Rapsjordlopper i vinterraps - Heden & Fjorden

Forsøg fra oversigtenEnårig rapgræs og tokimbladet ukrudt af forskellige arter udgør ukrudtsbestanden påen meget væsentlig del af hvedearealet i Danmark.Der er i forsøget opnået størst effekt ved 1,5 l Boxer + 0,05 l DFF i efteråret suppleretmed 0,25 l CDQ i foråret. CDQ er endnu ikke godkendt, men består af 1/3 Ally +2/3 Express.Side 2

Gødskning af vinterrapsHusk, at en optimal rapsplante inden vinter skalhave 8-10 blade og en rodtykkelse minimumsom en blyant.Gødningsstrategi er nævnt i forrige vækst ogviden, men vil planterne ikke gro, selvom der ergødsket efter bedste vurdering, må man”handle”, så optimal størrelse kan opnås.Optimal N-niveau til vinterraps er meget forskelligfra år til år, da forhold som såtidspunkt, jordtype,forfrugt, temperatur i efterår, N-reserve ijord og nedbør spiller ind.Vinterrapsen bør normalt ikke tilføres mere end75 kg ammoniumkvælstof pr. ha i husdyrgødning.Det svarer til max. 18-20 ton slagtesvinegylleeller 20-25 ton so- eller kvæggylle pr. ha.Hvis husdyrgødningen er nedpløjet inden såning,ses i kolde efterår, at der kan gå for langtid, før vinterrapsen når kvælstoffet. I så faldkan det være nødvendigt at tilføre 25-30 kg N ihandelsgødning yderligere for at ”kickstarte”væksten.Brug gerne en svovlholdig gødning.Tænk ogsåpå om der kan være behov for kalium, især påsandjord. En tilførsel på 30-50 kg K vil værefornuftig ved lave k-tal. Hvis planterne for tidligtbliver gule og røde i farven, kan det være ettegn på, at der er ved at være brugt op af næringsstofferne.Væksten kan styres, hvis den bliver for kraftig.Der kan vækstreguleres med enten Juventus i4-6 bladstadiet, så vækstpunktet holdes tætterepå jordoverfladen.Folicur bruges mod rodhalsråd, men har ogsåen vækstregulerende effekt. Kraftige planter,der skal vækstreguleres, foretrækkes frem forsvage planter, som ikke kan nå den ønskedestørrelse.Billede 1: Optimal plantestørrelse i foråret til venstre, planter har klaretvinteren godt og sat mange rødder.Planter til højre har ikke fået tilstrækkelig med N og K. Disse fik dårligerevækststart i foråret, pga. ringere rodudvikling og deraf dårligereovervintring.Foto: Michael FlengSide 3

Rapsjordlopper i vinterrapsFra rapsens fremspiring skal man være opmærksompå angreb af rapsjordlopper. Angrebaf rapsjordlopper optræder i cykler, hvorde største angreb ses med 7-10 års mellemrum.Se figur 1. Her i efteråret 2011 forventesderfor svage angreb. Udviklingen i angrebkan følges på registreringsnettet.Figur 1. Fangster af rapsjordlopper i gule fangbakker i efterårene 1992-2010 (til og meduge 41). Den vejledende bekæmpelsestærskel er markeret (50 rapsjordlopper i gule firkantedefangbakker).Skader på to måderRapsjordlopperne kan forvolde skade på tomåder. De voksne rapsjordlopper kan ædeså voldsomt af planterne i fremspiringsfasen,at planterne hæmmes, og plantebestandenudtyndes. Her bekæmpes ved over 10 procentbortgnavet bladareal, frem til cirka fireløvblade er udviklet. Vær især opmærksom imarker med ubejdset raps. Senere kan larveangrebeti bladstilke og stængler blive såvoldsomt, at planternes vækst hæmmes. Dissesymptomer viser sig for det meste førstom foråret. I bladstilke og senere også istænglen ses larver og larvegange. Hårdtangrebne planter er forkrøblede og lignersmå “buske”, da strækningsvæksten hæmmes.Brunt råd i hjerteskuddet forekommerogså. Angrebne planter er mere udsat forfrostskade.BekæmpelseDer kan derfor være tale om to bekæmpelsestidspunkter,nemlig omkring fremspiring(rettet mod bladgnav) og september til mediooktober (rettet mod larveangreb). I milde efterårer også set en relativ god bekæmpelseseffekttil helt ind i november. Pyrethroiderne,Karate (0,2 kg pr. hektar), Nexide CS(0,06 liter pr. ha) og Cyperb 100 (0,2 liter pr.ha) er godkendt til bekæmpelse af rapsjordlopper.Fastac 50 (0,25 liter pr. hektar) erblevet revurderet, og Fastac med ny etikettemå ikke længere anvendes mod rapsjordlopper.Der er kun få erfaringer med nedsattedoser. Ved mange rapsjordlopper og en langflyveperiode kan der være behov for to behandlingerrettet mod larveangreb.Vær opmærksom på, at kun Karate og NexideCS kan blandes med ukrudtsmidlet Fox.Skader af billerMod angreb i fremspiringsfasen findes ingenvarslingstjeneste. I fremspiringsfasen skalmarkerne derfor holdes under nøje observation,fordi et angreb på få dage kan blive me-Side 4

Rapsjordlopper i vinterraps - fortsatget voldsomt. Den vejledende bekæmpelsestærskeler 10 procent bortgnavet bladarealfrem til, at ca. 4 løvblade er udviklet. Bejdsemidlerne(Chinook, Cruiser OSR, Modesto FS 480)har dog kun effekt mod rapsjordlopper frem tilomkring 1-2 løvblade er udviklet, mens bejdsemidletElado har lidt længere effekt.Gnav af rapsjordlopper kan nogle gange forvekslesmed gnav af agersnegle. Bladgnav afrapsjordlopper er små runde huller inde i bladpladen,hvorimod bladgnav fra snegle er mereflossede og oftest ude i kanten.Billede 1. Rapsjordlopperne har angrebet bladene.Billede 2. Rapsjordlopper i fangbakke.Skader af larverBehovet for at bekæmpe larveangreb kan ikkeafgøres ud fra omfanget af bladgnav. Igen i årer der en varslingstjeneste, hvor antal rapsjordlopperfanget i gule fangbakker opgøres ugentlig.Fangsterne vil blive fulgt fra fremspiring ogtil omkring 1.november. Der vil blive udstationeretfangbakker på cirka 90 lokaliteter rundt omkringi hele landet. I Heden og Fjordens områdei Hjerm, Ørre og Hammerum. Oversigt påwww.landbrugsinfo.dkDen vejledende bekæmpelsestærskel er ensamlet fangst af 25 rapsjordlopper pr. fangbakkei de runde fangbakker (radius 11 cm, areal380 cm 2 ) og 50 rapsjordlopper pr. fangbakke ide firkantede fangbakker (ca. dobbelt så storesom de runde) indenfor tre uger i hovedflyvningsperioden,forudsat at æglægningen er begyndt.Æglægningen begynder cirka 10 dage efter indflyvningtil marken.Der opfordres til at udsætte fangbakker i denenkelte rapsmark så lokalt angrebstryk kan følges.To gule fangbakker dækker max. en 10 hastor mark. Fangbakker kan købes hos os for65,- kr. pr. stk. ekskl. moms.Fangbakkerne er dog ikke 100 procent sikre.Fra praksis er modtaget nogle meldinger ommere udbredte angreb trods relativ lave fangsteri fangbakkerne. (Husk at tilsætte sulfo/sæbe ivandet i bakkerne så lopper ikke hopper op afbakken igen).Side 5

Spildkorn i vinterrapsEr der for mange spildkorn eller græsser påvej i rapsmarken, bør der allerede nu udføresen bekæmpelse, så konkurrencen ikke bliverfor stor. Her skal nævnes, at man igen FOR-SØGER AT FÅ DISPENSATION TIL AN-VENDELSE AF KERB, men at der ikke erafgjort noget endnu.Derfor har man Agil og Focus Ultra pt. at brugenu. Umiddelbart er det vanskeligt at fremhæveeffektforskel mellem de to midler. I2011 fik man en idé om, at Focus Ultra varlidt bedre mod vårbyg. I 2011 var Agil lidtbedre mod alle kornarter, mens Focus Ultrahavde et lille plus på rajgræs. Prisforhold mådog siges at være til gunst for Agil.Tabel 1: Bekæmpelse når korn/græs har 0-2 løvbladeSpildkorn afvårbygSpildkorn afvintersædRagræs, Engrapgræs,hundegræsAgerrævehale,alm. rapgræs,hejre, vindaksLøsning Dosis pr. ha Pris ca. pr. ha BekæmpelseAgil0,15 l + 0,15 l 45 kr. VårbygellerspredeklæbemiddelFocus Ultra + Dash 0,3 l + 0,5 l 66 kr. VårbygAgil0,25-0,35 l 60-85 kr. Vinterbyg er mereFocus Ultra + Dash 0,5-0,7 l 99-132 kr. følsom end hvedesom er mere følsomend rugAgilFocus Ultra + DashAgilFocus Ultra + Dash0,6-0,75 l1,2 – 1,5 l +0,5 l0,5 l1,0 l + 0,5 l144-180 kr.215-264 kr.120 kr.182 kr.Laveste dosis påsmå planterGræsukrudt –letbekæmpeligearterHvis der er store forekomster af enårig rapgræs, som ikke har fået jordmiddel, skal dosis op på 1-1,5 l Agil eller 1,5 til 2,0 l Focus ultra + 0,5 l Dash. Bedst effekt på små planter.Side 6

Snegle i landbrugsafgrøderDet fugtige vejr har skabt gode betingelser forangreb af agersnegle. Snegle optræder især pålerjord, og især ved grubbesåning af raps skalman være opmærksom på evt. angreb. Undersøgderfor markerne for snegle, hvor der er såetvinterraps, eller hvor der skal sås vinterraps.Vær også opmærksom på evt. snegleforekomsteri marker, hvor der skal sås vintersæd ellerandre afgrøder i efteråret, så forebyggende foranstaltningersom stubharvning evt. kan iværksættesfør såning. Der findes som regel flestsnegle på stiv lerjord, hvor der samtidig er megetbundukrudt eller grønmasse, samt hvor derer mange knolde eller i øvrigt fugtigt miljø.Der kan pt. ikke anbefales specielle fældetypertil at fastlægge angrebsgraden af snegle i marken,så der kan udlægges en sæk, en halmballeeller lignende, hvorunder man dagen efter kiggerefter snegle. Efter høst kan man grave istubben og trække gamle planterødder op for atse efter evt. snegle og snegleæg. Man kan ogsåprøve at udlægge en tallerken på hovedetlidt hævet over jordoverfladen og placere f.eks.hvedeklid eller mel under for at fange snegle.Rettidig bekæmpelse er altafgørendeBekæmpelse med sneglemidler skal iværksættestidligt for at være effektiv. Erfaringer fra tidligeår har vist en utilstrækkelig effekt ved for senbekæmpelse - selv med store mængder sneglemiddeludspredt i flere omgange.Sneglemidlerne indeholder ikke lokkemidler, sådet tager længere tid, før sneglene finder ogæder sneglegranulaterne. Virkningen indtræderderfor langsommere end for tidligere godkendtemidler. En forudsætning for en god bekæmpelseer derfor, at man opdager sneglene tidligt.Det kan være aktuelt at sprede sneglekornenestraks efter såning.Forsøg har vist mere svingende effekt ved iblandingaf granulater i såsæden. Årsagen hertil angivesat være, at snegle har sværere ved at findesneglekornene ved iblanding i såsæden.I tabel 1 ses en oversigt over godkendte midler.Tabel 1. Oversigt over godkendte sneglemidler og anbefalede doserMiddelIndhold afaktivt stof,pct.Godkendt normaldosis,landbrugkg pr. haAnbefalet dosis,kg pr. haGranulater pr.m2 ved anbefaletdosisFerramol 1,0 25 8-10 60-80 352-440SmartBayt 1,6 50 8-10 30-40 352-440Ferrox 3,0 7 4 30 232Pris ved anbefaletdosis, kr. pr. ha inkl.afgift ekskl. momsDen ”tilstrækkelige” dosis mod agersnegle afhængeraf angrebsstyrken. Der kan derfor vedkraftigere angreb være behov for at gentagebehandlingen. Hold øje med, hvor hurtigt granulaternebliver ædt op. Oftest kan man også nøjesmed rand- eller pletbehandling, hvor der erkraftigst angreb. Husk at sneglene ikke dørstraks efter indtagelse af ferrifosfat, men stopperfødeoptagelsen og skjuler sig i jorden, hvorde dør. Den iberiske skovsnegl, også kaldet”dræbersnegl”, er større end agersneglen ogkræver lidt højere doser. Enkelte steder er derogså set problemer med denne – typisk langskanter af marken.Forebyggelse virker altid bedstDyrkningsmæssigt kan man minimere angrebved kulturtekniske foranstaltninger.Hvis der konstateres mange snegle i marken,kan man med fordel holde jorden sort i så langtid som muligt ved harvning, så der ikke er såmange planterester, som sneglene kan æde.Man minimerer også fugt omkring jordoverfladen,hvilket er vigtigt for at formindske sneglenesoverlevelse. Det er også vigtigt, at jordenstraks pakkes sammen efter pløjningen, så derikke opstår hulrum, hvor sneglene kan opholdesig. Det gælder om at skabe dårlige bevægelsesmulighederfor sneglene. Husk også, at tidligsåning giver en større bladmasse, så der erstørre chance for, at kornet ikke bliver ædt.Overfladisk såning øger risikoen for, at snegleneæder udsæden. I tidligere forsøg er kerneangrebeti hvede blevet reduceret med ca. 70 procentved at øge sådybden fra 2 cm til 4 cm.Side 7

Tid til jordprøveudtagningEr det mere end 4 år siden, at du sidst harfået taget jordprøver, er det ved at være tid tilat få det gjort igen. Kornafgrøder fjerner 400-600 kg kalk/ha fra jorden, så 5 års dyrkningsvarer til, at 2-3 tons rent kalk/ha fjernes frapløjelaget. I de sidste par år, hvor prisen forhandelsgødningen har været høj, har detmange steder været fordelagtigt at bruge”sure” gødningstyper som for eksempelsvovlsur ammoniak og flydende ammoniak.Disse gødningstyper forbruger alene hhv. 6og 3 kg kalk pr. kg anvendt kvælstof.Selv om der bliver fjernet meget kalk, vil derfortsat være noget tilbage i jorden, men reaktionstalletfalder. Og ved faldende reaktionstalfalder også tilgængeligheden af de øvrigenæringsstoffer, som planterne har behov for.(Se figur 1). Generelt er reaktionstallet mindrevigtigt, hvis der er rigeligt med næringsstoffertil rådighed i jorden, men når næringsstofindholdetikke er tilstrækkeligt, er det vigtigt,at reaktionstallet ligger på det for jordenrigtige niveau.der ligger nye jordprøver for arealet - hvisikke, vil det være en god idé at få taget jordprøverfor at have et overblik over tilgængelighedenaf næringsstofferne i jorden.Næringsstofmangel kan blive dyrtSymptomer på stærk grad af kalkmangel kanvise sig som pletter i marken, hvor afgrødenspirer og busker sig, men derefter stoppervæksten og visner, se billede 1. Hvis mankigger på rødderne, vil de være korte og fortykkede.Kalkmangel i svagere grad er sværereat konstatere visuelt i marken, men kanblandt andet konstateres ved, at udbytteniveauetikke helt lever op til potentialet formarken.Fra kalken er udbragt til den ønskede virkningopnås, går der 1 til 2 år – endnu en årsagtil, at det ikke er tilrådeligt at afventesymptomer, før der skrides til handling. Omvendttager det også lang tid at få ført overskydendekalk væk fra arealet, hvis der pågrund af plankalkning er blevet overkalket.Figur 1: Tilgængeligheden af jordens næringsstofferi forhold til jordens reaktionstal.Bredden af båndet viser den relative tilgængelighedaf næringsstoffet i forhold til reaktionstallet.Har du fået nye marker med i markplanen, erdet ligeledes en god idé at undersøge, omBillede 1: Skarp afgrænset plet med kalkmangel.Stort ukrudtstryk måske tegn påkalkmangelKalkmangel kan udover misvækst i afgrødenkomme til udtryk i øget ukrudtstryk af bestemtearter. For eksempel kan en massivbestand af agerstedmoder, kornblomst oghejrenæb være udtryk for, at reaktionstalleter for lavt i forhold til jordtypen. Så hvis derer områder i markerne med øget ukrudtstryk,Side 8

Tid til jordprøveudtagning - fortsatbør det tale for at få udtaget jordprøver. På demere lerede jorde kan kalkmangel desuden resulterei dårligere jordstruktur.Plantesygdomme og kalkningI kartofler har det været almindelige kendt, athøje reaktionstal på grovsandede jorde kunnegive risiko for kraftige angreb af kartoffelskurv.Højere satsning på forædling af skurvresistenstesorter har dog ændret på denne opfattelse.Reaktionstal på 5,9 – 6,0 betragtes ikke længeresom noget problem for kartoffelavlen.I vinterraps kan lavt reaktionstal give øget angrebsgradaf kålbrok, da svampens sporer spirerbedst ved lavt reaktionstal. Opretholdelse afet tilstrækkeligt reaktionstal i jorden kan såledesvære med til at forebygge kålbrok.Hvilken type jordprøve skal vælgesDer er flere muligheder for jordprøveudtagning.Den metode, der giver størst indsigt i variationerneaf jordens næringsstofindhold, er GPSprøver, hvor der udtages 2 prøver pr. ha, ogudtagningssted logges med GPS-koordinater,som kan bruges ved kalkspredning og gødskning.Udbringningen af kalk kan nuanceres meget,og det giver ofte et mindre kalkforbrug, endhvis der skal laves et gennemsnit over flere ha.Kalkning med GPS er især en fordel, hvor derdyrkes afgrøder, der er følsomme overfor korrekttildeling af næringsstoffer, som f.eks. kartofler.Jordprøverne kan også udtages for hver markeller delmark. Der skal som tommelfingerregeludtages en prøve pr. 5 ha og tages hensyn tiljordens bonitet. Det kan enten være os fra Planteavlskontoret,der udtager prøverne, eller dukan låne jordprøvespyd og selv forestå udtagningenaf jordprøverne, se tabel 1. Jordprøverneafleveres på Planteavlskontoret, og herfrabliver de sendt til analyse på laboratorium iTyskland. Når jordprøveresultaterne foreligger,vurderes resultaterne i forhold til de aktuelle forholdpå dine marker og tegnes ind på et kort.De bliver desuden tastet ind i DLBR og brugestil behovsberegning i kommende sæsons gødningsplanlægning.I en standard jordprøve bestemmes der reaktionstal,fosfortal, kaliumtal og magnesiumtal. Vianbefaler også, at der analyseres for kobbertal ienkelte marker for at give et billede af niveauetaf kobber på arealerne.Tabel 1: Muligheder og priser for jordprøveudtagning. Ud over prisen for jordprøverne skal der indregnesudgift til kalk, hvis jordprøverne viser et behov. Kalkprisen er typisk 160-180 kr./tons inkl. leveringog udbringning.Pr ha pr årved 5 årsintervalUdbyttetab** 1hkg/ha i 5 år vedkornpris 130 kr.Type af jordprøverOpstartsprisStk. pris standardprøve*Pris pr 100 haAlm. jordprøver1 prøve pr. 5 ha 800 kr. 190 kr. 4600 kr. 9,20 kr. 650 kr./haSelvudtagning1 prøve pr. 5 ha 400 kr. 140 kr. 3200 kr. 6,40 kr. 650 kr./haGPS prøver2 pr ha 800 kr. 120 kr. 24.800 kr. 48,00 kr. 650 kr./ha* Eksemplet er lavet uden udgift til kobberanalyser. ** Udbyttetab hvis kalkning udelades.En tønde korn pr. ha betaler hurtigt for udgifternetil udtagning og analysering af jordprøverne.Udtagning af GPS-jordprøver giver i første omgangen større udgift i forhold til almindeligejordprøver, men potentialet for at få udført enkalkning, der tilgodeser hele markens varierendebehov, er også væsentlig bedre. På grund afden større udgift til GPS-jordprøverne skal deudtages på ejendomme, hvor der er mulighedfor at anvende den pågældende viden og udførekalk- og gødningstildeling derefter.Kontakt planteavlskontoret tlf: 96296666 forat bestille jordprøveudtagning og finde denbedste løsning på din bedrift.Side 9

Planteværnsmarkedet og indkøbsstrategi efterår 2011Her sidst i august er der nu for alvor ved atkomme gang i efterårshandlen med planteværnsmidler.De mange regnvejrsdage erforhåbentlig også blevet brugt til bla. at forhandlenogle attraktive planteværnspriser påplads. Panikkøb via mobilen fra mejetærskerkabinener næppe de mest velovervejede,men mange lader sig desværre stadiglokke til hurtige handler uden at kende priserog rabatter – måske endda lokket af rabatten- der så desværre evt. viser sig at tage udgangspunkti et højt prisleje. Yderligere viluovervejede handler også ofte føre til valg afuhensigtsmæssige planteværnsløsninger.Ifølge de større aktører forventes et prisniveaupå linje med sidste efterår og med nærmestsamme palet af midler. Med nogle mindrenye landsdækkende aktører på markedethar de store udbydere oplevet, at konkurrencener blevet lidt skarpere. Noget der ikkemindst tydeliggøres ved tilbudsindhentning.Forberedelse og faldgrubberSørg derfor for at være velforberedt, indendu handler. Afklar hvilken type plantebeskyttelsesmidlerdit afgrødevalg sandsynliggørbehov for. Det gøres mest effektivt med enforeløbig sprøjteplan som udgangspunkt.Det giver overblik over midler og kvantum.Herefter skal man naturligvis tænke over forholdsom ombytningsret, afhentningssted,levering og betalingstidspunkt, årsbonus ogselvfølgelig også værdien af rabatter. Pas påmed at blande foderkøb, afgrødesalg og andreuigennemsigtige faktorer ind i handlen –det koster let overblik, og du mister fokus påden aktuelle handel og den rigtige pris påmåske begge dele.Tilbud(tillid er godt, men tilbud er bedre…)I mange tilfælde kan man gøre den bedstehandel ved at indhente tilbud fra flere udbydereog lade de tilbudsgivende vide, at managter at lægge ordren, hvor prisen samlet seter bedst. Her bør man ikke falde for fristelsentil at give sin sædvanlige leverandør ordren,hvis blot denne matcher det bedste tilbud.Husk at ”leverandøren”, der gav dig denbedste pris (på bundlinjen og ikke på rabatten)også bør høste frugten af sin indsats.!!Og husk også at kontrollere, om regningenstemmer overens med det aftalte! Noget dersamtidig er ulig lettere, hvis man samtidighar noteret sig de aftalte vilkår. Generelt børaldrig accepteres en samlet indkøbsprisuden efterfølgende prisspecifikation på deenkelte produkter – det tjener kun sælgersinteresse!Indkøbssamarbejde og indkøbsklubberNår landmænd går sammen i indkøbsforeningerbaseret på f.eks. ERFA-grupper ellerandre interesseforhold og indhenter indkøbstilbudfra både lokale og andre aktører påmarkedet, opnås ofte endda meget attraktivepriser. De attraktive priser opnås både somfølge af en stor samlet ordre og i kraft af storkonkurrence om ordren. Det er således ikkeualmindeligt, at der på en ordre på 250.000kr. er en prisvariation på mere end 15% - ogdet er jo vel at mærke på tilbudsprisen!Prisoversigt (tabel 1)Prisoversigten på næste side medtager demest gængse midler anvendt som efterårsløsninger.Af kolonnen fra Middeldatabasenfremgår gennemsnitlige indberettede priser –priser, som man umiddelbart bør kunne opnå.Af kolonnen ”opnåede 2010-priser/attraktive 2011-priser” ses enten priser, derer handlet til sidste efterår, eller priser, der eropnået ved handler i den seneste tid. Medantagelsen om mere eller mindre uændredepriser i forhold til 2010 bør man derfor vedstørre handler kunne opnå dette prisniveau.Side 10

Planteværnsmarkedet og indkøbsstrategi - fortsatTabel 1Opnåede 2010 priserog/eller attraktive2011 priserPriser i kr. pr. l/g/kgSvampemidlerFolicur EC 250 185 pr. l 202 pr. lJuventus 90 295 pr. l 310 pr. lMiddeldatabasen25/8-2011UkrudtsmidlerAbsolute 5 (1 kg = 0,83 l DFF + 167 g Lexus) 1,86 pr. g 1,90 pr. gAgil 100 EC 205 pr. l 240 pr. lAtlantis OD 385 pr. l 415 pr. lBoxer (se også Fidox EC) 78 pr. l 85 pr. lCommand CS 1325 1450 pr. lDFF (”Kopi” f.eks. Diflanil 500 SC. Legacy 500 455 pr. l 500 pr. lSC, Sempra, eller Pelican).Fidox EC / Roxy EC (”kopi Boxer EC) 75 pr. l 85 pr. lFlight Xtra, (0,96 l Stomp Pentagon + 21,6 g - 90 pr. l”Pico”)10 l Flight Xtra + 10 l Boxer som pakketilbud 155 pr. ha 1+1 175 pr. ha 1+1Focus Ultra 145 pr. l 165 pr. lFox 480 SC 190 pr. l 210 pr. lGlyphosat (360 gr/ltr) 25 pr. l 28 pr. lLexus 50 WG - 10 pr. g-Othello 400 pr. l 430 pr. lOxitril CM / Briotril 400 EC 130 pr. l 145 pr. lReglone 120 pr. l 135 pr. lStomp SC (400 g Pendimethalin) 105 pr. l 120 pr. lStomp Pentagon (330 g Pendimethalin) (kun til 72 pr. l 90 pr. lkorn)Activus, 40 WG (400 g Pendimethalin) 85 pr. kg 90 pr. kgSkadedyrsmidlerCyperb 100 120 pr. l 155 pr. lFastac 50 110 pr. l 115 pr. lKarate 2,5 WG 200 pr. kg 220 pr. kgSide 11

Ukrudtsbekæmpelse i vintersædBekæmp ukrudt i vintersæd tidligt. Vælgen blanding af ukrudtsmidler efter de vigtigsteukrudtsarter i marken og tilpas dosisefter ukrudtsmængde.Få den rigtige start i efteråretDe fleste ukrudtsarter bekæmpes bedst ogbilligst om efteråret. Ifølge forsøg er der oftegode bekæmpelseseffekter ved rene forårsløsninger,men de er ofte forbundet med udbyttetabsom følge af ukrudt, der har stressetafgrøden over vinteren.TimingDen mest stabile effekt af efterårsmidlernefår man alt andet lige ved sprøjtning i afgrødensstadium 10-11, det vil sige, når sprøjtesporenenetop er synlige. Her har ukrudtettypisk højst 2 løvblade, og er dermed modtageligefor jord- og bladmiddeleffekt.Svær lerjord og øvrige arealer, der kan værevanskelige at færdes på efter meget nedbør,bør behandles med jordmidler” (Boxer/Fidox eller Stomp/Activus, evt. tilsat DFF/Pelican/Difflanil) lige efter såning, så der ersikkerhed for, at sprøjtningen kan udføres.Værst tænkelige situation er da, at den påtænkteopfølgning med bladmiddel må udsættestil foråret. Men så er bunden lagt, ogukrudtet når ikke at kvæle afgrøden, indenman engang igen kan færdes.På meget humusholdige arealer eller hvorman erfaringsmæssigt har dårlige erfaringermed jordmidlerne, får man ikke noget ud af atbehandle lige efter såning. Her må man i stedetsatse på løsninger med overvejendebladeffekt, som angivet yderst til højre i tabel 2.Delt indsats efterår og forårHvor især græsukrudt, burresnerre, snerlepileurtog kamille dominerer ukrudtsbestanden,kan bekæmpelsen med fordel deles, såledesat hovedvægten af indsatsen lægges påefterårsbehandlingen. En undtagelse herfraer hejrearterne, hvor der kun findes kemiskeløsninger til brug i foråret. Gold hejre kandog nemt bringes til spiring ved øverlig harvning,hvorefter pløjning er effektiv.• Efterår - Dosis og middelvalg tilpassesved efterårsbekæmpelsen til arter afgræsukrudt og arter af tokimbladet ukrudtsom agerstedmoder, ærenpris, kornblomst,tvetand og storkenæb, som ervanskelige at bekæmpe om foråret.• Forår – Behandlingen suppleres modgræsser, burresnerre, kamille, kornblomstog pileurter efter behov.Dyrkningsmæssige tiltagOvervej ved stort ukrudtstryk af enkelte artereller resistent ukrudt at supplere med dyrkningsmæssigetiltag for at mindske ukrudtsbestanden:• God etablering betyder, at afgrøden hargod konkurrenceevne mod ukrudtet.• Vårsæd i sædskiftet forhindrer mere ellermindre de fleste græsser i at sætte frø.Enårig rapgræs og agerrævehale har envis forårsfremspiring, og frøene kan nå atmodne.• Udsættelse af såtidspunkt giver genereltmindre fremspiring af ukrudt. Somtommelfingerregel spirer der dobbelt såmeget græsukrudt ved såning først iseptember i forhold til såning først i oktober.• Vinterbyg, vinterrug og triticale harstørre konkurrenceevne mod ukrudt endhvede.• Urørt stub i så lang tid som muligt giverstørst henfald for frø af både græsukrudtog de fleste andre ukrudtsfrø. – Passerfint med det nye forbud. Undtagelse: Goldhejre.• Beskyt markkanter og diger modukrudtsmidler og gødning, så der opståren stabil græskant.• Slå rabatterne, hvis der vokser uønskedeukrudtsarter (hvis det er tilladt).Side 12

Ukrudtsbekæmpelse i vintersæd - fortsat• Sprøjt forageren til sidst, så 'filmen' af jordmiddelikke brydes, når der vendes medsprøjten. Dosis af midler kan desuden medfordel øges lidt her, hvor afgrøden ofte ermere åben.• Maskinhygiejne: Pletter med meget – ellerresistent - ukrudt høstes, og halmen pressesom muligt til sidst. Mejetærsker og halmpresserrengøres mellem marker og ejendommemed forskellig ukrudtsflora, så der skermindst mulig spredning.Helst Boxer, evt. Stomp som basismiddelDer er mange gode grunde til at vælge disseeller tilsvarende kopi-produkter: Scandinaviensførste fund af resistens i vindaks mod Hussar(og dermed andre sulfuroner, f. eks. Atlantis,Othello, Lexus) er desværre nu fundet i Danmark.Dermed er der ekstra grund til at værepåpasselig og helst bruge midler med andrevirkemekanismer for at undgå flere tilfælde.I langt de fleste tilfælde fås den sikreste virkningmed midler med maximal jordeffekt.Ved at undgå sulfuron-midler i efteråret undgårman desuden efterfølgende godkendelsesmæssigebegrænsninger vedr. brug af disse midlersamt pt. Hussar OD, Express ST og Nuance tilforåret. En række øvrige ”mini-midler” forventesat blive påført lignende restriktioner fremover.Der er dog en enkelt undtagelse fra hovedreglenom maximal jordeffekt: Deciderede humusjordeeller ved reduceret jordbehandling, hvorman har erfaring for dårligere jordeffekt pågrund af meget organisk materiale i overfladen.Denne situation har sin egen box i tabel 2, ogbør begrænses til disse specialtilfælde.Nyt i efteråret 2011Mht. midler er der ikke meget nyt i forhold til sidsteefterår.Der er stadig en række kopimidler til rådighed,hvoraf enkelte kan have en lidt anderledes godkendelsepå etiketten. I tabel 1 har vi listet detypiske kopimidler.Tabel 1: Kopimidler til brug i efteråret i vintersædOprindeligtmiddelAtlantis WG(fast form 3 Xså koncentreretsom Atl. OD)BoxerDFFGodkendelse,efterårsanvendelseRug, hvede, triticale.Der tilsættes Bio-PowerByg, hvede, triticale, rug(Roxy EC og LFS-prosulfocarb:vintersæd” )Byg, hvede, triticale, rug(DFF: off-labelgodkendt ivinterspelt)Parallelt middel(samme mængde aktivstof pr. kg.eller l.)Agros Iodomeso, LFS-Mefenpyr-Iodosulfuron-MesosulfuronFidox EC, Roxy EC, LFSprosulfocarbDiflanil 500 SC, Inter-diflufenican,Legacy 500 SC, Pelican, SempraDiflufenicanPrimera Super Hvede, rug og triticale FoxtrotAgros FenoxapropStomp, (400 g ”vintersæd” (samt offlabelgodkendtActivus 40 WG (granulat, 400 g/kg)a.s./l)i rapsforStomp Pentagon(330 ga.s./l)Stomp og Activus)Byg, hvede, triticale, rugInter- Phendimethalin(330 g/kg)Oxitril CM ”vintersæd” Briotril og Duotril 400 lidt anderledesforhold mellem de to aktivstoffer,men virkning som Oxitril- og uden doseringsbegrænsningAfstandskravtilvand2 m10 m10 m10 m20 m (10 mhvis gammeletikette)20 m (10hvis gammeletikette)20 mSide 13

Ukrudtsbekæmpelse i vintersæd - fortsatNattefrost og mangantilsætning- er to emner, vi ofte bliver spurgt om påplanteavlskontorene. Et par kg mangansulfatpr ha eller tilsvarende i flydende formuleringkan normalt tilsættes de anbefaledeløsninger uden problemer.Er der udsigt til nattefrost, er det bedst atudsætte ukrudtssprøjtningen til efter frost,men på optøede planter. Vurderes dette ikkemuligt, tåler korn normalt omkring 1 l/ha Boxereller Stomp forud for 1-2 graders frost.Stomp P. er formuleret lidt hårdere og sviderderfor lidt mere end den ”gamle” Stomp.Især Mangan, Oxitril, Othello, Atlantis, Lexuseller disses kopi-produkter er hårde blandingspartnerei forbindelse med nattefrost -især i vinterbyg, der er mest følsom.Billede 2: Almindelig rapgræs kan forvekslesmed vindaks, men får ikke den karakteristiskeviolette farve under modning.(Foto: J.C. Schou)Billede 1: Agerrævehale er meget sjældenhos os. Lexus og Absolute + varieret sædskifteanbefales. (Foto: Westy Esbensen)Billede 3: Storkenæb er meget almindeligpå sandjorde. Nemme at bekæmpe medStomp - eller Flight-holdig blanding mens deer små (Foto: Landscentret)Side 14

Ukrudtsbekæmpelse i vintersæd - fortsatTabel 2: Bekæmpelsesforslag til efteråret 2011Forudsætninger:• Der sprøjtes på ukrudt med max. 2 løvblade.• Stadie 10 (lige efter såning), stadie 11 (når sprøjtesporerne kan ses).• Almindeligt tokimbladet ukrudt - fuglegræs, hyrdetaske, raps, forglemmigej, ærenpris, kamille mfl.bekæmpes med alle de nævnte forslag.• Fed skrift: god løsning mod pågældende arter.1: Enårig rapgræs, stedmoder, vindaksStandardSvær lerjordSt. 0-10: 1,0 l BoxerSt.11: 1,0 l Boxer+0,05 l DFF+0,04 l DFF+0,15 l Oxitril St.12-13: 0,15 l OxitrilKemi: 120 kr/haKemi: 125 kr/ha2: Vindaks, enårig rapgræs, burresnerre, stedmoder, alm. rajgræsStandardSvær lerjordSt. 11:1,5-1,75 l Boxer+0,04 l DFF+0,15 l OxitrilSt. 0-10:1,5-1,75 l Boxer+0,05 l DFFSt.12-13: 0,15 l OxitrilKemi: 160-180 kr/haKemi: 165-185 kr/haHøjeste dosis hvor der var mange vindaks i 2011Humusjord (Ikke vinterbyg)St 11: 0,2 l Othello+0,5 l Boxer+0,15 l OxitrilKemi: 140 kr/haHumusjord (ikke vinterbyg)St. 11:Kemi: 190 kr/ha0,33 l Othello+0,5 l Boxer+0,15 l Oxitril3: Kornblomst, enårig rapgræs, storkenæb, stedmoder. NB ! Anbefales ikke i vinterbyg *StandardHumusjord eller pløjefri dyrketSt. 11:0,5 l Boxer+0,75 l Stomp P.+35 g Absolute 5St. 11:1,0 l Flight Xtra+10 g LexusKemi: 160 kr/haKemi: 180 kr/haBoxer/Stomp-løsningen har bedst langtidsvirkning. 35 g Absolute kan erstattes med 6 g Lexus + 0,03l DFF, på svær lerjord gerne som splitbehandling som i løsning 1 og 2.* I vinterbyg bør Absolute eller Lexus erstattes af 0,04 l DFF + 0,2 l Oxitril (blandet med Flight Xtra.hæves Flight Xtra-dosis til 1,5 l/ha og tilsættes 0,2 l Oxitril). Opfølgning til foråret mod især kornblomst.4: Rajgræs, italiensk/alm. m.m. 5: Rajgræs, italiensk/alm., alm. rapgræsVinterbyg samt anden vintersæd på mineraljordHumusjord eller pløjefri dyrketIkke ivinterbygSt. 10-11:2,0 l Boxer+0,03 l DFF+0,15 l Oxitril *Kemi: 195 kr./ha (+ beløb til forårsopfølgning.)* Ved meget tidlig behandling droppes Oxitril ogDFF øges en anelse.Opfølgning med Hussar til foråret påregnes.St. 11: 0,4 l Othello*+1,0 l Boxer eller 1,25 l Stomp PKemi: 250 kr.* Eller:St. 12: 0,45 l Atlantis OD + 0,05 l DFFKemi: 200 kr. (+ beløb til forårsopfølgning)Undgå opfølgning til foråret med Hussar, Atlantiseller Broadway. Brug i stedet Topik eller Grasphvis det bliver nødvendigt.Side 15

Vinterklargøring af kløvergræsmarkenSommervejret i 2011 har været ”græsvejr”,og generelt er der høstet høje udbytter igræsmarkerne. Græsset gror fortsat godt,men efteråret er på vej, og der skal tænkespå vinterklargøring af de marker, der skalbenyttes igen i 2012. Det er vigtigt, de går tilvinter med en tilpas længde og næringsstoftilstand.AfgræsningMarker, hvor mere end 5% af arealet er buskemed vraggræs, bør afpudses. Afpudsningenskal ske omkring 1. oktober, så græssetkan nå at danne nye grønne blade inden vinter.Hvis der er meget buskgræs, bør det fjernesfra marken. Stubhøjden ved afpudsningenskal ligge omkring 6 cm. Afgræsning påarealer, der skal overvintre, bør afsluttes midti oktober.SlætSidste slæt skal tages i første halvdel af oktober.Det er vigtigt, der afsættes tilpas højstub, så planterne beholder nogle grønneblade og kan nå at producere et vinterforrådaf sukkerstoffer. For rajgræsblandinger børstubhøjden være 6-7 cm, mens den for blandingermed rajsvingel bør være 7-8 cm. Rajsvingelblandingerneer nr. 45, 46, 49 og AulumØko slæt. Rajsvinglerne har altså brugfor mere stub og længde for at sikre en godovervintring. Erfaringerne fra de sidste parvintre har også været, at rajsvingler kan gå tilvinter med mere pels på end rajgræsserne,uden at risikoen for sneskimmel øges.Som også nævnt i sidste nummer, så er kaliumforsyningenmeget vigtig. Kalium virkerbla. som frostvæske for planter, der skalovervintre. Derfor skal der være ekstra opmærksomhedpå, om kaliumforsyningen er iorden inden vinter. Især på højtydende slætgræsmarkerkan indholdet i jorden af tilgængeligtkalium være for lavt. Mest udsatte erlette og vandede sandjorde. Derfor kan detvære aktuelt at tildele kaliumgødning her iefteråret svarende til 50 kg K/ha, før græssetgår af vækst.Side 16

Korrekt anvendelse af plantørringsanlægHøsten har mange steder været våd og besværlig.Travlhed i en våd høst kan betyde, atman nemmere begår fejl med hensyn til korntørringog opbevaring.Meget korn bliver lagt på plantørringsanlæg,men ikke alle anlæg bliver drevet lige hensigtsmæssigt.Kornet skal indlægges jævnt. Pas på ikke atplacere vådt korn i den ene side og næsten tørti den anden. Luft vil altid gå den nemmeste vej.Ved et vandindhold over 20 pct. skal blæserenkøre dag og nat. Så længe kornet er varmereend udeluften, skal man ikke tænke på, om luftener mere eller mindre fugtig. Det vigtigste erat sikre en lav korntemperatur.Når kornets vandindhold er kommet under 20pct., skal vejret vurderes for at kunne tage stillingtil det videre forløb. Skal der nu tilsættesvarme?Er der udsigt til varmt og solrigt vejr, kan varmetilsætningundværes. For at kunne vurdere, omvejret egner sig til tørring uden varmetilsætning,skal udeluftens relative fugtighed kendes. Denmest simple metode er anvendelse af et vådt/tørt termometer. Når udeluftens relative fugtighedsamt temperatur kendes, kan der ved anvendelseaf ligevægtstabellen (se tabel 1) vurderes,om varmetilsætning skal anvendes. Huskat kornblæserens egenvarme hæver lufttemperaturenmed 1 - 2 grader.Selvom det aktuelle vejr ikke nødvendiggør tilsætningaf varme, kan andre forhold tale for alligevelat fremskynde tørreprocessen med varmetilsætning.Hvis et vejromskifte er lige omhjørnet, eller der snart skal høstes andre afgrødermed et tørrebehov, kan det overvejes.Hvis beslutningen er tørring uden varmetilsætning,stilles hygrostaten på 65 pct., og kornetsvandindhold følges i den efterfølgende periode,til det ønskede vandindhold er opnået.Hvis beslutningen er tørring med varmetilsætning,stilles hygrostaten til varmeenheden på 65pct. Blæseren skal køre uafbrudt, til kornet ertørt. Tørreluften må kun opvarmes 4 grader (udover blæserens egenvarme). Ellers er der risikofor kondensdannelse i det øvre kornlag.Hvis høsten trækker ud og kommer til at foregåved lave temperaturer, vil det ikke være muligtat opnå lagerfasthed uden tilsætning af varme.Efter nedtørring slukkes varmetilsætningen, ogkornet afkøles, til korntemperaturen er tæt påudetemperaturen. Kornets temperatur skal hurtigstmuligt ned i nærheden af 10 grader. Målsætningener en korntemperatur på 0 - 5 grader.Kornet beluftes 1 - 2 gange i løbet af den koldeperiode. Første gang typisk sent efterår nårtemperaturen er ca. 5 grader, og herefter typiski frostklart vejr med lav temperatur og lav luftfugtighed.Kornets temperatur skal følges i helelagerperioden. Husk, at det er spild af strøm atstarte beluftningen, hvis lufttemperaturen ikke ermindst 5 grader lavere end korntemperaturen.Tabel 1: Ligevægtstabel. Sammenhængen mellem afgrødens vandindhold og den relative luftfugtighed.uftens relativefugtighed i pct.40 50 55 60 65 70 75 80 85 90 Temp. påudeluft 0 CByg 10,1 11,8 12,6 13,4 14,3 15,2 16,5 17,8 19,4 21,9 15Hvede 11,0 12,2 13,0 13,5 14,3 15,2 16,3 17,3 19,0 20,5Havre 10,0 11,3 12,0 12,5 13,3 14,0 15,4 17,0 19,3 22,6Rug 10,7 11,6 12,4 13,2 14,0 14,8 15,8 17,0 19,0 21,5Raps 5,7 6,6 7,0 7,5 8,0 9,0 10,0 11,3 12,7 14,3Ærter 10,3 11,9 12,7 13,5 14,3 15,0 16,0 17,1 19,0 22,0Græsfrø 9,2 10,5 11,1 11,8 12,8 13,8 15,4 17,0 19,4 22,5Side 17

Naturmarkvandringonsdag den 7. september kl. 19-21hosKaren og Niels Jørgen Ottosen, Næstholtvej 16, Gødstrup, 7400 HerningIndbydelse til en aften om tiltag til fremme af markvildtetKom og se, hvordan man som noget nyt på bedriften har etableret insektvolde, vildtstriberog barjordsstriber for at tilgodese markvildtet, herunder agerhøns og harer.Planteavlskonsulent Børge Østergård fra Heden & Fjorden vil guide turen og fortælle ommuligheder og begrænsninger ved forskellige typer af tiltag til fremme af markvildtet.Medbring kaffe/kage og siddeplads.Alle er velkomne. Tilmelding ikke nødvendig.Ejendommen er én ud af fire ejendomme i lokalområdet, der er med i et større projekt på landsplan til fremmefor markvildtet. Den Europæiske Union ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter ogMinisteriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet.Side 18