357-02-008 JBF „rssk 2002 - Foreningen Jysk Børneforsorg

Årsskrift 2002Jysk børneforsorg/Fredehjem

2Foreningens »klaphatte« til landskamp i Parken. Mona Engelbrecht(længst til venstre) fik sin billet i jubilæumsgave. De øvrigepå billedet er Kim Blach Pedersen – Randers Bo- og Erhvervstræning,Annelise Søndengaard – medlem af hovedbestyrelsen ogFlemming Lehm – Birkebakken.Forside:Birkebakken 50 år,Birthe Kjær medBo Mikkelsen ogBo Sørensen somgroupier.Bagside:Maleri af NataschaKaty Friis Perssonfra afd. Kvisten påHolmstrupgård.ÅRSSKRIFT 2002:Foreningen Jysk børneforsorg/FredehjemEllengården, Bethesdavej 81, 8200 Århus NTlf. 86 16 76 99 · Fax 86 16 76 55REDAKTION:Annelise Søndengaard (ansv.)Charlotte RuneFOTOS:Mogens Gregersen og Erik Lund Nielsen.Diverse arkivfotos.Malerier af elever på HolmstrupgårdPRODUKTION:Århus Amts Trykkeri · 357-02-008DS/EN ISO 14001 miljøcertificeret og EMAS-registreretIndhold:Årsskrift, Årsskifte, Nyår ................... 3v/Annelise SøndengaardFællesskabet som bærer af værdier... 4v/Jette HansenFrivillig omsorg ................................... 6v/Anders la CourHolmstrupgård – et Fredehjem.......... 8v/Charlotte RuneMit helvede ..........................................10Tiden går – Birkebakken blev 50 år...... 11v/Annelise SøndengaardJeg holder af hverdagen .......................12v/Grethe JessenPræsentation af ny leder ......................14Udvikling – osse mens du sover .........15v/Hans DahlFilm skal ses i biografen.....................16v/Annelise SøndengaardNyt landsdækkende tilbud .................18v/Karsten Torst PedersenDet løvfald som vi komså alt for nær .......................................20v/Lars BundgaardFaktuelle oplysninger .........................22Organisationsoversigtog institutionsfortegnelseJysk børneforsorg/FredehjemJysk børneforsorg/Fredehjem er ensammenslutning af Jysk børneforsorg,der under navnet “kvindehjælpen”startedes i Århus af EllenSchepelern i 1906, og “Fredehjem”,der startedes af pastor Jørgen Chr.Berthelsen i Harboøre på omkringsamme tid.Jysk børneforsorg/Fredehjem harsom formål som en del af folkekirkensdiakoni at udøve pædagogiskog støttende arbejde for svagtstilledebørn, unge og familier.Formålet søges realiseret gennemdriften af en række tilknyttede institutioner,der samarbejder med offentligemyndigheder, og gennemoprettelse og drift af socialpædagogiskealternativer.Hovedkontor:Ellengården, Bethesdavej 81,8200 Århus N.Tlf. 86 16 76 99, fax 86 16 76 55E-mail: mail@jyskborneforsorg.dkHjemmeside:www.jyskborneforsorg.dk

Årsskrift, Årsskifte, NyårFornyelse, nye muligheder, nye dage.Vi ser frem, vi ser tilbage, vi går ud afdet gamle år for at gå ind i det nye år.Vi går ud for at gå ind.Årsskrift bliver i pjecens form tilbageblikketover året, der gik.Hvad skete der? Hvad nåede vi?Det, vi skriver om, er måske nok mestdet, der gik godt. Og nedenunder voresuccesfortællinger ligger så alt det, somgik i stykker, alt det som ikke blev tilvirkelighed, alt det vi måtte lukke af.Det er imidlertid et livstegn af de heltstore, at vi i årsskriftet helst huskerstjernestunderne. I kan se det i billederne.Højt humør, ny og frisk lederkontrafej,dejlige Birkebakke-stunder,flotte dage i Rødding med mange vaksemedarbejdere med opladte sind og sjoveog spændende foredrag – og god mad!Formanden priser vore fællesskaber.Anders la Cour giver os stof til eftertanke,hvad angår vort arbejde med det frivillige– det, vi i gamle dage kaldte detfolkelige.Vi hører fra dem, vi er til for, hvordaner livet for dem, der er ladet i vore hænder.Og vi ser ind i fremtiden med Karstenog det nye center for rygmarvsbrok.Og hvad laver de dog på Holmstrupgård?Også her ser vi frem.Og her og der og alle vegne er LarsBundgaard manden, som skal kunne sebåde frem og tilbage og også helst lidttil siden til dem, der står på sidelinjen.Der er det ikke så rart at stå, så de harbrug for at blive set.Alt dette kan man læse om i denne sødejuletid, hvor vi alle mindes om, at deter julen, der gør lyksaligt nytår.At Gud blev menneske og kom til os forat hellige menneskelivet, fordi vi ikkeselv formår det.Annelise SøndengaardMona Engelbrechthenter julen tilBirkebakken.3

SocialrådgiverJette Hansen,formand for Jyskbørneforsorg/FredehjemFællesskabet som bærer af værdierForeningens formand Jette Hansen fortæller om året, der er gåetSå er vi igen nået tilslutningen af et år ogden tid, hvor mørkettrænger sig mere ogmere på, og hvor delyse timer kommer iundertal og indskrænkesbåde morgen ogaften. Billederne i naturenændrer sig, denmørke, nypløjede jordvender vrangen opad,og vi skal indstille ospå, at sådan vil det være for en tid. Solensstråler får alligevel ind imellemmagt over os og naturen. Når dens strålerrammer den mørke jord, forvandlesdet mørke over i blålige nuancer, ligesomdet løv, der endnu er tilbage påtræer og buske, får et særligt spil i demange gyldne nuancer.Det personlige mødeNetop her i denne efterårsstemning harvi i Jysk børneforsorg/Fredehjem afvikletnogle væsentlige møder i foreningen,nemlig et medarbejderstævne og et mødemellem forstandere og hovedbestyrelse.Hvis der skal være vækst og liv ivores gamle forening, skal vi sørge for,at der er kontakt og dialog mellem hovedbestyrelseog ansatte.Den for vort lands historiske traditionom at mødes i samtalen og udveksleerfaringer er truet i tiden. Vi er mere ellermindre underlagt et teknologiskbombardement, der truer vores kulturog personlige og sociale netværker. Vikommunikerer elektronisk, sender e-mails og SMS’er til hinanden, og nærværetmed andre i forskellige fællesskabermindskes.Netop på baggrund heraf var det dejligt,at medarbejderstævnet på RøddingHøjskole i slutningen af oktober månedi antal deltagere slog tidligere rekord.Kendskabet til Jysk børneforsorg/Fredehjemskal for medarbejdere ikke kunerhverves via en hjemmeside. De skalopleve, at Jysk børneforsorg/Fredehjemer en forening af ”kød og blod”, og for osi hovedbestyrelsen var det dejligt at opleveet medarbejderstævne med så goden stemning. Betydningsfuldt er det også,at medarbejderrepræsentanterne ihovedbestyrelsen er så aktive i forholdtil at binde foreningens ender sammenog på den måde så uhyre hjælpsomme iforhold til, at foreningen får sat fingeraftrykud i medarbejderkredse.En værdibåren foreningForstandergruppen har i dette år væretsamlet over 2 moduler og arbejdet meddet at være leder i en værdibåren forening.Her i efteråret har vi haft et fællesmøde,hvor forstandergruppen haroverbragt essensen af det, de har arbejdetmed, til hovedbestyrelsen. I fællesskabhar vi videreudviklet blandt andetpå en kobling af de kristne værdier tildet at udføre socialt arbejde i praksis. Idrøftelsen af et værdisæt for Jysk børneforsorg/Fredehjemblev fællesskabsfølelsenvældig stærk. Vi har en forstandergruppe,der er godt samarbejdet, ogen forstandergruppe, der vil Jysk børneforsorg/Fredehjemog er optaget af dekristne grundværdier sat i relation tildet arbejde, vi udfører. Vi forlod alle fællesmødet,tror jeg, med en stærk overbevisningom, at der er et fællesskab, og atdet er bærende og udviklende for Jyskbørneforsorg/Fredehjems værdisæt.I erkendelse af det betydningsfulde imødet har vi planlagt et arrangementmellem lokalbestyrelsesmedlemmer oghovedbestyrelse i foråret 2003, så ogsådenne store gruppe, der med deres frivilligeindsats til fordel for foreningen,blandt andet får mulighed for gensidigudveksling af synspunkter med hovedbestyrelsen.Vi skal som forening væreopmærksomme på baglandet og skabede bedste betingelser for, at alle strengespiller sammen, så musikken bliverharmonisk.Nybyggeri og udvidelser2002 blev året, hvor Ellenbo endelig bleven realitet. Byggeriet ligger i enden afhaven til Ellengården med 6 boliger i be-4

skyttet miljø til vanskeligt stillede forældre– et byggeri vi planlagde midt i 90’erne,fordi vi så behov for denne boform,hvor der kan gives støtte over en længereperiode. Processen for realisering af projektetviste sig at blive lang og trang.Holmstrupgård er udvidet og bleveten vældig stor institution med bygningenaf en ny boafdeling for unge med psykiatriskeproblemstillinger. Samtidig er deropført en selvstændig skolebygning. Detat have fået skolen adskilt bygningsmæssigter måske også med til at give enanden fornemmelse af at gå i skole. Densmukke, gamle hovedbygning er blevetomforandret indendøre. En stor samletbyggesag har det været. Forhåbentlig vilrammerne nu blive til gavn for de unge,der i en periode af deres liv har brug forden støtte, Holmstrupgård kan give.Et andet stort byggeri er foregået påSolbakken – det er den del af Solbakken,som Amtet bruger, der er ombygget.Hermed er byggesagen ikke afsluttet.Der er megen udvikling på stedetbåde i forhold til døgnafdelingen, menogså i forhold til det såkaldte ”Frie Solbakken”med udbygning af støttecenterfor specielle handicapgrupper.Nye muligheder og nye ansigterGrundet en bevilling fra EU’s Socialfonder det nu muligt for os at etablereet tæt samarbejde til virksomhedenColoplast i Thisted. Coloplast påtagersig oplæring af unge fra bo- og uddannelsesprojektetElmelund med henblikpå efterfølgende at etablere flexjobs tilde unge. Det er et samarbejde, vi glæderos til og har store forventninger til, menvigtigst af alt en fin erhvervsmulighedfor Elmelunds unge.2002 har været et år uden udskiftningpå forstandersiden og et år, hvorder har været megen kontinuitet, oghvor energien er brugt på videreudviklingaf alt det, der i forvejen er i gang iforeningen. Vi har sagt farvel til EllenJohnsen, der blev præsenteret i sidsteårsskrift. Ellen var ansat som landssekretær.Vi har omorganiseret denne stillinglidt og har fra efteråret ansat CharlotteRune, der er nyuddannet teologmed lyst til at gå ind i vores del af detkirkelige sociale arbejde. Så her skalder også lyde en velkomst til Charlotte.Vi får i løbet af et år adskillige henvendelsermed ønsker om at indlede etsamarbejde med vores forening. En delaf henvendelserne resulterer i møder,hvor vi måske kan være behjælpeligemed idéer og råd, og andre henvendelsergår vi mere ind i, men vi må skeletil, hvad der er realistisk i forhold tilforeningen.Birthe Kjær på BirkebakkenI marts måned havde vi årets størstefestligholdelse i Jysk børneforsorg/Fredehjem– et dobbeltjubilæum på Birkebakkeni Brabrand. Birkebakken, derstartede som Elev Børnehjem, holdt 50-års jubilæum, og forstander Mona Engelbrechtfejrede 25-års jubilæum i Jyskbørneforsorg/Fredehjem med ansættelsealle år på samme institution. Der varlagt op til en stor fest – og det blev det.Jeg vil sent glemme eftermiddagen i teltetved Birkebakken, hvor det vigtigstearrangement var Birthe Kjærs optræden– hendes fine tilgang til mødet medbørnene og de unge, hendes sange, somvar så velkendte for Birkebakkens beboere,men mest af alt den glæde, BirtheKjær skabte i forhold til Birkebakkensbørn og unge. Nogle var på scenen, andrestod nedenfor, men alle sang de ogsvingede med – et indslag til absolutglæde og fornøjelse. Aftenfesten blevMona’s fest, hvor hun velfortjent fik megenhyldest af medarbejdere, bestyrelsesmedlemmerog andre indbudte.Året har budt på sjove opgaver ogmere vanskelige problemstillinger. Enaf disse er momssagen på Havredalpraktiske Landbrugsskole – en sag, dernu er anket til Landsskatteretten.Værdier og bæredygtig kontaktVi er mange, der holder af arbejdet iJysk børneforsorg/Fredehjem, og vi betragterdet fortsat som en vigtig opgaveat være med til at udvikle socialt arbejde,hvor kvaliteten opstår i kraft af målsætningerpræget af værdier. Vores arbejdeskal kendetegnes af, at vi vil detenkelte menneske, vil skabe en bæredygtigkontakt i respekt for og medplads til det menneske, vi står overfor.Det er det, det handler om.En tak skal der lyde til alle, der påhver deres måde har været med til atarbejde for Jysk børneforsorg/Fredehjem,således at vi fortsat kan være medtil at præge det sociale arbejde til gavnfor børn, unge og familier.Jette Hansen5

Frivillig omsorgAnders la Cour er adjunkt på Institut forLedelse, Politik & Filosofi, Handelshøjskolen,København. Han har netop forsvaretsin afhandling »Frivillighedens pris«, dertager nærværende problemstillinger op tildiskussion.Frivilligt socialt arbejde som fornyelseDer var engang i 1970’erne, hvor mananså staten som den eneste effektive oglegitime udbyder af velfærd, og hvor detfrivillige sociale arbejde blev anset somet levn fra gamle dage, som velfærdsstatensudvikling gradvist ville gøre overflødig.Sådan er det ikke længere –tværtimod! Med den begyndende økonomiskelavkonjunktur i 1980’erne blevdet efterhånden klart, at der vargrænser for velfærdsstatens vækst, ogpolitikerne fik øjnene op for det frivilligesociale arbejdes potentialer for løsningenaf sociale opgaver. Under parolersom velfærdspluralisme og velfærdsmiksblev der fra forskellige sider i samfundsdebattenargumenteret for, at ogsåprivate virksomheder og frivillige organisationerkunne levere forskellige formerfor velfærdsydelser. Siden har statenvist en stigende interesse for det frivilligesociale arbejde og anset det somen vigtig og fornyende aktør i velfærdssamfundet– en interesse, der foreløbigtkulminerede med betænkningen »Frivilligtsocialt arbejde i fremtidensvelfærdssamfund« (socialministeriet1997), som er en lang forherligelse afdet frivillige sociale arbejdes ressourcerog evner til at løse en række generellevelfærdsproblemer.Staten ser i betænkningen sin nyerolle som den, der skal sikre en »sammenhængendeog velintegreret velfærdsindsats«med en klar »ansvars- ogopgavefordeling« mellem velfærdssamfundetsmange forskellige aktører. Detvil med andre ord sige, at man ønsker atsikre, at det offentlige gør det, de erbedst til, de private gør det, de er bedsttil, og de frivillige gør det, de gør bedst.Samtidig skal staten sikre, at der ervandtætte skodder mellem de forskelligeindsatsområder, så den frivillige indsatsf.eks. ikke overlapper offentlige ansvarsområder.Samarbejde om social omsorgI dag er staten således af den opfattelse,at en lang række sociale opgaver kun ladersig løse i tæt samarbejde med detfrivillige sociale arbejde, idet man finder,at netop denne form for social indsatskan noget, det offentlige ikke kan,nemlig grundlæggende at basere sinomsorg på gensidighed, personlig livserfaring,lydhørhed og solidaritet med denenkelte. Denne særlige type af frivilligbrugerrettet social omsorg eksisterer idag i mange forskellige former, f.eks. idiverse telefontjenester, hvor frivilligegennem deres personlige erfaringer forsøgerat være en støtte for andre, i aflastningstjenester,som er et tilbud tilpårørende med senildemente ellerstærkt handicappede, ved at få besøg afen frivillig, som for nogle timer tager sigaf vedkommende, i caféer og varmestuer,der har til formål at tilbyde et stedfor hjemløse, alkoholikere, sindslidendem.v. og i besøgstjenester, der har somformål at etablere varige besøgsforholdmellem frivillige besøgsvenner og ensommemennesker, der har behov forkontakt med andre. Især sidstnævntebliver af staten fremhævet som eksemplariskfor det frivillige arbejde, fordidet på den ene side lever op til idealerneom det frivillige sociale arbejdes særligekvalitet og på den anden side ofte er enomsorg, som bliver givet til ældre mennesker,der allerede modtager offentlighjemmehjælp. Flere steder i landet forsøgerman således at skabe et formaliseretsamarbejde mellem den offentligehjemmehjælp og de frivillige besøgstjenester.Idealet er, at den offentligehjemmehjælp skal tage sig af den personligepleje og hygiejne samt den prak-6

tiske hjælp i og uden for hjemmet, mensbesøgstjenesterne alene skal koncentreresig om den sociale omsorg, det vil sigegive sig tid til at snakke, få en kop kaffe,et slag kort eller gå en tur sammen.En kritik af samarbejdetNår der er grund til at forholde sig kritisktil statens forsøg på at formaliseresamarbejdet mellem de offentlige og frivilligevelfærdsydelser, er det fordi, derepræsenterer to vidt forskellige måderat tænke omsorg på. Inden for den offentligehjemmehjælp er der de senesteår gjort store anstrengelser for at standardisereydelserne, blandt andet gennemfællessprog, der skal sikre, at alleældre bliver visiteret til de samme ydelser,alt efter behov. Inden for den offentligehjemmehjælp er det således besluttetpå forhånd, hvad hjælpen skal beståi, og hvor lang tid der er til rådighed tilde forskellige opgaver. Mere præcist formuleret:Det offentlige forsøger ned imindste detalje på forhånd at definere,hvad hjælp er for en størrelse, således atder ikke er meget overladt til den enkeltehjemmehjælper og den ældre selv atbeslutte omkring, hvilken hjælp derskal gives. Uanset at man i dag kan diskutere,i hvilken udstrækning hjemmehjælpenhar succes med bureaukratiseringenaf hjælpen, repræsenterer denfrivillige omsorg en helt anden logik,der ikke lader sig indpasse i det offentligesforventninger om en klar arbejdsdeling.Det frivillige brugerrettede socialearbejde er først og fremmest styret afden frivilliges personlige engagement.Undersøgelser har vist, at de frivilligeinden for besøgstjenesterne ikke følersig forpligtet af, hvad andre skulle havebesluttet om deres arbejdes indhold ogform – det være sig staten, kommuneneller den frivillige organisation, der iudgangspunktet har gjort indsatsenmulig. Den frivillige er først og fremmestloyal over for det, der giver mening– at give hjælp i situationen. Det vil sige,at hvis en besøgsven sammen medsin besøgsmodtager finder sammen om,at nu skal en ble altså skiftes, eller nutrænger der til at blive ryddet op, jamenså er det den hjælp, der er meningsfuldat give. Den frivillige forholder sig ikketil, hvilke langsigtede velfærdspolitiskekonsekvenser, det kan få, hvis den frivilligesociale indsats breder sig til omsorgsområder,som det offentlige har ansvarfor. Ingen udefra skal med andreord komme og blande sig i, hvad den frivilligeog besøgsmodtageren vælger atforetage sig sammen. Derfor er de enkeltebesøgsforhold også lige så forskellige,som der findes besøgsforhold. Dedefinerer hver for sig, hvad hjælp vil sige,uanset om den frivillige organisation,der i udgangspunktet har bragt deto personer sammen, har indgået en formelsamarbejdsaftale med kommunenshjemmehjælp om, at de alene skal tagesig af den sociale omsorg.En sæk lopperDen frivillige omsorg går meget dårligt ispænd med forsøg på at formalisere,kontrollere og begrænse omsorgen til atvære noget ganske bestemt. Sat på spidsenkan man formulere det som mødetmellem en bureaukratisk logik, derhandler om, at man ned til mindste detaljepå forhånd beslutter, hvad hjælp erfor en størrelse, og så en frivillighedslogik,der handler om, at det er i mødetmed den anden, det bliver afgjort, hvadhjælp egentlig vil sige. Den frivillige indsatsi f.eks. besøgstjenesterne indeholderderfor alle mulige former for hjælp.På denne måde fremstår de frivilligesom en sæk lopper, der gør, hvad der fordem giver mening her og nu, i interaktionenmed den anden. Det er deres styrke,men også en udfordring for alle, derforsøger at tilpasse det frivillige arbejdetil eksisterende organiserede sammenhænge,hvor det forventes, at de frivilligeskal tage sig af bestemte omsorgsopgaverpå en ganske bestemt måde. Harman held til det, bliver en række forholdi det frivillige sociale arbejde problematiske.Det gælder individualiteten, spontaniteten,intimiteten, vilkårligheden –ironisk nok, de sider af det frivillige socialearbejde, der netop udgør dets særligekvalitet!Anders la Cour7

Holmstrupgård – et FredehjemHolmstrupgård– en institutioni udvikling medrod i det gamlev/Charlotte RuneHolmstrupgård dengangChrista Strand Christiansen, der er tidligereforstander på Holmstrupgård fra1958-1979, fortæller følgende:”I min tid var der 24 elever, alle piger.De var vant til at blive svigtet, vanttil mistro, forældre der svingede ellerlagde stærke bånd på dem, så de ikkekunne få brugt sig selv.Den vigtigste værdi, de gerne skullehave med sig, var tillid med handlingbag. Det vigtigste var, at de vidste, atdet, der blev sagt, også blev gjort.Der skulle være få rammer. Det skullevære nemt at få overblik over. Jo flererammer, desto flere af dem blev overtrådt.Jo færre rammer, desto nemmerevar det at forholde sig til.Det var en struktureret tilværelsemed mange praktiske elementer. Pigerneskulle have en fornemmelse af, at dekunne udrette noget og få udbytte af deting, de gjorde.Noget af det bedste var at besøge enskole for design inde i Århus, hvor de fikinspiration og lærte at sy, tegne mønstrem.m. Det gav dem følelsen af at skabenoget. Tiden taget i betragtning var derstor frihed. Pigerne måtte selv bestemme,hvad tid de kom hjem, bare de komtil den lovede tid og ikke drak nogen formerfor alkohol.Personalet boede dengang påHolmstrupgård, hvilket gav det familiæreislæt, som da også til tider varhårdt, men samtidig gav det også gevinstpå rige oplevelser. De kom megettæt på pigerne, og det har givet mangeminder i livet”. Så Christa Strand sertilbage på et rigt liv.”I starten af 70’erne blev der byggetværksteder. Det var også i den forbindelse,vi fik flere dagelever, herunder ogsåden første dreng. Han var i plejefamilieog ville gerne være på Holmstrupgård idagtimerne. Det blev dog hurtigt til, athan var ked af at skulle forlade stedet,når alt det sjove skulle til at starte”.Christa Strand og det øvrige personalegav ham derfor lov til at flytte ind, hvilketblev starten til et drenge- og pigehjem.Holmstrupgård i dagMålgruppen har måske flyttet sig sidenChrista Strands tid. Der er blevet byggetom for 11 millioner kr., en ny afdelinger kommet til, så der nu er flerepladser til de mere psykisk syge unge.Men interessant er det, at Fredehjemsbærende værdier som tillid, detat kunne stole på andre, struktur og fasterammer stadig er de samme.Det er mørkt og koldt, og regnen dalerstille ved ankomsten til Holmstrupgård.En busfuld unge skal af sted tilsvømmehallen og råber temmelig højlydt.Hovedbygningen er oplyst, ogrundt langs huset lyser de flotte nyeTidligere forstander Christa Strand giverklaverundervisning til en af pigerne påHolmstrupgård.udendørslamper med et svagt lys, menalligevel nok til at man kan fornemme,hvor man skal gå for at komme ned tilden nederste nye afdeling Engen påHolmstrupgård.Der er helt stille, da jeg træder ind idet nye hus. Der er dæmpet belysningog varme farver på væggene, som virkerberoligende. En ansat kommer og tagerimod mig – det har været en turbulentdag med megen uro i huset. Der er nuved at komme ro over tingene, men efterdønningernemærkes alligevel, ogder er ting, der skal ordnes.To af de unge kommer hjem fra fitness:”Hvem er du, og hvorfor er duher?”. ”Er du psykolog?, ny pædagog?,sagsbehandler?, journalist?”. Spørgsmå-8

lene strømmer ud af dem. Jeg forklarer,hvor jeg kommer fra. ”Jamen så vil vida også gerne have et solarium”, er dereseneste kommentar til det.En af de andre unge kommer ogsåud i fællesstuen, og det bliver gjort heltklart, at hvis jeg skal spørge om noget,så er det inden ”Popstars” begynder, fordet skal de bare se. Vi sidder og snakkerlidt om, hvordan det er at bo på Holmstrupgård,om skolen, kammeraterne ogde voksne.”De voksne er skrappe, og der er mange”lamme” regler, f.eks. må man ikkedrikke sig fuld til fester, og man skal væretidligt hjemme, senest kl. 22.00 – det erbare enorm træls. Vi går ikke i skole retmange timer, men det er ok at være i skole,specielt fordi vi får penge for det – 7 kr.for den første time og 1 kr. for de øvrige.Det giver lidt til lommepengene sidst påmåneden. Det er træls, at man ikke selvkan bestemme, hvem man skal bo sammenmed, specielt når der er én, som flipperud, ligesom der har været i dag. Såbliver vi alle bange og gemmer os på voresværelser. Det er vildt ubehageligt.”Det er umiddelbart svært at forestillesig, at jeg sidder blandt psykisk syge unge.Det er ganske få ting, der indikerer, atGymnastik på plænen ved Holmstrupgård.de er det, og først et stykke inde i samtalen,spørger den ene undrende ”Vil du sletikke vide, hvad vi fejler?” Nej, jeg vil ikkevide, hvad I fejler. Det er synd for jer, at Ier syge og indimellem har det svært, menjeg vil gerne møde jer som de mennesker,I er uden alle diagnoserne. Og diagnoserhar de fået nok af. De fleste af de unge,som bor på afdelingerne Pilen og Engenpå Holmstrupgård, kommer fra Ungdomspsykiatriskafdeling og har diagnosersom f. eks. skizofreni, stærk personlighedsforstyrrelse,svær anoreksi ogangst. Det er ikke altid efter eget ønske,de unge er anbragt på Holmstrupgård,men det er nødvendigt, indtil de igen kanblive i stand til at tage vare på sig selv.Der ligger et stort og krævende stykkepædagogisk arbejde med de unge påHolmstrupgård. Hverdagen er derformeget struktureret. Rammerne er klareog enkle. Tilliden er i centrum, for dener vigtig for sådanne unge. Det er vigtigt,de tør stole på og får tillid til andreigen. Afdelingen har i forbindelse meddet pædagogiske arbejde fået et spabadog et massagerum til at øge fokus påkropsbevidstheden og til afslappendebrug, når tingene spidser lidt til.Den nye afdelingsleder, KirstenMathiasen, på Engen er fuld af forhåbningom, at de unge kan lære at blivefortrolige med sig selv, og udtaler følgendeom arbejdet på Holmstrupgård:"En af de gode ting ved at være ansatpå Holmstrupgård er den høje grad af"vi- følelse". Der er et godt samarbejdsklima,og alle gør, hvad de kan for at hjælpemed at løse problemerne lige fra manglendechokoladekiks til de svære fysiskesituationer. Kolleger er altid parate meden hjælpende hånd, når der er brug fordet. I hovedbygningen er der tillige et kriseberedskab,som er parat til at yde enindsats, hvad enten det er til de unge ellersupervision til personalet. Kriseberedskabettæller både et team af psykologer, forstanderog selvfølgelig alle de øvrige kolleger,som har været yderst hjælpsommeher i opstartsfasen. Det er hjælpsomhed,engagement, og en tro på, at vi kan løfte ifællesskab – en indstilling om, at vi ikkekan gøre tingene alene, men kun sammenmed andre, der præger samarbejdet herpå Holmstrupgård.”Det er ofte et modigt stykke arbejde,som bliver udført i et felt, hvor udbrændthedmåske er den største fare. Alligevelemmer der en positiv dis her i decemberkulden,som jeg for alle ønsker, det er muligtat fastholde i samarbejdet med såvelde unge som de voksne, for da vil den fællesindsats bedst muligt bære frugt.Charlotte RuneHistoriske fakta om Holmstrupgård:Holmstrupgård blev den 29. marts 1928 købt som det 4. fredehjemaf Foreningen Fredehjems bestyrelse.Man havde overvejet at bygge et anneks til det første FredehjemØstergård på Sjælland, men det var billigere og nemmere at købeen herregård, så det gjorde man. For 50.000 købte man Holmstrupgårdshovedbygning og 5 1 / 2 tøndeland park/have og gårdsplads.Herregården havde hørt under Marselisborg.Holmstrupgård optog ganske unge piger. De fik skoleundervisning,man øvede gymnastik og sanglege foruden de kvindelige sysler ihus og have. Formålet var at gøre pigerne duelige i private hjem.Sådan fortsatte man på Holmstrupgård helt op til 1976. Derefterblev det et ungdomshjem med driftsaftale med Århus Amt, ogsådan er det stadig.9

Mit helvedeEn elev på Holmstrupgård fortæller her om smerten ved livet, om selvmordsforsøg og de mange tanker”Jeg tror, jeg er syg i dag” sagde jeg tilmin mor, mens jeg prøvede at se syg ud.Hun rørte ved min pande, og til minstore forbavselse sagde hun, at den varvarm. ”Du må nok hellere blive hjemmefra skole” sagde min mor, lidt bekymret.”Har du det godt nok til at være alenehjemme fra skole”, spurgte min far, dervar på vej ud af døren. ”Ja”, svaredejeg.Mine forældre var taget på arbejde,og nu var jeg alene hjemme.Tankerne fløj rundt i hovedet påmig. Jeg tænkte tilbage på den dag,hvor jeg havde besluttet mig for, hvadder skulle ske med mit liv, den dag, hvorjeg syntes, mit liv ikke længere varværd at leve, den dag jeg altid vil kunnehuske.Jeg husker det så tydeligt. Det varfrikvarter, og jeg var gået ud i skolegården.Jeg var gået hen for at mødePhillip, den fyr jeg troede, jeg var sammenmed. Vi havde aftalt, at vi skullemødes oppe på fodboldbanen. Men dajeg kom derop, så jeg ham sidde og kyssemed min bedste veninde. Jeg skyndtemig at løbe væk, inden de så mig.Jeg havde sat mig under et træ og begyndteat græde. Nu havde jeg besluttetmig. Hvad havde jeg egentlig at leve for?Et liv med ulykkelig kærlighed, nej tak.Mit liv var et helvede. Alle mine tankervar negative. Mit liv var negativt.I mange måneder havde jeg gået tilpsykologsamtaler, om alle mine selvmordstanker.Men først nu var det alvor,først nu havde jeg bestemt mig.Jeg gik ud på badeværelset, fandt etglas med piller og tog dem med ud i køkkenet.Jeg havde hældt dem ud på bordetog sad i lang tid og kiggede på dem,før jeg tog et stort glas med vand. Pillernevar ret store, så det tog nogen tid, førjeg havde taget de første 10, men efterhåndenvænnede jeg mig til det. Da jeghavde slugt omkring 60, lagde jeg detnæsten tomme pilleglas tilbage i skabet.Jeg satte mig ind i stuen og begyndteat se en film, som jeg havde lånt, fordijeg var syg. Pludselig fik jeg ondt i hovedetog gik i panik. Jeg kunne da ikkedø som 13-årig.Mens jeg græd, ringede jeg rundt forat få fat på mine forældre. Da jeg endeligfik fat på min mor, kunne jeg næstenikke få mig til at sige noget, men jeg fikda fremstammet, at jeg havde slugt endel piller. Min mor kom ca. en halv timeefter, jeg havde ringet.På vejen ud til skadestuen begyndtedet at blive sløret.Jeg kom til med det samme. To sygeplejerskerproppede en 2 cm tyk ”støvsugeragtig”slange ned igennem minhals. Det var meget ubehageligt. Slangenvar gennemsigtig, og jeg kunne sealt, hvad jeg havde spist den sidste tid.Da slangen var kommet op, skulle jegdrikke en liter kul. Jeg skulle sove påhospitalet, og dagen efter blev jeg indlagtpå psykiatrisk afdeling, hvor jegvar i mere end 9 måneder.Det var en ubehagelig oplevelse. Alligevelgentog den sig på psykiatrisk afdeling.Selvom jeg er blevet udskrevet, harjeg stadig tankerne i mit hoved.Jeg vil altid kunne huske dem.10

Tiden går – Birkebakken blev 50 årDøgninstitutionen Birkebakken fejredei marts sine første 50 år. Fra begyndelsenpå Elev Børnehjem og indtil i dag erder sket en rivende udvikling med institutionen– en udvikling, som er foregåeti en stabil rytme, idet institutionen i dethalve århundrede kun har været ledetaf tre ledere.Svend Carlsen fra 1951-1982John Hansen 1982-1998Mona Engelbrecht 1998-Mona Engelbrecht kan samtidig se tilbagepå 25 års ansættelse på institutionen.Som det ses af årsskriftets forsideblev det en minderig dag for alle os, dervar med.Birkebakken er en fest værd. Det erforeningens største institution. Den erveldrevet og velanset og i en stadig udviklingpå alle plan.Medarbejderne udvikler til stadighedderes pædagogiske værktøjer, såder kan opnås gode resultater og rykkesnye målgrænser med de dejlige ogkrævende børn, der er i deres hænder.Bestyrelsen og foreningen søger atbistå med bygningsændringer og støtte.Forældreforeningen knokler og slidermed flotte idéer som eksempelvisden nyrenoverede legeplads, udflugterog gensidig omsorg.Amtet er vor gode samarbejdspartneri det store spil om børnene, dereshjem og deres fremtid.Annelise SøndengaardElev børnehjem & Birkebakken & Skovbakkevej & Birkebo & HobbittenOG TIDEN GÅR…Birkebakken i 50 årAnnelise Søndengaard200211

Jeg holder af hverdagen…Af Grethe Jessen, sekretær på Jysk børneforsorg/Fredehjems kontorHyldest til hverdagenJeg holder af hverdagenmest af alt holder jeg af hverdagenDen langsomme opvågnen til den kendte udsigtder alligevel aldrig er helt så kendt…Jeg holder af hverdagenJeg er vild med denhold da helt ferie hvor jeg holder af hverdagenJeg holder stinkende meget af hverdagen…Dan TuréllJeg holder af hverdagen…Det var ikke ferierne, jeg savnede, da jeg for 3 år sidenmistede hverdagen.Nej, det var den gode hverdag, hvor jeg havde mulighed forat bruge mine evner.Efter utallige omstruktureringer og nye chefer på skift måttejeg til sidst give op og sige farvel til mit arbejde efter 30 år.Mit arbejdsliv:Jeg var så heldig at blive uddannet i en landsdækkendevirksomhed, hvor mulighederne var mange.En virksomhed, hvor mennesket var i centrum. Det var ikkekun tal på en bundlinje, men helheden, der talte. Vi udførtevores arbejde med glæde og loyalitet.Det betød også, at der hvert år var perioder med overarbejde.Overarbejdsperioden faldt altid i november, december ogjanuar måned, så ugebladenes mange forslag til julehyggehavde vi aldrig tid til.Storm P: En vandringsmand.Men det gjorde ikke noget.Vi følte, vi var en del af en helhed og fandt det helt naturligtat være der og yde det, der var brug for og lidt til. Samtidighavde vi det også sjovt.Så kom teambuildingstanken:Så gik det galt.Vi skulle nu registrere, veje og måle dagligdagen. Til sidsthavde vi ikke tid til at udføre arbejdet.Hvordan måler man en samtale med en kunde, der ringer forat opsige kontrakten, men til sidst ender med at være tilfredsog indgår en ny aftale?Jeg måtte sige farvel og begav mig ud i en verden, jeg efter30 år i samme koncern intet kendte til…12

Storm P’s billede ”Tilbage til naturen” fra 1944 blev mit billede pådet, jeg forlod og gik ud i. Jeg forlod den grå masse og gik ene og”fattig” ud i farverne.Efter nogle omveje bl.a. til Diakonhøjskolen startede jeg ijobtræning i Lejlighedsprojektet i august 2000. Jeg havde nemligmistet mine evner og troen på, at jeg kunne noget som helst.Her blev jeg mødt med en omsorg og etik, som mindede om mingamle arbejdsplads inden alle omstruktureringerne.Her var jeg i ”kuvøse”, indtil Lars Bundgaard foreslog, at jegskulle op i sekretariatet.Det krævede alt mit mod at komme derop.Der havde alle så travlt, og de løb rundt på gangene.Telefonerne kimede.Faxen, kopimasken og printerne larmede.Jeg vovede det – og blev igen mødt med omsorg, nærvær og enetik, der holder.Det har været en lang proces for mig, men jeg har fået hverdagentilbage.En hverdag, hvor ingen har brug for at skrive flotte ord påplancher, men en hverdag hvor glæden og loyaliteten igen er detvæsentligste.Som om det ikke var nok, er jeg også et sted, hvor jeg lige harværet inviteret til medarbejderstævne på Rødding Højskole ismukke omgivelser med spændende foredrag og oplevelser.Jeg synes, alle omstrukturerings- og kursusplagede danskereskulle have mulighed for en uges ophold på Rødding Højskole, så dekan blive mindet om, hvad det væsentligste i livet/arbejdslivet er.På medarbejderstævnet fornemmede jeg den gode stemning, somdanner grundlaget for hverdagen i Jysk børneforsorg/Fredehjemfor alle medarbejdere.Jeg synes, jeg har fået så meget forærende – så tak for det.Med ønsket om en god jul og et godt nytår til alle.Grethe Jessen 13

Præsentation af ny lederSocialrådgiver Bodil Vinther Andersen,Lejlighedsprojektet.Den 1. september 2002 blev jeg lederaf Lejlighedsprojektet. Inden da havdejeg været konstitueret leder i LisbethJensens orlov.Jeg startede i Lejlighedsprojektet i1996, hvor jeg kom i praktik som socialrådgiverpraktikant.Da jeg blevfærdig i januar 1998, blev jeg ansat oghar arbejdet her siden. Sideløbendemed at jeg gjorde min uddannelsefærdig, arbejdede jeg nogle timer iUngdomshuset i Ørum, ligesom jeg i1998/99 arbejdede sammen med VibekeScharff som gruppeleder i CaféLytten.Jeg blev student i 1981. Herefterrejste jeg til Cambridge i England,hvor jeg i 1 1 / 2 år arbejdede som tjener.Tilbage i Danmark gik jeg i lære somtjener og blev uddannet i 1985. Herefterunderviste jeg 1.års tjenerelever i3 måneder på Ålborg Tekniske Skole.Jeg fandt dog ud af, at jeg ikke havdeinteresse i at fortsætte inden for dennebranche, hvorfor jeg søgte og fik arbejdesom rejsekonsulent ved TjæreborgRejser i Århus. Her arbejdede jegde følgende 9 år. Sideløbende med dettearbejde tog jeg merkonomuddannelseni markedsføring. Herefterlæste jeg jura i 2 år på Århus Universitet,hvor jeg under studietiden fik 2børn. I 1994 besluttede jeg, at jeg ikkeville fortsætte jurastudiet, idet jeghavde et stort ønske om at arbejdemed mennesker og sociale problemer,hvorfor jeg valgte at stoppe jurastudietog søge ind på Den Sociale Højskolei Århus, hvor jeg startede i februar1995.Privat bor jeg sammen med minmand og vores to børn på 9 og 13 år.Jeg bruger meget af min fritid sammenmed mine børn og deres fritidsinteresser,hvilket bl.a. har bevirket, atjeg er kasserer i Aarhus 1900 svømmeafdelingog muger ud ved min dattershest et par gange om ugen!Jeg er utrolig glad for at arbejde ien organisation som Jysk børneforsorg/Fredehjem,hvor mennesket er icentrum. Det er vigtigt for mig at støtteog hjælpe de svageste familier isamfundet – forsøge at give familiernenogle bedre livsbetingelser, end detidligere har haft. Samtidig er det vigtigtfor mig, at der ikke er så langt fraord til handling. Denne frihed opleverjeg i høj grad i Jysk børneforsorg/Fredehjemog mener, at det bl.a. er medtil, at de fleste familier oplever, at vier troværdige, og de kan mærke, at livetkan forandre sig, når man tør tageimod hjælp.Bodil Vinther Andersen14

Udvikling – osse mens du soverMedarbejderstævne på verdens første højskoleForstander påRødding HøjskoleAnnemarie Morrisved siden af højskolensgrundlæggerChristian FlorSelv om regnen hang truende i horisonten,da vi ankom til Rødding Højskole,var det en pragtfuld efterårsdag, hvorsolens eftermiddagsstråler og det falmendeløv indrammede verdens førstehøjskole i et vidunderligt gyldent skær.Hvert andet år arrangerer Jysk børneforsorg/Fredehjemmedarbejderstævne,de seneste gange på Rødding Højskole– en tradition, som er værd at følge.Dog sprængte dette år alle rammerfor indlogering. Jysk børneforsorg/Fredehjemmåtte leje værelser andre stederi Rødding, og da det var umuligt at opdriveflere i byen, måtte resten indlogerespå vandrehjemmet i Jels.Efter at have fået anvist værelser ogfået en velfortjent kop kaffe efter rejsen,blev vi budt velkommen af formand JetteHansen og Lars Bundgaard med ønskeom et fornøjeligt samvær. Dereftervar det forstander Annemarie Morris,som bød hjertelig velkommen efterfulgtaf et foredrag om det sårbare menneske,der mundede ud i ros til alle medarbejderei Jysk børneforsorg/Fredehjem, derhver og en er med til at drage omsorg forekstra sårbare mennesker. Eftermiddagensandet foredrag ”Udviklingenfortsætter – også mens vi sover” blevholdt af en foredragsholder med gudbenådedetalegaver. Det var Niels Villemoes,som er lektor på Handelshøjskoleni Århus. Med en god portion humorgav han os et godt billede af, hvor arbejdslivetbevæger sig hen, at arbejdslivetikke er problemfrit, og hvis det virkeligvar, så ville det være for kedeligt.Selv om emnet var alvorligt nok, formåedehan at fremlægge det i en megethumoristisk ånd, så der var ingen tvivlom, at her blev kimen lagt til et godt ogfestligt samvær.Under festmiddagen spillede GretheLaumann (musiklærer fra Gødvad Efterskolered.) op sammen med spillemændfra det østjyske i hård konkurrencemed nogle af festens øvrige deltagere.Efter middagen var der folkedans,og helt utroligt snoede de mange kædersig rundt mellem hinanden uden at filtresammen.Med et brag lagde ”Kims for sjov” ud,vinduerne i salen rystede, og 80’errocken gjaldede til stor fornøjelse for defremmødte – et meget velspillende orkesterfor øvrigt. De mindre modigehavde fundet vej op til ”oasen”, hvor dervar mere lydhørhed, og her var der mulighedfor med musikken som baggrundat komme i snak med andre medarbejdere.Det er altid givende at møde andrei foreningen og høre, hvad der rører sigrundt om på institutionerne.Efter en god nats søvn og et solidtmorgenmåltid mødtes vi igen til et lidtanderledes foredrag af Torben Schreiber(fra Schreibers Møbelfabrik red.) om opdragelseog ”tilpasning af utilpassede”unge i en moderne virksomhed – et foredrag,der indbød til stor diskussion, omder havde været tid til det.Efter frokost var der sightseeing,bl.a. hvor skolens forstander viste rundtog fortalte om egnens og skolens historie,og selvom himlens sluser havdeåbnet sig aftenen forinden og fortsattetil hen imod frokost, havde flere meldtsig til de arrangerede ture. Heldigvisviste naturen sig fra sin bedste side, såturene kunne foregå i tørvejr.Efter et givende døgn med nye bekendtskaberog stof til eftertanke sagdevi farvel og på gensyn, om ikke før så siden,når Jysk børneforsorg/Fredehjemtraditionen tro afholder sit næste medarbejderstævnepå Rødding Højskole.Hans DahlHans Dahl,OpholdsstedetFjorden15

Film skal ses i biografenMorgenandagt ved Medarbejderstævnet på Rødding Højskole, oktober 2002Annelise Søndengaard, sognepræst i Elstedog medlem af hovedbestyrelsen.Film skal ses i biografen!Og i hvert fald da slet ikke genfortællesfra en talerstol en tidlig morgenpå en højskole.Nej vist er dette ikke Øst for Paradis,og vist er jeg slet ikke Mads Mikkelsen,men alligevel:Prøv engang at lytte til, hvad personernei »Elsker dig for evigt« i grundensiger til hinanden.Cecilie og Joakim er nyforelskede ogskal giftes.Hun har givet ham en rød VW 1300,som hun nu bruger mest selv, og det erden, han stiger ud af og baglæns går etskridt ud på kørebanen, hvor han rammesaf en stor Volvo, der køres af Marie.Hun har været oppe at skændes medpubertetsdatteren Stine, der skælder udfor at få hende til at køre hurtigere.Joakim bliver total invalid, og så begynderder en ”Tour de force”.”Det er ikke din skyld”, lyder detgang på gang. ”Du kunne ikke gøre fordet”.Men Marie kan ikke sove, hun plages,og manden Niels, der er læge påRigshospitalet, forsikrer hende gang pågang. ”Det er ikke din skyld”.Stine, der satte moderens adrenalini kog, frikendes også. ”Det er ikke dinskyld”, men Stine ved bedre.Cecilie har hverken venner eller familie.Hun er et forkælet moderne menneske,der ordløst rækker ud efter det,hun vil have, og får det.Cecilie møder Niels, og han tager sigaf hende i hendes ensomhed og fortvivlelse.Og Marie tilskynder ham til det,for hun trøster sig ved det.Pubertetsdatteren begynder at fornemme,hvor det bærer hen. Vi andreogså, for Niels forelsker sig fuldkommen.Alting brister i ham. Han, der varveltilpasset i sit velsmurte rutineægteskabmed børn, der sad fast på ham somvorter, må gå sin vej velvidende, hvaddet koster ham og dem.Selv da sagen tager en vild drejning,fordi Joakim igen melder sig på banenhos Cecilie, og hun straks forladerNiels, kan han ikke stille noget op.Han ved, hvad han har med at gøre.Han ved, at Cecilie er et forkælet menneske,der følger sine egne instinkter ogblot rækker hånden ud efter det, hun vilhave, og så får hun det. Han ved, at hunikke elsker ham, fordi hun ikke kan elskeandre end sig selv, og når hun for enstund vender tilbage til Joakim, er detkun for at lade sig ydmyge for at få densmerte, hun har brug for. Hun gør det,fordi hun ikke føler skyld, men skam.Skamfølelsen får hende til at rykkeud, den er stærkere end enhver form forerotisk tiltrækning. Niels ved det, og alligevelkan han ikke stille noget op.”Det er ikke din skyld” siger de til16

hinanden, men de bestiller ikke andetend at pådrage sig skyld. De vikler sigind den, og de vælter i den.Men mennesket er skyldigt. Dethører med til det at være menneske.Marie ved sig skyldig, og derfor laderhun sin elskede gå, for hun må soneden skyld, selvom mange vil blive kedeaf det.Niels er skyldig, fordi han lader sinlidenskab suge det hele til sig. Cecilie erskyldig, fordi hun blot lader sig lede af,hvad hun har brug for, og tager det. Oghun skammer sig over, at hun er hel,mens han er brudt.Joakim er skyldig, fordi han ladersin vrede over sit brudte liv gå ud overandre.Du er skyldig, fordi … Ja, det ved dubedst selv.I virkeligheden er det vores skyld,der fortæller vores historie. De mennesker,der aldrig vil vide sig skyldige, forsvinderop i den blå luft. Du er summenaf den skyld, du forvoldte.Ja, men skyld, kunne du sige, er dalivsødelæggende. Det kan da aldrigvære godt ikke at kunne sove om nattenog hele tiden plages af skyld.Nej, det er ikke godt. Skyld skal manaf med for at kunne leve. Men for atkomme af med den, skal den erkendes.Der er ingen trøst og lettelse i at få atvide: ”Det er ikke din skyld”.Ja, ja, siger du. Nu kommer du meddin smarte filmanalyse, og i virkelighedener det rent Fredehjem det her, for ivirkeligheden vil du bare forkynde dengode gamle dom over det hele. Det kunnePastor J. Berthelsen fra Harboøre ikkehave gjort bedre.Men nej, jeg vil ikke forkynde dom,for den lader sig ikke forkynde, dennøjes med at finde sted.Men det er rigtigt, at jeg siger, at vihar en instans, kald den dom, kald denGud, kald den samvittighed, som vi skalforholde os til med vor skyld og vorskam. Har vi ikke det, bliver vi de mestforvildede af alle mennesker og føler, atvi må frikende hinanden. Vi har en dom,der falder på os, når vi bliver skyldige.Vi har en gæld, vi skal betale for atter atblive fri.gør detdu er bedst tildet gør viOg det er såmænd bare den, Gud tilbyderat betale for os. Det må du for minskyld gerne kalde dom. Jeg kalder detfrikendelse. Vi kendes fri til at leve, fritil at efterlade vor skyld og vor skam påham, som vil bære den for os. Man siger,at kirkerne stinker af skyld og skam,men det er jo ikke så sært, for det er her,mennesker har smidt det fra sig og hereftergået befriede derfra.Vil du høre mere?Så husk, prædikerne skal høres ikirken!Annelise Søndengaard17

Nyt landsdækkende tilbudSpecialrådgivningscenter for personer med bevægelseshandicapKarsten TorstPedersen, tidligereforstander påSolbakkenI forbindelse med at Solbakken og Jyskbørneforsorg/Fredehjem indgik fusionsaftalepr. 1. januar 2001, blev det besluttet,at Solbakkens landsdækkendespecialrådgivning skulle videreføres iJysk børneforsorg/Fredehjem med tilbudtil forældre med hjemmeboendebørn og unge med bevægelseshandicap,samt at der løbende kan udvikles nyetilbud til bevægelseshandicappede. Detvar ligeledes forudsat, at tilbud justeres,ændres eller nyudvikles i et samarbejdemed de respektive brugerorganisationer,som der var tradition for påSolbakken.Som tidligere forstander på Solbakkenfik jeg en fast tilknytning til Jyskbørneforsorg/Fredehjem for dels at videreføredisse specialtilbud, dels udviklenye tilbud. Der blev etableret en styregruppefor at støtte og inspirere etableringaf disse tilbud i Jysk børneforsorg/Fredehjem.Jeg er blevet opfordrettil at informere om den foreløbige udvikling.Tilbuddene har hidtil været til børnog unge med bevægelseshandicap i 0-18års alderen, hvor de fleste børn frekventererfolkeskolens normalklasse ellereventuelt en centerklasse, hvis der udover et bevægelseshandicap kan være etledsagehandicap eller specifikke indlæringsvanskeligheder.Erfaringerne fra unge med cerebralparese (spastisk lammelse) og med rygmarvsbroker, at de netop pga. kognitiveproblemer har indlæringsproblemer iskolen og vanskeligheder med at fungeresocialt samt styre deres egen tilværelse,når de flytter i egen bolig.Erfaringer hentet i NorgeVi var bekendt med, at der i Norge i1990 var etableret et center for 7 sjældnehandicap, herunder for voksne medrygmarvsbrok, hvorfor en mindre gruppefra styregruppen, Rygmarvsbrokforeningenog undertegnede tog på en megetinformativ tur til Oslo-området. Viblev her bekræftet i, at denne gruppe afvoksne med et meget kompliceret handicapsom rygmarvsbrok ofte har behovfor en vedvarende rådgivning, vejledningog personlig støtte for at kunne fåen selvstændig tilværelse med livskvalitet.Denne studietur blev starten på udviklingenaf et nyt tilbud til unge/voksnemed rygmarvsbrok og to nye tilbudtil børn med rygmarvsbrok samt deresforældre. Dette projekt blev beskrevetmed de voksnes situation i dagligdagen– hvilke behov de har for støtte, og hvordanen målrettet specialrådgivning tilpersonerne og de lokale fagpersoner forventesat kunne give en bedre hverdag.Da en sådan indsats er ny i Danmark,tror vi ikke, at kommunerne umiddelbartvil dække de personaleudgifterm.m., der følger med, hvorfor vi har søgtprojektmidler på ca. 1,1 mio. kr. for iprojektperioden på 2 1 / 2 år at kunne til-18

yde samtale, rådgivning og vejledningvederlagsfrit efter aftale med kommunen,der så må betale transportudgifter.Når kommunen er vigtig at have med,er det fordi kontakten til personer medrygmarvsbrok altid afsluttes med mødei kommunen, hvor der fremlægges forslagtil, hvordan den enkelte bedst kanhjælpes.Finansieringen på pladsVi har primo november 2002 fået tilsagnfra Sygekassernes Helsefond og Satspuljemidlerneom bevilling af de beløb,der er søgt.For at få større klarhed over problemområdernefor voksne med rygmarvsbroker vi i øjeblikket i gang medsamtaler med 55 voksne med rygmarvsbrok,som vi er kommet i kontakt medvia Rygmarvsbrokforeningen. Disse oplysningervil blive bearbejdet i en rapport,som vil give et klart billede af,hvordan vi skal hjælpe, når vi får anmodningfra den voksne og kommunen.Centrets tilbudCentrets tilbud er i dag til børn og ungemed AMC, arm- og bendefekt, cerebralparese, knogleskørhed og rygmarvsbrok:1. Kurser for forældre med deresspædbørn med ovennævnte handicap.2. Kurser for forældre med førskolebørneller skolebørn og deres søskende.3. Speciel skinnebehandling og vejledningog rådgivning til børn med rygmarvsbrok.4. Undersøgelse/vurdering af kognitiveog perceptuelle problemer (nyt forbørn med rygmarvsbrok).5. Socialpædagogisk støtte og vejledningtil forældre, barn og lokale fagpersonervedrørende hverdagen ihjem, skole og fritid.6. Habilitering af unge og voksne medrygmarvsbrok (nyt projekt til primo2005).7. Opsamle viden/erfaring, beskrive ogformidle til unge, voksne, forældreog fagpersoner.Centret etablerer sig pr. 1. maj 2003 ilokaler i en del af Solbakkens bygninger,som nu tilhører Jysk børneforsorg/Fredehjem,og brugerorganisationerneRygmarvsbrokforeningenog Landsforeningenfor Arm-bendefektetablerer pr. 1. februar 2003et fællessekretariat i tilstødendelokaler.Der er fra starten ansat 2 socialpædagoger,2 sekretærer og en leder.Derudover er der indgået aftaler på timebasisefter behov med fysioterapeut,ergoterapeut, børnehavepædagog, børnelægeog socialrådgiver. Flere voksnemed ovennævnte handicap og med relevantuddannelse indgår ligeledes i vejlednings-og rådgivningsarbejdet.Karsten Torst PedersenTegning: Signe Rød Andersen19

Det løvfald som vi kom så alt for nærBedrog os med de ting, vi havde kær…(Frank Jæger)Vi er begyndt at læse og synge FrankJæger igen. Efter i nogle år næsten atvære glemt er Frank Jæger blevet folkeejeigen, og han og Tony Vejslevs viserbruges nu som fællessang.Frank Jægers digtning er en underligblanding af melankoni, naivitet ogklarsyn, og man kan skiftevis fornemme,at det er en mørk digter, der skriverpå lys baggrund eller en lys digter, derskriver på mørk baggrund.Lys og mørkeOg så er vi inde på en naturlig parallel iforhold til Jysk børneforsorg/Fredehjemsarbejde. Foreningens baggrundlige siden dens oprettelse til i dag er bådemørk og lys.Den mørke baggrund er naturligvisde menneskelige/familiemæssige problemerog tragedier, der er årsag til, atder er behov for foreningens arbejde.Rundt om i foreningens forskellige arbejdsgrene(institutioner, skoler osv.)møder vi nogle skæbner i form af børn,unge og familier, som både har væretudsat for og udsat sig selv for næstenubærlige ting – omsorgssvigt, misbrug,psykiske lidelser, handicap osv., osv.Og i kontrast hertil er det slående,at vores arbejde er præget af livsglæde,engagement, optimisme og indimellemen smule naivitet. Og endnu mereslående er det, at dette opstår og udviklesnaturligt i mødet med de børn, ungeog familier, det hele handler om. Dennelyse stemning præger fællesskabet i foreningen– et fællesskab, der trives godt idisse år. Man fornemmer det i atmosfærenved et hovedbestyrelsesmøde, påforeningens kontor og nu også meget iforstandergruppen, hvor de seneste århar medført en betragtelig styrkelse affællesskabet – ikke mindst i kraft af detlederkursus, der har været afholdt omkringforeningens værdigrundlag.Da hovedbestyrelsen og ledergruppensamledes her i november måned, fikvi yderligere understreget den særligeatmosfære, der er i foreningens fællesskab.Lars Bundgaard, administrationschefi Jyskbørneforsorg/FredehjemNye tendenser og SocialfondenSpændende er det også at opleve atvære en del af nye tendenser og strømningeri tiden.Noget af det mest opløftende indenfor det sociale arbejde de senere år harværet det private erhvervslivs socialemedansvar, som på det seneste gentagnegange harværet med tilat styrke voresarbejde.Det allersenesteeksempelherpå er detsamarbejde,foreningen nuvia sit bo- oguddannelsesprojekti Thistedindleder med virksomheden Coloplast.Lige siden oprettelsen af Elmelundi 1995 har vi gentagne gange oplevetden sociale rummelighed på Coloplast’sfabrikker i Thisted, og nu har vividereudbygget samarbejdet, således aten del af erhvervsuddannelsen for deunge på Elmelund fremover kommer tilat foregå inde på Coloplast. Både hos ledelseog medarbejdere på denne virksomhedoplever vi en kombination affremsynethed og socialt engagement,der er afgørende for, at et sådant samarbejdelykkes.At EU’s Socialfond så oveni belønnerdenne nyudvikling med en større bevillingtil at videreudvikle samarbejdet erjo blot en ekstra bekræftelse på, at vi er20

i gang med en vigtig nydannelse på området.Landbrug og socialt arbejdeEt andet eksempel på denne generelle,positive tendens er det samarbejde, foreningennu i en længere årrække harhaft med såvel landboforeninger somlandmænd i det midtjyske. Udgangspunktetvar opstarten af Havredalpraktiske Landbrugsskole i midten af1990’erne, hvor bogligt svage unge oplæresog uddannes i landbrugserhvervet,og hvor der er udviklet et overordentligtpositivt samarbejde med enlang række private landmænd i området– noget, der har været medvirkendetil den succes, vi har oplevet omkring, atde unge kan slutte deres uddannelsemed en ansættelse.Samtidig udvikledes et tæt samarbejdemed Landboforening Midt i Viborg,der bl.a. medførte, at vi sammenkunne udvikle en socialkonsulenttjenestepå Landbocenter Midt med særligthenblik på at udvikle fleksjobansættelseri landbrugserhvervet.Også her kan vi pege på nye udviklingsmuligheder.I det seneste år harforeningen Jysk børneforsorg/Fredehjemsammen med De danske Landboforeningeri Danmark udarbejdet et oplægtil at etablere et tilbud om aflastningsfamilierpå landet for børn og unge,der i perioder har behov for at kommehjemmefra.Foreningen har i forvejen samarbejdetmed nogle ressourcestærke landbofamilieromkring sommerferieopholdfor truede børn og unge, og det er det,vi nu gerne skulle videreudvikle – ikkemindst fordi vi i socialforvaltningernealt for ofte oplever, at der går al forlang tid for en familie og barnet fra beslutningom et aflastningsophold tilgennemførelse heraf.Et styrket bånd til folkekirkenNederst på foreningens brevpapir stårnoget, der kunne ligne et slogan, nemlig”socialt arbejde med folkelig og folkekirkeligbasis”. Vi håber, det er mere end etslogan – også fordi vores grundopfattelseer, at socialt arbejde er ”folkelig”, ogat vi alle sammen har et ansvar for hinanden.Lige siden foreningen begyndte sinvirksomhed, har der været tætte båndtil folkekirken og dens menigheder, ogdet er stadig sådan, at mange af foreningensbestyrelsesmedlemmer og andrefrivillige rekrutteres via de lokalemenigheder.Foreningens værdigrundlag byggerpå evangeliet, og det har været bekræftendeat opleve, at foreningens ledere idet forgangne år har kunnet samles omen drøftelse af, hvordan foreningensværdigrundlag afspejler sig i arbejdetude på de enkelte institutioner.I årets løb har vi taget skridt til atskabe yderligere bånd til vort folkekirkeligebagland. På foreningens kontorarbejder vi på at etablere en landssekretærfunktion,hvor der er tale om enkombinationsstilling mellem folkekirkenog Jysk børneforsorg/Fredehjem.Foreningen ansatte i efteråretcand.teol. Charlotte Rune, foreløbig i entidsbegrænset stilling som landssekretær.Samtidig har foreningen indledtdrøftelser med biskop Kjeld Holm ommuligheden for, at landssekretærstillingeni Jysk børneforsorg/Fredehjem påsigt kan kombineres med en kvotepræstestillingi folkekirkelig regi – noget,vi forventer afklaret i løbet af detkommende år.Hensigten med at styrke båndene tilfolkekirken er dobbeltsidig. Først ogfremmest er tanken, at det skal styrkevores muligheder og synlighed i folkekirkeligsammenhæng, både fordi folkeligforankring i vort arbejde er central,men også fordi vi så yderligere vil styrkevores muligheder for at trække på deressourcer, som ligger i de folkekirkeligemenigheder.Men vi tror på, at der er en naturliggensidighed – at folkekirken også harbrug for os. I en tid, hvor mange af detraditionelle fællesskaber svækkes – ogdet gælder også sognefællesskaberne –repræsenterer en forening som Jyskbørneforsorg/Fredehjem et folkekirkeligtfællesskab med fremtiden foran sig.På trods af de ofte tunge skæbner, vi arbejdermed, domineres vores arbejde afdet livsbekræftende, og både derfor ogfordi vi igen kan pege på nogle spændendenye tendenser, kan vi glæde os tilat tage hul på et nyt år.Glædelig jul og godt nytårLars Bundgaard21

Jysk børneforsorg/FredehjemEllengården:Bethesdavej 81, 8200 Århus N☎ 86 16 76 99, fax 86 16 76 55E-mail: mail@jyskborneforsorg.dkHjemmeside:www.jyskborneforsorg.dkFormand: Jette Hansen☎ 65 39 18 38, fax 65 39 18 36mobil: 40 74 93 39Administrationschef: Lars Bundgaardmobil: 40 54 36 92Forretningsfører: Pia Thomasenmobil: 40 54 36 91Administrationens lokalnumre:Lars Bundgaard: . . . . . . . . . . . . . . 10Pia Thomasen . . . . . . . . . . . . . . . . .11Hanne Vestergaard . . . . . . . . . . . . .12Grethe Jessen . . . . . . . . . . . . . . . . .13Charlotte Rune . . . . . . . . . . . . . . . .14Susanne Borup Nielsen . . . . . . . . .15Pedeltjenesten . . . . . . . . . . . . . . . . .19Louise Alrø Brath Jensen . . . . . . . .22Jysk børneforsorg/Fredehjems hovedbestyrelse:Formand:Socialrådg. Jette HansenMadegårdsvej 10, 5350 Rynkeby☎ 65 39 18 38Næstformand:Tidl. afd. leder Erik Lund NielsenSpergelbakken 11, 8520 Lystrup☎ 86 22 13 30Tidl. overlæge Poul E. RasmussenToftehøj 33, Høruphav, 6470 Sydals☎ 74 41 56 14Lektor Anders GravenMicavej 2, Haldup, 8700 Horsens☎ 75 65 76 23Sognepræst Annelise SøndengaardPræstegården, Ørnstrupvej 102,8520 Lystrup☎ 86 22 11 12Advokat Aksel Holst NielsenBredhøjsvinget 3, 8600 Silkeborg☎ 86 82 78 11Socialpædagog Grethe NicolaisenDøgninstitutionen BirkebakkenHejredalsvej 144, 8220 Brabrand☎ 86 25 26 22Sognepræst Lars MandrupSkolevangsallé 72, 8240 Risskov☎ 86 17 95 31Regnskabskonsulent Mogens GregersenLangkærvej 8, 1.th.,8381 Tilst☎ 86 24 06 48Lærer Ellen ØstergaardLynggårdsvej 24, Svejbæk,8600 Silkeborg☎ 86 84 69 06Sygehuspræst Ulla NøragerØstergade 34, Laurbjerg, 8870 Langå☎ 86 46 82 41 – 86 46 80 32Leder Kim Blach PedersenRanders Bo- og ErhvervstræningAdelgade 12, 8900 Randers☎ 86 40 55 44Sognepræst Knud Erik Bager JensenNy Moesgårdvej 23, 8270 Højbjerg☎ 86 27 03 25Intern kurator Ingrid RønneGødvad EfterskoleStavangervej 2, 8600 Silkeborg☎ 86 82 07 95Tidl. tale-hørepædagogIngrid Windfeld-LundSøndergade 45, 7620 Lemvig☎ 97 82 29 49Afd.bestyrer Poul JørgensenElmevej 9, 8450 Hammel☎ 86 96 17 64Advokat Henning LyngsboKannikegade 14, 8000 Århus C☎ 86 13 88 3322

Institutionsfortegnelse:Børne- og UngdomspensionenBorgmesterbakkenBorgmesterbakken 24,8700 Horsens☎ 75 62 13 33, fax 75 62 29 25Forstander: Peter RabjergFormand: Mogens GregersenUdeboNørrebrogade 9, 8700 HorsensTilknyttet Børne- ogUngdomspensionenBorgmesterbakkenNørresø BørnepensionSct. Knudsvej 5, 8800 Viborg☎ 86 62 05 88, fax 86 62 07 11Leder: Peder JensenFormand: Marianne KochFamiliebo/Familiebo’s BørnehaveJellingvej 4, 7100 Vejle☎ 75 82 16 46, fax 75 82 15 45Ledere: Sanne og John JuhlerHansenFormand: Poul E. RasmussenSct. Johannes’ FamiliehusJellingvej 39, 7100 Vejle☎ 75 72 57 04Ledere: Sanne og John JuhlerHansenFormand: Jeanette B. KönigDøgninstitutionen BirkebakkenHejredalsvej 144, 8220 Brabrand☎ 86 25 26 22, fax 86 25 22 31Leder: Mona EngelbrechtFormand: Annelise SøndengaardBofællesskabet SkovbakkevejSkovbakkevej 51, 8220 Brabrand☎ 86 26 17 93Tilknyttet DøgnstitutionenBirkebakkenBofællesskabet BirkeboHejredalsvej 146, 8220 Brabrand☎ 86 25 80 33 + selvvalg 33Tilknyttet DøgninstitutionenBirkebakkenUngdomshjemmet HolmstrupgårdHolmstrupgårdvej 39,8220 Brabrand☎ 86 24 04 11, fax 86 24 70 84Forstander: Knud ByskovFormand: Jette HansenTræ & BygEllengården, Bethesdavej 81,8200 Århus N.☎ 86 16 76 99 – mobil 40 18 70 90Leder: Jens Erik HougesenFormand: Preben DalbyEllengårdens BørnehusEllengården, Bethesdavej 818200 Århus N.☎ 86 10 01 80Leder: Jette TrentemøllerFormand: Poul JørgensenEllengårdens FamiliepensionEllengården, Bethesdavej 818200 Århus N.☎ 86 10 00 60Leder: Joan CarstensenFormand: Erik Lund NielsenGødvad EfterskoleStavangervej 2, 8600 Silkeborg☎ 86 82 08 11, fax 86 81 25 20Forstander: Kjeld BødkerFormand: Knud Erik Bager JensenBo/Skole/JobStavangervej 9, 8600 Silkeborg☎ 86 80 45 22, fax 86 80 41 50Forstander: Jelva FiskbækFormand: Ellen ØstergaardJægergården EfterskoleDyrehavevej 28, Gjerrild,8500 Grenaa☎ 86 38 44 66, fax 86 38 44 67Forstander: Marianne L. NielsenFormand: Erik Lund NielsenHavredal praktiske LandbrugsskoleSmedevej 4, Havredal, 7470 Karup☎ 86 66 22 30, fax 86 66 25 31Leder: Poul Erik ClausenFormand: Anders GravenCafé LyttenLillehammervej 17, 8200 Århus N.☎ 86 78 69 69Ledere: Vibeke og Bo ScharffFormand: Anders GravenBo- og Jobprojekt ElmelundNørre Allé 22, 7700 Thisted☎ 97 91 24 23, fax 97 91 23 23Leder: Alice AndersenFormand: Wagner FonsecaJysk børneforsorg/FredehjemsLejlighedsprojektEllengården, Bethesdavej 81,8200 Århus N.☎ 86 16 15 20, fax 86 16 76 55Leder: Bodil Vinther AndersenFormand: Annelise SøndengaardHøvej-ejendommen(Boliger til socialt arbejde)Høvej 35-37, 8520 LystrupJysk børneforsorg/FredehjemsSommerlejrprojektEllengården, Bethesdavej 81,8200 Århus N.☎ 86 16 76 99, fax 86 16 76 55Leder: Tekla PomykalaOpholdsstedet HavmågenÅsendrupvej 30, 9480 Løkken☎ 98 99 01 36, fax 98 99 02 36Ledere: Anni og Ole GlarkrogFormand: Annelise SøndengaardRanders Bo- og ErhvervstræningAdelgade 12, 8900 Randers☎ 86 40 55 44, fax 86 40 57 49Leder: Kim Blach PedersenFormand: Bent LunøOpholdsstedet Skæring HedevejSkæring Hedevej 175,8250 Egå, ☎ 86 22 90 08Leder: Lis BendixenFormand: Ulla NøragerOpholdsstedet FjordenRavndalvej 2, Nørlem, 7620 Lemvig☎ 97 81 09 33, fax 97 81 08 33Ledere: Jacobina og Hans DahlFormand: Ingrid Windfeld-LundDøgntilbuddet SolbakkenEgebæksvej 26, 8270 Højbjerg☎ 87 39 14 39, fax 87 39 14 38Leder: Lone BarsøeFormand: Knud Erik Bager JensenSolbakkens Rådgivningscenter forbevægelseshandicapLeder: Karsten Torst Pedersen☎ 86 15 38 80 (privat)Formand: Poul JørgensenBoligselskaber tilknyttet Jyskbørneforsorg/Fredehjem:Boligselskabet BirkeboHejredalsvej 146, 8220 BrabrandFormand: Annelise SøndengaardBoligselskabet Nørre Allé 22Nørre Allé 22, 7700 ThistedFormand: Erik Lund NielsenBogruppen AdelgadeAdelgade 12, 8900 RandersFormand: Erik Lund NielsenEllenboBethesdavej 83-95, 8200 Århus N.23