LEMNISKATEN - et udviklingsværktøj

Lemniskaten trin for trinLemniskaten er et værktøj, der fastholder adskillelsen mellem nutid og fremtid, tanke oghandling samt adskillelsen mellem fænomen og årsag. Lemniskaten synliggør, om der ersammenhæng mellem det, vi siger, og det, vi gør - eller sagt på en anden måde: Sætterspørgsmålstegn ved om den postulerede moral er lig med den reelle moral, som den kommertil udtryk i vores handlinger. Ved fastholdelsen af adskillelsen mellem fænomen og årsagindøves evnen til at skelne mellem fakta og de underliggende holdninger og værdier, ogdenne øvelse kvalificerer deltagerne til bedre at forstå egne handlinger og konsekvensen afdisse handlinger. Dermed er grundlaget lagt for at definere nye mål baseret på fællesholdninger og værdigrundlag, foruden fælles holdninger, ingen fælles løsninger! Lemniskatener altså et udviklingsværktøj, der ved sin synliggørelse af den oplevede moral tager højde forpseudoløsninger ved, at de grundlæggende årsager tages op til revision for at sikre, at "nissenikke flytter med". At ændre en kulturform kræver såvel, at der ændres på de konkrete dagligehandlings- og praksisformer, og at der grundlæggende ændres på de bagvedliggendeholdninger og værdier.Når vi arbejder med lemniskaten, går vi ud fra en tredeling af mennesket i tanker, følelser ogvilje. Alle disse sider integreres i en lemniskate proces, på en måde så udelukkende tænkteløsninger, handlinger uden tanke, overvejende følelsesprægede handlinger, ellerhandlingslammelse osv. undgås.Jævnfør nedennævnte simple illustration, med hoved, hjerte og ben, hvor alle tre dele kanvariere i relativ betydning og indbyrdes kombination, fra individ til individ.TANKEFØLELSEVILJEA: Stil spørgsmålDet første trin i lemniskaten er at stille det gode spørgsmål, der skal arbejdes ud fra. Et godtspørgsmål:• giver et fælles sigtepunkt• giver fornyet energi• rækker ud over deltagerne selv• kan ved sin formulering alene gøre, at løsningen ligger snublende nær_____________________________________________________________________________________________________________________________ ________________________Copyright Tange & Partners Facilitators UCL kan internt bruge og kopiere dokumentet, men må ikke uden forudgående skriftlig accept videregive det til tredjemand.

Citater:”Formuleringen af et problem er ofte langt væsentligere end dets løsning, som bare kan væreet spørgsmål om matematiske eller eksperimentelle færdigheder. At rejse nye spørgsmål, senye muligheder eller anskue gamle problemer fra nye vinkler, kræver kreativ fantasi ogmarkerer de virkelige fremskridt i videnskaben”Albert Einstein"Det gælder ved ethvert spørgsmål, min dreng, at der kun er ét grundlag for en ordentligovervejelse. Man må gøre sig klart, hvad det er, man skal overveje, ellers kan man selvfølgeligikke nå til noget resultat. De fleste aner ikke, hvad der er kernen i de enkelte spørgsmål, da deikke har opdaget, at de ikke gør det. I den indbildning, at det ved de nok, undlader de atformulere grundspørgsmålet, når de skal begynde undersøgelsen, og når de så er kommet etstykke frem, får de løn som forskyldt, idet de hverken kan blive enige med sig selv ellerhinanden”.PlatonEt ”godt” spørgsmål er:• åbent - dvs. at det ikke umiddelbart kan besvares med et "ja" eller et ”nej”• fremadrettet• handlingsorienteret indenfor eget kompetenceområdeDet er vigtigt at overveje hvem, der "ejer" spørgsmålet. Er det et fælles anliggende, eller angårdet kun en enkelt eller enkelte af deltagerne? Herudover er det en fordel at finde motiver ogbegrundelser bag de enkelte forslag til fælles spørgsmål, så den fælles baggrund for at arbejdemed spørgsmålet bliver defineret og kendt. Derfor spørges også: Hvad er årsagen til, at jegstiller dette spørgsmål? Hvad ønsker jeg at få ud af arbejdet?Hvis det senere viser sig, at der bliver tvivl om, hvorvidt man arbejder med det rigtigespørgsmål (rigtigt for deltagerne), kan der vendes tilbage til A for at omformulerearbejdsspørgsmålet.B: Nu-situation D: VisionerSpørgsmålAErkendebro FORTID Følelser FREMTIDHandlingsbroC: Årsager E: Handlinger_____________________________________________________________________________________________________________________________ ________________________Copyright Tange & Partners Facilitators UCL kan internt bruge og kopiere dokumentet, men må ikke uden forudgående skriftlig accept videregive det til tredjemand.

D: Visioner/den ønskede tilstandMålet med D-feltet er at opstille visioner for fremtidens handlinger. Her opstilles fællesidealer og mål for gruppen, og der skelnes mellem strategiske mål, som er af mere kvantitativend af kvalitativ art, holdninger værdier og principper, der skal bære målene hjem. Altså denmoral gruppen ønsker at arbejde udfra i fremtiden. Herved synliggøres relationerne mellemhandlinger og mål.Det centrale er, at der tænkes ud over gruppen selv og at visionerne sættes ind i en størrehelhed. Eksempelvis illustreret med følgende spørgsmål: "Hvad er vores eksistensberettigelseom 5 år?" De bedste visioner er knyttet til egen præstation og udvikling.Visionerne bør være udfordrende, men opnåelige. Ligeledes er det vigtigt at forestille sigsituationen så konkret som muligt, f.eks.:Hvordan ser mit ansvarsområde ud om 5 år, antal medarbejdere, nyt udstyr,samarbejdssituation, medarbejderkvalifikationer, opgavetyper osv.Fra D-feltet til E-feltet passeres handlingsbroen, og her overvejes de nødvendigeforudsætninger for at gennemføre eller realisere visionen/den ønskede tilstand (det kan f.eks.være strategiske mål).Her vil det vise sig, om målene tænkes nået ved hjælp af egne kræfter, om realiseringen erafhængig af omgivelsernes indstilling - eller om målene skal nås med en god portion tro påheld! (fordi der ikke er sammenhæng mellem faserne, disse er mangelfulde, etc.).E: Konkret handlingI E-feltet udarbejdes en handlingsplan for realisering af visionen / den ønskede tilstand, ellerde opstillede mål. Og så er der kun tilbage at gå i gang.Efter at have arbejdet med realiseringen, er der baggrund for at stille sig selv nogle nyespørgsmål – og lemniskaten kan benyttes til endnu et omløb. Deraf uendelighedssymbolikken.Litteratur: Alexander Bos: Lemniskaten – en dynamisk udviklingsmodel. Ankerhus, 1998. ISBN87-89303-19-9_____________________________________________________________________________________________________________________________ ________________________Copyright Tange & Partners Facilitators UCL kan internt bruge og kopiere dokumentet, men må ikke uden forudgående skriftlig accept videregive det til tredjemand.