Mineral-guide - Prospektering for amatører (5.91 MB) - Ujarassiorit

Mineral-guideBjarne LjungdahlPROSPEKTERING FOR AMATØRERGrønlands stenklub1© Grønlands Stenklub 2005

Mineral-guideBjarne LjungdahlPROSPEKTERING FOR AMATØRER- tilegnet min geologiske ven Hans Kristian Olsen

Om at prospektere..Nogle rådProspektorernes arbejde går mange hundredeår tilbage, og i nogle lande har det væretet decideret fuldtidserhverv – ja, en levestileller kultur – at udføre prospektering. Tænkbare på de mange guld- og smykkestenseventyr,der gennem tiderne er blevet gennemlevetog senere beskrevet i ofte fantasifuldeberetninger.Eventyret med den fuldskæggede ”gamling”,med pakæsel og hele hjemmet mobiltpå ryggen af dette, har sat mange eventyr ogspekulationer i gang. Man satsede og prøvedelykken, og for de få blev det et eventyr, ogfor de fleste nogle meget magre år.I dag er det først og fremmest store professionelleselskaber, der foretager prospektering,men alligevel må det fremhæves at mangebetydende fund i første omgang er gjort afentusiatiske fritidsprospektorer, hvor detnetop er guld og ædle stene, der har væretmålet for denne aktivitet. Nu prospekteresder efter alle former for værdifulde mineralertil såvel industri som til de mere traditionelleberigelsesformål.Mange lande har prospekteringsprogrammerkørende med ikke-professionelle deltagere– også Grønland. Da det er mægtigelandområder, der skal undersøges, er detderfor en stor hjælp, at den almindelige befolkninghar interesse for hvad der findes iundergrunden.Endelig er der en voksende gruppe personer,der finder det interessant af samle mineralerog bjergarter, og nogle af disse har selv etableretmere eller mindre systematiske samlingeraf fundene. Der er i dag på verdensplanen hel industri og handelsvirksomhed forsåvel råsten til smykker som samlermineraler,og mineralhandelen i mange lande er etgivtigt tilskud til den lokale økonomi.Udførelsen af prospekteringen.Selvfølgelig kan man med udbytte søge mineraleri fjeldet på må og få, men en vis planlægningog systematisering giver lang størreudbytte. Dette ses alene af, at professionellegeologers arbejde medfører nok så megetmateriale og viden i forhold til familieudflugtentil samme område.Man skal selvfølgelig have en ide om, hvadman går efter, og hvad man kan forventeat finde. Kommer man alligevel hjem udensærligt udbytte, er dette jo også en erfaring,som kan bruges senere. Et minimum af prospekteringsudstyrer også nødvendigt, menlangt fra en forudsætning for fund.Alle prospekteringture starter med en lidtplanlægning og forberedelse af områdevalg,prospekteringsmetode og dermed valg afudstyr. (Se side 28.)Husk at give besked til pårørende eller vennerom, hvor du vil hen, og om hvornår duforventer at komme tilbage. Af sikkerhedsmæssigeårsager bør man aldrig tage aleneaf sted, og det er også hyggeligere at væreflere om de fælles oplevelser.Arbejdet kan tilrettelægges, så man indsamlersystematisk, og efterhånden får noterethvilke områder der er undersøgt.Indsamlinger noteres på et kort og nummereres,så senere forvekslinger undgås, og såman kan finde stedet igen.I løse materialer, urer, skred, ved vandløbo.s.v. indsamles der med fordel mod de geologiskematerialers naturlige transportretning.På den måde kan man bedre finde oprindelsesstedet,hvor materialet er dannet.Det vil sige mod vandløbsretningen, modistransportbevægelsen og fra lavere liggendeområder mod de højere liggende områder.Man kan notere diverse iagttagelser, som senerekan være til stor hjælp, udover at manbedre lærer at forstå områdets geologiskekarakteristik og opbygning. Iagttagelsernekan være: Art af grundfjeld, bjergartsnavneller bjergartsbeskrivelse, mægtighed afeventuelle løse overlejringer, sekundære mineralsporsom rust og ir i forskellige farver.Bjergartsgrænser, bevæge- og knusningszonereller pludseligt skift af bjergartens udseende.For at få et rigtigt indtryk af bjergartens mineralogiskesammensætning, er det nødvendigtat betragte en frisk brudflade på prøvestykket,d.v.s. at man deler prøven med enhammer, som må betragtes som uundværlig.Prøven bør være på størrelse med en knyttethånd. Er du i tvivl, så tag flere prøver.Tungtsandsprøver, som er sandprøver derfra naturens side er koncentreret med mørkemineraler ved kysten, kan yderligere opkoncentreresved brug af vaskepande, og hjemtagesi en størrelse på mindst ¼ kg.Indsamling af krystaller bør være siddendepå moderbjergarten, hvis det er muligt.Der er meninger om, at man ikke skal hjemtagemere end man har brug for til egen samling,men dels bør eksponerede krystaller altidhjemtages, da de alligevel vil gå til i dengenerelle erosion i fjeldet, og man kan jo anvendeoverskydende materiale til analyser,bytning med andre samlere m.v.Der er med dette dog ikke opfordret til unødigrovdrift af en lokalitet. Man behøver ikkeat være så grådig, at det ikke er muligt forandre at samle mineraler i området, hvis derer rigeligt af dem.Man skal i den forbindelse holde sig for øje,at såvel Grønlands Hjemmestyre via Råstofdirektoratetsom kommunerne kan udstedelokale begrænsende regler for indsamling.Disse regler kan være forskellige for hjemmehørendeog besøgende.8 9Grønlands stenklubGrønlands stenklub

Mineraler - Bjergarter - MalmeVed stejlfjelde kan man opsamle prøver, som er faldet ned og har dannet urer (skrå stenfaner)Om at samle sten…Det begynder gerne på en tur ved kysten –ved stranden.Man går tur og kigger på de mange sten,hvor bølgerne slår op mod land. En massesten – store og små – ligger side om side imange farver med afrundede former, ru ellerglatte. Især de våde sten kan fange interessen.Her kommer farverne tydeligere frem,med bånd og mønstre som et vidnesbyrd omtidligere tiders processer.Spørgsmålene melder sig. Hvorfor er dennehelt rød? Og denne helt sort? Og hvad er detfor en stribe tværs over stenen? De mest farverige,eller de som har en sjov ydre formbliver bragt med hjem og lagt på en hylde elleri en vindueskarm. Uden helt at vide det,er man måske på vej til at blive samler.Grønland er et eldorado for stensamlere.Næsten hele det isfri land er eksponeretmed fast fjeld, blokke, sten, grus og sand.Kun nogle steder er den overdækket med ettyndt lag muld, ler eller sand med græsser,planter og lav’er i de lavere liggende områder.Men utallige vandløb, og tidevandszonenved kysterne hjælper os alligevel til atkunne betragte stenene, som ligger frit fremmeoveralt, sten som kan undersøges og måsketages med hjem.Det er i Grønland en yndet fornøjelse at tagepå bådtur om sommeren, og overalt hvorman går i land ligger stenene. Det er tydeligt,at de løse sten er transporteret af is ogvand, for oftest er det en blanding af mangeslags. Næsten alle er afrundede af årtusindersslid og sønderdeling. Vi er vidne tilet enkelt skridt i det geologiske kredsløb –bjergarternes cyklus – der måske startede somet vulkanudbrud for længe, længe siden,som efterfulgtes af regnvandets og isensnedbrydende kræfter.Store opbyggede fjeldpartier blev nedslidt,bragt til kysten som sedimenter af rivendeelve eller mægtige gletschere, og nu liggerder her på stranden en sten, som hvis denfår lov at ligge, yderligere vil blive nedbrudttil mindre enheder som grus, sand og silt.Disse smådele vil blive aflejret på bunden afen fjord eller sø, eller bringes ud på dyberevand, hvor det til sidst vil synke til bunds.Med tiden vil det bliver overlejret af yderligerefint og groft materiale, og en gang ifremtiden blive trykket sammen af den overliggendevægt af materialer og udsat for varmefra jordens indre.Måske bliver det trykket så meget sammenat det vil blive en del af en ny bjergart, ogmåske synke helt ned i dybet i jordskorpenpå grund af jordens stadige geologiske aktivitet,og til sidst blive en del af en helt nysmeltet stenmasse- magma – som bryder udgennem en ny vulkan.Et kredsløb vil være afsluttet – og et nyt kanbegynde.Stenenes størrelse og form er altså et resultataf og et vidnesbyrd om hvor langt vi er kommeti den geologiske cyklus.Nogle sten er relativt bløde eller udprægetskifrige, og nedbrydes derfor hurtigere end10 11Grønlands stenklubGrønlands stenklub

kompakte hårde sten. Men til sidst vil alt –med tiden – blive nedbrudt eller opløst.At samle sten er en dokumentation af et stadei den geologiske cyklus, som i tid er afufattelige stor længde. I Nuuk-området hargeologer fundet sten, som er angivet at være3.800.000.000 år gamle. Dette hører til sjældenhederne,men de fleste sten i Grønlander over 1.000.000.000 år gamle. Vi taler herom alle de gamle kerneområder – grundfjeldet– som siden begyndelsen har haft mangetusinde meter overliggende materialer oversig, og som nu er bortslidt.Man taler om bjergarternes eller fjeldenesrødder, d.v.s. den nederste del af jordskorpenshårde skal fra tidligere tider, der nu er eksponereti overfladen. Der tales også om områder,der tydeligt bærer præg af bjergartstyperog strukturer i bjergarterne, som kanforklares som tidligere kontinenters sammenstød.Således er der i Grønland påvist flere zoner,der må være sådanne sammenstød, så gårvi tilstrækkelig tid tilbage i jordens historie,kan vi ikke genfinde omridset af det nuværendegeografiske Grønland.Stenene vi samler fortæller historie – denstore historie – Nogle sten mere end andre,men alle fortæller en historie. Alle fortælleren historie om tilblivelse og efterfølgendestørre eller mindre forandring. Nogle enddamed flere efterfølgende og yderligere forandringer.Mørk gnejs med forkastet kvartsåre.Bjergarternes geologiskecyklusTil forståelse af stenenes fødsel og død – ellerrettere stenenes evige stofmæssige vandringog forvandling, har geologerne opdeltstenene i hovedgrupper, og beskrevet de hovedprocesser,som stenene kan blive underkastet.Vi kan se at der er flere mulighederfor procesforløb. (Fig. s. 13.)Magmatiske bjergarterMed udgangspunkt i en totalt opsmeltetbjergartsmasse – magma – vil vi få dannetmagmatiske bjergarter ved afkøling og størkningaf dette magma.Bjergarten vil blive forskellig i mineralsammensætning,kornstørrelse og umiddelbartudseende, alt efter om den størkner et stedi dybet i underjordiske hulrum, i revner ogsprækker eller helt på overfladen, hvor denkommer i direkte størkningskontakt med atmosfæreneller havvand.Indholdet af gasser og vanddamp i densmeltede bjergart har også betydning forden størknede bjergarts sammensætning ogudseende.Eksempler på magmatiske bjergarter er granit,gabbro, rhyolit og basalt, men der findesmange andre i den magmatiske bjergartsfamilie.Hvis de størknede bjergarter når overfladenenten gennem direkte afsætning – vulkanskebjergarter - eller gennem en tilsynekomst vedoverfladens konstante nedslidning - intrusivebjergarter – vil bjergarten nu blive udsatfor nedbrydning.Både mekanisk ved frost-tø processer, nedslidningpå grund af gletschere og vandløbog kemisk ved opløsning af diverse let angribeligemineralforekomster.Også den skiftende temperatur forårsagersmå sammentrækninger og udvidelser, såBJERGARTERS CYKLUSSkemaet viser de 5 tilstande (cirkulære udsnit), som bjergarterne kan antage i den store bjergartscyklus:MAGMA, MAGMATISKE BJERGARTER, METAMORFE BJERGARTER, SEDIMENTER (LØSE),SEDIMENTÆRE BJERGARTER samt processerne (pile) imellem tilstandene, som får en tilstand tilat ændres til en anden. Bemærk, at processerne naturligvis ikke kun følger med uret rundt, men kanspringe tværs over skemaet efter pilene.Mange bjergarter i Grønland har været gennem adskillige processer efter hinanden, hvorfor det undertidenkan være vanskeligt at genkende oprindelsen.12 13Grønlands stenklubGrønlands stenklub

Hvilken bjergart er det??En simpel fremgangsmåde når man skalidentificere bjergarter, er at stille spørgsmål,som kan give svar, der fører til en opdeling:feks.:• hvilken farve har en frisk overflade af bjergarten?(sort, mørk, brun, grå, rød, grøn, lys, gul, hvid)• hvilken struktur kan ses på bjergarten?(stribet, folieret, lagdelt, foldet, bølget, fossiltindhold, homogen)• hvilke kendetegn kan ses i bjergarten?(kornstørrelse, kornform, hovedmineraler, tenacitet)Ved at læse beskrivelserne i opslagslitteraturen,kan man så ofte henføre iagttagelsernetil at passe på netop en bjergart eller enbjergartsgruppe, og så er man godt på vejtil at fastslå bjergartens navn. Der kan dogvære drilske eksempler, det har selv professionelleoplevet fra tid til anden.Erfaringen kommer med øvelsen.Generel karakteristik for:sedimentære bjergarterDe er ofte relativt bløde, og lagdelte ellerskifrige. Mineralkornene er runde og homogenei samme lag. De er næsten alle i lyse farver(grålige, gullige, hvide) undtaget hvis deindeholder jernforbindelser (rødlige) ellermanganforbindelser eller organisk plantemateriale– bitumen (næsten sort). De flestesedimentbjergarter deles let efter lagdelingen.Generel karakteristik for:magmatiske bjergarterDe har enten skarpkantede mineralkorn somet tre-dimensionelt puslespil (intrusiver) elleren fin grundmasse evt. indeholdendestørre enkeltmineralkorn (vulkaniter). Enkeltehar blærede hulrum (vesicler) i en koksagtigeller tæt struktur. Magmatiske bjergarterer meget sjældent folierede eller egentliglagdelte, men kan have flydelinier og gravitationszoner.De fleste er mørke eller spættede,men intrusiver kan dog indeholde enstor part af lyse mineraler (granit, diorit). Deer generelt de vanskeligste at dele, og går istykker efter et uregelmæssigt brud.Generel karakteristik for:metamorfe bjergarterDe er næsten alle folierede (parallelle mineralkorn),og er noget hårdere end sedimentbjergarterne.De deler sig ved slag efter foliationeller skifrighed. De kan ikke kendespå farve, men mange er stribede eller foldedemed mørke og lyse lag af forskellige mineraler.Magmatiske bjergarterTiltagende KVARTS (SiO2) AftagendeSUPERGROV KORNETGROV KORNET(INTRUSIV)FIN KORNET(EKSTRUSIV)PORFYR(EKSTRUSIV)GANGE(INTRUSIV)GLASAGTIGE(FRAGMENTER)(EKSTRUSIV)PEGMATITGRANITRHYOLIT SYENITAPLITOBSIDIANDIORITANDESITPEGMATITPORFYRMONZONITDOLERITPIMPSTENSYENITTRAKYTSCORIAGABBROBASALTKIMBERLITBASALTTUFFVULKANSKBRECCIEANORTHOSIT> 90% PLAGIOKLASKARBONATIT> 90% KARBONATOLIVINBASALTPERIDOTITOLIVIN / PYROXENDUNIT> 90% OLIVINPYROXENIT> 90% PYROXENHORNBLENDIT> 90% HORNBLENDEProspektering i grovkornet gabbro16 17Grønlands stenklubGrønlands stenklub

Metamorfe bjergarter(Eksempler)Sedimentære bjergarter(Eksempler)Oprindelse bjergart lav temp. og tryk mellem temp. og tryk høj temp. og trykKLASTISKE KEMISKE ORGANISKEFOLIEREDE BJERGARTERLER STENGRANITBL. SANDSTENBASALTGABBROLER SKIFERGRØN SKIFERGLIMMER SKIFERAMFIBOLITGNEJSGRANULITGNEJSAMFIBOLITFinkornet Mellemkornet GrovkornetSkemaet viser forskellige oprindelses bjergarters udvikling (folierede) ved den metamorfe proces.Længst mod højre ses den maksimale udvikling uden opsmeltning.KONGLOMERATSANDSTENSILTSTENLERSTENJERNHOLDIG SANDSTENBRECCIEKALKSTENDOLOMITTRAVERTINKALKHOLDIG TUFFGIPSSALTBITUMINØST KULLIGNIT KULASFALT/OLIEFOSSIL KALKSTENKILDEKALKOLIESKIFERIKKE FOLIEREDE BJERGARTERURENKALKSTENKVARTSSANDSTENPERIDOTITKULDOLOMITKALKSTENSERPENTINMARMORFEDTSTENANTRACITMARMORSERPENTINSERPENTINMARMORKVARTSITGRAFITMARMORSERPENTINMARMORKVARTSITSERPENTINMARMORFinkornet Mellemkornet GrovkornetSkemaet viser forskellige oprindelses bjergarters udvikling (ikke folierede) ved den metamorfe proces.Længst mod højre ses den maksimale udvikling uden opsmeltning.ARKOSEBjergarters navngivningSom det ses på figuren med bjergarters cyklus,indeholder denne 3 hovedgrupper afbjergarter, udover de løse sedimenter: Magmatiskebjergarter, sedimentære bjergarterog metamorfe bjergarter.Alle har deres karakteristiske udseende istor og lille målestok: Forvitringsmønstre,mineralselskab og mineralfordeling, lagdeling,foliation, kornform, kornorientering,og kornenes sammenvoksningsflader.FLINTAlle disse forhold sammenholdt med andeleaf bjergartsdannende mineraler, samt underordnede(accessoriske) mineraler, er med til atopdele og navngive bjergarten.Endelig skal det nævnes, at der i nogle årtiervar tendens til at navngive meget karakteristiskelokale bjergarter efter den geografisketype-lokalitet.Eksempler er Trondhjemit, som er en lys granodioriteller Naujait, som er en sodalitrignephelinsyenit.18 19Grønlands stenklubGrønlands stenklub

Mineralernes fysiske placeringi det stoflige kredsløbMineralidentifikationSulfidrigt grønstensbælte PaamiutEn smule kendskab til mineralernes fysiskeegenskaber, gør det noget lettere at identificereog navngive de mange fund. De fysiskeegenskaber er bl.a. de, som er nævnt i fakta-bokseneunder de enkelte malmmineraler.Der findes i dag mange mere eller mindreavancerede undersøgelsesmetoder. Vi vilher blot nævne de, som er umiddelbart anvendeligedels under indsamlingen og delsved den første identifikation når mineraletskal i samlingen eller sendes til analyse.De fleste samler sten og ikke mineraler. Detkan være form, farve, glans eller en kombinationaf disse ting som fanger øjet og interessen.Ved de fleste sten menes der egentlig”Bjergarter”, som udgør langt de hyppigstefjeldpartier, knolde, blokke, sten og grus.Bjergarterne er et 3-dimensionelt sammensatpuslespil af et eller flere mineraler. Mineralerneer altså byggesten for dannelsen afbjergarter.Mineralerne er de faste stofopbygningersom naturen skaber ud fra kemiske og fysiskelove ved hjælp af et eller flere grundstoffer.Grundstofferne er altså byggesten fordannelsen af mineraler.Grundstofferne er naturens grundlæggendebyggesten.Kendskabet til grundstoffernes opbygninghar afgørende betydning for tolkningen afalle stoffers dannelse eller omdannelse.Ganske få grundstoffer betragtes også sommineraler, da de findes isoleret som rentgrundstof i naturen. F. eks. guld.Når vi er på jagt efter mineraler søger vialtså dele af bjergarter eller kemiske stabileforbindelser af et eller flere sammensattegrundstoffer.Der kendes i dag ca. 4000 forskellige mineraler(et par nye kommer til hvert år), men under500 er nok et realistisk mål for en amatørsamler,da de øvrige godt 3500 er så sjældne igeografisk eller/og fysisk udbredelse, at detnærmest er som at vinde hovedgevinsten ilotto, hvis man støder på et af dem ved et tilfælde.Fra Grønland kendes næsten 600 forskelligemineraler.Af de resterende 500 realistiske er ca. 30 –35 hørende til de bjergartsdannende hovedmineralerog vidt udbredt og udgør måske95 % af alle bjergarter og stenmaterialer viomgiver os med.Ret hurtigt bliver det altså de 5 % resterende,som vi jagter. Hertil hører bl.a. ædelmetaller,og andre metalførende malme samt sjældneremineraler, med økonomisk og teknisk interessantegrundstoffer.Det skal også nævnes, at fordelingen afbjergartsdannende almindelige mineraler iforhold til andelen af sjældnere mineraler iSydgrønland er meget forskudt til fordel forsidstnævnte, sammenlignet med jordens gennemsnit.Mineralernes fysiskeegenskaberMineralernes egenfarveFarven på mineralerne er nok det der førstfalder i øjnene, og det samlede farvespektrumer næsten udnyttet i naturen. Nogle erganske farveløse, andre har intens farve ellerer lidt varieret. Mange mineraler kan næstenkendes på farven, da den stort set er densamme altid, mens andre forekommer medforskellig farve, trods samme mineral, fradet ene område til det andet.GranitKvartsFeldspatGlimmerAmfibolVores oplevelse af mineralernes farve skyldes,at det hvide dagslys indeholder allespektrets farver, men mineralerne absorbereren del af disse farver og resten oplevessom mineralets egenfarve.At det samme mineral kan være i flere farverforklares ved tilstedeværelsen af fint fordeltemikroskopiske indeslutninger af andrefremmede grundstoffer eller f. eks. oxideraf forskellige metaller (jern, chrom, titaniumm.v.) Nogle er atypisk farvede som følge afradioaktiv bestråling under eller umiddelbartefter dannelsen.Det skal også nævnes at oprindelige farverkan ændre sig, bleges eller forsvinde ved senereopvarmning, ligesom sollys og vejreti almindelighed kan påvirke farven i overfladenaf mineralet. Det er derfor vigtigt, atiagttage et minerals egenfarve på en friskbrudflade.Mineralernes stregfarveNår vi undersøger et minerals stregfarve,ved at ridse det på en uglaceret porcelænspladeer det faktisk mineralets pulverfarve,vi ser på. Det er kun praktisk anvendeligtved undersøgelse af de såkaldte opake(ikke-transparente) mineraler, da de øvrigestort set altid giver hvid stregfarve.De opake mineraler er først og fremmest sulfiderog visse oxider m. v. som trods en udprægetmetallisk overflade kan give os etvigtigt fingerpeg om mineralets karakteristikog dermed navn.Bjergartseksempel.Granit dannet af mineralerne: kvarts,feldspat, glimmer og amfibol.Mineraler danner bjergarter i et3-dimensionalt mønster.Da enkeltmineralerne ikke har pladstil den optimale krystaludvikling vil deristedet blive dannet krystalaggregater.20 21Grønlands stenklubGrønlands stenklub

Mineralers gennemskinnelighedDette er et udtryk for lysets evne til at passeregennem et givent mineral. Vi opdeler deti ugennemskinneligt opakt, gennemskinneligttransparent og derimellem halvt gennemskinneligtsemitransparent, translucent.Mange mineraler findes både som transparentestykker, og mere semitransparentef.eks. ved mikrokrystallinsk udvikling i forholdtil egentlig grovkrystallinsk udvikling.Mange gennemskinnelige mineraler brugessom smykkesten, såfremt farve og hårdhedsamtidig er attraktiv.LabradorismeEt særligt genskin fra enkelte mineraler skyldestvillingelamellers eller afblandingslamellersinterferens når lysstrålerne passerer.Resultatet er tilbagekastning af lys, i forskelligefarver, som afviger fra mineralets egenfarve.Dette ses i visse feldspater: Månesten, labradoritog amazonit, men også i f. eks. dengrønlandske smykkesten nuummit. Reflektionenkan også skyldes små indeslutningeraf ”urenheder”.De 7 krystal-klasserKubisk: Når spejlingsakserne står vinkelretpå hinanden og er lige lange.Tetragonal: Når spejlingsakserne stårvinkelret på hinanden, men hvor den eneakses længde afviger fra de to andre.Trigonal: Når akserne står som for hexagonal,men de tre der er forskudt 120 graderikke mødes i midten af disse akser.Orthorombisk: Når spejlingsakserne stårvinkelret på hinanden, men akserne er afforskellig længde.kan ses (mikrokrystallinsk) eller ikke erkendesved måling (kryptokrystallinsk). Oftehar vi dog også klumper, hvor de enkeltekrystaller kan erkendes mere eller mindremed det blotte øje (makrokrystallinsk).Man skelner mellem enkeltkrystaller og krystallinskesamlinger (aggregater). Endeligkan den krystalline form være så dårlig, atvi betegner stenen massiv.Naturen har skabt mange krystalformer, ogman har kunnet opdele disse former eftervedtagne spejlingslove i syv hovedkrystalsystemer.(Se fig.)Disse opdelinger og spejlingslove kan væresvære at overskue og endda at forstå. Dethjælper som regel lidt, hvis man har noglerumlige figurer til rådighed.Det kan i mange tilfælde være svært at erkendeden rigtige krystalform, da dennesjældent er udviklet perfekt, på de mineralervi samler. Her har vi altså årsagen til, at demange mineraler tilsyneladende har så forskelligtkrystallinsk udseende.FluorescensNogle mineraler udsender et andet lys endegenfarven, når det udsættes for UV-lys afforskellig bølgelængde. I Sydgrønland findervi en del mineraler, som har denne egenskab.Årsagen til fluorescens er, at de enkelte atomerselektroner bliver energipåvirket, ogderfor skifter plads frem og tilbage ved påvirkningaf UV-lys. Dette kan måles som enlille opvarmning, samtidig med at mineraletudsender lysenergi i det synlige spektrum.Da solen indeholder UV-stråler, kan denneogså påvirke farveudstrålingen.Mineralers krystalformerMineraler er pr. definition et krystallinsk stof- med ganske få undtagelser - men det erlangt fra altid, at vi kan erkende krystalformen.Tit er det så små krystaller, at de ikkeHexagonal: Når en akse står vinkelret påtre andre, som er lige lange og forskudt isamme plan med 120 grader.Monoklin: Når spejlingsakserne har etpar der er vinkelret på hinanden og dentredje er med skæv vinkel.Triklin: Når spejlingsakserne alle stårmed skæve vinkler i forhold til hinandenog akserne har forskellig længde.Krystaller udvikler sig kun komplet, hvis de- har tilgang i form af nok materiale til væksten,- har plads i alle retninger uden forstyrrelse,og - har tid nok til at dannes. Alle disseting er sjældent tilfældet, hvorfor vi får demange krystallinske aggregater og mangelfuldtudviklede krystalformer.Inden for hvert krystalsystem er formerneunderopdelt i geometriske figurer såsomkube, oktaeder, tetraeder, rombe-dodekaeder,fire-sidede prismer o.s.v.Ved at kombinere iagttagelserne af mineralernesfysiske egenskaber med erfaring, kanman komme ret langt i endelig bestemmelseaf de indsamlede mineraler.24 25Grønlands stenklubGrønlands stenklub

ProspekteringsplanInden turen:Det er altid en god ide at forberede prospekteringen.Du kan udvælge dig et område ud fra mangeovervejelser:• Studér et geologisk oversigtskort med farverover området, herunder- Hvor er der interessante bjergartsgrænsermellem intrusioner og det generellegrundfjeld i området?- Er der pegmatiske signaturer (røde)?Ultramafiske signaturer (violette)?Kalkholdige bjergarter (blå)?Metasedimenter (brune og gule)?Grønskifre (grågrønne)?eller amfiboliter (grønne)?- Er der gangsværme af dolerit ellerbasiske gange (gråblå - sorte)?Er der granitintrusioner (lysrøde),syenitintrusioner (sortblå)eller karbonatitintrusioner (blå)? o.s.v.Udsnit af geologisk kort 1:100.000 visende en del af de farver,der er omtalt i teksten.• Er lokaliteterne til at komme til?- Er der vandløb du kan følge modstrøms?- Er fjeldvæggen stejl?- Er den nordvendt eller sydvendt( betydning for vegetation og dermedblotningsgrad)?• Findes der tilgængelige geologiske rapporterfra området?• Har du mulighed for at snakke med engeologisk kendtmand fra området.Alle disse overvejelser har betydning for dinsucces, og gøres også i udstrakt grad af professionelle.Vi kan sige, at man begynder sine undersøgelsermed et allerede opbygget erfaringsogvidengrundlag.Så fra at søge ”nålen i høstakken” kan vi indledemed at indkredse, hvor i høstakken viskal lede. På denne måde kan vi lede meregrundigt de rigtige steder, og med de bedstechancer for succes.Under turenStudér kysten og fjeldet på afstand:Generelt• Er der farveskift langs fjeldet (lys – mørk) (lys – brun)(grå – hvid) (grå – sort) os.v.? Kan du finde grænserne,som er på det geologiske kort?• Studer fjeldgrænserne.Prøv at få sat navne på bjergarterne(Gnejs/Granit/Syenit/Dolerit/Amfibolit/Pegmatito.s.v.)- Er der rustne zoner?- Er der forkastninger med løse skarpkantede sten og blokke?- Er der gennemgående farveafvigelser?- Er der farvede belægninger på stenene (gul –grøn – blå – brun)?Ved stejlvægge:- Er der skrå stenfaner og blokke under stejlvæggen(nedfald)?Ved vandløb:- Er der grusansamlinger og sandbanker?- Er stenene runde eller skarpkantede?Ved kysten:- Er der strand med tungsand?Ved kløfter:- Er det kvartære aflejringer eller klippevægge (fastfjeld) på siderne?Ved gange:- Er der vulkanske gange?- Er der pegmatiske gange?Studer både grænserne og midten af gangene.- Er der synlige enkeltmineraler?- Er bjergarten særlig tung?- Er en frisk flade helt eller delvis metalskinnende?- Er der krystaller?Tag prøver fra fast fjeld og slå frisk brudfladeaf de bjergarter du finder interessante(hammer nødvendig). Prøven skal helstvære i størrelsen som en knyttet hånd. Taggerne to prøver af samme blok, så du selvkan beholde den ene til kontrol, når den andenskal sendes til Ujarassiorit.Noter findested med nr. på kortet eller medGPS-koordinater, giv prøven samme nr. Lægprøven i plastpose eller pak den i avispapir,så den ikke skrammer mod andre prøverunder transport. Noter dig hvad bjergarteni området er på det geologiske kort.Ved indsamling af løse skarpkantede sten ogblokke. Kan du finde ud af hvor de kommerfra ved at gå modstrøms ved vandløbet elleropad på fjeldskråningen? Noter altid at deter en løsblok, hvis du hjemtager en sådan.OBS. Afrundede sten og blokke er pr. definitionløsblokke. Løsblokke deles også i tohalvdele, så du får en frisk brudflade. Tit bliverman overrasket, når stene slås i stykker.Hvis du har tid, så prøv at identificere ognavngive fundet ved hjælp af simple mineral-og bjergartsidentifikationsmetoder.(Hårdhed, egenfarve, stregfarve, kornstørrelse,strukturer, relativ vægt, magnetisme,syreprøve, lup o.s.v.) – ellers kan du gøre dethjemme suppleret med opslagsbøger.Beskriv hvorfor du finder den interessant.Der er selvfølgeligt ikke lagt op til, at manskal skrive en hel roman om alle overvejelserne.Det meste foregår i hovedet, menskriv stikord, som du evt. senere kan søgetilbage til, hvis du får brug for det.Endeligt giver det den bedste træning, så dutil sidst automatisk lader mulighederne passererevue, og sorterer i dine erfaringer ogdin viden til svaret kommer.Måske er det også en ide, at lave et personligtlille skema hjemmefra vedrørende demange spørgsmål, hvor man så bare kan udfyldeog krydse af. Dette vil have den fordel,at man husker at få det hele med.Efter turen:• Repeter dine fund med sammenligningpå kortet, så du kan huske findestedet.• Indsend de prøver du tror der kan væreinteressante til Ujarassiorit via posthuset.(Kasser udleveres, og det er gratis at sende.)Er det interessante: metalskin? – særlig højvægt? – afvigende farve? – rust eller ir på overfladen?,magnetisk egenskab?, afvigende fra deøvrige sten i området? o.s.v. – skriv det medkoordinater eller kortskitse og afmærkning.• Afvent svar fra Ujarassiorit – alle fårsvar, og du bliver dygtigere og klogere hvergang.For de meget interesserede er der tilbud omprospekteringskursus hvert år arrangeret afGrønlands Stenklub i samarbejde med Råstofdirektoratet.26 27Grønlands stenklubGrønlands stenklub

Prospektorernes værktøj og hjælpemidlerDer skal mere end en hammer til, for at mankan prospektere på ordentlig vis. Det er dogganske få og ikke særligt kostbare anskaffelser.I starten går man ud i fjeldene og indsamlersten hist og her, hvis man finder farve ellerform tillokkende for senere at lægge dem ivindueskarmen eller de store ved indgangsdøren.Forskellen på dette og prospektorensarbejde er, at denne indsamler mere systematisk,gør notater på lokaliteten (fundstedet)ud fra en vis grundviden om området,som kan erhverves fra læsning af de geologiskeoversigtskort, der er udgivet. Ved yderligereinteresse kan man prøve at læse lidt i derapporter, der er udgivet om området.Dette kan være meget tung læsning for amatøren.Der findes i dag i en del lande – ogsåp.t. i Grønland – kurser der henvender sig tilen prospktorinteresserede. For at kunne arbejdesystematisk og sikkert, gør prospektorenbrug af en del værktøjer og hjælpemidler.Påklædning m.v.Der medbringes solidt og praktisk tøj tilfjeldbrug efter årstiden, gerne i røde ellerorange signalfarver, så forveksling med dyrikke kan forekomme, og så man let kan lokalisereshvis uheldet er ude. Fodtøjet er vigtigt.Gode solide støvler med skridsikre profilsåler.Bomuldsundertøj, uldent mellemtøjog vindtæt ydertøj Regntøj bør altid medbringesved heldagsture, for vejret kan slåom, og kulde-vædeproblemer kan hurtigtblive en realitet.Der medbringes sikkerhedsbriller, hvis duikke bruger briller, så flyvende splinter vedhamren på sten ikke går direkte i øjet.Mange foretrækker arbejdshandsker, dastenarbejde er hårdt for hænderne. Medbringaltid plaster eller lidt forbindingsgrej.I tilfælde af længere tids arbejde ved stejlefjeldsider tilrådes sikkerhedshjelm.Der medbringes en stor solid dagtursrygsæktil alt det medbragte samt lidt mad ellerforfriskning (slik), da det kan være noget afen opgave at bære det hele på en stejl fjeldside,og hvor det er nødvendigt at have hændernefrie. Medbring også poser f.eks. kanvas-typen,som er solide til at bære prøver i.PlastposerPoser til de enkelte prøver, så de ikke unødigtridser mod hinanden under transport,og hvorpå man kan skrive lokalitet og nr. –så det huskes når du kommer hjem.Hammer og mejselProspektorens hammer skal være af relativtblødt stål i hammerhovedet, for at undgåstålsplintafslag.En almindelig tømrerhammer er ikke velegnet,men man kan anskaffe en stenmukkert,som er beregnet til at arbejde i sten. Det bedsteer dog en rigtig geologhammer, som ervelegnet p.g.a. stålets blødhed. Endvidere erden støbt i ét med skaftet, så hovedet ikke pået tidspunkt falder af, og som kun vejer detallernødvendigste i forhold til slagkraft. Denskal jo bæres på hele turen.Man kan male hammeren rød eller orange, såden let kan findes, hvis man har forlagt den.Eller man kan omvikle orange signal-tape påden øverste del af skaftet. Et langt skaft givermulighed for større slagkraft, men den skaljo bæres, og helst være handy.FladmejslerFladmejsler bruges til at banke prøvestykkerfri af det faste fjeld, hvor der er småsprækkereller joints til start for delingen. Mejslener også god ved en præcis deling af et prøvestykke.Medbring altid to for der er tendenstil at den første sætter sig fast. De bør dogikke være for tunge.3 typer geologhamrerPlast syreflaskeFolde lupMineralhårdhedsværktøjDer eksisterer specielværktøj (en æske medprøvestykker eller ridsestifter) til bedømmelseaf et minerals ridsehårdhed, men detmå tilrådes at dette bliver hjemme til senerebrug. I felten er det nok med en lommekniv,som har hårdhed 5-5,5 på Mohs skala.En kobbermønt har hårdhed ca. 3 og dinnegl har hårdhed ca 1,5. Endelig kan du sagtensmedbringe eller finde på stedet et lillestykke kvarts på hårdhed 7. Dette skullevære nok til turen.StregprøverMalmprøver skal kunne undersøges for pulverfarven.Hertil medbringes en lille stumpuglaceret porcelænsplade. De kan fås i handeleni specialbutikker eller du kan finde etstykke ituslået porcelæn, hvor en del er uglaceret(ru), eller bruge en gammel el-sikring.Plastsyreflaske med saltsyreTil test for en bjergarts indhold af kalk (karbonatero.lign.) anvendes en lille pastflaskemed dråbetæller og tætsluttende skruelåg.Saltsyren skal være ca 10% opløsning.Kikkert/fotoapparatBegge dele er gode at have med. Den førstetil lokalisering og afsøgning af terræn længereborte (rustområder, knusningszoner,UglaseretporcelænspladeLille lommeknivMagnet penMagnet pen m/ hårdhedsspidsUltra violet lyspenFolde lupgange m.v.).Den anden til dokumentation aflokaliteterne, specielt de som ikke umiddelbartkan hjembringes som prøver. Endvidereer fotos af landskabets omgivelser en godstøtte til erindringen om en lokalitet.Kikkerten skal helst være lille (vægt) og gummiarmeret,så den kan tåle at deltage i arbejdet.Fotoapparatet er i dag så lille og automatisk,at alle kan medbringe et sådan. Huskdog på at det skal beskyttes langt væk fradine indsamlede sten (bæltetaske) eller kraftigtetui til kameraet er nødvendigt. Husk atoplade batteriet ordentligt inden turen.LommemagnetAnvendes til konstatering af evt. magnetismei en malmrig sten (magnetit, pyrrhotit)og i tungsand. De fås billigt som pencilmagneterog som kan konstatere selv små magnetiskeegenskaber, men en alm. legetøjsmagneter også brugbar.LommelupTil nærmere undersøgelse af mineralkornenei en bjergart, for at kunne iagttage karakteristiskespalteflader og krystalflader, er enlup absolut nødvendig. Lommelup eller foldeluper en lille lup, hvor linserne beskyttesved at blive drejet ind i et metaldække, nården ikke bruges. De forstørrer sædvanligvis28 29Grønlands stenklubGrønlands stenklub

8 – 10 X, hvilket er tilstrækkeligt. En megetdyr lup er næppe pengene værd til feltbrug,og man kan hurtigt komme til at lægge denfra sig. Lad luppen montere i snor om halseneller i bæltet, så du ikke taber den.PrøveposerDet en god ide at have en del små prøveposermed til prøverne. Dels kan man adskillede forskellige fund i hver sin pose med nr.og lokalitet, så senere forvekslinger undgås,dels beskytter de mod stenenes skraben modhinanden under transport, og endelig skalsandprøver eller småsten og krystaller tit iposer for ikke at forsvinde i mængden.Poserne skal være af stof eller kraftig plast– helst med lukkeanordning. Skraldeposerdur ikke, da de er for tynde i plastmaterialet.Dagbog til notaterDet er en meget god ide at medbringe en lillelommebog til nedskrivning af notater, forder er mange ting at skulle huske når maner ude at prospektere. Den bør være så lille,at man kan have den i jakkelommen, ogmed stift bind, så man ikke er afhængig afat skulle finde noget til skriveunderlag. Løsepapirer er håbløse, da chancen for at de blivervæk eller forbyttet o.s.v. er for stor. Dagbogenssider kan være linieret eller ternet forat give støtte til skrift og skitser. Dagbogen eret ”must”, for ingen kan efter flere ture i fjeldethuske hvad der blev set hvor eller samlethvor, så skriv ned. Det tager kun et parminutter.For eksempel kan man nedskrive tidspunkt,bjergart, prøvenr., målinger, test på stedet,antal indsamlede prøver, andre iagttagelser,som ikke kan medbringes.Geologisk oversigtskortMan bør anskaffe et geologisk oversigtskortover det område man skal undersøge. Det eren stor støtte og hjælp. Hvis det altså findes,for ikke alle områder i Grønland er nedtegnetog dokumenteret i målestok 1:100.000.Der findes dog kort i 1:500.000 over heleGrønland, men de førstnævnte er p.g.a. detaljerigdommenlangt de bedste. En del udgivnegeologiske rapporter indeholder ogsåoversigtskort.Geologiske kort forhandles ved GEUS ogKort- og Matrikelstyrelsen i København.Du bør altid have enten et topografisk korteller et geologisk kort med på turen, så stedfornemmelsenikke svigter.Kompas/GPSI disse moderne tider, hvor der både er kortog GPS modtagere, har kompasser næstenoverlevet sig selv. I forbindelse med megettåget vejr, kan et kompas være rart at have tilat angive den rigtige retning, men GPS kangive dig en position, til hver en tid, indenforfå meters nøjagtighed. Udstyret i en båd kannaturligvis bruges ved kystnær prospektering,men oppe i fjeldet må man altid medbringekort og kompas eller GPS.Husk at opbevare elektronisk isenkram (kikkert,fotoudstyr, GPS og kompas) væk frastenposerne, så skader undgås. Husk ogsåekstra batterier til GPS.GeologkompasserGeologkompasser har dog indbyggede funktionertil opmåling af orienteringen af landskabselementer,(libelle, clinometer og sigtestreger),som ikke kan løses med GPS.Professionelle dagbøger kan fås med vandafvisendepapir. Der noteres blot med blyanteller vandfast tusch.30Grønlands stenklub

Mineral-guidePROSPEKTERING FOR AMATØRERTungsand 10x fra Asummiut (Sisimiut)

ArsenopyritBornitFakta-boxFakta-boxArsenopyrit (Arsenkis)Mineralklasse: SulfiderKrystalsystem: MonoklinKemisk Formel: FeAsSMohs Hårdhed: 5,5-6Massefylde: 6,1Spaltelighed: UdprægetBrud: UjævntEgenfarve: Sølvhvid – lysgråStregfarve: Gråsort – sortGlans: MetalglansGennemskinnelighed: Opakt(ingen)Fluorescens: IngenEgenskaber: Vigtigste arsenmalmArsenopyrit (Arsenkis) findes mange steder i Grønland.Det er et vigtigt indikatormineral for bl.a. guld, idet arsenopyrit,som udover at være det vigtigste arsenførende mineral,tit dannes i selskab med guldforekomster i kvartspegmatiskegange. Guldmængden kan oftest ikke ses med detblotte øje.Arsenopyrit følger af og til i de almindelige hydrotermalegange med pyrit og magnetit.Arsenopyrit er konstateret i næsten alle kommuner i småspredte forekomster.Det kendes fra de andre sulfider ved at være mindre hvidligtmessingskinnende, ved krystaldannelse at have skævelidt fortrukne krystaller eller aflange prismatiske tit tvillingedannedekrystaller. Ved slag lugtes arsen (som hvidløg).Bornit (broget kobbermalm) er i små mængder et af de mestudbredte kobbermineraler i Grønland. Det findes næsten altidsammen med et andet kobbermineral: Chalcosit (kobberglans)og enkelte gange har de følgeskab af også Chalcopyrit(kobberkis).Bornit kendes på den mørkviolette ”changerende” metalliskeoverfalde, der efterlader genskin i grønt, blåt, violet ogmørkrødlige toner. Friske brudflader er bronzefarvede. Detforekommer mest i massive klumper og flager.Chalcosit er også mørkt metallisk, men irer ret hurtigt og kendesda på en gråblå mat belægningsoverflade.Chalcopyrit (den mest udbredte kobbermalm) er mere sprødtog kraftigt metalgult på friske flader.Bornit giver let anledning til afsætning af sekundære kobberkarbonater,, hvorfor kobbermineralerne tit opdages pågrund af. belægninger med bl.a. grøn malakit. Dette er f.eks.tilfældes med en del svagt kobberbærende amfiboliter i vestgrønland.Bornit og Chalcosit var hovedmalmen i både Fr. d.VII’s mine og Josvaminen.Bornit (Broget kobbermalm)Mineralklasse: SulfiderKrystalsystem: Tetragonal/KubiskKemisk Formel: Cu 5 FeS 4Mohs Hårdhed: 3Massefylde: 5,1Spaltelighed: IngenBrud: UjævntEgenfarve: MetalbrunStregfarve: GråsortGlans: MetalglansGennemsigtighed: OpakEgenskaber: Anløber letmed blålige, violette, rødlige toner34 35Grønlands stenklubGrønlands stenklub

ChalcopyritCassiteritChalcopyritFakta-boxMineralklasse: Sulfi derKrystalsystem: TetragonalKemisk Formel: CuFeS 2Mohs hårdhed: 3,5-4Massefylde: 4,2Spaltelighed: Utydelig.Brud: UjævntEgenfarve: Varm messinggulKan anløbe i grøn-blåviolette farverStregfarve: Grønsort.Glans: MetalglansGennemskinnelighed: IngenFluorescens: IngenEgenskaber: KobbermalmChalcopyrit (Kobberkis) er det mest udbredte kobbermineral,som tit er i følgeskab med pyrit, pyrrhotet samt chalcosit,men det kan sagtens forekomme alene. Chalcopyrit kendesfra pyrit på den mørkere og mere intense metalgule farve,pyrit er noget lysere og blegere i farven. Der er også stor forskelpå deres hårdhed.Chalcopyrit danner sjældent krystaller,men optræder mestsom kornede partier eller i massive klumper. Mineralet giverlet anledning til lidt sekundær kobberkarbonatdannelsepå overfladen, så omgivende sten kan se ud, som om de ermalet blågrønne (ir). Chalcopyrit antager i kontakt med ilten mørkere og tit mangefarvet broget overfladeChalcopyrit kan forekomme i hydrotermale gange sammenmed pyrit og magnetit. Mineralet findes også i meget spredtmen lille mængde (dissemineret) i mange magmatiske bjergartersammen med andre sulfider.Cassiterit (Tinsten) er kun lokaliseret få steder i Grønland,bl.a. i randpegmatiten i Ivittuut Kryolitbrud.Det findes som regel kun i små mængder, men er på verdensplanden vigtigste tinmalm. Mange forekomster er påsekundært leje, d.v.s. i form af koncentrationer i sand oggrus. Tungsand kan bl.a. indeholde en del cassiterit, hvis enåre fra en granitintrusion er nedslidt i nærheden. Cassiterithar gerne følgeskab af molybdenit, arsenopyrit samt evt. wolfram-mineraler.Cassiterit har glasglans, og ideelt diamantglans, er mørkbrunsort med en rødlig oplevelse i små flager. Det krystalliserervilligt, og i mange kortprismatiske former. Nogle krystallersterminationsflader viser en parallel stribning.Specielt i Ivittuut kryolitbrud er den næsten sorte blanke cassiteritnem at få øje på, da den for det meste er vokset medomgivende hvid kvarts eller lys olivengrøn phengit. I sjældnestørre koncentrationer i gange, skal man ikke forventemange krystaller, men mere kompakte sortbrune meget tungeklumper. Massefylden er en meget vigtig ledetråd.CassiteritFakta-boxMineralklasse: OxiderKrystalsystem: TetragonalKemisk Formel: SnO 2Mohs hårdhed: 6-7Massefylde: 7Spaltelighed: IngenBrud: UjævntEgenfarve: Mørk brunStregfarve: Lys gul – hvidGlans: Glasglans – diamantglansGennemskinnelighed: SemitransparentFluorescens: IngenEgenskaber: Vigtigste tinmalm.Krystaller danner gerne tvillinger36 37Grønlands stenklubGrønlands stenklub

ChromitCobaltitChromitFakta-boxMineralklasse: OxiderKrystalsystem: KubiskKemisk formel: FeCr 2 O 4Mohs hårdhed: 5,5Massefylde: 4,6Spaltelighed: IngenBrud: UjævntEgenfarve: Sort, sortbrunStregfarve: BrunGlans: MetalglansGennemsigtighed: OpakEgenskaber: Vigtigste chrommalmChromit findes flere steder i Grønland. Dog først og fremmesti Qeqertarsuatsiat i Nuuk kommune, hvor mineraletoptræder i ultrabasiske linser og bånd i metamorft omdannedevulkanske bjergarter.Chromit ses af og til som afrundede kornede masser sammenmed serpentin og andre omdannede olivinrige bjergarter.På grund af sin forekomstmåde nedbrydes bjergarternelet i overfladen, og efterlader en del chromitkorn, som kanakkumuleres i tungsandsforekomster på sekundært leje.Chromit danner næsten aldrig krystaller, men forekommersom isolerede, kornede masser blandt de øvrige mineraleri de kvartsfrie og pyroxenrige basiske bjergarter. Kornenesfarve er metalliske mørkbrune til næsten sorte, med etujævnt lidt splintret brud.Chromit hører til spinelgruppen, hvorfor chromit og spinelgerne ses i selskab med hinanden.Chromit er den vigtigstechrommalm og har i dag stor anvendelse i både metalindustri,læderindustri og farveindustri.Cobaltit er et sjældent mineral i Grønland, som forekommeri gange, hvor cobalt, nikkel og sølv er til stede.En ting der røber tilstedeværelsen af cobaltit er den såkaldte”cobaltblomst”, som er det lysrøde – lysviolette sekundærtafsatte erythrin.Cobaltit kan minde om pyrit, men har en anderledes mørkmetallisk farve med et anstrøg af rødlig farve.Kobolt anvendes i stållegeringer og er efterspurgt af farveindustrien(kobolt-blå).Sverige, Norge og Canada har dette mineral, så hvorfor ikkeGrønland.ColbatitFakta-boxMineralklasse: SulfiderKrystalsystem: OrthorombiskPseudokubiskKemisk formel: CoAsSMohs hårdhed: 5,5Massefylde: 6,3Spaltelighed:Brud: UjævntEgenfarve: Rødlig bronze- SølvhvidStregfarve: Mørk – gråsortGlans: MetalglansGennemskinnelighed: OpakEgenskaber: Vigtig koboltmalm38 39Grønlands stenklubGrønlands stenklub

DiamantGalenaGeus FotoDiamantFakta-boxMineralklasse: GrundstofferKrystalsystem: KubiskKemisk Formel: CMohs hårdhed: 10Massefylde: 3,5Spaltelighed: UdprægetBrud: Efter spaltelighedEgenfarve: Klar farveløs, grålig,brunlig, gulligStregfarve:Glans: DiamantglansGennemskinnelighed:Transparent, høj lysbrydningEgenskaber: Ædelsten ogteknisk anvendelseDiamant eftersøges i disse år meget intensivt. Det er et megetkostbart mineral og det hårdeste stof man kender.Ved prospektering efter diamanter er der to hovedmetoder:Man kan opsøge de karakteristiske vulkanske smågange,som består af den ultrabasiske bjergart kimberlit eller mankan opgrave grusede sedimenter i områder nær de eroderedekimberlitforekomster, og sortere disse sedimenter i kornstørrelseog lede efter den lille buede diamantkrystal.Lad det være sagt med det samme. Overlad prospekteringenefter diamanter til de professionelle, men søg gerne bjergartenkimberlit og indberet fund til Ujarassiorit med en prøve.Den mest lovende kimberlit har udover olivinkorn (gulbrune,runde) også indikatormineralerne: Ilmenit (sort metalkorn),pyrop (rød granat) og chromdiopsid (græsgrøn pyroxen).Diamantførende kimberlit er kendt fra Sisimiut og Maniitsoqkommuner.Galena (blyglans) er et udbredt blymineral, og den vigtigsteblymalm. Den dannes først og fremmest i hydrotermalegange sammen med sphalerit (zinkblende) og pyrit (svovlkis).Disse ganglegemer kan antage pæne dimensioner, hvorder er tale om udfyldelse af hulrum eller større sprækker. Afog til er der knyttet sølvforekomster til blymalmen.Galena findes også som mindre andele i visse sedimentæreforekomster, bl.a. i citronen-fjord området i Nordgrønland.Galena er indvidere set i en del pegmatitgange, og var såledesen vigtig bestanddel af malmen i ”Sorte Engel” minen iMarmorilik, hvor der er partier med sulfidmineraliseringer.Galena er forholdsvis let at kende på sin store spaltelighedefter kubiske retninger, så det fremstår som et mineral beståendeaf en masse trappelignende gråligt sølvskinnendeoverflader.Det kan dog også spalte efter oktaederformen, eller i kombinationmed kuben, men noget mere sjældent. Da det endviderehar høj massefylde, kan man næsten ikke tage fejl. Galenahar stor anvendelse, og er specielt efterspurgt, hvis detbærer sølvsulfider med sig. Galena betegnes også Galenit.GalenaFakta-boxMineralklasse: SulfiderKrystalsystem: KubiskKemisk formel: PbSMohs hårdhed: 2,5Massefylde: 7,6Spaltelighed: UdprægetBrud: Efter spaltefladerEgenfarve: Skinnende blygråStregfarve: BlygråGlans: Metalglans dog nogen matbelægningGennemskinnelighed: IngenFluorescens: IngenEgenskaber: Vigtigste blymalm,men brydes også med et højt sølvindhold40 41Grønlands stenklubGrønlands stenklub

GrafitGuldGeus FotoFakta-boxGuld er som brydeværdig forekomst kun kendt fra Nalunaqi Sydgrønland i nyere tid. For en del år siden ville de flestehave forsværget, at der fandtes guld i Grønland. Nu erdet, ud over Nalunaq, imidlertid konstateret en del steder, iNuuk-området og i Diskobugt-området.Fakta-boxGrafitMineralklasse: GrundstofferKrystalsystem: HexagonalKemisk formel: CMohs hårdhed: 1Massefylde: 2,2Egenfarve: Sort, sølvsortStregfarve: SortSpaltelighed: UdprægetBrud: Efter spaltefladerneGlans: MetalglansGennemsigtighed: OpaktEgenskaber: Spaltebladebøjelige, kemisk modstandsdygtig,højt smeltepunktGrafit er almindeligt forekommende i gnejser, krystallineskifre og metamorfe kalksten, hvor det røbes p.g.a. udprægederustne zoner omkring forekomsterne, som ligger somlange linser eller bånd. Grafiten er mest udbredt som småkrystalline korn, som en del af den lokale bjergart, men sesogså som mere kompakte masser, hvor den optræder i ligesombåndede eller bladede former. Grafit har på grund af sinringe hårdhed stor afsmittende evne, hvilket jo også benyttesi fremstilling af blyanter. Ellers anvendes det som smøremiddelpå grund af højt smeltepunkt.Grafit kan forveksles med molydenit, der dog findes i mereenkeltudviklede individer, og er mere sølvskinnende med enblålig tone, og giver anledning til mere gul oxideringsfarvepå omgivelserne, hvor grafiten giver mørkere oxideringsfarve:lys brun – brun. Der har historisk været flere mindre grafitmineri Upernavik, Sisimiut og Nanortalik-områderne.Guld kan findes i en del geologiske miljøer: Hydrotermaleforekomster i grønstensbælter, i forbindelse med visse intrusionstyperog som placerforekomster, d.v.s. i vandløbsdannedegrus- og sandaflejringer, samt som del af tungsandsforekomsterlangs kysterne. Man kan derfor søge guld bådei sulfidrige kvartsårer og som vaskeguld i nævnte afsatte sedimentæreområder. Dette er dog ikke kendt fra Grønland.Guld er meget efterspurgt både til smykker og som bred anvendelsei elektroteknisk industri.Har man en gang set guld, er man ikke i tvivl ved fremtidenssøgning. Det er stærkt gult metalskinnende i små kornog flager, og der er meget blødt og formbart. Da det ikke angribesaf luftens ilt ændrer det ikke udseende eller får belægning.(Se særligt afsnit om guldsøgning).GuldMineralklasse: GrundstofferKrystalsystem: KubiskKemisk formel: AuMohs hårdhed: 2,5Massefylde: 19,3Spaltelighed: IngenBrud: UjævntEgenfarve: Stærk gulStregfarve: Metallisk gulGlans: MetalglansGennemskinnelighed: OpaktEgenskaber: Yderst formbart.Blandbart med sølv og kobber42 43Grønlands stenklubGrønlands stenklub

HæmatitIlmenitHæmatitFakta-boxMineralklasse: OxiderKrystalsystem: TrigonalKemisk formel: Fe 2 O 3Mohs hårdhed: 6Massefylde: 5,3Spaltelighed: IngenBrud: Efter flager ellers ujævntEgenfarve: Mørkgrå – sort evt.med blålig anløbsfarveStregfarve: Kraftig RødbrunGlans: Metalglans, mat.Gennemskinnelighed: IngenFluorescens: IngenEgenskaber: Vigtig jernmalm.SmykkestenHæmatit (jernglans) er et meget udbredt jernholdigt mineralog regnes for den vigtigste jernmalm. Mineralet findes bådei forbindelse med magmabjergarter og sedimentære bjergarter.Ligeledes er det konstateret som omdannelser eller koncentrationeri kontaktmetamorfoserede områder.I Grønland er der konstateret en del områder med hæmatit,en af de største er Isukasia forekomsten, som dog hovedsageligter jernmalmen magnetit, men en del hæmatit er ogsåtil stede i området.Vi oplever mest hæmatit som større eller mindre kornedemasser, men kan også træffe rosetter og svungne bladede afsætninger.Egentlige krystaller er sjældne. Hæmatit er ogsåudbredt i jordagtig form (rød okker). Desuden findes en delandre fysiske former: klumper med radierende krystalstruktur,samt tynde bladede former og stænglede former.Hæmatit ses af og til sammen med magnetit og kiselstenenrød jaspis. Mineralet har en overraskende stærktfarvet brunrødstregfarve, og kaldes derfor også for blodsten og er ikkemagnetisk, hvilket er de bedste kendetegn.Ilmenit er et titanium-holdigt jernmineral, og et meget efterspurgtråstof her i nyere tid. Det er dannet i en del magmabjergarterbl.a diorit og gabbro, men det er også set sommindre bestanddele i pegmatiter i forbindelse med intrusionerneaf nævnte magmabjergarter.Først og fremmest finder vi dog ilmenit på sekundært lejesom bestanddel af det såkaldte ”tungsand”, som er en nutidigkoncentration i sand og grusaflejringer ved større søerog kyster med strandområder. Ilmenit danner sorte klumpedekrystalaggregater, men ses mest som små korn.Forveksling med hæmatit er ikke mulig p.g.a. stregfarven,og forveksling med magnetit afgøres ved at magnetit er tydeligmagnetisk, medens Ilmenit kun er yderst svagt magnetisk.Massefylden for Ilmenit er også lidt lavere end disseto nævnte forvekslingsmuligheder.Titanium har stor anvendelse, hvor metallegeringens styrkeskal være stor, men samtidig have lille massefylde.Metallet som oxid er det vigtigste pigment til hvid maling.IlmenitFakta-boxMineralklasse: OxiderKrystalsystem: TrigonalKemisk formel: FeTiO 3Mohs hårdhed: 6Massefylde: 4,8Spaltelighed: IngenBrud: MusletEgenfarve: Sort, blåsortStregfarve: SortGlans: Svag metalliskGennemskinnelighed: OpaktEgenskaber: Vigtigste malmfor titanium og hvidt pigment.44 45Grønlands stenklubGrønlands stenklub

MagnetitMolybdenitMagnetitFakta-boxMineralklasse: OxiderKrystalsystem: KubiskKemisk formel: Fe 3 O 4Mohs hårdhed: 6Massefylde: 5,2Spaltelighed: IngenBrud: MusletEgenfarve: SortStregfarve: GråsortGlans: MetalglansGennemskinnelighed: IngenFluorescens: IngenEgenskaber: MagnetiskVigtig jernmalmMagnetit (magnetjernsten) er et meget udbredt mineral –også i Grønland. Det findes spredt i næsten alle typer bjergarter:Magmabjergarter, metamorfe bjergarter, specielt de,der er omdannede vulkaniter, hvor det kan danne bånd oglinser akkumuleret i grovkrystalline dele.Ligesom ilmenit findes den som betragtelig andel af tungtsandsforekomsterne.Magnetit ses som klumper og krystalaggrgater, men dannerogså villigt de karakteristiske oktaeder-krystaller. Kendetegner først og fremmest den magnetiske egenskab, somkan konstateres med en lille magnet på stedet. Magnetit eren vigtig jernmalm, og nogle af de højlødige jernminer i verdenindeholder en del magnetit.Isukasia-jernmalmen består hovedsagelig af båndet magnetit.Der skal være både høje koncentrationer og stor udbredelseaf malmen, hvis den skal være interessant.Mange ultrabasiske linser i Grønlands grundfjeld indeholderen del magnetit, og er tit i følgeskab med en del andre sulfider,hvilket giver en generel tung oplevelse af stenen.Molybdenit (molybdænglans) ses af og til i pegmatiskegange i tilknytning til granitiske intrusiver, men kan ogsåvære samlet i kornede bånd i pneumatolytiske årer.Det er et blåligt sølvskinnende pladeformet mineral, derkan forveksles med grafit, men grafitten er mere massiv ellerkornet, og noget mørkere i en oxideret overflade.Der er også en tendens til at grafiten har rustzoner omkringsig, p.g.a. følgeskab af sulfider. Begge mineraler smitter letaf, men grafit er mørkere i stregen, og molybdenit er meresølvblå-sølvgrøn.Et sikkert kendetegn er den hexagonalt opbyggede pladekrystalformog at det næsten altid omgiver sig med en gulligfarve på sidesten (sekundært afsat). Molydenit er den vigtigstemolybdænmalm, og har anvendelse i metallurgisk ogelektrisk industri.I Østgrønland findes en af verdens største forekomster afmolybdenit ved ”malmbjerget”.MolybdenitFakta-boxMineralklasse: Sulfider.Krystalsystem: HexagonaltKemisk formel: MoS 2Mohs hårdhed: 1-1,5Massefylde: 4,7Spaltelighed: Udpræget i én retning.Bløde blade, uelastiskeBrud: Efter spaltelighedEgenfarve: SølvblågråStregfarve: Blåsort-grønsortGlans: Stærk metalglansGennemskinnelighed: IngenFluorescens: IngenEgenskaber: Vigtigste Molybdænmalm46 47Grønlands stenklubGrønlands stenklub

PyrrhotitSphaleritFakta-boxFakta-boxPyrrhotitMineralklasse: SulfiderKrystalsystem: HexagonalKemisk formel: Fe1-xSMohs hårdhed: 4Massefylde: 4,6Spaltelighed: UtydeligBrud: Ujævnt, sprødEgenfarve: Bronzebrun,bronzegulStregfarve: GråsortGlans: MetalglansGennemskinnelighed: IngenFluorescens: IngenEgenskaber: Jernmalm især vedfølgeskab af pentlandit (Ni)Pyrrhotit (Magnetkis) er ligesom pyrit et almindeligt sulfid,som optræder af og til i forbindelse med basiske magmabjergarter.Det findes både som krystalvækst og somkompakte masser og små klumper. Det kan også optrædedissemineret d.v.s. som underordnet meget spredt mineral ismå korn i alle magmatiske bjergartsområder.Pyrrhotit kendes fra de fleste andre mere almindelige sulfiderved at have en mørkere bronzeskinnende farve ligesompentlandit, men den kan afsløres ved at være lidt magnetisk.Vær dog opmærksom på, om der er små korn af magnetit istenen også, for så kan det snyde lidt.Pyrrhotit danner lidt villigere tavleformede eller kortprismatiskekrystaller end pentlandit.Pyrrhotit har i dag kun interesse hvis der er nikkelsulfidermed i forekomsten, men den er en slags indikator på at chancernefor nikkel er større end hvis det kun drejede sig omf.eks. pyrit.Sphalerit (zinkblende) er et udbredt mineral, som næstenaltid følges med galena, og derfor findes i de samme geologiskedannelser hydrotermale gange, og i årer sammen medf.eks. sølv, men det er også set i selskab med feldspatoidepegmatiter f.eks. med analcim og albit.I Ivittuut-pegmatiten er der udover meget jernkarbonat sideritogså en del næsten sort jernholdig sphalerit.Sphalerit har en meget stærk lysbrydningsevne, og har derforpå rene spalteflader diamantglans. I mindre enheder kandet være gult transparent (jernfrit).Sphalerit er mest semitransparent translucent, og kan pådenne måde adskilles fra de fleste sulfider, som er opakke.Citronen-fjord og ”Sorte Engel” er vigtige sphaleritforekomsteri Grønland.SphaleritMineralklasse: SulfiderKrystalsystem: KubiskKemisk formel: ZnSMohs hårdhed: 3,5 – 4Massefylde: 4Spaltelighed: UdprægetBrud: UjævntEgenfarve: Brun – sortbrunSjældent gul, rødligStregfarve: GulbrunGlans: DiamantglansGennemskinnelighed:Gul transparentBrunsort: Semitransparent – ingenEgenskaber: Vigtigste zinkmalm50 51Grønlands stenklubGrønlands stenklub

Værtsbjergarter fornogle malmforekomsterErfaringsmæssigt er bestemte bjergartertit ”værtsbjergart” for bestemte malmforekomster.Andre råstofmineralerDet kan i høj grad blive meget aktuelt, atGrønland med sine magmatiske fosfatforekomsterog forekomster af sjældne jordartsmetalleri bl.a. de alkaline intrusioner kommeri focus i fremtiden.Andre råstofmineralerDet må dog kun tages som en vejledenderettesnor, idet dannelserne kan være megetkomplekse.I porfyriske intrusioner kan man stødepå molybdæn samt spor af guld og sølvmalm.I skarnbjergarter (kontaktmetamorfose)kan man finde jern, kobber, bly og zinkmalm.Galena kan indeholde små mængder sølv.I kalkbjergarter bly og zinkmalm.I skiferbjergarter bly, zink, baryt og sølvmalm.I vulkanske bjergarter kobber, bly ogzinkmalm.I ultramafiske strøg og gabbro kanman finde nikkel og platin og chromit.I granitintrusioner tin og tungsten oguran.I karbonatit kan man støde på fosfat ogsjældne jordartsmetaller.I sandsten kan forekomme uran.I kvartsrige pegmatiter kan man træffeguldbærende sulfider udover diverse smykkesten.Arsenopyrit forekomster kan være indikationerpå guld.Man kan sige, at de mere almindelige metalforekomsteri den grad er kortlagt over heleverden, så det kræver overordentligt storeforekomster eller høje koncentrationer af detraditionelle metaller for at de vil være økonomiskinteressante globalt. Derimod skalder ikke være ret meget af de sjældne jordarterfør det kan være interessant. Dels er derikke p.t. fundet store mængder nogen steder,og dels er efterspørgslen meget stigendei vores nutidige elektronikbaserede verden.Mange af disse forekomster spores på enmere sofistikeret og avanceret måde endved simpel prospektering, som denne bogførst og fremmest handler om. Men af ogtil vil den vågne og øvede prospektor alligevelkunne bidrage med supplerende fundog dermed viden for de professionelle selskaber.Søgningen kan foregå traditionelt, men ogsåved hjælp af Geiger-tæller, der viser radioaktiviteti bjergarterne f.eks. med indhold afallanit, uranbegblende, xenotim, bastnäsitsamt monazit og steenstrupin, og ved hjælpaf en UV-lampe, der viser fluorescens ved endel interessante mineraler bl.a. wolframmineraletsheelit. Andre fluorescerende mineralerkan have stor værdi på det internationalemineralske samlermarked.ArsenopyritAllanitMineralet træffes af og til i granitiske intrusionerog deres pegmatiter. Det er et sortglasagtigt radioaktivt mineral, som først ogfremmest genkendes på den miktamitiseringden forårsager i det umidddelbart nærliggendeområde. Feldspater er således tityderst sprækkefyldte omkring allanit.ApatitKan træffes som flotte krystaller i gult oggrønligt til blåligt, men oftest er det uregelmæssigekorn i fosfatrig og kalkrig intrusionf.eks. karbonatit. Apatit anvendes igødningsindustrien. Kan have et lidt fedtetudseende.BarytKan forekomme i forbindelse med kalkrigebjergarter, og er et efterspurgt mineral til denmedicinske industri og til olieindustrien pågrund af sin store massefylde. Baryt er fundeti Ivigtut men også i nordgrønlands storesedimentbjergarts områder.Allanit fra SisimiutApatit fra ManiitsoqBaryt fra IvittuutGeus Foto52 53Grønlands stenklubGrønlands stenklub

Fedtsten fra NuukFedtsten (talk)Træffes i forbindelse med omdannede metamorfevulkanske bjergarter, og ligger gerne istore linser eller bånd i gnejsområder. Fedtstenbruges først og fremmest til kunstgenstandepå grund af den ringe hårdhed, hvorvedden let lader sig bearbejde.Geus FotoMonazit fra NarsaqMonazitEr et radioaktivt mineral, som indeholdersjældne jordartsmetaller. Det kan træffes i intrusivebjergarter, men findes først og fremmestblandt mineralerne i tungsandsforekomster.Det er gulligt i egenfarven.GranatI forbindelse med tungsandsforekomster vilstørre mængder kunne anvendes som middeltil sandblæsning. Transparente granateranvendes som smykkesten.Limonit fra UpernavikLimonitEr forvitrede bjergartsfragmenter, som findessom belægninger og gulligt jordagtigtmineral (rust) i forbindelse med den kemiskenedbrydning af visse bjergarter med højtjernindhold. Anvendes stadig som farvepigment,men kan i store koncentrationer brugessom kilde til jernudvinding.OlivinEr et gulgrønt mineral fra dybgrunden, ogkan findes i forbindelse med olivinholdigevulkanske bjergarters nedbrydning. Olivinbruges som granat til sandblæsning, menbruges også i støbesand på grund af sit højesmeltepunkt.Olivin er meget udbredt i Grønland bl.a.i Maniitsoq kommune, hvor der findes enstørre foreskomst, som brydes kommercielt.54 55Grønlands stenklubGrønlands stenklub

SmykkestensmineralerAmazonit fra NunarsuitSmykkestensmineralerBlandt andre mineraler, som søges ersmykkestensmineralerne.Grønland er p.t. genstand for opmærksomhedomkring ædelstenenediamant fra bjergarten kimberlit, menogså rubin i forbindelse med chromitforekomsterneved Qeqertasuatsiaat.Derudover findes der en lang rækkemindre kostbare smykkesten i Grønland:Tugtupit, Grønlandit, Nuummit,Lazurit, Agat, Amazonit, og sodalitsamt mange andre velegnedesten og mineraler. Der henvises her tilden særlige udgivelse: Mineral-guide:Grønlandske smykkesten.Sodalit fra TunulliarfikSmykkesten indsamles flittigt til brugfor smykkefremstilling til salg til lokaleog turister. Stenene udvælges pågrund af farve, hårdhed og sjældenhed.Agat fra SiorapalukTuttupit fra NarsaqLazurit fra Maniitsoq56 57Grønlands stenklubGrønlands stenklub

SekundæremineralafsætningerTit er nogle af de første tegn på en malmmineralisering,at farven på fjeldets overfladeskifter, og at et afgrænset område kan virkelidt mere forvitret og nedbrudt. De fasteklippeblokke er faldet fra hinanden, der ergruber og huller, eller bjergarten fremstår ioverfladen som flager og grusede banker.Sådanne steder bør undersøges omhyggeligt.Tag både prøver af løsmaterialerne medden intense fremmede farve, og af et stykkesolidt bjergart, selvom det kan være sværtat finde frisk brudflade, som det ellers anbefales.Den mest udbredte farveændring er lysbrunlig med mørkere lodrette årer i mellem.Denne farveoverflade skyldes opløste jernforbindelserfra sulfider, hvor regnvandettransporterer de opløste forbindelser et kortstykke vej, og når vandet fordamper vil derblive efterladt jernilter (rust – se okker).Farveændringen kan også være grønlig ellerblålig – af og til i stærke markante farver.Disse farver tyder på samme proces menmed kobbermineraliseringer som udgangspunkt.Den grønne farve skyldes det sekundærtafsatte mineral malakit og det blå azurit– begge kobberkarbonater.I et sådan område tager man både et stykkemed det sekundære mineral, men prøverogså at lokalisere bjergarten med den primærekobbermalm, som også medtages –også selvom det er små korn i bjergarten.Malakit ses af og til på basiske mørke gangei Vestgrønland.Er forvitringsfarven og stenene belagt meden intens gullig farve, kan det være tegn påmolybdenit eller jernforbindelser. I sjældnetilfælde uran-forbindelser.Er farven derimod mørk til sort er der gernetale om manganoxider og dermed tilstedeværelsenaf manganforbindelser. Der kan isjældne tilfælde også være tale om sølvforbindelser,specielt hvis det er i en kalkholdigmoderbjergart. OBS. Visse kobbermalme kandog godt give en næsten sort belægning.Sjældne i Grønland er lysrøde eller lysviolettebelægninger som tegn på cobaltforbindelser.Skandinavien og Canada har mangeaf disse forekomster. Det lysrøde mineral ererythrin.Man skal være meget omhyggelig med sineundersøgelser, for en del laverestående plantersom lichener og laver kan have en forbavsendelighed med disse nævnte overfladetegnpå mineraliseringer i undergrundensbjergarter.Sekundær afsætning af erythrin.Sekundær afsætning af azurit.Sekundær afsætning af crysocolla.Sekundær afsætning af limonit.Sekundær afsætning af malakit.58 59Grønlands stenklubGrønlands stenklub

Guld på primært leje i kvartsholdig bjergart.Om prospekteringefter guldGuldprospektering har stået på i mange århundreder,ja – årtusinder, bekræftet af demange kunstgenstande med guld fra tidligeretiders kulturer. Drømmen om at finde lykkengennem guldgraveri er ikke ophørt selvi moderne tider.Nu er der fundet guld i Grønland – enddaflere steder, og den første guldmine er i gangved Nalunaq i Nanortalik Kommune.Når man søger guld, kan det principielt søgesto steder: Primært leje - altså søgning efterf.eks. de kvartsårer, hvori guld er afsatprimært, eller på sekundært leje - på de steder,hvor eroderede og sorterede bjergartsfragmenteraflejres indeholdende guldet. Daguld ikke kemisk kan opløses, som mangeandre stoffer, overlever det derfor den generellenedbrydning. (På engelsk: placer.)Man benævner disse sekundære lejer somalluviale faner eller elvsedimentære afsætninger.Primært lejeDa guld først og fremmest er koncentrereti sulfidrige kvartsårer (kvartsrige pegmatiter)eller som part i de højtemporære hydrotermalegange, er det bjergartsområder meddisse geologiske vidnesbyrd, der skal opsøges.Sekundært leje (placer-forekomster)Ved guldvaskning med guldpande skal detforegå ved grusbanker og aflejringsområderi nærheden af disse primære dannelsesområder,for guld er så tungt (massefylde 19), atdet ikke løber langt væk fra primærlejet vednormal vandløbsføring.Guld er dannet som små og bittesmå uregelmæssigekorn ca. 1mm – 0,01 mm, og kun isjældne tilfælde er de større (nuggets).Disse små korn vil, når de er eroderet fri afmoderbjergarten, blive bragt med vandløb,hvis strømhastigheden og –kraften er stornok.Når erosionsdelene er fintddelte til reneguldflager og korn, vil disse guldpartiklerhurtigt finde hvilested på bunden af elven etsted, hvor strømhastigheden bare aftager ensmule, eller hvor der er læ for den fremherskendestrømretning.Det kan være bag sving ved elvens grusedebanker, ved læsteder som er dannet af størrestrømribber, eller grusede læsteder bag storesten. Disse fysisk ændrende strømforholder gode eksempler på, hvor man skal søge. Ilagdelte sedimentære skrænter (gamle flodsenge),vil guldet ligge sammen med de størregrove bundhorisonter.For en ordens skyld skal det nævnes, at sådannesekundære guldforekomster ikke eralmindelige i Grønland.Dog er mange af de første indikationer påguldets tilstedeværelse konstateret netopved ”vaskning” af elvsedimenter.Guldvaskning med pande1• Fyld kun ½ spade- eller skovlfuld i panden vedopgravning et egnet sted, og fjern alle store stenover 1 cm størrelse.2• Fyld vand i panden og få opslemmet ler og muder i vandet – hæl det ud langsomt, mens du rørerrundt i gruset for at få de tunge partikler tilat søge mod bunden. Man kan banke på sidenaf panden, hvilket giver samme effekt som en rystesorterer.3• Fyld lidt vand i panden igen og hold den skrå, såvandoverfladen lige når laveste kant. Foretag nuroterende bevægelser, så lidt vand med lyserelette mineraler forsvinder ud over kanten af panden.Blive ved til du kun har tunge mineraler (tungtsand,mørkt sand) tilbage i bunden.4• Hæld vandet ud og spred det tilbageværendetungtsand ud og søg efter guldskinnende småflageri bunden.5• Gem dette tungtsand i plastpose med lynlås fraalle vaskningerne, skriv sted og prøvenr. på poseog kort, og undersøg det hjemme med lup ellerstereolup.6• Send eventuelt prøven til Ujarassiorit, hvis dumener der er noget interesssant. Har du fundetguld er det fundne guld dit – ifølge oplysninger fraRåstofdirektoratet – men ejerrettigheder til områdeter en konscessionssag.60 61Grønlands stenklubGrønlands stenklub

og bærer nye og anderledes mineraler endden friske vulkanske udgangsbjergart.Vulkanske gangeDe vulkanske gange er – som navnet antyder– bjergarter med vulkansk oprindelse,og hvor den smeltede bjergartsmasse erstørknet i en sprække – et ganglignende forløb– med den ældre bjergart på hver side afgangen.Vulkansk gang i grundfjeld. Afkølingsfrakturen er tydelig på tværsaf gangens forløbsretning.Om gange i grundfjeldetPå turene ud i fjeldene kan man ikke undgåaf og til at støde på sekvenser i bjergarterne,som karakteriseres som gange. Gange ogderes bjergarter og dermed mineralindhold,kan have stor interesse for den, som er udefor at prospektere.En gang er en bjergartssekvens, som er senereafsat end den bjergart der omgiver den.Oftest er gangens grænser skarpe, og manfår fornemmelsen af at en revne er blevet udfyldt,hvilket da også er tilfældet. I størrelsekan de være fra hundrede meter til få cm. Altefter hvilken type gang det drejer sig om. Destore er mørke vulkanske fødegange fra tidligerevulkansk aktivitet, hvor den overliggendeegentlige vulkan eller basaltområdeer borteroderet af tidens tand.Mindre gange kan være lyse pegmatitgange,herunder rene kvartsgange. Men ogsåde førstnævnte almindelige vulkanske fødegangekan blive små. Mange af disse vulkanskegange er undergået forvandlingp.g.a.deltagelse i en metamorfoseproces,hvorfor gangbjergarten har ændret karakterStore vulkanske gange (brown dykes) i Maniitsoq KommuneFlere generationer af vulkanske gange(metamorfoserede) i Kangerlussuaq.De optræder som store og små mørke båndmarkant afvigende i udseende i forhold tilde øvrige bjergarter i området. Båndene kanvære i sværme nærmest parallelle med mereeller mindre slynget forløb, og de kan opståog brede sig ud eller indsnævre sig og forsvinde.Nogle gangbjergarter er mere hårdere kompetenteend omgivelserne, og vil da stå fremsom en ryg eller et forbjerg ved kysten, mensUdtynding af vulkansk gang i lys gnejs, Sisimiut kommune.andre er bløde inkompetente og vil kunnespores som små og større dalsystemer ellerslugter ved kysten. Kompetencen er et udtrykfor bjergartens modstandsdygtighed overfornedslidning i forhold til omgivelserne.Normalt vil gange skære lagdelinger eller foliationsretningeri den omgivende bjergart.Disse betegnes dykes, mens en gang som følgerlagdelingen eller foliationen parallelt betegnessill. Flere generationer af gange kanskære hinanden, og den gennemskåredegang er da ældst.I de fleste tilfælde kan man iagttage finkornetbjergartsgrænse og grovkornet midte iden samme vulkanske gang. Dette skyldesvarieret afkølingshastighed. Gangen kanogså være mineralogisk zoneret, såfremt denflydende lava har ændret sammensætning iløbet af udbruddet.De vulkanske gangbjergarter er brune tilsorte med eller uden strøkorn af mineralkrystallerf.eks. plagioklas eller olivin. De kanogså indeholde fragmenter af bjergarter tagetmed fra dybet: xenoliter.De gamle vulkanske gange har, over storeområder i Grønland, deltaget i metamorfoseprocesserog har ændret udseende skævtfortrukket, revet fra hinanden i klumper(boudinage) og ændret mineralindhold oftesttil bjergarten amfibolit. Det er sjældent atvulkanske gange har betydeligt indhold afmalm.En særlig olivin- og pyroprig gangbjergartmed meget ru overflade kan være yngregange af bjergarten Kimberlit.62 63Grønlands stenklubGrønlands stenklub

På billedet ses en stor zoneret pegmatit forekomst. Først er der i granitten afsat finkornet aplit, herefter egentligt grovkornet pegmatit.Man kaNunarsuit, Qaqortoq kommune.PegmatitgangeI forbindelse med dannelsen af de intrusivebjergarter i dybet, hvor et smeltet magmahar fundet hvile i et underjordisk hulrum, vilden øverste lette del af smelten blandet medgassser søge væk og opad gennem sprækkerog revner forårsaget af intrusionens pres ogvarme. En del af denne restsmelte og gasservil afkøle når den kommer langt nok væk ogafsætte sig som lyse pegmatitgange. En pegmatiter selvsagt altid yngre end den omgivendebjergart.Pegmatiten kan være både grovkornet(egentlig pegmatit) og finkornet (aplit, medsamme mineralselskab. Mineralerne vokserfra sidestenen mod midten og er derfortit zonerede, med de mest sjældne mineraleri midten. Pegmatit forekomster i hulrum(mandelformede eller nærmest runde) kaldesdruser.Diskordant pegmatitgang i gnejs. Gangen er forkastet og med”slæb”. ”Apofyser” fra pegmatiten viser delvis rotation. Nederst th.ses en ultramafisk linse. (Tegnet efter foto.) Målestok 1:100.desuden allanit, beryl, fluorit, lepidolit, monazitog turmalin.Pegmatiternes mineralselskab er som hovedintrusionens,mens de sjældnere mineralerkun findes i restsmelten. En granitisk intrusiongiver således granitiske pegmatiter,mens en syenitisk intrusion giver syenitiskepegmatiter.Er pegmatitens mineraler helt anderledesend intrusionens kan forklaringen være, atder er en anden nærliggende intrusion medanden mineralsammensætning.Denne intrusion behøver ikke at være nåetoverfladen, og kan derfor ikke umiddelbarterkendes.Store pegmatiter er et af mineralsamlernesskatkamre. Undgå at ødelægge pæne krystaller,hvis det er svært at figøre dem. Brug istedet håndholdt bor og flækkekiler.Almindelilge mineraler i pegmatiter erkvarts, kalifeldspat, plagioklas, biotit, muskovitog amfibol. Sjældnere er der i midtenZoneret pegmatit i amfibolit. Først er der afsat lysrød kalifeldspat,derefter er de centrale dele udfyldt med kvarts. Ikertooq Sisimiutkommune.Ren kvartsgang i rød sandsten, Narsaq kommune.Billedhøjde 1 m.Foldede gnejser og hydrotermale årer rige på jernmalm,Maniitsoq kommune64 65Grønlands stenklubGrønlands stenklub

Hydrotermale gangeMineraliseringerne i de relativt små hydrotermalegange adskiller sig fra pegmatitgangeved, at de mange opløste stoffer fra magmaether er opløst i vand, som ganske vister meget varmt, men temperaturen er nogetkøligere end ved smeltede stenmasser generelt.Også her afsættes mineralerne i revnerog sprækker, hvor den yderligere afkølingvil finde sted i forskellig hastighed altefter sprækkernes størrelse og afstanden framagmaet. Nogle steder forgrener sprækkernesig på kryds og tværs kaldet stokværk. Andresteder har de et mere lige smalt gangagtigtforløb.Dannelserne i de hydrothermale gange erbeskrevet opdelt i tre afkølingsniveauermed hver deres karakteristiske mineraldannelser:Hypotermale (højtemperatur) gange afsætterved 500 – 300° C typisk mineralerne guld,magnetit, molybdenit, ilmenit sammen medkvarts glimmer og evt. granater. Der kanforekomme en del andre sjældnere mineraler.Mesotermale (mellemtemperatur) gange afsætterved 300 – 150° C en del sulfider sompyrit, chalcopyrit, galena, bornit, sphaleritsammen med kvarts, siderit og calcit.Epitermale (lavtemperatur) gange afsætterved 150 – 50° C markasit, stibnit og pyritsamt chalcedon, fluorit, feldspat (adular),baryt, calcit og rhodocrosit samt en del sjældneresulfider, halogenider og karbonater.I gange med lavere temperatur og tryk kandesuden udfældes en ny vandholdig mineralgruppe:Zeoliter, som ellers træffes somsekundære afsætninger i basalter.Erfaringsmæssigt kan bestemte sulfider følgesad i forekomsterne: guld-arsenmalm,bly-kobber-zinkmalm, jern-kobbermalm,bly-sølvmalm.Om dannelsen af malmmineralerDet kan være ret svært, at sætte dannelseshistoriepå mange af de malmindikationer prospektorenkan støde på i fjeldene.Man kan dog slå fast, at jordens faste og flydendeskorpe incl. havene indeholder enblanding af næsten alle de grundstoffer vikender. Men nogle grundstoffer og deres kemiskeforbindelser er meget mere udbredteend andre. Enkelte træder vi på i overmålhver eneste dag, andre ser vi blot et milligramaf, trods livslang søgen. Der er altsåvirkelig tale om en meget ulige fordeling.Der er først og fremmest tale om mineralgruppensilikater, hvor kvarts- og feldspatgruppenalene udgør alene ca. 71%.Malmmineralerne udgør under 1%, menman antager at dette tal er helt anderledesi jordklodens dybere lag, idet man her formentligvil se en tydelig majoritet af tungemineraler, bl.a. malme og helt specielt jernognikkelforbindelser. Dette ved man bl.a.fra de små forekomster af dybereliggendebjergarter, som af en eller anden grund ernået uændret op til overfladen.Oversigt over de almindeligste mineraler ibjergarterne på jorden:Feldspat-gruppen 59%Kvarts-gruppen 12%Amfiboler/pyroxener 15%Glimmer-gruppen 5%Karbonater 5%Tungere silikater, sulfider, oxider o.a. 4%Der er altså metalbærende stoffer spredtoveralt i meget lav koncentration, og det erderfor interessant at følge de geologiske processer,som via sin fysiske og kemiske processerfår opkoncentreret disse specielle stoffer.Denne opkoncentrering, som skal væreflere tusinde gange for at være interessant,vil så fra tid til anden give sig til kende gennemspecielle geologiske lokaliteter, som eret vidnesbyrd om disse processer. Der ermange årsager til hertil. Vi vil her blot se pånogle af de almindeligste typer af forekomsterog deres formodede dannelse:Magmatiske bundfældningsdannelser, pegmatiterog hydrotermale opløsninger.Krystaller af malmmineralerMagmatiske dannelser medbundfældning (segregation)MagnetitHæmatitVi kan forstå denne dannelsesform som enbundfældning af tungere stoffer i en flydendestenmasse d.v.s. magma.Det er almindelig kendt, at tungere stofferførst synker til bunds i et flydende miljø, ogdette er også tilfældet i den flydende magma.Stor mineraliseret enhed i grundfjeldsgnejs, Maniitsoq kommune. (Billedbredde ca. 40 m.)PyrrhotitSphaleritGalenaChalcopyritNår et underjordisk hulrum med diverse forgreninger,revner og sprækker fyldes med etmagma, vil størkningen i princippet forløbepå en sådan måde, at tungere stoffer synkertil bunds, lettere stoffer søger mod toppen,og de mineraler som har det højeste smel-66 67Grønlands stenklubGrønlands stenklub

tepunkt vil størkne først, og laveste smeltepunktstørkne sidst.Udover dette vil størkningen af visse stofferbetyde en ændring af den oprindelige fordelingaf stofferne i det tilbageværende flydendemiljø, så muligheden for nye mineralersdannelse kan finde sted. Enkelte malmstofferindgår dårligt kemisk i størkningen afhovedsmelten. Dette kan også føre til enkoncentrering af bestemte mineraldannelser,hvilket der er eksempler på.Vi kan således få dannet malmmineraleri både dybet (segregationsdannelser) og irestsmelter sammen med de lettere flygtigestoffer (pegmatiter). Endelig kan tilstedeværelsenaf vand i og omkring den varmemagmatiske enhed bevirke at både omgivelserneslavt koncentrerede malmmineralerog visse malmmineraler i smelten opløses ivandet og bæres bort til køligere omgivelseri jordskorpen.Vandet løber gennem revner og sprækker,hvor temperatur og trykfald efterhåndenfår de opløste stoffer til at udfælde sig båretfrem af det varme vand (hydrotermale forekomster).De tre blokdiagrammer illustrerer eksemplerpå de nævnte dannelser. Tit er dannelserneikke et enten eller, men en kombinationaf mange faktorer.Det skal nævnes at malmdannelser også kanske ved metamorfoseprocesser, hvor bl.a.ændringer i tryk- og varmepåvirkningerne idenne forbindelse kan få mobiliseret malmkoncentreringer.Der er også eksempler på afsætninger aff.eks. jern i havvandsområder, hvor der dogforegår diskussioner om oprindelse, da disseforekomster kan være betragtelige store.Teorier knytter sig både til vulkanske ”blacksmokers” samt tidligere tiders supervulkanskaktivitet og meteorregn.IntrusionDiagrammet viser eksempel på magmatisk dannelse medbundfældning (segregation)VARME / VANDIntrusionDiagrammet viser eksempel på hydrotermale dannelser.IntrusionDiagrammet viser eksempel på dannelsen af pegmatitforekomster.Små indikationer i overfl aden kan røbe større forekomster i dybet.Magmatiske bundfældninger (segregationsdannelser)giver sædvanligvis forekomsteraf større skala, og kan være meget forskelligi lødighed, som er den %-andel afmalmen som kan udnyttes i forhold til bjergartensom et hele. Bundfældningen kan findested både i hovedintrusionens bund, såvelsom i større sidearme.De kan ofte være rytmisk afsat, d.v.s. liggei zonerede striber i fjeldet, hvor hver zoneringudgør en slags cyklus, som gentages etantal gange.Tegn på rytmisk afsætning er, at bunden indeholderde tungeste mineraler, hvoreftermineralerne afsættes opad med faldendemassefylde.Rytmisk afl ejringPegmatitforekomster kan være både storeog små i meterstørrelse i bredden og optil flere hundrede meter i længden. De liggersom en slags bølget skive i grundfjeldetog har sædvanligvis skarp kontakt til omgivelserne.Udover hovedsageligt lyse silikatmineralerer der af og til sulfider, oxider ogsjældnere mineraler i begrænset mængde,men mange smykkestensmineraler er danneti pegmatiter.Hydrotermal gang.Hydrotermale forekomster er mest i form afmindre gange uden særlig andel af lyse silikatmineraler,men optræder som rustne zoneri cm - m størrelse og ikke så lange, mender kan være mange enten parallelle gangeeller det kan være afsat i et netværk af trykogvarmedannede sprækker (stokværk) i moderbjergarten.Stokværk.68 69Grønlands stenklubGrønlands stenklub

Navarana FjordZink, BarytCitronen FjordZink, BarytKort over Grønlands råstoffer, med angivelse af minedrift og prøvebrydning (skjerp). Tilladelse: GEUS’ s bog: Det hvide guld og det ægte guld.Accessorisk mineral: Mineral der findes i så småmængder i bjergarten, at det ikke er kvantitativtvigtigt for sammensætningen af bjergarten.Aggregat: En samling af krystaller og korn af et ellerflere mineraler.Alkaline bjergarter: Bjergarter dannet i dybetmed relativt højt indhold af alkaline stoffer (natriumog kalium) og tilsvarende lavt indhold af silicium,som medfører dannelse af feldspatoide mineralerog særlig natriumrig amfibol og pyroxen.Disse bjergarter: Alkaligranit, lujavrit, foyait og sodalit-syenitenNaujait er relativt sjældne bjergarter påverdensplan.Alluvial: Forekomst af tungere mineralkorn opkoncentreretved transport og aflejring i vand.Amfibolit: Metamorf bjergart, som optræder sombånd og gange i lysere gnejser. Kan indeholde granatog feldspatkorn men også være næsten ren amfibol(hornblendit).Basiske bjergarter: Denne betegnelse brugesgenerelt om bjergarter, der indeholder lidt elleringen kiselsyre, hvilket medfører at kvarts ikke forefindesfrit, og at feldspat til dels kan være erstattet afsåkaldte feldspatoide mineraler, f. eks.: Syenit, basalt,trakyt, kvartsfri pegmatit m.v.Bjergartsgrænse: Betegnelsen bruges om områderi fjeldet, hvor der sker et skift mellem to forskelligebjergarter, f. eks. grænsen mellem gnejs og basalt ellergnejs og granit.Carbonatit (karbonatit): Intrusiv bjergart kendetegnetved kalkindhold, på op til 20%. Den erbrunlig eller mørk og kan indeholde værdifulde industrimineraler.Dendritisk: Dette begreb knytter sig til de ”vækstagtige”og forgrenede tegninger, der er i vissebjergarter. (Dendritisk kalksten, dendritisk calcedon,dendritisk felsit o.s.v.). De små tegninger, som lignerOrdforklaringmos eller små biologiske vækster er dog rent mineralogiske.Det er mineralafsætninger af mangan- og/ellerjernholdigt vand i mikroporer i bjergarten, hvor vandeter fordampet, og har efterladt metalopløsningerne.Dissemineret: Jævnt svagt fordelte mineralafsætningeri hele bjergartspartier, og tit over store områder.Man taler her først og fremmest om sulfider og oxideraf metalgrundstoffer.Druser: Senere afsatte mineral- og krystalfyldte hulrumi intrusive bjergarter. Dannes som pegmatiskegange, men afsættes i mere runde eller ellipsoidehulrum.Dyke (gang): Vulkansk gang med skarp grænse tilbjergarten den er intruderet i.Egenfarve: Herved forstås et minerals umiddelbarefarve på frisk brudflade. En del mineraler kan optrædei flere farvevariationer.Ekstrusiv: Vulkansk bjergart. Finkornet magmabjergartstørknet på jordoverfladen – modsat intrusiv, størkneti dybet.Fastlandssokkel: Den kystnære del ved havet,hvor vandløbssedimenter aflejres, og dermeddanner relativt grundt vand ud mod dybhavet.Typisk 0 – 200 m. dybde.Fast fjeld: Herved forstås at en prøvetagning er tagetfra dannelsesstedet = hugget fri af den faste klippe,som udgør en del af det lokale fjeldområde, modsatløsblok.Feldspatoider: Mineraler der i et kiselsyrefattigt miljødannes i stedet for feldspat. F. eks: Sodalit, nephelin,analcim, leucit m.v. Også tugtupit og ussingit hører tildenne gruppe.Forekomst: Tilstedeværelsen af en mineralisering,som der er konstateret, kan benævnes forekomst =er til stede, findes. Eks.: malmforekomst, diamantforekomsto.s.v.70 71Grønlands stenklubGrønlands stenklub

OrdforklaringFluorescens: Nogle mineraler har evnen til at tilbagesendelysenergi i det synlige spektrum i form af endominerende farve, når det udsættes for belysning fraen UV-kilde (Ultraviolet lys, ”sort lys”). F. eks. kan fluoritlyse blåt – blåviolet, sodalit lyse gult og tuttupit lyselakserødt uanset mineralets egenfarve, som kan væreen helt anden. Kun få mineraler har evnen til fluorescens.Frakturer: Herved forstås enhver lille revne eller svagtsammenhængende krystalovergang i en bjergart elleret mineralstykke, som kan have betydning for bådesammenhængskraften under forarbejdningen og somskade for stenens færdige overflade idet selv mikrorevnerses, når en sten er poleret. Tilstedeværelsen affrakturer sænker værdien på en sten betragteligt.Foliation: Begrebet knytter sig til den geologiske proces,som ved tryk og temperaturstigning (metamorfose)får bjergarters mineralkorn til at ”parallellisere” kornene,hvorved bjergarten får et stribet, måske bølgetudseende, f. eks. gnejs. Foliation er altså det stribedeudseende, som intet har med sedimentær lagdelingeller varv at gøre.Gange: Denne betegnelse dækker over geologiskeenheder i landskabet, som tydeligvis er senerestørre revne- eller sprækkeudfyldninger i det omgivendefjeld. Man taler om vulkanske gange (mørkebjergarter), pegmatitgange, kvartsgange o.s.v. (lysebjergarter). Mindre udfyldninger kaldes ”årer”.Glans: Ved et minerals glans prøver man at grupperemineralers fysiske overflades karakteristik. Man talerom glasglans, fedtet glans, porcelænsglans, ingenglans, metalglans o.s.v.Gnejs: Mellem- til højmetamorf grundfjeldsbjergart.Gerne stribet med mineralkoncentrationer p.g.a. foliationd.v.s. parallellisering af mineralerne. Sammemineralselskab som granit.Granit: Krystallinsk bjergart af størknet magma i dybetindeholdende hovedmineralerne kvarts, feldspat,amfibol og glimmer.Hydrotermal gang: Gang eller åre, som er dannetved krystallisation fra mineralrige væsker, der erpresset ud af en restsmelte.Igaliku-sandsten: Særlig karakteristisk rød sandstenmed runde blege reduktionspletter. Opkaldtefter forekomsten ved Igaliku i Sydgrønland.Intrusion: Krystallinsk bjergartsforekomst som følgeaf størknet magma over et større område. Oprindeligtstørknet i dybet i et kæmpehulrum, men fremkommettil overfladen p.g.a. den stadige nedslidende kraft overmange millioner af år. De mest almindelige er granitiskeog syenitiske intrusioner . En særlig sjælden er dealkaline intrusioner i Sydgrønland.Indikator: Særlige mineraler eller bjergarter, dererfaringsmæssigt knyttes til bestemte forekomster,geologiske miljøer, m.v. Eks.: mineralerne pyrop ogchrom-diopsid er indikator-mineraler for diamantførendebjergarter.Joints: Sprækkesystemer, der ikke har medført flytningaf bjergartsenhederne, undtagen en åbningpå stedet.Kimberlit: Vulkansk bjergart som dannes i gangeeller pipes (rør) og hvor magmaet kommer fra stordybde og i eksplosiv stor hast til overfladen. Derveder mineraldannelsen fra dybet bestået uden ændring.Den er kendetegnet ved overvejende indhold af mørkefølgemineraler f.eks. ilmenit, chromdiopsid og pyrop.Bjergarten er interessant, da den er moderbjergart fordiamanter.Klastisk: Sedimentære bjergarter bestående af småstykkeraf andre bjergarter.Krystallinsk bjergart: Bjergart med mineralkornstørrelse,hvor hvert enkelt korn er synligt for det blotte øje(mm – cm kornstørrelse).Koncessionsrettigheder: Særlige regler udfærdigetaf Råstofdirektoratet, og som sikrer indehaveren rettighederi form af eneret på undersøgelser og udnyttelseaf lokaliserede råstoffer. I praksis kan dette medføre, atsærlige områder ikke må udses som mål for indsamlingaf mineraler af menigmand. Der udgives hvert åroffentlig oversigt over koncessionstildelinger.Krystalsystem: Alle mineraler tilhører et af syv vedtagnekrystalsystemer, som er defineret efter bestemteregler for krystalopbygning, med spejlingsakser og–planer. Krystalsystemerne er atter underopdelt i gruppermed bestemte geometriske figurer (krystalfigurer).Leje; Ordet anvendes ved konstatering af oprindelse:Primært leje (dannelsessted), sekundært leje(akkumuleret efter transport af vand vind, is).Løsblok, Løs blok: Større sten i meterstørrelse, somtydeligvis er transporteret fra sit dannelsessted, og liggerløst. Blokmark = område med mange større løsesten.Mafisk bjergart: Magma bjergarter hovedsageligtbestående af mørke mineraler f. eks. pyroxen,amfibol og glimmer.Magmatisk bjergart: Bjergarter der er dannet ud frasmeltet magma i jordskorpens dyb. Alt efter størkningssted(dyb – overflade) og den kemiske sammensætning,fås en lang række karakteristiske finkornede ellergrovkornede bjergarter. F. eks.: granit, syenit, basalt,gabbro, rhyolit m.v.Malm: Herved forstås mineralafsætninger og forekomster,som indeholder tilstrækkeligt meget metal ellergrundstof, og som man af økonomisk/tekniske grundekan være interesseret i at udvinde. Malme udgør såledesen væsentlig del af meneskenes ikke-levenderåstoffer og ressourcer. F.eks. jernmalm, kobbermalm,zinkmalm o.s.v.OrdforklaringMassefylde: Alle naturens grundstoffer har tilhørendefast massefylde (vægtfylde) tal, så vægten relativt kansammenlignes, og beskrives som lette eller tunge stoffer.Da mineralerne er opbygget af bestemte kemiskeforbindelser af grundstofferne, vil mineralerne ogsåhave et specifikt massefyldetal (vægt pr. rumfangsenhed.Vand har massefyldetallet 1 - d.v.s. at 1 cm 3 vejer1 gram. På samme måde vejes 1 cm 3 kvarts og harmassefyldetalet 2,65 – da det vejer 2,65 gram.Meta-: Forstavelse som angiver at bjergarten har væretudsat for metamorfose f.eks. meta-dolerit, metagabbroo.s.v.Metamikt: Mineraler som delvis eller helt nedbrydestil næsten pulveragtig substans eller kraftig spaltningp.g.a. radioaktivitet i mineralet siges at være metamikt.Metamorf bjergart: Bjergarter der er omdannet vedtryk- og temperaturpåvirkninger af oprindelige sedimentæreeller magmatiske bjergarter. Kendetegnespå skifrighed eller foliation. F.eks.: amfibolit, gnejs,grønskifer, granulit m.v.Mineralklasse: Alle mineraler er opdelt i mineralklasserefter kemisk indhold. Disse klasser (familier) er såigen opdelt i undergrupper. Mineralklasser er f.eks.carbonater, oxider, silikater, sulfider o.s.v. Undergrupperkan f.eks. hedde: nesosilikater, inosilikater, phyllosilikatero.s.v.Mohs hårdhedsskala: Til brug for sammenligning afmineralernes relative ridsehårdhed, er der opstillet enstandardskala (1 – 10) med eksempel på hvert tal.Herved kan man bedømme ridsehårdheden på allemineraler sat i forhold til disse eksempler. Talk = 1,gips = 2, calcit = 3, fluorit = 4, apatit = 5, feldspat = 6,kvarts = 7, topas = 8, korund = 9, diamant = 10.Bemærk at skalaen ikke er ækvidistant, d.v.s. at derer ulige spring i hårdheden mellem de enkelte tal, såskalaen kan kun bruges til en relativ bedømmelse ogikke en absolut bedømmelse.Opakt: Et mineral som ingen gennemskinnelighedhar overhovedet, siges at være opakt. Man kansåledes kun se farven på overfladen. Typisk f.eks. defleste malmmineraler.Oxidering: Betegnelse for kemisk nedbrydning ”rustdannelse”eller ”ir-dannelse” i stenene. Kan også være72 73Grønlands stenklubGrønlands stenklub

OrdforklaringOrdforklaringandre former for kemisk ændring, som følge af tilstedeværelsenaf ilt (oxygen).Pegmatit: Senere afsat krystallinsk (meget grovkrystallinsk)gangudfyldning. Ses oftest som lysebånd p.g.a. af høj andel af kvarts og kalifeldspat. Kanvære mineralogisk zonerede, og kan indeholde spredteforekomster af smykkestensmineraler.Porfyrisk: Bjergart med større krystaller størknet i enfinkornet grundmasse.Primært leje: Bjergarter eller mineraler som findes pådannelsesstedet – modsat sekundært leje.Prospektering: Anvendes om enhver form for eftersøgningaf værdifulde mineraler og bjergarter i naturen.Det kan være både økonomisk såvel som samlermæssigtinteressante forekomster.Rhyolit: Vulkansk bjergart indeholdende sammemineralselskab som granit, men som på grund afdannelsesstedet i overfladen – og dermed hurtig afkøling– er finkornet evt. med porfyrisk sammensætning.Sedimentær bjergart: Bjergarter dannet ud frakompaktion (sammentrykning) af løse aflejringer,mest i vandigt miljø. Kornstørrelse samt udfældningaf opløste salte og biologiske rester m.v. afgør hvilkensedimentær bjergart der opstår. F.eks.: sandsten, lerskifer,kalksten, konglomerat m.v.Sekundære krystalvækster: Senere udfyldninger isprækker og hulrum fra varme gasopløsninger ellervandige opløsninger under lav temperatur. Eks.: limonit,malakit, zeolit m.v.Semitransparent eller translucent: Mellemting mellemtransparent og helt uklar eller tæt (opakt). Man kanaltså se lidt ind i et materiale (det har dybde) som ersemitransparent, men man kan ikke se igennem det.Sill: En vulkansk eller pegmatisk gang, som går paralleltmed lagserierne eller foliationsretningen – modsatalmindelig gang (dyke), der skærer disse.Opleves oftets som en vandret orienteret gang.Spaltelighed: De fleste mineraler har bestemte retninger(planer), hvorefter mineralet letttere spaltesend i andre retninger. Spaltefladers vinkler er en vigtigfaktor når mineralets navn skal bestemmes. Årsagentil spalteligheden skyldes retninger med svagest molekylærbinding.Stregfarve: En del mineraler, især sulfider og oxiderer kendetegnet ved en bestemt pulverfarve, somfrembringes ved at ridse mineralet over en uglaceretporcelænsplade. Denne prøve kan hjælpe ved identificeringaf mineralet. Mange mineraler, især silikaterhar næsten alle en hvid stregfarve, og kan derfor kunidentificeres ad anden vej.Struktur: Generel betegnelse for store fjeldområderssærlige skulpturelle karakteristik som følge af fjeldetsindre mineralogiske opbygning. F.eks. stribet, båndet,foldet, lagdelt, homogen, men også om tilstande som:nedslidt, opløst, sprækket, skifret.Suprakrustal bjergart: En underart af de metamorfebjergarter, hvor det kan påvises, at udgangsmaterialetvar overfladedannede sedimenter og vulkanske bjergarter,som er blevet trukket ned i dybet. F.eks.: glimmerskifer,marmorbånd, meta-diorit m.v.Sure bjergarter: Denne betegnelse bruges genereltom bjergarter, der indeholder så meget kiselsyre, atder er udfældet ren kvarts som en del af bjergarten.Generelt er sure bjergarter lyse i hvide, gule og rødligenuancer. Eks.: granit, rhyolit, kvartsholdig pegmatitm.v.Spreustein: Gammel betegnelse for en alkalin bjergart,hvor hovedmineralerne er sodalit, natrolit omdannetfra f.eks. sodalit, nephelin, feldspat og natriumrigamfibol og pyroxen. Satellitsten er handelsnavnet pået mangefarvet medlem af typen ”Spreustein”, dersom hovedfarve må karakteriseres som orange-lysbrun.Syenit: Betegnelsen dækker over en grov- til mellemkornetbjergart, der har underskud af kiselsyre, ogderfor ikke indeholder kvarts, men ellers kan mindeom granit. Hvis den dannes som vulkansk overfladebjergartbetegnes den trakyt, og er mere finkornet.En særlig gruppe syeniter har så lidt kiselsyre, at derdelvis dannes feldspatoide mineraler i bjergarten.F.eks. den kendte sodalitbærende syenit: Naujait fraSydgrønland.Tenacitet: Ordet dækker over en bjergarts sejghedd.v.s. evne til at optage slag og fysisk påvirkninguden at gå i stykker eller slå revner. Høj eller stor tenaciteter altså stor sejghed modsat sprødhed, hvorbjergarten ulige let går i stykker ved slag. Tenacitethar intet med ridsehårdhed at gøre, men er vigtig vedslibning af bjergarter som smykkesten. F.eks. jade harmeget høj tenacitet, og kan derfor anvendes til delikatudskårne smykkefigurer.Transparens: Et mineral er transparent, når det ergennemsigtigt med eller uden farve, d.v.s. at man kankigge igennem det, som klart eller farvet glas.Ultrabasiske bjergarter: Bjergarter som har mindreend 45% kisel (siliciumdioxyd), hvorfor derikke er fri kvarts.Ultramafiske bjergarter: Bjergarter som er rige påmafiske mineraler d.v.s. dunit, peridotit m.v.Ur: Skrå fane af løse materialer frasprængt stejle klippesiderved nedbrydende processer. (Talus). Uren ergerne med friske skarpkantede stenfragmenter, ogde største enheder i bunden og de mindste i toppen.Bevoksede urer siges at være døde, de førstnævntesiges at være aktive.Zoneret: Udtrykket bruges om et mineral som erkoncentrisk opbygget fra midten mod krystalfladerne,og ses som zoner af farver. Bruges også omgange som er zoneret fra midten mod siderne.Ædelsten: Betegnelse for særligt kostbare ogsjældne hårde mineraler der kan slibes til smykkesten:diamant, rubin, safir, smaragd, topas, opal.Øvrige betegnes: Smykkesten.Årer: (se gange).74 75Grønlands stenklubGrønlands stenklub

Identifikation af de mest almindelige metalskinnende mineraler (Malme):Metalfarve{Magnetisk ....................................................MagnetitHårdhed = 6 svagt magnetisk ................Ilmenit{Sort Stregfarve sort Hårdhed = 1 – 2 .........................................GrafitStregfarve rød ......................................................................HæmatitStregfarve gul ......................................................................Limonit{Metallisk, kornet eller massiv stregfarve gråsort ..............PyrrhotittRødbrun Metallisk, dendritisk, stregfarve kobberrød ......................KobberBrun{{Jordagtig ......................................................................HæmatitGlasagtig udpræget spaltelighed stregfarve gulbrun .......SphaleritMetallisk stregfarve gråsort ..................................................PyritMetallisk stregfarve grønsort ...............................................ChalcopyritGul Jordagtig stregfarve gul ........................................................LimonitGlasagtig svag metallisk udpræget spaltelighed ..............SphaleritSølv-SkinnendeIdentifikation af malmmineralerStregfarve sort hårdhed 6 ....................................................ArsenopyritStregfarve blygrå hårdhed = 2 – 3 ......................................GalenaStregfarve grønsort hårdhed 1 – 2 ......................................MolybdenitStregfarve gråsort hårdhed 1 ................................................GrafitSkemaet er ment som en starthjælp ved identifikationaf fund med tydelig metalskinnendeoverflade. Det anvendes fra venstre modhøjre. Hvilken farve har mineralet på en friskbrudflade ? Derefter undersøges stregfarveved at ridse på en uglaceret porcelænspladeeller på undersiden af en kop eller en porcelænssikring.Endelig bestemmes hårdhedenved at ridse i mineralets overflade med et lillesøm eller lign. (Se i øvrigt afsnittet om mineralersfysiske egenskaber side 21 – 25).Forslag til yderligereog uddybende litteratur:• Grønlands Hjemmestyre, Råstofdirektoratet:Ansøgningsprocedurer og standardvilkår for efterforsknings- og for undesøgelsestilladelserfor mineraler i Grønland.Nov. 1998, 48 s. A5.• Grønlands Hjemmestyre, Råstofdirektoratet:Regler for feltarbejde og rapporteringvedr. mineralske råstoffer (excl.Kulbrinter) i Grønland. Nov. 2000, 76 s.Incl. bilag A5.• Jack Black: Gold Prospectors Handbook.1980 c: Roberth F. Ames.1987.Gem Guides Book Company ,California. 176 s.ISBN: 935182-32-2• Karsten Secher: (Mineralske Råstoffer)& Bo Elberling: (Miljø i Grønland)Geoviden (Geologi og geografi nr. 1/2005.Hft. 20 s. Geocenter København.• E.L. Faulkner: Introduction to prospecting.Ministry of Energy, mines and PetroleumResources. Paper 1986-4, 1992, 128 s.British ColumbiaISBN: 0-7718-8542-3• Henning Sørensen: Råstoffer.Geografforlaget 1989, 136 s.ISBN: 87-7702-034-0• Ole Johnsen: Mineralernes VerdenGads Forlag, 2000, 440 s.ISBN: 87- 12- 03646-3• Erik Schou Jensen: Sten i farverPolitikens Forlag 2005, 224 s.ISBN: 87-567-6512-6• Grønlands Hjemmestyre, Råstofdirektoratet:Årsrapporter om aktivitet og nyheder.(Kan rekvereres ved direktoratet).• Bjarne Ljungdahl: Mineral Guide,Ivittuut kryolitbrud,Grønlands Stenklub 2004, 48 s.ISBN: 87-990597-0-3• Bjarne Ljungdahl: Mineral Guide,Grønlandske smykkestenGrønlands Stenklub 2005, 84 s.ISBN: 87-990597-1-1• Karsten Secher: Det hvide guld ogdet ægte guld.GEUS 2005, 64 s.ISBN: 87-7871-125-8• Karsten Secher: Nalunaq - guldminedrifti Grønland.Geografisk Orientering 2005/4(Side 162-169.)• Niels Henriksen: Grønlands geologiskeudviklingLandets geologiske udvikling fra urtid til nutid.275 s. 2005.ISBN: 87-7871-163-076 77Grønlands stenklubGrønlands stenklub

MineralguidePROSPEKTERING FOR AMATØRERIndhold:• Gennemgang af 30 malmmineraler• Billedmateriale i farver• Fakta-boxe• Malmmineral identifikation• Bjergarts identifikation• Prospekteringsplan• Indsamlingsråd• Prospekteringsværktøj og hjælpemidler• Forklaring af faglige udtrykForfatterenBjarne Ljungdahl, f. 1945, geologi-studier ved Århus Universitet, 1972-77Deltaget i 6 geologiske sommerekspeditioner i 1973 – 81med bl.a. GGUsamt mindre prospekteringsopgaver for flere grønlandske kommuner.Underviser og inspektør for Mine- og entreprenørarbejderudd.i Grønland1990-2001Formand for Grønlands Stenklub siden 2000, og initiativtagertil oprettelsen af Ivittuut Mine- og mineralmuseum i 2003Redaktør af tidsskriftet UJARAKInstruktør på Prospektorkurserne i Grønland siden 1995.ISBN: 87-990597-3-8