunkøn endblandt veltrænede sportsfolk. Årsagen eromvrikning på høje hæle, gerne på vejned ad trapper. Uden genoptræning kandet resultere i forlængede og løse ledbånd,ændret bækkenstilling og udsigttil komplikationer sent i livet.16. Forstuvede tæerForstuvede tæer efter møde mellembolde og bløde sko går gerne ud overstoretåen, som spiller en vigtig rollefor at holde balancen. Behandles medsucces med laser og i øvrigt medudstrækning af led.17. PiskesmældKraftige muskelspændinger i ulykkesøjeblikket,fordi nervereflekserne gøralt, hvad de kan for at imødegå de faretruendebevægelser ved at spænde op inakke og hals. Kan sætte sigsom træthed, søvnløshed og nedsatkon centration m.v. Kan behandlesmed udspænding og bevægelse samttræning af stabilitet.13

forebyggelse – 10 gode gør kroppen glad-tricksDisse tricks til en gladere krop virker somen tegnestift i stolen. Du vil opleve, at dutrækker vejret dybere og løfter knæet optil vandret flere gange, mens du læser.Det er dig vel undt. For du mærker effektenmed det samme, når du giver kroppen ensmule opmærksomhed. Og sunde vanerhar det med at lede til et rigere liv.1: Flyt på digDu ved jo godt, at du burde tage trappen, cyklen, osv. Menvidste du, at 30-40 kalorier mere eller mindre pr. dag er nok tilat øge eller reducere din kropsvægt med et par kilo om året?Mere skal der ikke til, så se at komme ind i den gode cirkel.2: Tjek dig selvRejs dig op, stil dig selv midt på gulvet, tag en dyb ind åndingog løft det ene knæ til vandret. Hvordan synes du selv, detgår? Du er den nærmeste til at vide, hvis der er noget, derhalter. Små skavanker tidligt i livet kan blive alvorligeminusser senere. Gør noget ved dem, mens du selv kan.14

3: Stræk udStræk dig, hver gang du rejser dig. Stræk de muskler, du bruger mest.I strækket presser du blodet ud af de store muskler og sender det påarbejde. Samtidig forbereder du leddene på at bevæge sig.4: Tæl dine skridt10.000 skridt om dagen holder doktoren på bagen, sigesdet. Køb en skridttæller og bliv klogere. Den koster omkringen hundredekroneseddel og fås på nettet, på apoteket,hos isenkræmmeren eller el-installatøren.5: Syng og dansNår du synger og danser, bruger du overkroppen ogarmene, og det er ikke det, vi danskere er bedst til. Pytmed, hvor kønt det er at se og høre på. Du kan jo gøredet hjemme og lokke familien med. Det vil alle nakkerog skuldre blive gladere af.15

forebyggelse – 10 gode gør kroppen glad-tricks6: Træk vejretPauser er en menneskeret. Her er en lille meditationsøvelse, du kanlave hvor som helst. Luk øjnene og træk vejret ind gennem næsen,mens du forestiller dig, at solen skinner på din pande. Pust udgennem munden, mens du forestiller dig, at et vandfald skyllerud af dit mellemgulv. Sådan – dybt ind og ud ca. 20 gange. Ahhh.7: Få en ’buddy’Find en kollega i nabolaget, der har samme motivation somdig. Lav en aftale om at holde øje med hinandens unoder idagens løb, og om at minde hinanden om lave stræk ogsmå øvelser med jævne mellemrum. Det er meget lettere,at få det gjort, når man er et par stykker, der hjælpes ad.16

8: Drik vandAlmindeligt postevand bidrager til at dække kroppensvæskebehov uden samtidig at tilføre sukker, koffein elleralkohol. Stil glasset ved siden af kaffekoppen, så bliver hveranden slurk hurtigt af vandet.9: Gå i sengDer er ikke meget, der kan slå en god nats søvn. Søvnhar afgørende betydning for kroppens genopbygning ogpåvirker både immunforsvar, hukommelse, koncentrationsevneog humør. En fast »tidligt-i-seng« aften midt på ugenkan være mere værd end nok så mange aftenskolehold.10: Tid til dig selvGode råd er der nok af. At finde tiden kan være lidt sværere.Det allerbedste råd, vi kan give dig, er måske at finde 5 min.hver dag til dig selv. Et fast pusterum, der er helt dit eget.Bruger du det til at tænke over livet, kan det blive dinbedste nye vane.17

forebyggelse – Forebyg skader derhjemmeStatistikkerne taler deres eget klaresprog: De fleste skader sker i hjemmet.Her får du et overblik over de typiskeskadevoldere og et par velmente tipstil at undgå dem.Stå blidt ud af sengenNu skal vi ikke gøre det til envidenskab at komme ud afsengen. Men ruller du ompå siden, svinger benene udover kanten og lader vægten trække dig op,mens du presser fra med den ene hånd, vildu næppe høre protester fra din ryg. Denhar været uden belastning hele natten ogsætter pris på en blid start.Brug måttenVåde fødder står ikkeså sikkert som tørre.Det gælder dobbeltpå fliserne i badeværelset.Vil du være helt sikker, så sæt digned, uanset hvad du har for. Og er du vedat komme op i alderen, så anskaf måtterog greb, før du får brug for dem.Pas på trappenLøse løbere og ’ting,der skal med opnæste gang’, har flerestyrt på samvittigheden,end almindelig fantasi rækker til.Og nu vi er på trappen, så må du helleregå to gange end forslæbe dig på en.Fordel altid byrden ligeligt og hold denforan dig så tæt som muligt til kroppen.18

Ret ryggen, morDet kan være sin sagat forklare en travlforælder. Men børnskal løftes med omtanke,og det er ikkemindst mor, vi tænker på. Hold ryggenlige, brug de store lår muskler og sætbarnet i en stol nær dig i stedet for at ladedet hænge på hoften.Pas på for lave pusleborde. Selv om det ermidlertidigt, kommer du til at arbejde heri mange dage og nætter.Tøjvask er et tungt jobTøj vejer 2-3 gange så meget, når detkommer ud af vaskemaskinen, som da detblev sat over. Bedre bliver det ikke af, atmonstrummet tit står for lavt eller højt iforhold til en naturlig arbejdsstilling. Igen– løft med de storelårmuskler og brug envaskekurv med gode,store greb.Gør rent med omtankeDette råd gælder også under gulvvask, men for korte støvsugerskafterer en af de klassiske syndere. Skafter skal generelt have en længde,så du ikke krummer ryggen. Og så skal du stille dig i såkaldt ’skridtstående’stilling, så du kan flytte vægten fra ben til ben og let gåned i knæ. (Dette råd gælder ikke for gravide, der skal være særligtopmærksomme.)19

forebyggelse – forebyg skader på arbejdeDen 100 % anatomisk korrekte arbejdsstillingfindes ikke. Af den simple grundat du bliver stiv, hvis du bliver siddende iden for længe. Kroppen har det bedst ibevægelse, og den har det skidt medEnsformigt Gentaget Arbejde, eller EGAsom fagfolk ofte kalder denne udbredteskadevolder. Her får du et par gode rådtil at indrette din arbejdsplads, så EGAgenerer mindst muligt.Hæve/sænke/tænkeSkift arbejdsstilling iløbet af dagen – vekslmellem at stå op ogsidde ned. Selvom derikke er mange, der bruger hæve-/sænkefunktionenpå deres skrivebord, så kunnedu måske alligevel vænne dig til at gøredet bare en enkelt gang før frokost ogigen i løbet af eftermiddagen. Husk ateksemplet smitter. Du kunne måske starteen hel epidemi.Støt i svajetEn god stol er ikke meget bevendt uden et fast underlag.Fodstøtte bruges kun, hvis bord og stol ikke kan justeres.Altså – to flade fødder i gulvet, og sædet skal pege en smulenedad. Kan dit sæde ikke vippe, så anskaf en kilepude.Ryglænet må hverken være for højt eller lavt og skal støttei lændens svaj. Så stimulerer du automatisk alle kroppensøvrige funktioner.20

Lys over bordSid aldrig med ryggentil vinduet. Hvis dugør det, er du sikker påreflekser i skærmen, og reflekser er lig medsammenknebne øjne, spændinger ogskæve arbejds stillinger. Sørg også for enlyskilde, du kan flytte på, så den følgerdagens arbejdsrytme og skiftendedagslys.Mus imellemFlyt musen ind mellem mave og tastatur,så du aflaster arm og skuldre mest muligt.Arbejder du på bærbar pc med fast mus, erdu heldig, for så er duautomatisk tvunget tildenne arbejdsstilling.Flyt skærmenPlacer din skærm, såden øverste kant er udfor dine øjne. Detpasser med, at dit blik falder 15-20°, somer den ideelle vinkel, der belaster dinenakkehvirvler mindst.Tastatur returEn del ældre tastaturer har høje kanter,der giver unaturlige bevægelsesmønstre.Hænder skal helst kunne hvile på tastaturetuden brudte linier, og armen skalhelst have støtte medalbueleddet i en vinkelpå ca. 90°.21

sport og motionSundhedsstyrelsen anbefaler mindst30 minutters fysisk aktivitet hver dag forvoksne og understreger, at du helst skal opog blive forpustet mindst en gang i døgnet.De samme regler gælder for ældre, menmed den særlige motivationsfaktor, at jolængere du holder dig i gang, des senerebliver muskler slappe og led langsomme.22

At mærke blodet bruse, det fysiskevelvære ovenpå og de synlige resultateri spejlet sætter stadig flere danskere ibevægelse. Konkurrence kan hæve overliggeren– men er der grænser for sport, oghvor meget motion er egentlig for meget?23

sport og motion – lyt og lær af kroppenDin kondition trænes hurtigere endkroppens led og muskler, og det er etforhold, som tiltager med alderen. Dukan med andre ord hurtigt komme i bedreform, end din krop kan følge med til, ogprisen for at overhøre kroppens signalerkan blive både smertefuld og langvarig.De klassiske skaderTre fjerdedele af alle idrætsskader eroverbelastningsskader, der følger afmanglende opvarmning, dårlig teknik,overvurderet træningstilstand eller forensidig belastning.Faktum er dog, at op mod to tredjedele afalle idrætsskader kan undgås. Stædigrepetition og længere intervaller er enklassisk vej til at undgå overbelastning,men skader rammer lige så tit den, derpludselig genoptager træningen efter enlængere pause eller skifter til en helt nyform for idræt. Blandt idrætslæger talerman ligefrem om ’januar-syndromet’,for man kan se en pukkel i årets førstemåneder, når nytårsfortsætter skal indfriespå slap mave.Tag dine skader alvorligtHvert år modtager skadestuerne 100.000idrætsfolk, men stikprøver viser, at kunhver tiende sportsskade bliverambulant behandlet. Noglebliver slet ikke tilset afen læge, mens andreførst søger egen læge,når skaden ikke vil hele.Korsbånds skader ogoverrevne akillessenerer hverdagskost på sygehuselandet over, og24

selvom de fleste kommer til at dyrkesport igen, hører det til sjældenhederne,at led og sener får sammebevæge lighed og kontrol som før. Derfor– pas på dig selv og søg lægei tide, hvis det alligevel går galt.25

sport og motion – 10 tips til at undgå sportsskader1: Stræk udDine muskler og sener bliver korteog stive, hvis du ikke strækker udefter træning. Læg et program,så du får strakt alle de dele, derhar været i gang. Og hold hvertstræk i min. 60 sekunder.2: Træn varieretPas på med for ensformigbelastning. Hvis du løbetræner,så prøv at svømme,cykle eller spille bold ind imellem.3: Trap langsomt opIngen når topform på et par måneder.Byg langsomt op og byd gradvistkroppen mere. Når du kan klare togange ugentlig uden ømhed, kan dugå op til tre.26

4: Gør klar til kampTag en tur banen rundt i luntetrav. Skal dui ekstrem udfoldelse, fra bolden er i spil, erdet vigtigt, at kroppen har været i gang oger bevægelig fra start.5: Lyt til din kropØmhed er et signal fra kroppen, somdu skal være opmærksom på. Hvisømheden gradvist bliver værre, skal dupasse på. Og egentlig smerte er et svarfra kroppen om, at du skal stoppe.6: Tag dig tidDet kan være fristende at mase på forat få træningen overstået, men risikoenstiger med øget intensitet. Det er og bliverenergiforbruget, der tæller.7: Kend din pulsHvilepulsen afslører din dagsform.Tag den om morgenen før træning. Er den10 til 15 slag højere pr. minut end normalt,skal du ikke træne i dag.8: Spar krudtetUndgå konkurrencepræget aktivitet, indtildu har genvundet fuld funktion efter enskade.9: Sko til formåletSkoene skal støtte og absorbere stødfor hele kroppen. Skeln mellem løbesko,tennissko, fodboldstøvler osv.10: Spis og drikTræn og spil aldrig på helt tom mave.Og drik altid rigeligt vand.27

sport og motion – Førstehjælp ved sportsskader (RICE)Den kvalificerede førstehjælp ved sportsskaderfølger et behandlingsprincip, derkaldes RICE + M. Du skal være særligtopmærksom på R’et, der står for rest.Lad være med at forsøge at lindre dinesymptomer bare for at komme på banenigen i en fart. Skader på muskler og ledkan meget let forværres ved overfladiskbehandling, uden at du mærker det. Erdu usikker på omfanget af skaden, er detaltid klogest at trække dig fra spillet.Mange idrætsskader kræver først ogfremmest ro, og muligvis forsigtig motionfor at forbedre blodcirkulationen i detskadede væv.Rest Ice Compression ElevationR står for rest og handler om at holde denskadede kropsdel i ro.I står for ice og kan i mangel af bedrevære en pose frosne ærter til at dæmpehævelsen og smerten. Husk at du aldrigmå lægge is direkte på huden. Pak fxærterne ind i et viskestykke.C står for compression, der betydertrykforbinding. Brug elastikbind for atstabilisere og mindske hævelse.E står for elevation, hvor den skadedekropsdel løftes over hjertets niveau for atlette presset.+ M står for mobilisering, altså bevægelseinden for smertegrænsen for atfremme blodtilførslen, og kan som regelpåbegyndes 24-48 timer, efter skaden erindtrådt.28

est ice compression elevationHåndbold er farligst• Spiller du håndbold i 1000 timer,risikerer du statistisk set at bliveskadet otte gange.• Ishockey giver fem skader pr.1000 timer.• Fodbold giver fire skader pr. 1000timer.• Volleyball, badminton og tennisgiver tre skader pr. 1000 timer.Ishockey er værst• Ishockey tegner sig for de’dyreste’ skader på ansigt ogtænder.• Håndbold er hårdest ved hænderog fingre.• Fodbold er hårdest ved ben ogfødder.• Skader efter badminton ogvolley ball er gennemsnitligtnæsten dobbelt så længe om athele som håndboldskader.29

BehandlingSmå skavanker har det med at starte idet uskyldige. Et lille knæk bliver til ethold, der ikke vil gå væk.Men hvem er bedst til at kurere et holdi ryggen? Går du til fysioterapeut ellerkiro praktor? Massage kan være fint,30

men burde du ikke også have nogleøvelser, så holdet ikke kommer igen?Her præsenterer vi fire klassiskebehandlings former, der ikke erkonkurrenter, men som supplererhinanden på bedste vis.31

FysioterapeutEn fysioterapeut har en fysiologisk oganatomisk baggrund for at forstå,hvordan kroppen og vævet hængersammen. Fysioterapeuten har også enpædagogisk og psykologisk indgangsvinkeltil at støtte et behandlingsforløb.Uddannelsen tager 3 ½ år og bestårgrundlæggende af viden om anatomi,fysiologi, patologi og træningslære.Hvornår har du brug foren fysioterapeut?Fysioterapeuten tager sig typisk afproblemer i lænd, nakke og skuldre, derskyldes overbelastning; ofte fordi du harløftet forkert eller vredet kroppen underen belastning. Hertil kommer stive nakker,musearme, tennisalbuer, ondt i knæ,ankler, tæer eller hovedpine.Metode: Fysioterapeuten forsøger atdanne sig et billede af problemet – hvilkegener er det tale om? Hvordan er deopstået? Er der medicin inde i billedet?Træk fra vinduer eller åbne bilruder er en afde typiske skadevoldere. Men også dårligttilpassede briller, forkert brug af motionsapparaterog overvægt spiller en stadigstørre rolle. Behandlingsforløbet omfatternæsten altid daglige øvelser, der er medtil at udbedre skaden.32

MassørEn massør løser op for spændinger oginfiltrationer for at sætte gang i blodcirkulationen,så musklerne tømmesfor affaldsstoffer. Sportsmassører ogfysiurgiske massører uddannes påkurser af 6 til 12 mdrs. varighed, somafsluttes med prøveri anatomi, fysiologi og praktik.Hvornår har du brug for en massør?I Danmark er det nærmest en folkebevægelseat falde sammen i ryggen, når man erfyldt 30. Rigtig mange, der arbejder foranen computer hver dag, løber ind i problemermed skuldre, nakke og hovedpine.Stående arbejde med løftede arme som fxfrisørernes, giver ofte smerter ud i skuldre,arme og fingre, mens arbejde med tungeløft gerne sætter sig i ryggen og lænden.Metode: Massøren starter med at lytte til,hvor det gør ondt og finde de mulige årsagertil smerten. Men kroppen taler siteget sprog, derfor er massøren hurtig tilogså selv at mærke efter, hvad kroppenfortæller. Massøren opvarmer og blødgørde muskler, der giver anledning til smerte.Når de gøres mere smidige, forbedresblodcirkulationen i dem. Ophobede affaldsstoffertransporteres væk, og ny ilt ognæring finder vej til musklen. På dennemåde arbejder massøren sig gradvist ind tilkernen af problemet.33

KiropraktorEn kiropraktor er autoriseret af Sundhedsstyrelsentil at stille diagnose,behandle og forebygge smerter imuskler, knogler og led. En kiropraktorbenytter bl.a. manuelle behandlingsteknikkertil at løsne og udspændestramme eller låste muskler/led ikroppen, der er årsag til smerter.Uddannelsen til kiropraktor er en5-årig kandidatuddannelse.Hvornår har du brug for en kiropraktor?Mange søger en kiropraktor, fordi de harfået ondt i ryggen (fx et hold i ryggen) ellernoget er gået i baglås efter en periodemed spændinger, myoser og smerter.Typiske eksempler kan være, at man harondt i arme, ben eller hofte, fordi mangentager den samme bevægelse igen ogigen på arbejdet, eller at man har fåetalvorlige nakkeproblemer eller en diskusprolaps.Eller blot fordi hækken absolutskulle klippes på én aften og kroppensegne advarsler blev overhørt.Metode: Behandlingen starter med, atkiropraktoren finder årsagen til smertenved samtale og undersøgelse samt stillerdiagnosen. Herefter foretager kiropraktorenden behandling, der bedst sikrer,at smerten aftager eller forsvinder, og atpatienten opnår forbedret bevægelighed/funktion. Kiropraktisk behandling omfatterogså rådgivning og informationom øvelser og genoptræning.34

ZoneterapeutZoneterapeuten behandler ubalanceri kroppen ved tryk på reflekszoner ifødderne og på underbenene, oftei kombination med muskulærbehandling.Foreningen af Danske Zoneterapeuteranerkender fem skoleri Danmark, som tilbyder en 2-åriguddannelse og en række efterud dannelser.Hvornår har du brug for enzoneterapeut?Zoneterapeuten behandler stræk og vridog alverdens skavanker i kroppens ledog muskler. De har også stor succes medlænde problemer og store smerter.Zone terapeuten kan nemlig liste sig indvia fodsålerne hos folk, der spænder oppr. refleks, når man rører deres ryg ellerskuldre.Metode: Til forskel fra de øvrige behandlerearbejder zoneterapeuten indefra ogud. En tilbagevendende hovedpine kanfx vise sig at være hormonel. Som behandlingsformer zoneterapi over 5000 årgammel og udviklet i det antikke Kina eftersamme principper som akupunktur. Derfindes over 250 reflekspunkter under ogoven på fødderne, som spejler kroppensforskellige organer. Ved at trykke på demstimulerer zoneterapeuten kroppens evnetil at helbrede sig selv. På den måde søgerzoneterapi at genskabe kroppens balance.35

Få adgang til den rette behandling med et Falck abonnementVi håber, at din nye viden om kroppenssignaler vil være dig en hjælp i fremtiden.Hvis du allerede nu ser nogle advarselslamperblinke, er der også hjælp at hentehos Falck.Vi tilbyder et abonnement, som vi kalderFalck Care, og som bygger på ideen omprofessionel hjælp på tværs af sygesikringskortetsbegrænsninger. Vi har samletfysioterapi, kiropraktik, massage og zoneterapii samme sundhedscenter. Detbetyder, at behandlerne kan trække påhinandens kompetencer, dele deres videnom dig og dit helbred og altid tilbyde denbehandling, der er mest relevant. Detsikrer, at du hurtigere kan vende tilbagetil din hverdag igen.Vi ser forskelligt på digLad og sige, at du kommer hjem med holdi nakken en dag. Som abonnent på FalckCare ringer du til vores hotline, der bookertid hos fx en kiropraktor. Kiropraktorenretter dine led op men mærker, at holdettrækker helt ind omkring musklerne irygsøjlen og giver dig en tid hos fysioterapeuten.Fysioterapeuten strækker denstive muskel og viser dig et par øvelser, sådet ikke gentager sig. Simpelt og effektivt.Du kan læse mere om Falck Care påwww.falck.dk36

Du kan hente denne e-bog om sundhed gratis på: http://www.falck.dk/ebog_sundhed.Til gengæld kan du tilmelde dig vores nyhedsbrev via dette link:http://www.falck.dk/tilmeldnyhedsbrev_fr.htmSå vil du bl.a. modtage links til vores online videoer med gode råd, artikler, fremtidige e-bøgerog meget andet.37