KONKURRENCEFORHOLDENE INDEN FOR KALK-, KRIDT- OG ...

Betænkning vedrørendeKONKURRENCEFORHOLDENE INDEN FORKALK-, KRIDT- OG MØRTELBRANCHENAfgivet af den i henhold til lov nr. 128 af 31. marts 1949nedsatte trustkommissionS. L. MØLLERS BOGTRYKKERIKØBENHAVNI9SI

FOTOGRAFISK OPTRYK

INDHOLDSFORTEGNELSEF o r o r d 5I. 1—4. O v e r s i g t over b r a n c h e n 7II. K a l k s t e n og b r æ n d t kalk.A. Kalkbranchens struktur.5. Kalkstensforekomsterne 96. Betingelserne for brydning af kalkstenen 97. Import og eksport af kalksten 98. Produktionsteknikken 99. De fremstillede varer 1010. Varernes opbevaring og transport 1011 Kalkværkernes størrelse 1112. Kalkværkernes beliggenhed 1313. Transportomkostningernes betydning 1314. Afsætningen 13B. Virksomhedernes finansielle sammenknytning.15. De førende virksomheder, A/S Faxe Kalkbrud og A/S Ny Kalkbrænderi ... 1316. F. L. Smidth-koncernens interesser 1417. A/S Ny Kalkbrænderi's interesser 1518. Faxe Kalkbrud's og Ny Kalkbrænderi's fælles interesser 1519- Faxe Kalkbrud's og Ny Kalkbrænderi's interesser sammen med andre virksomheder1720. Faxe Kalkbrud's interesser sammen med Skånska Cement AB 1721. Samlet oversigt over de fiansielle forbindelser 18C. Konkurrenceregulerende aftaler.22. Aftalernes antal og inddeling 1823—26. Aftaler med svenske kalkværker 1827—32. Aftaler om salgsområder 1933—37. Salgskontoret Jyllands Kalkcentral 2138—41. Jyllands Kalkcentral's aftaler med udenforstående jyske kalkværker . ... 2542—46. Aftaler om kalkstensarealer 2647—50. Aftaler mellem kalkværkerne og forhandlerne og mellem disse indbyrdes 2851. Samlet oversigt over aftalerne og disses omfang 30III.Mørtel.52. Almindelig karakteristisk 3053. Hovedstaden 3154. Århus 325 5. Ålborg-Nørresundby 3256. Andre områder 3357. Sammenfatning 33

IV. 58. Gødningskalk og -kridt 33V. 59. Kridt produkter 34VI.Sammenfatning og vurdering.60. Indledning 3561. Almindelig oversigt over konkurrenceforholdene inden for produktionen afbrændt kalk 3562. Konkurrenceforholdene for produktionen af brændt kalk i de enkelte landsdele3663. Mulighederne for konkurrence fra nye kalkværker og fra udlandet 3764. Konkurrenceforholdene inden for handelen med brændt kalk 3865. Virkningerne af kalkbranchens konkurrencebegrænsninger på priser og omkostninger3866. Jyllands Kalkcentral 3967. Virkningen af en eventuel ophævelse af aftalerne 4368. Den lokale prisdifferentiering 4469. Fordelingen af salgsområdet 4570. Slutbemærkninger 46Tabeller.Tabel 1: Produktionen af kalk- og kridtprodukter i 1948 7» 2: Antal bedrifter i 1948 8» 3: Kalkværkernes størrelse 11» 4: Fordelingstallene i Jyllands Kalkcentral 22» 5: Betalinger til de ikke producerende medlemmer af Jyllands Kalkcentral 24» 6: Gennemsnitlige priser ab værk for brændt kalk 40» 7: Prisen for faksekalk i de forskellige salgsområder 44Illustrationer.Kalkværkernes beliggenhed, salgsområder m. v 12Finansielle forbindelser mellem kalkværkerne 16Gældende og ophævede aftaler vedrørende kalksten og brændt kalk 27Bilag.Lov nr. 128 af 31. marts 1949 om nedsættelse af en trustkommission 47

FORORDVED lov nr. 128 af 31. marts 1949 omnedsættelse af en trustkommission *)bestemtes det, at der under handelsministerietskulle nedsættes en kommission på højst9 medlemmer til at undersøge og afgive betænkningom, i hvilken udstrækning dansknæringslivs enkelte grene1. beherskes af danske eller udenlandskeenkeltforetagender, sammenslutninger,interessefællesskaber eller finansielt sammenknyttedeselskaber,2. deltager i eller berøres af privatretligeaftaler, vedtagelser eller bestemmelser,som kan begrænse den frie konkurrenceeller erhvervsfriheden,3. præges af andre forhold end de under2. nævnte, der kan medføre begrænsningi den frie konkurrence, såsom indgrebfra det offentliges side.Kommissionen skal herunder tage stillingtil, hvorvidt den bestående lovgivningkan anses for tilstrækkelig til på betryggendemåde at værne mod urimelige eller skadeligevirkninger af de nævnte sammenslutningerm. v., aftaler m. v. eller andre forhold,og kan, såfremt dette ikke skønnes atvære tilfældet, fremkomme med indstillingom sådan ny lovgivning, som måtte ansespåkrævet.Den 9. april 1949 udnævnte handelsministerietfølgende til at være medlemmeraf trustkommissionen:professor H. Winding Pedersen (formand),professor, dr. oecon. P. Nyboe Andersen,professor, dr. techn. Anker Engelund,professor, dr. jur. Stephan Hurwitz,statsautoriseret revisor H. Hjernø Jeppesen,sekretariatschef Viggo Kampmann,økonomidirektør Holger Koed,professor Kristen Skovgaard,professor, dr. polit. F. Zeuthen.*) loven er optrykt som bilag.Den 20. maj 1949 udnævntes kontorchefi prisdirektoratet, cand. polit. S. GammelgårdJacobsen til leder af kommissionens sekretariatog handelsministeriets økonomiskekonsulent, cand. polit., fru Karen Netterstrøm,og fuldmægtig i prisdirektoratet,cand. polit. Povl Nørgaard til sekretærer.Direktør E. Seligmann og underdirektørNiels Banke, prisdirektoratet, har efter kommissionensanmodning deltaget i møderne.Straks efter, at trustkommissionens sekretariatvar etableret, påbegyndtes arbejdetmed den ene af de to hovedopgaver, der erpålagt kommissionen: at redegøre for, ihvilken udstrækning dansk næringslivs enkeltegrene er præget af de forskellige formerfor konkurrencebegrænsning, som nævnesi lovens § 1, stk. 1. Undersøgelser afkonkurrenceforholdene er indtil dato påbegyndtpå følgende vareområder anført i denrækkefølge, hvori undersøgelserne er iværksat:kalk, kridt og mørtel; kul og koks; benzin,petroleum og brændselsolie; cement ogcementvarer; teglværksprodukter; sten, sandog grus; træ og trælast; jern og stål; rør ogsanitetsartikler; elektrisk materiel; vinduesglasog spejlglas; øl og mineralvand; tobaksvarer;vegetabilske og animalske olier;sæbe, soda og vaskemidler; mel og brød;kunstgødning; automobiler og motorcykler;autodæk og -slanger; landbrugsmaskiner,have- og markredskaber; radioapparater ogradiodele; garner af uld og bomuld; reb ogtovværk; papir, pap, tapet og poser; huder,læder og skotøj.Den første af de påbegyndte undersøgelserer nu afsluttet, og resultatet foreliggeri nærværende betænkning vedrørendekonkurrenceforholdene inden for kalk-,kridt- og mørtelbranchen.Efterhånden som de øvrige igangværendeundersøgelser afsluttes, vil der bliveafgivet lignende betænkninger vedrørendedisse.

Materialet til redegørelsen vedrørendekalk-, kridt- og mørtelbranchen er i det væsentligstestillet til rådighed for kommissionenaf prisdirektoratet. Det statistiske departementhar været kommissionen behjælpeligmed at tilvejebringe de fornødne statistiskeoplysninger. Herudover har kommissionenindhentet forskellige supplerendeoplysninger ved skriftlige forespørgsler tileller forhandling med nogle af branchensvirksomheder. Endelig har man forhandletmed Kalk- og Teglværksforeningen af 1893,som har haft lejlighed til at fremkommemed sine bemærkninger til betænkningen,inden den med skrivelse af 22. november1950 er fremsendt til handelsministeren idens nuværende endelige form med indstillingom, at den offentliggøres i sin helhed.I skrivelse af 5. marts 1951 har handelsministerentiltrådt denne indstilling.Ud over at beskrive konkurrenceforholdenei de enkelte næringsgrene er det i lovens§ 1, stk. 2, pålagt kommissionen attage stilling til, hvorvidt den bestående lovgivningkan anses for tilstrækkelig til påbetryggende måde at værne mod urimeligeeller skadelige virkninger af de forskelligeformer for konkurrencebegrænsning. Denneanden hovedopgave har kommissionen tænktsig at tage op, når man gennem et antalbrancheundersøgelser har skaffet sig et tilstrækkeligterfaringsmateriale vedrørendekonkurrencebegrænsningernes omfang ogart.

Kapitel I.OVERSIGT OVER BRANCHEN1. Kalk- og kridtprodukterne finder anvendelsetil en række forskellige formal.Efter mængden er Jordbrugskalk og -kridtden største vare; men efter produktionensværdi er den vigtigste vare brændt kalk,som hovedsagelig anvendes til fremstillingaf mørtel. Af andre varer kan nævnes foderkalkog -kridt samt slemmet kridt, sombenyttes i farveindustrien og til fremstillingaf pudsemidler og skolekridt m. v. Kalkstenog råkridt sælges endvidere direkte frabruddene til anvendelse i forskellige industrier.Den største aftager er sukkerfabrikkerne,som af de indkøbte kalksten fremstillerbrændt kalk til brug ved rensning afsukkeret. Desuden anvendes mindre mængderkalksten og råkridt i kulsyrefabrikker,jernstøberier, svovlsyrefabrikker o. a.2. Produktionen af kalk- og kridtprodukteri 1948 fremgår af nedenstående tabel,som er hentet fra den udvidede produktionsstatistik,der er udarbejdet i tilknytningtil erhvervstællingen i 1948. Talleneomfatter praktisk taget hele produktionen.I tallene for produktionen af kalkstener ikke medtaget kalksten, der anvendes tiljordbrugskalk o. 1., idet produktionen afkalksten til disse anvendelser ikke er oplysti statistikken.Den hjemlige produktion af kalkstensuppleres i et vist omfang af import fra7

Sverige. I 1948 importeredes i alt ca. er opstillet efter den udvidede produktions-36.000 m3 til en værdi af godt 1 mill. kr. statistik for 1948. Den omfatter de såkaldteAf de øvrige varer har kun slemmekridt »tekniske enheder«, d. v. s. den enkelte arstørrebetydning i handelen med udlandet, bejdende bedrift, uanset om denne kun erI 1948 blev ca. halvdelen af produktionen et enkelt led af en virksomhed, der omfatafslemmekridt eksporteret.ter flere bedrifter. Tabellen omfatter kunbedrifter, der har produceret i 1948, idetkun disse har indberettet til statistikken.3. Virksomhedernes antal og art bely- Antallet af virksomheder, der har nedlagtses ved nedenstående oversigt, som ligeledes produktionen, kendes ikke.4. Fremstillingen i det følgende vil vil dog i særlige afsnit blive givet en kortnavnlig koncentrere sig om konkurrencefor- omtale af konkurrenceforholdene for mørholdenefor hovedvaren brændt kalk. Der tel, jordbrugskalk og slemmekridt.

Kapitel II.KALKSTEN OG BRÆNDT KALKAfsnit A. Kalkbranchens struktur.5. Råmaterialet til fremstilling afbrændt kalk er forskellige former for kalksten,hvoraf de mest udbredte er blegekridt,limsten, saltholmskalk og koralkalk (faxekalk).Derimod er skrivekridt, der brugessom råmateriale i cementfabrikationen, ikkeanvendeligt til fremstilling af brændt kalk.Kalkstensforekomsterne findes tæt underoverfladelagene i et bælte, som strækker sigfra Thy gennem Himmerland og Djurslandover det nordlige og nordøstlige Sjællandlangs Sundet til Sydsjælland og videre tildet nordvestlige hjørne af Lolland, dennordlige del af Langeland og Østfyn. I denøvrige del af landet findes kun enkeltespredte forekomster. Kalkstensforekomsterneer angivet på kortet, side 12.fremdrages i øvrigt adskillige steder somrullesten. Rullestenskalk er tungere end andenkalksten og giver pr. m» kalksten etbetydelig højere udbytte af brændt kalk.Denne produktionsmæssige fordel modvejesdog* af, at rullestenskalken ikke forekommerren, men i større eller mindre omfanger blandet med jord, sand og grus. VedHedehusene og Farum, hvor jordlagene kunindeholder 3—4 % kalksten, fremkommerkalkstenene som biprodukt ved grusgravvirksomhed.På Djursland findes i et områdeved Balle (Glatved-området) jordlag,der indeholder 10—12 % kalksten. I detteområde er kalkstenene ofte hovedproduktet,idet bruddenes produktion af sten og grusi mange tilfælde vanskeligt kan afsættes.6. Betingelserne for brydning af kalkstenstiller sig meget forskelligt inden fordet område, hvor kalkstensforekomsternefindes. Brydningen afhænger af lagenes tilgængelighedog indhold af kalksten, denneskvalitet og transportmulighederne. Særliggunstige betingelser findes ved Fakse, hvorlandets største kalkbrud, Faxe Kalkbrud,er beliggende. Den kalk, der brydes her, erkoralkalk, som findes i store sammenhængendelag med meget få urenheder. Ogsåandre steder i landet findes kalksten i sammenhængendelag, f. eks. i Solrød ved Køge,ved Grenå og ved Mønsted vest for Viborg.I Solrød- og Grenå-områderne findesstore flintlag i kalken, hvilket vanskeliggørudnyttelsen. I kalkbruddene ved Mønstedbrydes kalken som det eneste sted i landet iunderjordiske minegange. Den kalk, derbrydes her, er forholdsvis »let« og giver etret ringe udbytte af brændt kalk. Kalksten7. Som tidligere nævnt finder der i etvist omfang import sted af kalksten fra Sverige.Således importerer A/S Ny Kalkbrænderisvenske kalksten til sit værk i København.Endvidere importerer sukkerfabrikkernesvenske kalksten.Der blev tidligere eksporteret ret betydeligemængder kalksten her fra landet tilSkandinavien, Tyskland og Randstaterne.Denne eksport er nu næsten ophørt.8. Til brændingen af kalkstenene anvendesflere forskellige fremgangsmåder. Ide ældste og mest primitive kalkovne erproduktionen diskontinuert, idet ovnene førbrændingen fyldes op med kalksten ogbrændsel og tømmes helt, når brændingener afsluttet. Disse ovne, som har et stortarbejdsforbrug og giver en dårlig udnyttelseaf brændslet, er nu kun rent lejlighedsvisi brug ganske enkelte steder i landet.9

Den ældre teknik er endvidere repræsenteretaf ringovne af samme type som de,der bruges i teglværksindustrien. Disseovne består af en række kamre beliggendeved siden af hinanden i en ring, og brændingenkan her foregå kontinuert ved, at ildenvandrer fra kammer til kammer. Vedat luften til og fra brændkammeret ledesgennem det foregående og efterfølgendekammer sker der en forvarmning af henholdsvisluften og kalkstenen, hvorved deropnås en bedre udnyttelse af brændslet.Ringovnen anvendes stadig i nogle af kalkværkerne;men da denne ovntype er ret arbejdskrævende,vil den antagelig efterhåndenblive fortrængt af mere moderne produktionsmetoder.De mest moderne indrettede kalkværkeranvender kontinuert arbejdende skaktovneog et enkelt, Faxe Kalkbrud, brænder kalkstenenei roterovn.Skaktovnen består af et lodret stilletbrændlcammer7 som er indrettet således, atbrændingen kan koncentreres i en zone imidten af ovnen. Ved at luften til og frabrændzonen ledes gennem de under og overdenne liggende lag af henholdsvis brændteog ubrændte kalksten, opnås en brændselsbesparendeforvarmning af luft og kalksten.Kalksten og brændsel fyldes på ovnenfra oven, og efterhånden som brændingenfinder sted, glider den brændte kalkstenned i bunden af ovnen og udtages der samtidigmed, at nye lag af kalksten og brændselfyldes på fra oven, uden at brændingsprocessenafbrydes. Skaktovnen er i de senereår blevet væsentlig forbedret ved anvendelseaf mekaniske transportindretningerog brændselsbesparende konstruktioner. Inogle af de moderne skaktovne anvendesgasfyring, som kræver ret bekostelige generatoranlæg.Den teknik, som anvendes i roterovnen,er den samme, som bruges i cementFäbrikationen,hvorfra metoden er overført til kalkindustrien.I roterovnen foregår brændingeni en roterende rørformet ovn med ildfastforing. Ovnen er anbragt med en vishældning, således at de knuste kalksten,som fyldes på i ovnens øverste ende, efterhåndenglider ned gennem ovnen, hvor deudsættes for en stærk ophedning. Brændstoffet,som kan bestå af fintmalet kul,generatorgas eller olie, indblæses i den nedersteende af ovnen, hvor den færdigbrændtekalk udtages. Roterovnen har et retbetydeligt brændselsforbrug, men kan tilgengæld anvende kulstøv, som er ret billigtbrændsel. I forhold til de andre ovntyperhar roterovnen navnlig den fordel, at denkræver et meget ringe arbejdsforbrug. Endviderekan der i roterovnen brændes kalkstensskærver(makkel), hvorimod de andreovntyper kun kan brænde kalksten af envis størrelse, hvorfor kalkværker, der anvenderskakt- eller ringovne, må anvendemakkelen til jordbrugskalk eller lade dengå til spilde.9. Den brændte kalk omdannes til læsketkalk ved rigelig tilsætning af vand.Den læskede kalk, der fremstilles af almindeligbrændt kalk, skal i almindelighedhenstå i en kalkkule i et par måneder, førden kan anvendes til mørtelfremstilling. Såfremtder kun tilsættes den brændte kalknetop den mængde vand, som er nødvendigfor, at den kemiske proces kan foregå,fremkommer et hvidt pulver, hydratkalk,som er mere lagerbestandig end brændtkalk, og som har den egenskab, at man påbyggepladsen straks kan anvende den tilmørtelfremstilling ved tilsætning af vand oggrus. De fleste kalkværker har nu anlæg tilfremstilling af hydratkalk. Ved anvendelseaf den brændte kalk i pulveriseret form opnåstilsvarende fordele som ved anvendelseaf hydratkalk, idet den pulveriserede kalkhurtigere »læsker ud« og derfor uden langoplagring kan anvendes til mørtelfremstilling.Anlæg til pulverisering af den brændtekalk findes kun på enkelte af kalkværkerne.10. Brændt kalk kan kun opbevares imeget kort tid, idet den er stærkt udsat forpåvirkning fra luftens fugtighed. Noget tilsvarendegælder hydratkalk, der dog somnævnt er noget mere lagerbestandig. Kalkværkerneog kalkforhandlerne har i almindelighedet vist lager af brændt kalk i siloereller andre lufttætte lagerrum; men da kalkenogså heri har begrænset holdbarhed,kan der kun i ringe omfang produceres tillager. Produktionen må derfor stort set vaio

1. Legind Kalkværk, Hurup.2. A/S De for. Kalkværker, Thisted.3. P. Chr. Madsen's Kalkv., Erslev.4. Karl Møller's Kalkv., Erslev.5. Anton Nørgaard's Kalkv., Frøslev.6. A/S Han Herreds Kalkv., Torup.7. Andersen & Sønner, Klim.8. Sevel Kalkværk.9. A/S De jydske Kalkv.'s Mønstedværk.10. Voxlev Kalkv. (Nordjydsk Kalk-& Mørtel A/S).11. Vesterbros Kalk- & Mørtelv., Århus.12. Hoed Kalkværk.13. Østjydsk Kalkv., Balle.14. Birkesig Kalkv., Rosmos.15. A/S De jydske Kalkv.'s Balleværk.16. A/S De jydske Kalkv. s Katholmværk.17. Arup Kalkværk.18. Ringe Kalkværk.19. A/S Nyborg Kalkværk.20. Klintebjerg Kalkværk21. A/S Hedehus-Teglværket.22. A/S Ny Kalkbrænderi's Københavnsværk.23. A/S Ny Kalkbrænderi's Ka'trupværk.24. A/S Kagstrup Kalkværker, Solrød.25. A/S Solrød Kalkværk.26. A/S Faxe Kalkbrud.27. A/S Boesdal Kalkværk.28. A/S Ny Kalkbrænderi's Boesdalværk(producerede ikke i 1918 ;størrelsen angiver kapaciteten).I 2

eller senere har nedlagt produktionen på depågældende værker.12. Udviklingen i retning af størrevirksomheder har medført, at kalkværkernenu næsten alle er beliggende ved kalkbrud.Tidligere modtog en hel del af kalkværkernekalksten fra fjerntliggende brud.Dette gjaldt som ovenfor nævnt et stort antalværker, som blev forsynet med kalkstenfra Faxe Kalkbrud; men også i en rækkeandre tilfælde lå kalkværket, der ofte blevdrevet i forbindelse med handel med byggematerialer,i den by, hvor det havde sit væsentligstesalg, medens kalkstenene blevhentet fra et nærmere eller fjernere liggendebrud. Bortset fra A/S Ny Kalkbrænderisværk i København, som brænderkalksten, der importeres fra Sverige, liggernu alle betydende kalkværker ved et kalkbrud.Kalkværkernes beliggenhed er angivetpå kortet side 12. Det ses heraf, at der findestre udprægede produktionscentre: et områdeved Fakse og Stevns med værker vedFakse og Boesdal; trekanten København—Roskilde—Køge, hvor der findes produktioni København, Hedehusene, Solrød ogKagstrup; samt et område i den sydøstligedel af Djursland, det såkaldte Glatved-område.I 1948 blev godt i/ 3 af den samledeproduktion af brændt kalk og hydratkalkfremstillet i Fakse—Stevns-området, godti/ 4 i Københavns-området og ca. i/ g iGlatved-området. Som det omtales nedenfor,agter A/S Ny Kalkbrænderi at overføreproduktionen fra værket i Københavntil et nylig anlagt værk i Boesdal. Nårdenne plan er gennemført, kommerv Fakse—Stevns-områdets andel af produktionen oppå mere end halvdelen, og Københavnsområdetsandel går tilsvarende tilbage.13. Da kalken i forhold til værdien eren ret tung vare, spiller transportomkostningerneen betydelig rolle for konkurrencemulighedernemellem værkerne. Inden fordet enkelte værks lokale område er det somfølge af transportomkostningernes størrelsevanskeligt at konkurrere for fjernere liggendeværker. Kampen om kunderne harderfor de største muligheder i de dele aflandet, hvor der ikke findes kalkværker.Da produktionen væsentligst er koncentrereti ovennævnte tre områder, må der vedbedømmelsen af konkurrencemulighedernenavnlig ses på, til hvilke ab værk priserkalkværkerne i hvert af de tre områder kanlevere, og hvilke transportomkostninger derpåløber ved forsendelsen af kalk fra hvertaf områderne.14. De mindre kalkværker er overvejendebaseret på lokal afsætning direkte tilhåndværkere eller private forbrugere. Destørre virksomheder har et videre salgsområde,som i almindelighed forudsætter, atsalget sker gennem forhandlere. En vis delaf afsætningen sker til mørtelværker, hvorafflere drives af kalkværkerne selv. Forhandlerneer oftest forhandlere af andre bygningsmaterialer,og adskillige af dem hartidligere selv drevet kalkbrændingsvirksomhed,som de på et eller andet tidspunkt haropgivet, ofte mod at blive forhandler foret større kalkværk. Kalken passerer normaltkun eet handelsled; dog finder der i et vistbegrænset omfang salg sted til private forbrugeregennem købmænd, som indkøberkalken hos forhandleren.Afsnit B. Virksomhedernes finansielle sammenknytning.15. De to dominerende virksomheder ikalkbranchen er A/S Faxe Kalkbrud ogA/S Ny Kalkbrænderi. De to virksomhederhar tilsammen knap halvdelen af den samledeproduktion af brændt kalk og hydratkalk,men i kraft af de finansielle forbindelser,der med tyngdepunkt hos disse tovirksomheder er etableret mellem virksomhedernei kalkbranchen, har deres indflydelseet væsentligt større omfang.AIS Faxe Kalkbrud er stiftet i 1883 påinitiativ af C. F. Tietgen. Selskabet købteved sin stiftelse de udstrakte kalkstensarealeromkring Fakse, som ejedes af godserneGaunø, Bregentved, Vemmetofte og Rosendal,der hver for sig lejlighedsvis drev kalk-13

ændingsvirksomhed. Selskabet driver nukalkbrud- og kalkbrændingsvirksomhed vedFakse, kalkbrud og kridtbrudsvirksomhedved Stevns (Holtug Kridt- og Kalkværk)og gennem datterselskabet A/S Nørre FlødalKridt- og Kalkværk, hvori Faxe Kalkbrudejer alle aktierne, kridtbrudsvirksomhedved Svenstrup og Hadsund i Nordjylland.Af kalkprodukter fremstiller selskabetkalksten, brændt kalk, hydratkalk, jordbrugskalk,foderkalk og -kridt. Endvideredrives der teglværksvirksomhed ved Fakse,Allerød og Nivå. Faxe Kalkbrud ejer havnenved Fakse Ladeplads og en jernbanefra bruddet ved Fakse til Fakse Ladeplads.Selskabet har hovedkontor i København ogforhandler herfra dels varer af egen frem-I stilling og dels andre byggematerialer. FaxeKalkbrud er landets største producent afbrændt kalk og hydratkalk. Dets produktioni 1948 var ca. 37 % af landets samledeproduktion.A/S Ny Kalkbranden er stiftet i 1889.Selskabet overtog ved stiftelsen to kalkværkeri København. Disse blev nogle år senerenedlagt og erstattet med et nyt værk i kalkbrænderihavnen.I 1899 erhvervede selskabetet kalkværk i Kastrup, hvor selskabetejer havneanlægget. Fra sommeren 1949drives der tillige kalkbruds- og kalkbrændingsvirksomhedpå et areal, som selskabethar erhvervet i Boesdal beliggende ved Rødvigi Fakse-Stevnsområdet. Endvidere ejerselskabet Glatvedgaard på Djursland, påhvis jorder der findes kalksten af usædvanligfin kvalitet, som for tiden brydes iKatholm Kalkbrud, der er bortforpagtet tilA/S De jydske Kalkværker. Selskabets virksomhederi København og Kastrup har fragammel tid haft privilegium på at brydekalksten på Saltholm, hvilket selskabet dogkun har benyttet i enkelte år, og selskabetsvirksomhed har derfor væsentligst væretbaseret på brænding af svenske kalksten.Det er oplyst, at selskabet har standset produktioneni Kastrup og ligeledes har tilhensigt at nedlægge værket i København,således at produktionen koncentreres påværket i Boesdal. Ny Kalkbrænderi er landetstrediestørste producent af brændt kalk.Dets produktion i 1948 var ca. 15 % aflandets samlede produktion.16. A/S Faxe Kalkbrud har en aktiekapitalpå 3,75 mill. kr. Efter selskabetsvedtægter er aktionærernes stemmeret pågeneralforsamlingen afhængig af, at aktiernehar været noteret i selskabets aktiebog imindst 3 måneder før generalforsamlingen.Af selskabets aktiekapital var pr. 28. decem^ber 1948 godt 2 mill. kr. noteret. Selskabetshovedaktionær er F. L. Smidtb-koncer nen, som ejer aktier til et samlet beløbaf 897.750 kr. F. L. Smidth-koncernen, forhvis forhold der vil blive redegjort i andenforbindelse, omfatter F. L. Smidth & Co.A/S, København, og de med dette selskabfinansielt forbundne danske og udenlandskeselskaber.Selv om F. L. Smidth-koncernen såledesikke har aktiemajoriteten i A/S Faxe Kalkbrud,tør det dog antages, at aktiebesiddelsener tilstrækkelig stor til i praksis at givekoncernen mulighed for at udøve en bestemmendeindflydelse på selskabets ledelse.Der findes således ikke i øvrigt samledekapitalinteresser af tilnærmelsesvis sammestørrelse, og af de 5 medlemmer af selskabetsbestyrelse har de 2, herunder formanden,tilknytning til F. L. Smidth & Co.Gennem F. L. Smidth-koncernen er FaxeKalkbrud beslægtet med A/S Hedehus-Teglværketog A/S Kagstrup Kalkværker.A/S Hedehus-Teglværket, hvis hovedvirksomheder produktion af teglværksprodukter,driver desuden en betydelig produktionaf brændt kalk, idet det er landetsfjerde største kalkværk med en produktioni 1948 på ca. 9 % af den samlede produktion.Selskabet ejer ikke selv kalkstensarcaler,men køber kalksten fra forskelligegrusgrave og skærvefabrikker ved Hedehusene.Selskabet har en aktiekapital på1,5 mill. kr. Heraf ejer F. L. Smidth & Co.A/S 439.400 kr. Godt 500.000 kr. ejes af4 medlemmer af familierne Foss og Smidth.Af Hedehus-Teglværkets 5 bestyrelsesmedlemmerhar de 4, herunder formanden, tilknytningtil F. L. Smidth-koncernen.A/S Kagstrup Kalkværker driver kalkbrudog kalkbrænding i Kagstrup nord forKøge. Selskabet, der er det sjette størstekalkværk i landet, har en aktiekapital på250.000 kr. Heraf ejes en mindre del afF. L. Smidth-koncernen og personer, som14

har tilknytning til denne. Selskabet hardirektør og bestyrelsesformand fælles medA/S Hedehus-Teglværket, hvor dets kontorligeledes har til huse. Af de 4 medlemmeraf selskabets bestyrelse er den ene selskabetsdirektør, og to af de øvrige, derunderformanden, har tilknytning til F. L.Smidth-koncernen.F. L. Smidth-koncernens direkte besiddelseri Hedehus-Teglværket og KagstrupKalkværker udgør som nævnt ikke majoritetenaf aktierne i de pågældende selskaber.Når de til koncernen knyttede personersaktiebesiddelser medregnes, har koncernenaktiemajoriteten i Hedehus-Teglværket,men ikke i Kagstrup Kalkværker,som imidlertid rent faktisk er nært tilknyttetHedehus-Teglværket.Om sine interesser i kalkindustrien harkoncernen oplyst, at det ved erhvervelsen afde pågældende aktieinteresser ikke i nogettilfælde har været eller er tilsigtet, at F. L.Smidth & Co. A/S skulle udøve indflydelsepå de pågældende selskabers pris- eller produktionspolitikeller deres forhold i øvrigt.Aktieerhvervelserne har først og fremmestværet betragtet som en lønnende pengeanbringelse.For Faxe Kalkbruds vedkommendeer aktiebesiddelserne tillige blevetbetragtet som et tilknytningsforhold, somkunne fremme maskinleverancer fra F. L.Smidth & Co., og det er i denne forbindelsefremhævet, at Faxe Kalkbrud har væreten foregangsvirksomhed med hensyn tilbrænding af kalk i roterovn, og at koncernenpå basis af de erfaringer, der er indhøstetved leverancer af ovne til Faxe Kalkbrud,har kunnet opnå betydelige ordrer pålignende ovne til udlandet. Interesserne iHedehus-Teglværket har historisk deresoprindelse i, at F. L. Smidth & Co. oprindelighavde specialiseret sig i arbejder indenfor teglværksindustrien. Denne gren af koncernensvirksomhed er nu ophørt, og interessernei Hedehus-Teglværket er derfori dag udelukkende en anbringelse af midleri en virksomhed, som man har anset forlønnende.Uanset hvilke motiver der har væretbestemmende ved erhvervelsen af de pågældendeaktiebesiddelser, betyder koncernensinteresser i Faxe Kalkbrud og Hedehus-Teglværketimidlertid, at det i kraft heraf ermuligt at etablere et tilknytningsforholdmellem de 2 virksomheder. Skønt koncernensinteresser i Kagstrup Kalkværker ikkeer bestemmende, drives dette værk dog somnævnt rent faktisk i nøje tilknytning tilHedehus-Teglværket. Tilknytningsforholdetmellem de 3 virksomheder, som i 1948havde knap halvdelen af produktionen afbrændt kalk i landet som helhed og ca.70 % af produktionen på Sjælland, visersig yderligere i, at formanden for FaxeKalkbruds bestyrelse er medlem af Hedehus-Teglværkets og Kagstrup Kalkværkers bestyrelser,hvor hans broder er formand. Selvom en vis konkurrence mellem de tre virksomhederikke skulle være udelukket, tørdet dog antages, at tilknytningsforholdet erså betydeligt, at man må kunne gå ud fra,at virksomhederne ikke vil påføre hinandennogen generende konkurrence.17. A/S Ny Kalkbrænderi har en aktiekapitalpå 2 mill, kr., som med ganske fåundtagelser ejes af familierne efter selskabetsfire stiftere. Selskabet ejer 76 % afaktiekapitalen, 240.000 kr., i A/S BoesdalKalkværk, som er beliggende i Fakse-Stevnsområdet.18. Mellem Ny Kalkbrænderi og FaxeKalkbrud er der intet direkte kapitalfællesskab;men de har fælles interesser i en rækkeandre virksomheder i branchen.Vigtigst i så henseende er A/S De jydskeKalkværker, hvori de hver ejer halvdelenaf aktiekapitalen, som er på 1 mill. kr.A/S De jydske Kalkværker er stiftet i 1890.Stifterne var foruden Faxe Kalkbrud og NyKalkbrænderi A/S Frederiksholms Tegl- ogKalkværker, som senere har afstået sineaktier til de andre stiftere. Selskabet overtogved sin stiftelse en række kalkbrud og kalkværkeri Jylland. Det driver nu kalkbrændingsvirksomhedi Mønsted ved Viborg ogi Balle og Katholm i Glatved-området oger landets næststørste producent af brændtkalk med en produktion i 1948 på knap20 % af landets samlede produktion. Selskabetejer et nedlagt kalkværk og kalkbrudved Grenå. Kalkværkerne i Mønsted ogKatholm har egne brud, medens Balle Kalk-15

værk brænder sten indkøbt fra A/S Dejydske Skærvefabriker, Balle, som tidligerehar ejet Balle Kalkværk. Værket ved Katholmer anlagt på Glatvedgaard, der ejesaf Ny Kalkbrænderi, men af dette selskaber bortforpagtet til De jydske Kalkværker.Selskabet er endvidere i besiddelse af kalkbrydningsrettenpå Rugaard og Frydensberggodser på Djursland. Selskabet afsætter helesin produktion af brændt kalk gennemsalgskontoret, Jyllands Kalkcentral, Århus,der omtales i det følgende under afsnittetom branchens konkurrenceregulerende aftaler.Jordbrugskalk fremstilles i Hjerm vedStruer og mørtel i mørtelværker i Silkeborg,Skive, Viborg og Holstebro. Selskabet driverendvidere et kridtværk på Stevns undernavnet A/S Stevns Kridtbrud og Kridtslemmeri.A/S De jydske Kalkværker har aktiemajoriteteni Nordjydsk Kalk- & MørtelA/S, Århus. I dette selskab har endvidereNy Kalkbrænderi en mindre aktiepost, ogaktierne ejes i øvrigt af medlemmer afsalgskontoret, Jyllands Kalkcentral. NordjydskKalk- & Mørtel A/S, der har kontori Århus, ejer et kalkværk i Vokslev vedNibe og driver mørtelfabrikation i Ålborg.Endvidere ejer selskabet et nedlagt kalkværkved Bjørndal i Thy, og det har forpagtetog nedlagt Tingbæk Kalkværk vedSkørping syd for Ålborg. Selskabet har tidligereejet Vejrum .Kalkværk ved Hjerm inærheden af Struer, men dette værks arealerer nu solgt til landbrugsjord, dog såledesat selskabet har forbeholdt sig brydningsrettenpå arealet.Faxe Kalkbrud og Ny Kalkbrænderi ejerendvidere hver halvdelen af aktiekapitalenpå 30.000 kr. i A/S Solrød Kalkværk nordfor Køge. Solrød Kalkværk driver i beskedentomfang kalkværksvirksomhed i bygningertilhørende A/S Solrød Kalkindustri,af hvis aktiekapital på 35.000 kr. Faxe Kalkbrudog Ny Kalkbrænderi ligeledes hverejer halvdelen, og som ikke selv driverkalkproduktion. Disse to virksomheder påførtetidligere Faxe Kalkbrud og Ny Kalkbrænderien konkurrence, som områdeviskunne »ødelægge priserne«. Da de imidlertidklarede sig dårligt økonomisk, blevde i 1937 tilbudt Faxe Kalkbrud og NyzKalkbrænderi til en efter disses opfattelsefordelagtig pris. Det er under toustkommissionensforhandlinger med virksomhederneoplyst, at produktionen i Solrød i nær fremtidvil blive indstillet, idet den ikke errentabel.19. Faxe Kalkbrud og Ny Kalkbrænderihar yderligere interesser i nedennævntevirksomheder sammen med Kagstrup Kalkværker.I et af de pågældende selskaber harendvidere Hedehus-Teglværket interesser ogi 2 af virksomhederne er A/S FrederiksholmsTegl- og Kalkværker interesseret. Isidstnævnte selskab har F. L. Smidth-koncernenbetydelige interesser, ligesom Hedehus-Teglværketog Kagstrup Kalkværker haraktiebesiddelser i dette selskab.Det vigtigste af de selskaber, hvori denævnte virksomheder har interesser, er A/SKjøbenhavns Mørtelværker, af hvis aktiekapitalpå 450.000 kr. Faxe Kalkbrud ejer33 c /c, Ny Kalkbrænderi 38 %, KagstrupKalkværker 12 % og Frederiksholms TeglogKalkværker 7 %, medens selskabet selvejer de sidste 10 % af aktiekapitalen. FrederiksholmsTegl- og Kalkværker har tidligereejet 20 % af selskabets aktiekapital,men har for nylig afstået en del af sineinteresser til de øvrige aktionærer.A/S Farum Sten- & Gruskompagni, sombl. a. driver mørtelfabrikation, har en aktiekapitalpå 300.000 kr., som er fordelt således,at Faxe Kalkbrud ejer 23 %, Ny Kalkbrænderi42 %, Kagstrup Kalkværker 13 %og Frederiksholms Tegl- og Kalkværker22 %.I A/S Sjællands Patentkalkværk ved Solrødejer Faxe Kalkbrud, Ny Kalkbrænderi,Hedehus-Teglværket og Kagstrup Kalkværkerhver i/ 4 af aktiekapitalen, som i 1947er nedskrevet fra 140.000 til 17.500 kr. Omkøbet af denne virksomhed gælder tilsvarendesom anført ovenfor om de to andreSolrød-virksomheder. Virksomheden er nunedlagt som kalkværk.20. Det kan endelig nævnes, at FaxeKalkbrud og Skånska Cement AB hver ejerhalvdelen af aktiekapitalen på 100.000 kr.i A/S Fællesagenturet for Faxe-LimhamnKalkbrud. Fællesagenturet har hjemsted på17

Faxe Kalkbruds hovedkontor i Københavnog forestår salget af kalksten fra Faxe Kalkbrudog Limhamn Kalkbrud ved Malmø,som ejes af Skånska Cement AB.De to virksomheder ejer endvidere hverhalvdelen af aktiekapitalen på 800.000 sv.kr. i Gotlands Kalkverk AB, hvorfra dersælges kalksten til sukkerfabrikkerne.21. Af foranstående fremgår, at definansielle forbindelser mellem virksomhederneinden for kalkbranchen er megetudbredte. De omfatter alle de førende virksomheder,som tilsammen ejer eller kontrollerer11 af de 27 kalkværker, som produceredebrændt kalk i 1948, og disse 11 værkerhavde i alt 88% af produktionen *).Kapitalforbindelserne er således af afgørendebetydning for konkurrenceforholdeneinden for branchen.Der henvises i øvrigt til den skematiskeoversigt over kapitalforbindelserne side 16.*) De 11 værker er følgende: A/S Faxe Kalkbrud,A/S Ny Kalkbrænderi (2 producerende værkeri 1948), A/S De jydske Kalkværker (3 værker);A/S Hedehus-Teglværket, A/S KagstrupKalkværker, A/S Boesdal Kalkværk, A/S SolrødKalkværk og Nordjydsk Kalk- og Mørtel A/S(Voxlev Kalkværk).Afsnit C. Konkurrenceregulerende aftaler.2*2. I priskontrolrådets register for prisaftalerm. v. findes i alt 43 registernumre,som vedrører kalksten og brændt kalk.Nogle af aftalerne er af meget gammel dato,men de fleste er indgået i 1935—36, efterat der i hvert fald i Jylland i en årrækkesynes at have hersket en temmelig stærkkonkurrence. Af de 43 aftaler er 25 nu ophæveteller udløbet uden fornyelse, såledesat kun 18 er i kraft.Aftalerne falder naturligt i følgendegrupper: Aftaler med svenske kalkværkerom kalksten m. v.; aftaler om salgsområder;salgskontoret Jyllands Kalkcentral ogde af salgskontoret indgåede lokale aftaler;aftaler om kalkstensarealer; aftaler mellemforhandlerne.Aftaler med svenske kalkværker.23. Mellem A/S Faxe Kalkbrud ogSkånska Cement Aktiebolaget, Malmø, bestården som nr. 397 registrerede aftale, dervedrører salg af kalksten gennem et af deltagerneoprettet salgskontor, A/S Fællesagenturetfor Faxe-Limhamn Kalkbrud. Aftalener i sin nuværende form indgået i1938, men forud for denne fandtes en aftalefra 1889, der er registreret under nr.93. Den svenske aftaledeltager var i denoprindelige aftale AB Förenade Kalkbrotten,Malmø, af hvis aktiekapital Ny Kalkbrænderiog Skånska Cement AB. hverejede halvdelen. Aftalen var således ikkeblot en aftale mellem Faxe Kalkbrud ogsvenskerne, men også en aftale mellem deto største danske værker, Faxe Kalkbrud ogNy Kalkbrænderi. Ny Kalkbrænderis aktiepostblev i 1916 overdraget til SkånskaCement AB., som herefter indtrådte sompartner i aftalen med Faxe Kalkbrud.24. I den nugældende aftale bestemmes,at deltagernes salg af rå kalksten skalfinde sted gennem A/S Fællesagenturet forFaxe-Limhamn Kalkbrud. Dette gælder såvelsalg mellem landene og til andre landesom salg i Danmark eller Sverige. Aftalenindeholder ikke bestemmelser om prisfastsættelseneller om fordeling af salget mellemparterne, og disse spørgsmål løses derforved forhandling gennem fællesagenturet.I fællesagenturet, som har kontorfællesskabmed Faxe Kalkbrud i København,ejer hver af deltagerne halvdelen afaktiekapitalen, 100.000 kr., og af dets 5bestyrelsesposter besætter Faxe Kalkbrud de3 og Skånska Cement AB de 2. Denne fordelingaf bestyrelsesposterne er dog ikkeudtryk for, at Faxe Kalkbrud har en størreindflydelse end Skånska Cement AB, menskyldes kun aktieselskabslovens bestemmelserom udbendinges adgang til at værebestyrelsesmedlem i et dansk selskab. Udenfor aftalen falder salget af kalksten fra AB.Gotlands Kalkverk, hvori hver af parterneejer halvdelen af aktiekapitalen, 800.000sv. kr. Også Gotlåndsstenene til sukkeriS

fabrikkerne er dog i de senere år solgt gennemfællesagen tur et.Aftalen indeholdt oprindelig bestemmelserom, at parterne skulle undgå indbyrdeskonkurrence med hensyn til biprodukter frakalkbrydning, herunder f. eks. jordbrugskalk.Ingen af parterne måtte ved salg tilden anden parts land af forarbejdede kalkprodukter,f. eks. brændt kalk, overskridedet hidtidige kvantum, og parterne skullesom hidtil undlade priskonkurrence. Tilgennemførelse heraf påtog parterne sig gensidigoplysningspligt. Bestemmelserne ombiprodukter og forarbejdede kalkprodukterer faldet bort i 1946, uden at dette har satsig spor i ændringer af den hidtidigepraksis.25. Samtidig med at Ny Kalkbrænderii 1916 afhændede sine aktier i AB. FörenadeKalkbrotten, indgik selskabet med SkånskaCement AB en aftale (registr. nr. 1345),hvorved Skånska Cement AB forpligtede sigtil at dække Ny Kalkbrænderi's forbrug afkalksten til brænding fra bruddet i Limhamntil en fordelagtig pris. Ny Kalkbrænderimåtte ikke videreforhandle kalksteneneuforarbejdede i Danmark og måtte ikkesælge brændt kalk til Sverige, ligesom densvenske aftaledeltager ikke måtte sælgebrændt kalk i Danmark. Aftalen udløb medudgangen af 1948 og er senere afløst afårlige leveringskontrakter.26. Baggrunden for de oprindelige aftalermellem Faxe Kalkbrud og SkånskaCement AB var, at Faxe Kalkbrud i deførste år efter stiftelsen i 1883 klarede sigdårligt, bl. a. på grund af den konkurrence,Faxe Kalkbrud mødte fra svensk side vedsalget af kalksten, som på dette tidspunktvar hovedproduktet. Eksporten af kalkstener nu næsten ophørt, og aftalen har derforher i landet kun aktuel betydning for importenaf svenske kalksten til Ny Kalkbrænderiog sukkerfabrikkerne og for salgetaf danske kalksten til sukkerfabrikkerne.Aftaler om salgsområder.27. Mellem de førende kalkværker ellergrupper af kalkværker: A/S Faxe Kalkbrud,A/S Ny Kalkbrænderi og salgskontoret JyllandsKalkcentral, der beherskes af FaxeKalkbruds og Ny Kalkbrænderi's datterselskab,A/S De jydske Kalkværker, er derindgået en række aftaler om opdeling afdet danske marked i salgsområder forbeholdtde enkelte værker. Salgsområderne eri hovedsagen fastlagt ved aftaler mellem deovenfor nævnte 3 parter; men til disse hovedaftalerknytter sig en række lokale aftalermed andre kalkværker samt aftalermed forhandlerforeninger, hvis forhold iøvrigt omtales nedenfor. Salgsområderne erindtegnet på kortet side 12.Aftalerne om salgsområderne er følgende:28. Registr. nr. 79, som er udløbet medudgangen af 1948, blev indgået i 1909mellem Faxe Kalkbrud og Ny Kalkbrænderiog vedrørte en deling af det sjællandskemarked uden for hovedstadsområdetmellem de to parter. Ved aftalen fik NyKalkbrænderi tildelt den nordlige del ogFaxe Kalkbrud den sydlige del af Sjælland,jfr. kortet side 12. Endvidere bestemtes, atparternes salg skulle være lige stort. Foroversalg var fastsat bødebestemmelser. Vedsalg i hovedstadsområdet skulle parterneoverholde fastsatte minimumspriser. Derimodindeholdt aftalen ingen bestemmelserom kvotering af salget i hovedstadsområdet,hvilket må ses i forbindelse med, at hovedforbrugether ligger hos mørtelværkerne,hvoraf det største, A/S Kjøbenhavns Mørtelværker,som tidligere nævnt ejes af FaxeKalkbrud, Ny Kalkbrænderi, KagstrupKalkværker og Frederiksholms Tegl- ogKalkværker.29. Registr. nr. 154, som stadig ergældende, er indgået i 1935 mellem FaxeKalkbrud og Ny Kalkbrænderi, Efter aftalener salget af kalksten og kalkprodukterpå Bornholm, Lolland-Falster og Fyn samti Syd- og Sønderjylland forbeholdt FaxeKalkbrud, og Ny Kalkbrænderi forpligtersig endvidere til ikke at sælge kalksten tilsukkerfabrikkerne og til ikke at afsættekalkprodukter på Samsø og i et område iØstvendsyssel, som er fælles afsætnings-19

område for Faxe Kalkbrud og JyllandsKalkcentral.30. Registr. nr. 89, som stadig er gældende,vedrører afgrænsningen af JyllandsKalkcentrals område. Aftalen er indgået i1935 mellem Faxe Kalkbrud og Ny Kalkbrænderipå den ene side og Jyllands Kalkcentralpå den anden. I aftalen deltagerendvidere A/S Horsens nye Kalkværk (nuA/S Horsens Kalkværk), der har påtaget sigde samme forpligtelser som kalkcentralensmedlemmer. Selskabet har imidlertid ikkeproduceret brændt kalk siden 1942. Salgetaf kalksten og kalkprodukter i Jylland nordfor en fastsat grænse er ved aftalen forbeholdtJyllands Kalkcentral med undtagelseaf kalkcentralens såkaldte »betingede område«(Samsø og Østvendsyssel), der eromtalt ovenfor. Jyllands Kalkcentral må tilgengæld ikke sælge uden for sit område.Herfra gælder dog visse undtagelser,som er nærmere præciseret i nogle aftalermellem Jyllands Kalkcentral og foreningerneaf forhandlere for Faxe Kalkbrud iSyd- og Sønderjylland og på Fyn (registr.nr. 71, 72 og 126). Ved disse aftaler, somer indgået i 1935, forpligter medlemmerneaf forhandlerforeningerne sig til ikke atsælge i Jyllands Kalkcentrals område. Kalkcentralenmå på Fyn kun sælge til kunder,som i 1934 har købt hos medlemmerne afkalkcentralen. Salget på Fyn er i øvrigt afmeget begrænset omfang. I Syd- og Sønderjyllander kalkcentralens salg begrænset til16 c /c af forhandlernes salg af faxekalk.Denne mængde afsættes i Sønderjyllandgennem 4 hovedforhandlere af jysk kalk ogi Sydjylland gennem faxeforhandlerne. Vedoversalg betaler kalkcentralen faxeforhandlerneen med oversalget stigende bøde: 2 kr.pr. 100 kg for indtil 10 % mersalg; 3 kr.for 10—20 c /c mersalg og 4 kr. for over20 % mersalg. Ved undersalg modtagerkalkcentralen en godtgørelse på 1,50 kr. pr.100 kg, som afholdes med lige store beløbaf Faxe Kalkbrud og faxeforhandlerne. Isamtlige 3 områder har kalkcentralen forpligtetsig til at holde samme priser sommedlemmerne af forhandlerforeningerne.Kalkcentralen skal ligeledes forpligte sineforhandlere til at overholde de af foreningernefastsatte priser og skal ved salg tilmørtelværker forpligte disse til at sælgemørtel til samme pris, som medlemmerneaf foreningerne holder.31. Til den ovenfor nævnte aftale mellemFaxe Kalkbrud og Ny Kalkbrænderiom deling af det sjællandske marked knyttedesig en samtidig med denne aftale udløbetaftale, registr. nr. 66 vedrørende salgetaf brændt kalk fra Boesdal Kalkværk.Dette kalkværk blev i 1936 købt af NyKalkbrænderi °og omdannet til aktieselskabmed en aktiekapital på 240.000 kr., hvoride tidligere ejere fik en aktiepost på 56.000kr. Samtidig blev der med Faxe Kalkbrudafsluttet den nævnte aftale, hvorefter FaxeKalkbrud fik ret til at overtage for 60.000kr. aktier i selskabet og til at besætte en afselskabets bestyrelsesposter. Selskabets salgaf brændt kalk skulle placeres med 77 %i hovedstadsområdet, 14,6 % i Ny Kalkbrænderi'sog 3,3 % i Faxe Kalkbruds områdesamt resten uden for Sjælland. Selskabetforpligtede sig til at bringe sine priserpå højde med Faxe Kalkbruds og Ny Kalkbrænderi'sog parterne skulle gensidig respekterehinandens kunder. Udvidelse afværkets kapacitet måtte kun finde sted medde to øvrige deltageres samtykke. Ny Kalkbrænderihavde ret til senest den 1. januar1949 at kræve Faxe Kalkbruds aktier overdraget.I december 1946 overdrog Faxe Kalkbrudsine aktier i Boesdal Kalkværk til NyKalkbrænderi, og samtidig gik Faxe Kalkbrudind på ikke at ville modsætte sig enudvidelse af værkets kapacitet under forudsætningaf, at udvidelsen kun blev benyttettil afsætning i Ny Kalkbrænderi's område.Som andet steds nævnt har Ny Kalkbrænderinu i stedet selv ved Boesdal opført etnyt kalkværk, som ikke må forveksles medA/S Boesdal Kalkværk.A/S Boesdal Kalkværk afsætter sin produktionaf brændt kalk gennem KalkkontoretA/S, København, som er et fællessalgskontor for dette kalkværk og for detidligere nævnte kalkværker i Solrød, SolrødKalkværk A/S (herunder Solrød KalkindustriA/S) og Sjællands Patentkalkværk A/S.Aftalen om oprettelse af Kalkkontoret (re-20

gistr. nr. 1073) er indgået i 1941 og erstadig gældende. Hver af deltagerne har retog pligt til at levere i/ 3 af kalkkontoretssalg; men salgskontorets ledelse, som beståraf en repræsentant fra hver af de deltagendeselskaber, kan tillade, at levering finder stedfra et andet af de deltagende værker ellerfra et udenforstående værk, og fordelingenskal så vidt muligt ske således, at A/S BoesdalKalkværks to ovne er fuldt beskæftiget.Overskud eller tab fordeles lige mellem parterneuden hensyn til leverancens størrelse.Salgspriserne skal fastsættes således, at deså vidt muligt ikke virker generende for dekalkvirksomhpder, der er interesserede i dedeltagende selskaber, og der må ikke udenledelsens enstemmige samtykke sælges tilandre end deltagernes hidtidige kunder. Somnævnt i afsnittet om finansielle forbindelserejer Faxe Kalkbrud og Ny Kalkbrænderihver halvdelen af aktiekapitalen i SolrødKalkværk og Solrød Kalkindustri, og i SjællandsPatentkalkværk er foruden de tonævnte virksomheder tillige Hedehus-Teglværketog Kagstrup Kalkværker interesseret.32. Bortfaldet af aftalen mellem FaxeKalkbrud og Ny Kalkbrænderi om delingaf det sjællandske område har ikke medførtnogen ændring af deltagernes hidtidigesalgspolitik. Ved trustkommissionens forhandlingmed selskaberne har disse oplyst,at de ikke søger at tage kunder fra hinanden,men at de på den anden side ikke afviserkøbere, som tidligere har aftaget kalk fraden anden part. Bortfaldet af aftalen vedrørendeBoesdal Kalkværk må i betragtningaf, at aftalen vedrørende Kalkkontoret stadiger gældende, anses for at være udenbetydning. Uanset bortfaldet af de nævnteaftaler eksisterer opdelingen af det sjællandskemarked derfor endnu i hovedsagenuændret.Salgskontoret Jyllands Kalkcentral.33. Det er ovenfor omtalt, at FaxeKalkbrud og Ny Kalkbrænderi så tidligtsom i 1891 samlede en gruppe større jyskekalkværker i A/S De jydske Kalkværker,som efterhånden kom til at omfatte kalkværkeri Mønsted, Trustrup, Hjerm ogGrenå.I 1935 erhvervede A/S De jydske Kalkværkeryderligere et større kalkværk, A/SDe danske Patentkalkværker i Balle, som pådet pågældende tidspunkt var det største ogmest moderne kalkværk i Jylland. De danskePatentkalkværker ejedes af A/S Dé jydskeSkærvefabrikker, Århus, og anvendtekalksten, som t fremkom i samproduktionmed grus og skærver i selskabets grusgravvirksomhedi Balle. Den pris, som blev betaltfor kalkværket, kunne tyde på, at A/SDe jydske Kalkværker i høj grad har frygtetkonkurrence fra De danske Patentkalkværker,og den omstændighed, at FaxeKalkbrud betalte godt halvdelen af købesummen,viser, at også dette selskab varinteresseret i at få standset konkurrencen fraDe danske Patentkalkværker. Til gengældfor de gunstige salgsvilkår måtte A/S Dejydske Skærvefabrikker forpligte sig og detil selskabet knyttede direktører, ingeniørerog andre ledere til ikke inden for Skandinavien,herunder Finland og landet indtilHolstens sydgrænse, at være interesseret ieller deltage i brænding af kalk eller salgaf brændt kalk eller i fabrikation eller salgaf mørtel — med en enkelt undtagelse —og jordbrugskalk samt opgravning og salgaf kalksten. Denne forpligtelse blev tinglystsom gensidig deklaration på kalkværket ogpå sælgerens øvrige arealer i Balle, såledesat forpligtelsen også kom til at omfatte eventuellefremtidige erhververe af disse.Samtidig med købet af kalkværket iBalle blev konkurrencen yderligere indsnævretved, at der mellem A/S De jydske Kalkværkerog 7 andre jyske værker blev indgåeten aftale om oprettelse af en salgsforening,Jyllands Kalkcentral, hvorigennem dedeltagende værker skal afsætte deres produktionaf brændt kalk og hydratkalk. Aftalener registreret som nr. 94 i registeretfor prisaftaler m. v. Der har også tidligereværet konkurrenceregulerende aftaler mellemkalkværkerne i Jylland, men disse ophørtei slutningen af 20'erne, fordi parterneikke kunne enes om en fortsættelse.Ved stiftelsen i 1935 blev følgende kalkværkermedlemmer af kalkcentralen:21

A/S De jydske Kalkværker, Århus,Aarhus Kalkværk v/ H. A. Langballe, Århus,Birkesig Kalkværk v/ H. Reiner Andersen,Balle,A/S Djurslands Kalkværk, Århus,Glatved Kalkværk v/ C. M. Christiansen,Århus,Kirial Kalkværk v/ N. C. Kjølhede, Grenå,Kalkværksejer R. Møller Larsen, Balle,Skanderborg Kalkværk v/ H. K. Hansen,Skanderborg.I december 1939 blev Katholm Kalkværk,som A/S De jydske Kalkværker harforpagtet af Ny Kalkbrænderi, medlem afkalkcentralen. Glatved Kalkværk udtrådteved ejerens død i 1945 af foreningen. Vedudgangen af 1947 udtrådte Birkesig Kalkværk,men dette værk er fra januar 1949på ny medlem.34. Medlemmernes deltagelse i og indflydelsepå kalkcentralen er bestemt af defor deltagernes produktion fastsatte fordelingstal.Efter salgsforeningens vedtægterkræver fastsættelse af fordelingstallene ellerændring af disse samtykke fra samtlige medlemmer.Fordelingstallene blev oprindeligfastsat i forhold til medlemmernes produktioni en basisperiode; men er senere blevetændret bl. a. under hensyn til de deltagendeværkers produktionskapacitet. De oprindeligeog nugældende fordelingstal fremgåraf følgende oversigt:Fordelingstallene er afgørende for medlemmernesudøvelse af stemmeret på generalforsamlingerne.A/S De jydske Kalkværkerhar majoriteten af stemmerne, idet detteselskab sammen med Katholm Kalkværk,der som nævnt forpagtes af De jydske Kalkværker,har ca. 60 % af totalsummen affordelingstallene.For foreningens forpligtelser hæftermedlemmerne med en indskudskapital, somoprindelig udgjorde 2,50 kr. multipliceretmed hvert medlems fordelingstal.Til ændring af vedtægternes bestemmelserom foreningens formål og kapital, medlemmernesfordelingstal, grundlaget for fastsættelseaf afregningsprisen mellem foreningenog medlemmerne og til skærpelse afkonkurrenceforpligtelserne kræves enstemmighed.Medlemmerne kunne først udtræde efter4 års forløb efter centralens stiftelse og kanherefter træde ud ved udløbet af et regnskabsårmed et varsel fra 1. maj i det pågældendeår. De øvrige medlemmer skal dainden den 15. maj kunne opsige deres medlemsskabtil ophør ved regnskabsårets udgang.Faxe Kalkbrud og Ny Kalkbrænderihar hver for sig ret til at forlange, at Dejydske Kalkværker udtræder af kalkcentralen,jfr. registr. nr. 154.Såfremt et medlems virksomhed helt ophører,herunder at vedkommende medlemskalkovn nedrives, betragtes vedkommendesom udtrådt fra den dag at regne, som for-22

eningens bestyrelse fastsætter som værketsophørsdag. Uanset denne bestemmelse harAarhus Kalkværk dog fortsat sit medlemsskabi kalkcentralen, efter at dets kalkovni Århus er nedrevet.Optagelse af nye medlemmer og fastsættelseaf disses fordelingstal skal besluttesaf generalforsamlingen med en majoritet af2 / 3 . Tilsvarende regler gælder for opsigelseaf en deltagers medlemsskab.Foreningens ledelse forestås af en bestyrelsepå 3—5 medlemmer og en direktør,der ligesom bestyrelsen vælges af generalforsamlingen.Ved en vedtægtsændring iseptember 1945 fik Birkesig Kalkværk rettil at besætte en af bestyrelsesposterne.35. Medlemmerne har såvel ret sompligt til at afsætte deres produktion afbrændt kalk og hydratkalk gennem kalkcentraleni forhold til de fastsatte fordelingstal.Under medlemmernes afsætning skalmedregnes forbruget af brændt kalk til egenfremstilling f. eks. af mørtel, læsket kalkeller hvidtekalk. Uden for fordelingstalleter alene salg af brændt kalk til andre medlemmer,hvilke salg dog kun må finde stedmed salgskontorets godkendelse.Salgskontoret, der har hjemsted i Århushos A/S De jydske Kalkværker, leder salgetog beordrer leveringerne fra medlemmerne,ligesom fakturering af varerne udelukkendefinder sted gennem salgskontoret. Kontoretskal bestræbe sig for, at de enkelte medlemmersleveringer inden for et regnskabsårkommer til at svare til fordelingstallene.Såfremt salgskontoret ikke på en »for fællesskabetlønnende måde« kan afsætte medlemmerneshele produktion, kan bestyrelsenmidlertidig sætte et eller flere værker udaf drift. Sådan midlertidig standsning afproduktionen skal så vidt muligt gå eftertur og fordeles forholdsmæssigt på de enkelteværker.Medlemmerne er pligtige at levere varernelæsset på vogn på værket eller i banevognpå værkets sidespor eller nærmestejernbanestation. For leveringerne til salgskontoreter aftalt en fast afregningspris, somefter oplysning fra kalkcentralen blev fastsatsåledes, at den skulle svare til gennemsnittetaf de deltagende værkers totale produktionsomkostningerpr. 100 kg brændtkalk. Afregningsprisen var ved centralensoprettelse 3,50 kr. pr. 100 kg brændt kalk,således at prisen skulle stige eller falde med25 øre pr. 100 kg, hver gang udgiften tilarbejdsløn og kul efter faste forbrugstalændredes med dette beløb.Foreningens salgspriser fastsættes af bestyrelsen.Det netto-overskud, der fremkommer,efter at samtlige udgifter er afholdt,og henlæggelse er foretaget til foreningensreservefond, fordeles mellem medlemmernei forhold til deres fordelingstal; dog deltagermedlemmer, som af årsager, der ikkeskyldes salgskontoret, ikke har leveret detkvantum, der svarer til fordelingstallet, kuni fordelingen af årsudbyttet i det omfang,hvori det har opfyldt sine leveringsforpligtelser,og vedkommende medlem har ikkeret til regulering af leverancerne i det følgendeår.Efter de aftalte bestemmelser får medlemmerneikke andel i centralens overskudfor leverancer ud over fordelingstallet ogmister ved forskyldt undersalg en tilsvarendedel af overskuddet. Denne regel i forbindelsemed den omstændighed, at afregningsprisener fastsat som et gennemsnit afde deltagende værkers produktionsomkostningeruden indregning af nettofortjeneste,har antagelig virket ret kraftigt til at begrænsedet enkelte medlems interesse i atforøge sin andel af produktionen.36. Medlemmerne kan opfylde deresleveringsforpligtelser ved leverance fra ethvilket som helst af de ar de pågældendeejede værker, fra et senere erhvervet ellernybygget værk, fra et andet medlems ellerfra et uden for foreningen stående værk.Det sidste er formentlig kun tænkt bragt ianvendelse ved levering fra kalkværker, sompå anden måde har et samarbejde med kalkcentralen.Bestemmelsen om, at leverancernekan overdrages andre medlemmer, er i stortomfang blevet udnyttet, idet samtlige deltagendeværker med undtagelse af BirkesigKalkværk har overdraget leverancerne til Dejydske Kalkværker. Da kalkcentralens afregningsprishar været fastsat som et gennemsnitaf omkostningerne i de deltagende værker,og da de mindre værker antagelig har2 3

haft forholdsvis høje produktionsomkostninger,er dette formentlig en del af forklaringenpå, at de pågældende værker har standsetproduktionen. Hertil kommer, at Dejydske Kalkværker for de overtagne produktionskvoterhar betalt 0,60 kr. pr. 100 kgbrændt kalk pr. år, og de nedlagte værkerhar således foruden deres andel i kalkcentralensoverskud i forhold til deres fordelingstalmodtaget ikke ubetydelige beløbfor at indstille driften. Af de produktionskvoter,som De jydske Kalkværker har overtagetfra andre medlemmer af kalkcentralen,er 20 %, dog højst 1.000 tons årligt, overladttil Birkesig Kalkværk for en betalingaf -0,35 kr. pr. 100 kg. Det tab, som Dejydske Kalkværker har haft herved, må sesi forbindelse med en aftale mellem FaxeKalkbrud og Birkesig Kalkværk om salg afkalksten fra Birkesig, jfr. paragraf 42 nedenfor.De ikke producerende værker har indtil1. juni 1949 i alt oppebåret følgende beløbsom vederlag for afståelse af kvoter og andeli centralens overskud:Aftalerne om vederlag for overdragelseaf leveringsretten til kalkcentralen, jfr. registr.nr. 1053, 1054, 1055, 1056 og 1057,er bortfaldet den 1. juni 1949, idet prisdirektoratetefter at være blevet bekendt medforholdet meddelte kalkcentralen, at manikke kunne tillade, at de pågældende beløbblev indregnet som omkostning ved fastsættelsenaf salgspriserne.37. Ud over bestemmelserne om salgskontoretindeholder overenskomsten en bestemmelseom, at deltagerne ikke direkteeller indirekte må være interesserede i nogenuden for deltagerkredsen stående virksomhed,der fremstiller brændt kalk eller hydratkalk,herunder levere rå kalksten til sådannevirksomheder.Med hensyn til andre kalkprodukter bestemmes,at deltagerne frit kan sælge råkalksten til anvendelse uden for kalkindustrien,medens andre salg af kalksten ogsalget af mørtel, læsket kalk eller gødningskalkkan gøres afhængigt af salgskontoretsgodkendelse. For disse varer skalmedlemmerne ligesom for brændt kalkog hydratkalk føre nøjagtigt bogholderi.Med hensyn til medlemmernes salg af mørtelbestemmes, at konkurrerende salg ikkemå finde sted inden for en omkreds af 10km fra et andet medlems mørtelværk. Såfremtder i samme kommune er 2 mørtelværker,som ejes eller kontrolleres af medlemmeraf foreningen, fastsættes prisen afsalgskontoret, dersom de pågældende ikkekan nå til enighed om prisen.Ingen af deltagerne må erhverve interesseri »særvirksomheder« inden for kalkindustrien(d. v. s. mørtelværker, kalksandstensfabrikkero. 1.), såfremt sådanne virksomhederkonkurrerer med tilsvarende virksomhedertilhørende de øvrige deltagere,herfra dog undtaget virksomheder, der erbeliggende inden for kalkcentralens salgsområde.24

Jyllands Kalkcentrals aftaler med udenforståendejyske kalkværker.38. For at regulere konkurrencen overfor de kalkværker i Jylland, der ikke tilsluttedesig kalkcentralen, indgik denne enrække aftaler med de fleste af de udenforståendejyske kalkværker. Disse aftaler, dernu på een nær er ophævet, var af nogetvarierende indhold, men fælles for dem allevar, at de søgte at ophæve konkurrencen,hvad enten dette nu skete ved aftale ompriser, fastsættelse af salgsområder, begrænsningaf produktion eller på anden måde.39. Den endnu gældende aftale er densom nr. 127 registrerede, som er indgået i1935 mellem Jyllands Kalkcentral og et mindrekalkværk i Løgsted ved Løgstør. Vedaftalen forpligter Løgsted Kalkværk sig tilat begrænse sit salg til et lokalt område idet nordvestlige Himmerland og til ikke atproducere mere end et nærmere fastsat maksimaltkvantum. Såfremt dette kvantum ikkeopnås, modtager Løgsted Kalkværk fra JyllandsKalkcentral en godtgørelse pr. ton afdet ikke producerede kvantum. LøgstedKalkværk har indstillet produktionen i 1940og er nu forhandler for kalkcentralen.40. En række af de ophævede aftalerhavde et tilsvarende indhold som aftalenmed Løgsted Kalkværk, jfr. registr. nr. 81,der var indgået med 2 kalkværker i Thistedog Hurup, registr. nr. 135, der var indgåetmed 7 kalkværker ved Kås i Vendsyssel,registr. nr. 155, der var indgået med ThingbækKalkværk i Himmerland, registr. nr.348, der var indgået med 3 kalkværker påMors, og registr. nr. 583, der var indgåetmed 3 kalkværker i Klim ved Fjerritslev.Endvidere kan nævnes en aftale, registr. nr.90, med A/S Horsens nye Kalkværk (nuA/S Horsens Kalkværk). Aftalen er ikkeafmeldt; men det er oplyst, at selskabet erophørt med produktionen af brændt kalk.I andre tilfælde gik aftalen ud på, atJyllands Kalkcentral skulle overtage det pågældendeværks produktion til en nærmerefastsat pris, hvilket f. eks. gjaldt en aftalemed det senere nedlagte I/S Bjørndal Kalkværkved Nissum (registr. nr. 82). Ved enaftale med Vejrum Kalkværk ved Viborg(registr. nr. 91) forpligtede Jyllands Kalkcentralsig ligeledes til at aftage værketsproduktion, for hvilken der var fastsat enmaksimumsgrænse. Ved køb af en mindremængde end det maksimale kvantum skulleder ydes værket en godtgørelse på 1 kr. pr.100 kg mindre køb end aftalt, hvilket formentlighar betydet en kraftig tilskyndelsefor værket til at indskrænke produktionen.Med Løgstør Kalkværk var der indgået enaftale (registr. nr. 133) om, at værket skulleophøre med kalkbrænding mod at blive forhandlerfor kalkcentralen.. Ved salg af enmindre mængde end et ved aftalen fastsatkvantum skulle der betales kalkværket enmindre godtgørelse. I en aftale med I/SNordal Kalkbrud, Balle (registr. nr. 136),forpligtede dette sig bl. a. til ikke at byggekalkovn, mod at kalkcentralen til gengældafkøbte det et fast årligt kvantum kalkstentil en fastsat pris. En noget lignende aftaleblev indgået med Robdrup Kalkværk i Balle(registr. nr. 92). Med Sevel Kalkværk vedSkive bestod der i årene 1936—1938 enoverenskomst (registr. nr. 137), hvorefterkalkværket fik ret til at indtræde som medlemaf kalkcentralen og i øvrigt fik tildelten kvote i forhold til fordelingstallene formedlemmerne af kalkcentralen. Ved overellerundersalg skulle betales afgifter — ellergodtgørelser — og kalkværket skulle dagliggive indberetning til kalkcentralen om salget,ligesom der skulle føres tilsvarende bogholderisom medlemmerne af kalkcentralen.Endelig skal nævnes en aftale mellemJyllands Kalkcentral og en række kalkværkeri Vokslev, Klim og Kongerslev vedÅlborg (registr. nr. 201). Ved denne aftaleforpligtede de pågældende værker sig tilkun at sælge i et vist lokalt område, hvorfradog undtaget salg til mørtelværker iÅlborg-Nørresundby, hvilket salg imidlertidskulle finde sted gennem Ålborg TeglværkersKontor efter fastsatte kvoter. Mørtelværkernevar på deres side forpligtede tilat købe kalk gennem kontoret og til at sælgemørtel og læsket kalk gennem salgskontoretefter i aftalen fastsatte kvoter. Ålborg TeglværkersKontor ,er salgskontor for teglværkernei omegnen af Ålborg og beherskesaf A/S De forenede nordjydske Teglvær-2 5

ker, som kontrolleres af F. L. Smidth-koncernen.De forenede nordjydske Teglværkerejede oprindelig Voxlev Kalkværk. Detteværk og et mørtelværk i Ålborg, som ejedesaf A/S De jydske Kalkværker, blev i 1946overdraget til Nordjydsk Kalk og MørtelA/S, der som tidligere nævnt ejes af medlemmerneaf Jyllands Kalkcentral og NyKalkbrænderi. Samtidig med salget af VoxlevKalkværk afsluttede A/S De forenedenordjydske Teglværker en overenskomst medNordjydsk Kalk og Mørtel A/S om eneforhandlingi Storålborg af voxlevkalk samtaf mørtel fra aftaledeltagernes mørtelværk iÅlborg. Denne aftale (registr. nr. 1112) erstadig gældende.41. Om årsagerne til, at de lokale aftalerer bortfaldet, har Jyllands Kalkcentraloplyst, at aftalerne efterhånden var blevetoverflødige. De værker, som tidligere harhaft aftaler med kalkcentralen, har i almindelighedvæsentlig højere produktionspriserend kalkcentralens værker, og de kan derforhovedsagelig kun sælge i forårssæsonen,når der er en vis leveringsfrist på leverancerfra kalkcentralen. Kalkcentralen søger ikkeat tage kunder fra disse værker, men sælgerpå den anden side til alle, der henvendersig om køb. Kalkcentralen mente, at konkurrenceforholdenebedst kunne karakteriseressom »en naturlig væbnet neutralitet«.Aftaler om kalkstensarealer.42. For at sikre sig kalkstensarealer somreserver til eget brug eller at forhindre, atdisse kalkstensarealer overdrages til fritstående,eventuelt nye konkurrerende værker,har de største kalkværker indgået enrække aftaler om kalkstensarealer.Ved en i 1935 oprettet overenskomstmellem Faxe Kalkbrud og indehaveren afBirkesig Kalkværk i Glatved (registr. nr.138) forpligtede sidstnævnte sig til at indtrædei Jyllands Kalkccntral og til ikke atsælge kalksten uden for kalkcentralens område.Overenskomsten, som blev tinglyst påkalkstensarealerne, medførte en væsentligbegrænsning i kalkværksej erens adgang tiludnyttelse af de ham tilhørende kalkstensarealerved Grenå, idet han kun selv kunnebrænde kalksten efter den produktionskvote,som fulgte af medlemsskabet i kalkcentralen,ligesom kalkstenen i øvrigt kun kunne sælgestil deltagere i kalkcentralen, herfra dog undtagetsalg til anden anvendelse end i kalkindustrienog sukkerindustrien. Til gengældfor de forpligtelser, kalkværksejeren påtogsig, modtog han en årlig godtgørelse på10.000 kr. fra Faxe Kalkbrud. Aftalen blevi 1945 ændret således, at godtgørelsen bortfaldt.Samtidig blev hans fordelingstal ikalkcentralen forhøjet fra 1500 til 2000, ogendvidere fik han andel i de kontrakter,A/S De jydske Kalkværker havde indgåetom leverancer af kalksten eller om udgravningsrettigheder.Den førstnævnte overenskomst(registr. nr. 138) afløstes i 1949 afen ny aftale (registr. nr. 1067), hvorefterkalkværksej eren giver Faxe Kalkbrud forkøbsrettil hans produktion af kalksten. Depågældende arealer ved Grenå udnyttes dogstadig ikke.43. Mellem De jydske Kalkværker ogindehaveren af Rugaard og Frydensberggodser i Glatved-området er der i 1936 indgåeten aftale (registr. nr. 1168), hvorvedDe jydske Kalkværker har erhvervet rettentil at udgrave kalksten på godserne. Eftersenest at være blevet fornyet i 1946 gælderaftalen nu til 1996. De pågældende arealerstøder op til de ovenfor nævnte arealer tilhørendeBirkesig Kalkværk. Der skal tilgodsejeren betales en afgift på 2 kr. pr. udgravetm 3 , ligesom der, uanset om brydningfinder sted, skal svares en årlig godtgørelsepå 10.000 kr. indtil 1946, derefter på 12.500kr. indtil 1949 og derefter 15.000 kr. JyllandsKalkcentral, Fællesagenturet for'Faxe-Limhamn Kalkbrud, Faxe Kalkbrud og NyKalkbrænderi har indtil udgangen af 1948ydet bidrag til betalingen af den årlige afgift(registr. nr. 1173).44. Endvidere kan nævnes en i 1944indgået aftale mellem A/S De jydske Kalkværkerog A/S De jydske Skærvefabrikker,der som tidligere nævnt ejede Balle-værket,indtil det i 1935 blev afstået til A/S Dejydske Kalkværker. Ifølge denne aftale(registr. nr. 1071), som afløste tilsvarendetidligere aftaler, sikrede A/S De jydske26

Kalkværker sig eneretten til kalksten, somfremkommer ved De jydske Skærvefabrikkersgrusgrawirksomhed. Til gengæld betaleskalkstenen med et særligt pristillæg på5 kr. pr. m 3 . Aftalen udløb med udgangenaf 1948; men der er truffet en tilsvarendeaftale gældende for året 1949 (registr. nr.1072). Aftalen er ikke forlænget i 1950.45. En aftale om kalkstensarealer er i1891 indgået mellem A/S De jydske Kalkværker,og Gjorslev gods på Stevns. Veddenne aftale, der efter at være ændret i1938 er gældende til 1977, har ejeren afGjorslev gods bortforpagtet retten til udgravningaf kalksten og kridt m. v. i StevnsKlint og på en række arealer langs kystenved Klinten (en strækning på ca. 15 km).Klinten tilhører Gjorslev gods og de omhandledearealer har tidligere hørt undergodset; men ved salget er arealerne blevetpålagt servitutter, hvorved retten til udgravningaf kalksten, kridt m. V! forbeholdesgodsejeren, som i tilfælde af, at udnyttelsesrettengøres gældende, er berettiget til atovertage de pågældende arealer til en fastsatpris. De jydske Kalkværker, der undernavnet A/S Stevns Kridtbrud og Kridtslemmeriudnytter en stærkt begrænset delaf de arealer, hvortil selskabet har erhvervetudgravningsretten, betaler Gjorslev gods enårlig afgift, hvis størrelse afhænger af pristallet,samt en fjerdedel af nettoavancen vedudnyttelsen af arealerne, dog således, at betalingernetilsammen mindst skal svare tilhalvdelen af nettoavancen ved udnyttelsenaf arealerne. Afgiften har i de senere år andragetca. 30.000 kr. A/S De jydske Kalkværkerhar med ejernes indforståelse givetA/S Ny Kalkbrænderis Boesdalsværk ogHoltug Kridt- og Gødningskalkværk, derejes af Faxe Kalkbrud, adgang til udgravningmod en afgift på 50 øre pr. udgravetm3. Af afgiften viderebetales en fjerdedeltil Gjorslev Gods.46. I den tidligere nævnte aftale mellemI/S Nordal Kalkbrud og Jyllands Kalkcentral(registr. nr. 136) forpligtede kalkcentralensig til at aftage et vist kvantumkalksten årligt til en fast pris. Aftalen ersom nævnt ophævet.Aftaler mellem kalkværkerne og forbandlerneog mellem disse indbyrdes.47. Inden for Faxe Kalkbruds salgsområdeer salget af brændt kalk m. v. deltmellem en række hovedforhandlere, somhar dannet følgende sammenslutninger, derregulerer konkurrencen mellem medlemmerne:Foreningen af Kalkbrændere og Hovedforhandlereaf Faxekalk i Lolland-FalsterStift,Foreningen af fynske Kalkværker,Foreningen af sønder jydske Kalkværker,Foreningen af sydjydske Kalkværker.På Sjælland og Bornholm findes ingenaftaler mellem Faxe Kalkbruds forhandlere.Forhandlerforeningernes aftaler forpligtermedlemmerne til at holde en nærmerefastsat minimumspris inden for foreningernesområder og fordeler salget mellem medlemmerneenten efter kvoter eller efter områder.For salg ud over den tildelte kvoteeller salg i andre medlemmers områder svaresen afgift. Faxe Kalkbrud er repræsenteretved foreningernes generalforsamlinger.Efter den fynske forhandlerforenings vedtægterkan optagelse af nye medlemmer kunske med samtykke fra Faxe Kalkbrud. Selvom det ikke fremgår af vedtægterne, må tilsvarendegælde også i de øvrige foreninger,idet Faxe Kalkbrud forbeholder sig rettentil frit at antage og afskedige forhandlere.Værket har ingen udtrykkelig aftale medforhandlerne om, at disse ikke må forhandlekalk fra andre værker, men betragter en sådaneksklusiv forretningsforbindelse som ennaturlig forudsætning for samhandelen.Dette forhold har fundet udtryk i f. eks.den fynske forhandlerforenings vedtægter,hvorefter medlemmerne kun må brænde ellerforhandle faxekalk. I reglen antages kuneen hovedforhandler i hver købstad. Somdet fremgår af forhandlerforeningernesnavne, har hovedforhandlerne tidligere haftegen kalkbrændingsvirksomhed.48. Forhandlerforeningen på Lolland-Falster er stiftet i 1907. Foreningen, somhar 9 medlemmer, har indgået den undernr. 80 registrerede aftale, hvorefter hvert afforeningens medlemmer er tildelt et nærmerefastsat salgsområde. For salg i andre2 8

medlemmers område betales en afgift på1,50 kr. pr. 100 kg brændt kalk. Dette beløber så stort, at det må antages i de flestetilfælde at fratage medlemmerne lysten tilat sælge i andre medlemmers omrade.Den fynske forhandlerforening er stifteti 1899 og har 10 medlemmer. Efter den afforeningen indgåede aftale, som er registreretunder nr. 86, er salget fordelt efter kvoter,der er fastsat efter den mængde kalksten,virksomhederne tidligere brændte. Foroversalg betales en afgift på 25 øre pr. 100kg, og tilsvarende modtager medlemmer,der har haft undersalg, en godtgørelse.Dette beløb udgør ca. 10^% af forhandlernesbruttoavance og er således ikke stortnok til at virke prohibitivt.Den fynske forhandlerforening har i1939 indgået en aftale med Bygmesterforeningenpå Fyn, som repræsenterer murermestrei landdistrikterne på Fyn. Ved aftalenforpligter bygmesterforeningen sinemedlemmer til udelukkende at anvendefaxekalk eller mørtel fremstillet af faxekalkmod, at faxeforhandlerne yder en særligbonus på 1 % til bygmesterforeningenskasse. En tilsvarende ordning findes mellemFaxe Kalkbruds forhandler i Nyborg og denstedlige murermesterforening, hvorimod sådanneordninger ikke findes i de øvrige fynskekøbstæder.Forhandlerforeningerne i Syd- og Sønderjyllander begge stiftet i 1933. I Sønderjyllandsyd for den gamle grænse er salgetfordelt efter kvoter (registr. nr. 65) og iSydjylland mellem den gamle grænse og enlinie nord for Vejle—Brande—Grindsted—Esbjerg er salget fordelt efter geografiskeområder (registr. nr. 85).Forhandlerforeningerne på Fyn og iSyd- og Sønderjylland har som omtalt ovenfor(registr. nr. 71, 72 og 126) med JyllandsKalkcentral truffet aftale om, at foreningernesmedlemmer ikke må sælge i kalkcentralensområde, ligesom der ved aftalerneer fastsat en begrænsning for kalkcentralenssalg i forhandlerforeningernes områder.49. Inden for Jyllands Kalkcentrals områdefindes ingen aftaler med forhandlerneeller mellem disse indbyrdes. Det er frakalkcentralen anført, at forhandlerne førkrigen førte en ret stærk konkurrence, sombragte salgsprisen ned på et lidet lønnendeniveau. Medvirkende hertil var, at forhandlerne,som i almindelighed også handlermed andre bygningsmaterialer, benyttedekalken som en konkurrencevare. Brændt kalker den vare, som først leveres til et byggeri,og en billig pris for kalken kan tænkes atføre leverancer af andre varer med sig. Somfølge af klager fra forhandlerne over denskarpe konkurrence kom kalkcentralen indpå at henstille til forhandlerne, at de overholdtcentralens priser ved salg til håndværkereog forbrugere. Disse priser var ikkebindende for forhandlerne, og de var kunvejledende på den måde, at kalkcentralensrepræsentanter ved besøg hos forhandlernebragte spørgsmålet på bane. Ved antagelseaf forhandlere tager kalkcentralen hensyntil, om der på den pågældende plads i forvejener en forhandler.50. A/S Ny Kalkbrænderi's salg afbrændt kalk m. v. fandt tidligere sted gennemA/S Frederiksholms Tegl- og Kalkværkersom hovedforhandler; men aftalenherom er i 1949 blevet ændret, således atNy Kalkbrænderi også kan sælge til andreforhandlere — dog ikke FrederiksholmsTegl- og Kalkværkers forhandlere, og detteselskab har krav på den højeste rabat, somi øvrigt ydes Ny Kalkbrænderi's forhandlere.Aftalen herom er registreret under nr.1064. I samme aftale har FrederiksholmsTegl- og Kalkværker i øvrigt forpligtet sigtil at købe hele sit forbrug af brændt kalkhos Ny Kalkbrænderi og til ikke selv atproducere brændt kalk.Ny Kalkbrænderi yder for tiden FrederiksholmsTegl- og Kalkværker en provisionpå 4-|- % af salgsprisen. Ordrerne indgåri de fleste tilfælde direkte til kalkværket;men varerne faktureres af FrederiksholmsTegl- og Kalkværker, der af provisionenyder en rabat på 2 % ved kontantbetaling, således at Frederiksholms avancebliver 2| %. Det er oplyst, at Ny Kalkbrænderiendnu ikke har antaget andre forhandlereend Frederiksholms Tegl- og Kalkværkersforhandlere.2 9

Ny Kalkbrænderi har om den nugældendeorganisation af salget af brændt kalkoplyst, at der på hver plads kun antages etpassende antal forhandlere, at der selskabetbekendt ikke findes aftaler mellem forhandlerne,og at disse også fra selskabets sidestilles frit med hensyn til videresalgsprisen.Samlet oversigt over aftalerne og dissesomfang.51. Det fremgår af foranstående redegørelse,at der inden for kalkbranchen findeset omfattende system af konkurrenceregulerendeaftaler. Aftalerne er til dels afmeget indgribende karakter, idet de ikkealene omfatter priser, men også produktionsforhold,salgskvotering og områdedeling.Aftalesystemet går langt tilbage i tiden, idetden ældste eksisterende aftale er fra 1889,og selv i Jylland, hvor de nugældende aftalerkun går tilbage til midten af 1930'-erne, har der tidligere været konkurrenceregulerendeaftaler. Aftalerne har tidligereværet mere omfattende end nu, idet 25 afi alt 43 registrerede aftaler er bortfaldet.Aftalerne omfatter dog endnu 10 i) af de27 værker, som producerede i 1948, og disse10 værker havde ca. 80 % af produktionen.Af de 10 værker omfattes de 9 af de finansielleforbindelser, som er omtalt i ettidligere afsnit, idet alene Birkesig Kalkværker med i aftalerne uden at være medi det finansielle samarbejde bortset fra enmindre aktiepost i Nordjydsk Kalk- & MørtelA/S. Af betydende værker står aleneHedehus-Teglværket og Kagstrup Kalkværkeruden for aftalesystemet. Disse to værkerer som tidligere nævnt finansielt nær knyttettil de øvrige og afsætter hovedparten afderes produktion til nogle få store mørtelværkerog kalksandstensfabrikker.De gældende og ophævede aftaler ervist på den skematiske oversigt side 27.1 ) De 10 værker er Faxe Kalkbrud, Ny Kalkbrænderi(2 værker), De jydske Kalkværker (3værker), Nordjydsk Kalk- & Mørtel A/S (VoxlevKalkværk), Solrød Kalkværk, Boesdal Kalkværkog Birkesig Kalkværk.Kapitel III.MØRTEL52. Mørtel indeholder i almindelighed7 \ % kalk, hvilket for eksempel indgår ide materialekrav, der stilles til byggeri,hvortil der ydes statslån. Kvaliteten afhængerdesuden bl. a. af det anvendte sand.Der skelnes navnlig mellem strandsandmørtel,som er fremstillet med sand, derindpumpes fra havbunden, og grusgravmørtel,som fremstilles med de groverelandmaterialer. Mørtelen kan fremstilles athåndværkerne på selve byggepladsen, menbliver også — navnlig i byerne — leveretfra særlige mørtelværker. En række af mørtelværkerneejes af kalkværker eller kalkforhandlere;men der findes også eksemplerpå, at mørtelværker ejes af sand- oggrusfirmaer. En medvirkende årsag til, atkalkværkerne har skaffet sig indflydelse påmørtelværkerne, er, at den brændte kalksom nævnt har en meget begrænset holdbarhed,hvorfor salget til mørtelværkernehar stor betydning for at stabilisere kalkværkernesproduktion, idet mørtelværkernekan have en større eller mindre beholdningaf læsket kalk. Betydningen heraf fremgåraf, at mørtelværkerne i 1948 af tog ca. 40 %af produktionen af brændt kalk.Som følge af, at udkørselsomkostningerneer ret betydelige i forhold til mørtelensværdi, har mørtelværkerne et udprægetlokalt afsætningsområde. Ved en undersøgelseaf konkurrenceforholdene for dennevare er det derfor nødvendigt at se på forholdenei de enkelte lokale områder, og hervil der ofte kun være et enkelt mørtel værk,som derfor i sin prispolitik inden for områdetikke behøver at tage hensyn til konkurrencefra andre værker. I områder medflere mørtelværker er der i visse tilfælde etsamarbejde til regulering af konkurrencen.

Hovedstaden.53. Produktionen af mørtel inden forhovedstadsområdet domineres ganske af 2store mørtelfirmaer, A/S Kjøbenhavns Mørtelværkerog Kalk- og Mørtelværkerne A/S.AjS Kjøbenhavns Mørtelvcerker er stifteti 1910 af Faxe Kalkbrud, FrederiksholmsTegl- & Kalkværker, Kagstrup Kalkværkerog Ny Kalkbrænderi, som før dettetidspunkt hver for sig drev mørtelværker iKøbenhavn.. Aktiekapitalen er 450.000 kr.,hvoraf Faxe Kalkbrud ejer 33 %, Ny Kalkbrænderi38 %, Kagstrup Kalkværker 12 %og Frederiksholms Tegl- & Kalkværker 7 %.De sidste 10 % ejer selskabet selv.De nævnte selskabers samarbejde i KjøbenhavnsMørtelværker var indtil udgangenaf 1948 reguleret gennem en aftale (registernr. 1003). Efter denne aftale var de 4stiftere berettiget og forpligtet til at leverehver sin del af Kjøbenhavns Mørtel værkerskalkforbrug i samme forhold som deres andelaf aktiekapitalen. Afregningen for leverancerneforegik således, at KjøbenhavnsMørtelværker betalte en foreløbig afregningsprispr. nytteenhed (den mængde afden foreliggende slags kalk, der medgår tilfremstilling af en vis mængde 1\ % mørtel).Den endelige afregningspris skullevære et vejet gennemsnit af de priser, somde sjællandske kalkværker det pågældendeår opnåede ved salg til forhandlere — medet tillæg pr. nytteenhed (100—105 kg) på1,65 kr. ved en mørtelpris på 2,75 kr. pr.hl udkørt i København. Tillægget skullestige og falde forholdsmæssigt med mørtelprisen,og der blev desuden ydet en bonuspå 0,25 kr. pr, enhed. Kalkværkerne opnåedesåledes hos Kjøbenhavns Mørtel værkeren væsentlig højere pris, end de kunneopnå hos andre kunder, og fik derudoverderes andel af overskuddet. FrederiksholmsTegl- og Kalkværker har ikke brændt kalksiden 1918 og har derfor overdraget de 3andre sin del af leverancerne, men bevarededet af mørtelprisen afhængige tillæg, 1,65kr. pr. enhed og bonus 0,25 kr. pr. enhed,hvortil kom andel i overskuddet.Det bestemtes endvidere i aftalen, atstifterne ikke måtte drive mørtelværker iKøbenhavn, og at de ikke måtte levere mørtel,kalksten, sand, brændt kalk, mel- ellerhvidtekalk til andre mørtelværker inden for30 km fra Rådhuspladsen end KjøbenhavnsMørtelværker, dog måtte Ny Kalkbrænderiopretholde sit mørtelværk i Kastrup, menderfra kun sælge til et område på Amageruden for København. I forbindelse medstiftelsen af Kjøbenhavns Mørtelværker blevde tidligere af stifterne drevne mørtelværkeri København nedlagt med undtagelseaf Ny Kalkbrænderis mørtelværk i Kalkbrænderihavnenog Frederiksholms Tegl- ogKalkværkers mørtelværk i Sydhavnen. NyKalkbrænderis mørtel værk blev udlejet tilKjøbenhavns Mørtel værker, som stadig driderdette værk på grundlag af en lejekontrakt,medens værket i Sydhavnen blev købtaf selskabet, dog således at sælgeren, FrederiksholmsTegl- og Kalkværker, forbeholdtsig tilbagekøbsret.Aftalen mellem stifterne om leveranceraf kalk til Kjøbenhavns Mørtel værker erudløbet i 1948, men selskabernes samarbejdeer dog ikke undergået nogen ændring iden anledning, idet der stadig kun købeskalk hos de pågældende kalkværker og i ettilsvarende indbyrdes forhold som efter aftalen.Dette bekræftes af en den 28. december1948 indgået aftale (register nr. 1270)mellem Frederiksholms Tegl- og Kalkværkerpå den ene side og Faxe Kalkbrud, NyKalkbrænderi og Kagstrup Kalkværker påden anden side. Efter denne aftale overdrogFrederiksholms Tegl- og Kalkværker fra den1. januar 1949 sin leveranceret for brændtkalk til Kjøbenhavns Mørtel værker til deøvrige aftaledeltagere mod en godtgørelsepå 150.000 kr. Samtidig solgte selskabetsin tilbagekøbsret til Kjøbenhavns Mørtelværkerssøndre værk for 200.000 kr.Samtidig med sidstnævnte aftale harFrederiksholms Tegl- og Kalkværker indgåeten aftale med Kjøbenhavns Mørtelværker(register nr. 1269), hvorefter førstnævnteselskab forpligter sig til at aftagesit forbrug af mørtel og hvidtekalk hos KjøbenhavnsMørtelværker og til ikke at leverekalksten, sand, sten-, mel- eller hvidtekalktil noget mørtelværk inden for 30 kmzonen eller at fremstille noget produkt, derkan konkurrere med Kjøbenhavns Mørtelværkersnuværende artikler. Til gengæld betalerKjøbenhavns Mørtel værker selskabet3i

en godtgørelse på 6.700 kr. for hvert år,aftalen løber, og forpligter sig til at levereselskabet og dets forhandlere mørtel oghvidtekalk til de til enhver tid gældendelaveste priser med fradrag af højeste forhandlerrabat.I det andet store københavnske mørtelværk,Kalk- og Mørtelværkerne AjS, hvisaktiekapital er 900.000 kr., ejes aktiemajoritetenaf selskabets direktør, gennemhvem selskabet har tilknytning til grusselskabetCarl Nielsen & Co. A/S.A/S Kjøbenhavns Mørtel værker og KaikogMørtelværkerne A/S har ingen indbyrdesfinansiel forbindelse, men direktøren forKalk- og Mørt el værkerne er som repræsentantfor A/S Frederiksholms Tegl- og Kalkværker,hvori han ejer en større aktiepost,medlem af bestyrelsen for KjøbenhavnsMørtelværker. De to selskaber samarbejderi øvrigt i et interessentskab »Nordre Værk«,som er oprettet i 1936 samtidig med indgåelsenaf den nedenfor nævnte aftale. Afinteressentskabets kapital ejer KjøbenhavnsMørtelværker 2/ 3 og Kalk- og Mørtelværkerne1/3. Interessentskabet, hvis aktivertidligere ejedes af Kjøbenhavns Mørtelværker,driver mørtelværker i Bagsværd ogVærløse.Mellem Kjøbenhavns Mørtel værk er ogKalk- og Mørtelværkerne har fra 1936 til1947 bestået en aftale om fordeling af salgeti København og omegn inden for en afstandaf 30 km fra Rådhuspladsen (registernr. 134). Efter aftalen skulle salget delesmed 2/ 3 til Kjøbenhavns Mørtel værker og1/3 til Kalk- og Mørtel værkerne. Aftalenomfattede strandsandmørtel og hvidtekalk.Der var for disse varer aftalt fælles pris ogfælles forhandlerrabat. For salg ud over denaftalte kvote skulle svares en afgift på 50øre pr. hl. Farum Sten- & GruskompagniA/S, som ejes af de samme interesser, somer repræsenterede i Kjøbenhavns Mørtelværker,forpligtede sig i samme aftale til atholde samme pris på grusgravmørtel sominteressentskabet »Nordre Værk« og til atlade alt salg syd for Farum ske gennemKjøbenhavns Mørtelværker og Kalk- ogMørtelværkerne. Kalk- og Mørtelværkerneforpligtede sig ved aftalen til kun at købebrændt kalk hos Hedehus-Teglværket ellerKjøbenhavns Mørtelværker. Carl Nielsen &Co. A/S, der som ovenfor nævnt er forbundetmed Kalk- & Mørtelværkerne A/S, forpligtedesig i aftalen til kun at sælge kalksten— fra grusgrav eller havbund — tilKjøbenhavns Mørtelværker eller Hedehus-Teglværket. Endvidere forpligtede KjøbenhavnsMørtelværker, Kalk- & Mørtelværkerneog Carl Nielsen A/S sig til inden for30 km zonen ikke at sælge indpumpet sandtil andre mørtelværker end KjøbenhavnsMørtelværker eller Kalk- & Mørtelværkerne.Aftalen er som nævnt bortfaldet i 1947,men det øvrige nævnte samarbejde bestårfortsat. Kalk- og Mørtelværkerne har efteraftalens bortfald udvidet sin andel af salgetaf mørtel.Hedehus-Teglværket, der som nævnt erleverandør til Kalk- og Mørtelværkerne, leverertillige kalk til nogle mindre mørtelværkeri Københavns omegn, som påførerde to københavnske mørtelværker en viskonkurrence, der navnlig har fået betydning,efter at byggeriet har forskudt sig til omegnskommunerne.Århus.54. I Århus findes 3 mørtelværker:Århus Mørtel Corripagni A/S, C. Langballeog Søn A/S og Vesterbro Kalk- og Mørtelværk,som i 1935 har truffet aftale (registernr. 143) om, at salget af mørtel i Århusdeles, således at Århus Mørtel Compagnifår 45 %, Langballe & Søn 45 % ogVesterbro Kalk- og Mørtelværk 10 %. Derer aftalt en minimumspris, faste rabatter ogleveringsbetingelser.Ålborg-Nørresundby.55. Salget af brændt kalk og mørtel iÅlborg-Nørresundby var tidligere reguleretved en aftale mellem kalkværker i Vokslev,Klim og Kongerslev og mørtelværker i Ålborg-Nørresundbyog omegn (register nr.201). Efter denne aftale skulle salg afbrændt kalk til mørtelværkerne og dissessalg af mørtel finde sted gennem salgskontoretÅlborg Teglværkers Kontor efter fastsattekvoter. Ålborg Teglværkers Kontor beherskesaf F. L. Smidth-selskabet, A/S De32

forenede nordjydske Teglværker, som pådet pågældende tidspunkt ejede VoxlevKalkværk. Aftalen udløb i 1946. Samtidigstiftedes Nordjydsk Kalk- og Mørtel A/S,der som nævnt i afsnittet om brændt kalkejes af medlemmerne af Jyllands Kalkcentral.Selskabet, som har kontor i Århussammen med Jyllands Kalkcentral, drivernu Voxlev Kalkværk og et af A/S De jydskeKalkværker tidligere ejet mørtelværk iÅlborg. Selskabets salg af brændt kalk ogmørtel i Ålborg-Nørresundby finder stedgennem A/S De forenede nordjydske Teglværkersom eneforhandler, jfr. register nr.1112.56. Om konkurrenceforholdene indenfor mørtelbranchen kan yderligere nævnes,at der ved aftalerne mellem Faxe Kalkbrudsforhandlere, hvoraf flere driver mørtelværk,er tilvejebragt en regulering af konkurrencenom salg af mørtel, idet kalk, som anvendestil mørtelfremstilling, indgår i forhandlerneskvoter. I denne forbindelse kannævnes, at Jyllands Kalkcentral i den ovenforrefererede aftale med Foreningen affynske Kalkværker (register nr. 126) harforpligtet sig til at pålægge fritstående mørtelværkerinden for det fynske område, somkøber kalk hos kalkcentralen, at holdesamme mørtel pris som foreningens medlemmer.Endvidere kan nævnes registr. nr. 94,hvorefter medlemmerne af Jyllands Kalkcentralforpligter sig til ikke at sælge mørtelinden for en radius af 10 km fra enanden deltagers mørtelværk. Denne bestemmelsehar kun aktuel betydning for A/S Dejydske Kalkværkers mørtel værker i Skive,Silkeborg, Viborg og Holstebro samt forC. Langballe & Søns mørtelværk i Århus.57. Konkurrencen mellem mørtelværkernebegrænses således dels ved forskelligelokale aftaler og dels ved, at der i vissemarkedsområder kun er et enkelt eller noglefå mørtelværker. Mørtelværkerne må naturligvisi deres prisfastsættelse tage hensyntil, at håndværkere og bygherrer selv er istand til at fremstille mørtel. At dette imidlertidsætter en ret rummelig grænse forprispolitikken fremgår af, at A/S KjøbenhavnsMørtelværker som nævnt har været istand til at betale sine interessenter en betydeligoverpris for deres leverancer afbrændt kalk til selskabet.Kapitel IV.GØDNINGSKALK OG -KRIDT58. Produktionen af jordbrugskalk og-kridt foregår i et stort antal kalk- og kridtlejerog.sælges fra de mindre lejer oftest isoltørret og pulveriseret stand. I de størrelejer ovntørres kalken. Foruden fra kaikogkridtlejerne fremkommer jordbrugskalkensom biprodukt i kalkværkerne, idet denkalksten, der ikke egner sig til brænding,forarbejdes til jordbrugskalk. Den størstevirksomhed er Faxe Kalkbruds jordbrugskalkfabrikved Fakse Ladeplads. Dennevirksomhed fremstiller årligt 30.000 tons,og i Faxe Kalkbruds datterselskab, NørreFlødal Kridt- & Kalkværk i Himmerlandfremstilles årligt 18.000 tons, således atFaxe Kalkbrud har knap 25 % af den samledeproduktion.Om jordbrugskalk blev der i 1935 indgåeten aftale mellem A/S Faxe Kalkbrud,Det grevelige Dannemandske stift, Åstrup,Mariager Kalkværk og A/S Nørre FlødalKridt- & Kalkværk (registr. nr. 83). Aftalenomfattede ovntørret pulveriseret jordbrugskalk,hvoraf aftaledeltagerne fremstiller75% af . forbruget. Ved aftalen blevsalget delt efter følgende forholdstal: FaxeKalkbrud 38, Mariager Kalkværk 10, NørreFlødal 8 og Det grevelige Dannemandskestift 7. Deltagerne måtte kun sælge gennemdet ved aftalen oprettede salgskontor, DanskGødningskalkkontor. Ved leverancer udover den til forholdstallet svarende del afsalget betaltes en afgift på 2,00 kr. pr. ton,og ved leverancer under den tildelte mæng-353

de fik deltagerne udbetalt 2,00 kr. pr. ton sund Kridtværk ikke måtte producerefra salgskontoret. Aftalen udløb ved udgan- ningskalk; kridtværket modtog til gengældgen af 1947 uden at blive fornyet.Dansk Gødningskalkkontor traf i 1936en godtgørelse på ca. 7000 kr. om året frasalgskontoret. Aftalen blev opsagt til ophøraftale (registr. nr. 59) med Aggersund fra udgangen af 1946.Kridtværk og Faxe Kalkbrud om, at Agger-59. Over halvdelen af den samlede produktionaf slemmekridt fremstilles af A/SAalborg Portland-Cement-Fabrik, som afsættervaren gennem eneforhandleren KragelundsFabriker, Ålborg. Af de øvrigevirksomheder i branchen ejes A/S NørreFlødal Kridt- & Kalkværk ved Svenstrup ogHadsund i Nordjylland af Faxe Kalkbrud,og A/S Stevns Kridtbrud og Kridtslemmeriaf A/S De jydske Kalkværker. De nævntevirksomheder, der gennem F. L. Srnidthkoncernener finansielt forbundne, har tilsammenca. 70 % af den samlede produktionaf slemmekridt.Mellem kridtværkerne fandtes før enrække aftaler, som nu alle er ophævede.I 1934 blev der mellem samtlige dengangproducerende værker oprettet en overenskomst(registr. nr. 70), hvorefter salgetaf slemmekridt på det danske marked fordeltesmellem aftaledeltagerne efter nærmerefastsatte kvoter, ligesom der var aftalten fælles minimumspris. Aftalen blev ophævetfra udgangen af 1946.Mellem deltagerne i denne aftale ogAB. Kritbruksbolaget, Malmö, på den eneside og Aggersund Kridtværk A/S påden anden blev der i 1935 indgået enaftale (registr. nr. 58), hvorved AggersundKridtværk forpligtede sig til ikke at fremstilleslemmekridt eller andre forarbejdedekridtprodukter med undtagelse af gødningskridtog et nærmere fastsat kvantum foderkridt.Til gengæld modtog selskabet enårlig godtgørelse på 10.000 kr. Aftalen blevophævet den 30. september 1946.En meget betydelig del af produktionenaf råkridt og slemmekridt eksporteres, ogKapitel V.KRIDTPRODUKTERder fandtes før krigen aftaler, der tilsigtedeat regulere handelen med de pågældendevarer i Skandinavien.Mellem på den ene side fællesagenturetfor Faxe-Limhamn Kalkbrud som repræsentantfor Stevns Kridtbrud og Kridtslemmeriog på den anden side AB. Kritbruksbolaget,Malmö, og cementfabrikkernes eneforhandleraf kridtprodukter, Kragelunds Fabrikker,Ålborg, blev i 1932 indgået enaftale (registr. nr. 132), hvorved StevnsKridtbrud blev forpligtet til ved salg af råkridttil tyske kunder at betinge sig, at disseikke solgte kridtprodukter i Skandinavien,og til kun at sælge til sådanne kunder iSverige, Norge, Finland og Island, somville forpligte sig til alene at anvendekridtprodukterne i egen fabrikationsvirksomhed.Til gengæld modtog Stevns Kridtbruden årlig godtgørelse på 6000 kr. frade øvrige deltagere samt opnåede ret tillevering af 2000 tons råkridt om året tilKritbruksbolaget til en pris af 2,50 kr.pr. ton. Den svenske deltager forpligtedesig til bortset fra et mindre kvantum på100 tons om året ikke at sælge råkridt iDanmark. I sammenhæng med denne aftaleskal ses en samme dag indgået aftale (registr.nr. 156) mellem Fællesagenturet forFaxe-Limhamn Kalkbrud som repræsentantfor A/S Stevns Kridtbrud og Kridtslemmeriog Lübecker Kreidenwerke, hvorved dettyske selskab forpligtede sig til at aftage sitforbrug af råkridt hos Stevns Kridtbrud tilen pris af 3,50 kr. pr. ton og til ikke atsælge råkridt eller forarbejdede kridtproduktertil Danmark, Sverige, Norge, Finlandog Island. Til gengæld modtog Lii-M

ecker Kreidenwerke en årlig godtgørelsepå 6000 kr. Begge aftaler blev ophævet fraudgangen af 1946.Det er oplyst, at aftalerne om slemmekridt,som oprindelig er indgået længe før1932, bortfaldt, fordi parterne ikke kunneenes om at fortsætte samarbejdet, og at derisær fra et enkelt slemmeri nu drives enaktiv konkurrence. Hovedparten af produktionenligger dog som ovenfor nævnt stadigpå de finansielt forbundne virksomheder.Kapitel VI.SAMMENFATNING OG VURDERINGBO. De foregående kapitler indeholderen detailleret beskrivelse af de konkurrencebegrænsninger,som findes inden forkalk-, kridt- og mørtelbranchen. I dettekapitel gives først i §§ 61—64 en sammenfattendeoversigt over kalkbranchens konkurrenceforhold.I den resterende del affremstillingen behandles spørgsmål vedrørendekonkurrencebegrænsningernes virkningerpå priser, avancer, omkostninger etc.,i hvilken forbindelse det også omtales,hvilke eksempler kalkbranchen afgiver påde problemer, der rejser sig for en offentligkontrol med monopolprægede erhvervsgrene.Den efterfølgende fremstilling vedrørerkun hovedvaren brændt kalk. For de andrevarers vedkommende har man ikke i sammegrad indhentet oplysninger om konkurrencebegrænsningernesvirkninger, og man skalderfor indskrænke sig til at henvise til deforegående kapitlers beskrivelse af markedsforholdene.Man finder dog grund tilher igen at nævne, at samarbejdet mellemmørtelværkerne i København har haft tilresultat, at de tre kalkværker, som er hovedaktionæreri Kjøbenhavns Mørtelværker A/Sud over udbytte af deres aktier har kunnetopnå en betydelig overpris på deres leveranceraf brændt kalk til mørtelværket, jfr.paragraf 53 foran. Det kan oplyses, at overprisenfor tiden er ca. 1,80 kr. pr. 100 kgbrændt kalk, hvilket svarer til ca. 18 ørepr. hl mørtel. Dette forhold er så megetmere ejendommeligt, som det normale er,at mørtelværkerne som storaftagere købetbilligereend andre købere. Specielt må detforekomme bemærkelsesværdigt, at selskabetsfjerde aktionær, A/S Frederiksholms Tegl-og Kalkværker, der ikke har brændt kalksiden 1918, desuagtet igennem årene harfået del i overprisen. Dette forhold erændret fra 1. januar 1949, hvor de andreaktionærer har afkøbt A/S FrederiksholmsTegl- og Kalkværker dets leveranceret moden betaling een gang for alle på 150.000kr. Samtidig solgte selskabet sin tilbagekøbsrettil Kjøbenhavns Mørtelværkers søndreværk for 200.000 kr.61. Produktionen af brændt kalk ertemmelig stærkt koncentreret på nogle fåvirksomheder. Der var 27 producerendekalkværker i 1948, men branchens tre størstevirksomheder, der ejede i alt 6 værker,havde ca. 70 % af den samlede produktion.Mellem de vigtigste virksomheder findesdirekte eller indirekte finansielle forbindelser,og der er desuden i branchenafsluttet en række konkurrencebegrænsendeaftaler. Efter de for 1948 fremskaf fede oplysningerhar de finansielt forbundne virksomhederhenved 90 % af produktionen afbrændt kalk. Aftalerne omfatter virksomhedermed i alt ca. 80 % af landets samledeproduktion. Tilsammen dækker aftalerne ogde finansielle forbindelser antagelig mellem90 % og 95 % af produktionen afbrændt kalk.I centrum for branchen og dens aftalerog finansielle forbindelser står de to førendevirksomheder, A/S Faxe Kalkbrud ogA/S Ny Kalkbrænderi, København. De ejerbl. a. tilsammen branchens største jyskevirksomhed, A/S De jydske Kalkværker, derigen er den dominerende partner i salgskartelletJyllands Kalkcentral.Mellem Faxe Kalkbrud, Ny Kalkbræn-3*55

deri og Jyllands Kalkcentral består en aftaleom, at kalkcentralens afsætning med visseundtagelser begrænses til Jylland nord foren vis delingslinie, jfr. kortet s. 12, medensde to andre partnere til gengæld ikke måsælge i dette område. Mellem Faxe Kalkbrudog Ny Kalkbrænderi er på lignendemåde afsluttet en aftale, hvorefter afsætningenpå Bornholm, Lolland-Falster ogFyn samt i Syd- og Sønderjylland forbeholdesFaxe Kalkbrud. Tidligere har der endeligeksisteret en aftale mellem Faxe Kalkbrudog Ny Kalkbrænderi om deling af detsjællandske marked uden for hovedstaden.Denne aftale er udløbet i 1948 og ikke fornyet.Faxe Kalkbrud har nu et vist salgenkelte steder i Ny Kalkbrænderis markedsområdei det nordlige Sjælland, og Ny Kalkbrænderigør under henvisning hertil gældende,at de priser, selskabet kan forlange,beror på Faxe Kalkbruds salgspriser. Ingenaf parterne bestræber sig imidlertid på aterhverve kunder i hinandens markedsområde,selv om de effektuerer ordrer fra købere,der selv henvender sig om leverancer.Trods aftalens bortfald eksisterer opdelingenaf det sjællandske marked derfor endnui hovedsagen uændret.Faxe Kalkbrud, Ny Kalkbrænderi ogJyllands Kalkcentral har altså dels ved udtrykkeligeaftaler, dels de facto delt detdanske marked mellem sig, således at hverpart har fået sit område (jfr. kortet side 12),hvor den har en dominerende stilling, selvom der kan forekomme en vis konkurrencefra andre værker.62- Konkurrencebegrænsningen er mestudpræget i Faxe Kalkbruds område. Vedsiden af Faxe Kalkbruds afsætning sker derher et vist salg fra Hedehus-Teglværket ogKagstrup Kalkværker, ligesom JyllandsKalkcentral sælger begrænsede mængder iFaxe Kalkbruds syd- og sønderjyske område.Der er dog næppe tale om, at derderfor hersker konkurrence af større betydning.Faxe Kalkbrud er den dominerendevirksomhed. Hedehus-Teglværket og KagstrupKalkværker afsætter omkring halvdelenaf deres produktion til fremstillingaf mørtel i hovedstaden. De to værkersalmindelige salg af brændt kalk i det heromhandlede område er derfor kun af begrænset størrelse og er desuden stærkt koncentreret på nogle få, store aftagere. Endelig er de to værker gennem kapitalforbihdelser og bestyrelsesfællesskab nært beslægtetmed Faxe Kalkbrud.Jyllands Kalkcentral domineres af A/SDe jydske Kalkværker, der er et datterselskabaf Faxe Kalkbrud og Ny Kalkbrænderi.Endvidere er kalkcentralens salg i FaxeKalkbruds syd- og sønderjyske markedsområdeaftalemæssigt begrænset til 16 c /c afafsætningen af faxekalk.Endelig er konkurrencebegrænsningernei Faxe Kalkbruds område yderligere udbyggetved aftaler mellem forhandlerne indbyrdesinden for de enkelte dele af områdetmed undtagelse af Sydsjælland og Bornholm.I Ny Kalkbrandens område i Nordsjællandsælges der tillige brændt kalk afBoesdal Kalkværk, der er datterselskab afNy Kalkbrænderi, og af Solrød Kalkværk,der er et datterselskab af Ny Kalkbrænderiog Faxe Kalkbrud. Det kan næppe tænkes,at disse to virksomheder påfører Ny Kalkbrænderiuønsket konkurrence. Endvideresælges mindre partier af Kagstrup Kalkværkerog Hedehus-Teglværket. Disse værkerer ikke direkte beslægtet med Ny Kalkbrænderi;men de har interesser fælles medNy Kalkbrænderi i flere andre virksomheder.Desuden har Frederiksholms TeglogKalkværker, der varetager Ny Kalkbrænderissalg i Nordsjælland, gennem F.L. Smidth-koncernen finansiel forbindelsemed Kagstrup Kalkværker og Hedehus-Teglværket. Det må derfor antages, at derheller ikke mellem Ny Kalkbrænderi og deto nævnte virksomheder føres nogen generendekonkurrence. I Ny Kalkbrænderisområde findes kun eet værk, som ikkeberøres af aftaler eller finansielle forbindelser,Klintebjerg Kalkværk nær NykøbingS. Dets produktion og salg af brændtkalk er imidlertid af meget ringe størrelse.Hovedstadsområdet er undtaget fra aftalerneom salgsområder. Der sælges herkun i begrænset omfang brændt kalk tilhåndværkerne, som i almindelighed køberfærdig mørtel af mørtelværkerne. Salget afbrændt kalk i hovedstaden finder således56

væsentligst sted til mørtelværkerne, af hvilkeden største virksomhed, A/S KjøbenhavnsMørtel værker, ejes af Faxe Kalkbrud, NyKalkbrænderi, Kagstrup Kalkværker ogFrederiksholms Tegl- og Kalkværker, hvorafde tre førstnævnte leverer virksomhedensforbrug af brændt kalk. Det andet storemørtelværk i København, Kalk- og MørtelværkerneA/S, indkøber hele sit forbrug afbrændt kalk hos Hedehus-Teglværket. Kalkværkernekonkurrerer således ikke om leveringaf kalk til de to dominerende mørtelværker.For det øvrige salgs vedkommendei hovedstadsområdet har der indtil udgangenaf 1948 bestået aftale om mindsteprisermellem Faxe Kalkbrud og Ny Kalkbrænderi,og det er under forhandling med værkerneoplyst, at aftalens bortfald ikke harmedført konkurrence om kunderne.Konkurrencebegrænsningen inden forkalkindustrien er mindst udpræget i JyllandsKalkcentrals område, hvor med fåundtagelser alle fritstående virksomheder erbeliggende. Medens de samarbejdende ellerfinansielt forbundne virksomheder i FaxeKalkbruds område har hele produktionen ogi Ny Kalkbrænderis område antagelig ogsånærved 100 % af produktionen, har JyllandsKalkcentral og de med kalkcentralensamarbejdende virksomheder ca. 80 % afproduktionen af brændt kalk i kalkcentralensområde. Det vigtigste fritstående værk erØstjysk Kalkværk, der er oprettet i 1938 pået lejet areal i Rosmos i Glatveddistriktet.Værket har i 1947 bygget en ny, moderneovn og fører aktiv konkurrence med kalkcentralen.Dets produktionskapacitet, som erfuldt udnyttet, udgør dog kun en ringebrøkdel af kalkcentralens, og Østjysk Kalkværker derfor kun pletvis i stand til atpåføre kalkcentralen konkurrence.De øvrige fritstående værker har ikketidssvarende ovne. De er således ikke særligkonkurrencedygtige, og de fleste af dem erkun i drift i perioder, hvor der er en visleveringsfrist for kalk fra de større værker.Med et par undtagelser har samtlige dissekalkværker tidligere haft aftaler om priser,kvoter og salgsområder med kalkcentralen,og det er under forhandlingerne oplyst, atparterne også efter aftalernes bortfald respektererhinandens kunder og salgsområder.En latent konkurrencemulighed synes atforeligge derved, at Birkesig Kalkværk frembydervisse problemer, idet dette værk skiftevishar stået inden for og uden for samarbejdeti kalkcentralen. Som tidligere nævntbesidder indehaveren vedvarende brydningsrettil ret udstrakte kalkstensarealer, derangives at være af ret høj bonitet, og dettesynes at have givet ham en særlig magtstilling.Således opnåede han i 1945 at fåsit fordelingstal i kalkcentralen forhøjet meden trediedel, fra 1500 til 2000, ligesom hanfik andel i selskabets aftaler om kalkstensleverancer,herunder også udgravningsrettighedernepå Rugaard og Frydensberg godser.Endvidere har han til underpris fåetandel i A/S De jydske Kalkværkers aftalerom overtagelse af produktionskvoter frakalkcentralens øvrige medlemmer.63. Alt i alt forekommer der i kalkværksbranchenkun i meget begrænset omfangaktiv konkurrence mellem de eksisterendevirksomheder. Nogen konkurrence afbetydning fra importerede varer er der hellerikke tale om. Transportomkostningernesætter formentlig ret snævre grænser forden konkurrence, der kan påføres de danskekalkbrænderier fra udlandet.Derimod har branchens førende virksomhederover for trustkommissionen gjortgældende, at konkurrence til enhver tid kanopstå véd oprettelse af nye, uafhængigevirksomheder. Ved bedømmelsen af, hvorlet eller hvor vanskeligt det er at melde sigi branchen som ny konkurrent, må det tagesi betragtning, at et kalkbrænderi må haveadgang til forsyning med kalksten fra etegnet brud og af økonomiske grunde helstmå placeres i nærheden af et sådant kalkbrud.Kalksten forekommer vel i undergrundeni store dele af landet; men demest egnede forekomster er dog begrænsettil temmelig snævert afgrænsede områder.På disse steder har de førende virksomhederallerede placeret sig og har gennem køb,forpagtning og aftaler sikret sig store kalkstensarealer.I denne forbindelse kan nævnes,at nogle af de ikke producerende medlemmeraf Jyllands Kalkcentral disponererover arealer, som ikke vil blive udnyttet til3 7

skade for kalkcentralen, så længe de pågældendeer medlemmer af denne.Fra branchens side gør man gældende,at der endnu i de bedst egnede områder erfrie arealer, som kan tænkes at danne basisfor nye virksomheder i branchen. En sådanvirksomhed ville dog i hvert fald blive placerettæt op ad de allerede eksisterende, veletableredevirksomheder og derfor ikke påforhånd i virksomhedens omegn kunne væresikker på et vist eget marked, hvor der ingennært beliggende konkurrenter findes, oghvor transportomkostningerne giver en visbeskyttelse mod eventuel konkurrence frafjernere værker. Ønsker man omvendt atopnå et sådant beskyttet marked, må virksomhedenplaceres et sted, hvor kalkstensforekomsterneer af ringere kvalitet, og hvorvirksomhedens omkostninger derfor bliverhøjere.Hertil kommer, at der til et anlæg afden type, der nu benyttes af branchens førendevirksomheder, kræves en ret betydeligkapital, og desuden må en ny konkurrent,især den, der kunne tænke sig at anlægge etnyt, uafhængigt større kalkbrænderi på Sjælland,tage risikoen ved en eventuel konkurrencekampmed branchens førende og finansieltstærkeste virksomheder med i betragtning.Det er vel ikke udelukket, at der kanoprettes nye kalkbrænderier, men på denanden side må man efter det foregående gåud fra, at forskellige forhold lægger en visbremse på etableringsmulighederne og dermedogså på mulighederne for, at konkurrencenkan vise sig ad denne vej.64. Betragtes dernæst handelen medbrændt kalk, har Faxe Kalkbrud, JyllandsKalkcentral og Ny Kalkbrænderi oplyst, atder kun antages et passende antal forhandlerepå hver plads. Ganske vist findes derogså andre kalkværker; men den omstændighed,at der i alt kun er et forholdsvis ringeantal kalkbrænderier, som endvidere hverfor sig kun leverer til afgrænsede salgsområder,må dog i forbindelse med de førendeværkers netop omtalte salgspolitik antagesat medføre en vis begrænsning af antalletaf forhandlere af brændt kalk og må forde eksisterende forhandlervirksomheder betydeen tilsvarende beskyttelse mod nye konkurrenter.Dette gælder formentlig isærFaxe Kalkbruds salgsområder i Syd- og Sønderjylland,på Fyn og Lolland-Falster, hvorforhandlerne indbyrdes har aftaler om priserog kvoter eller salgsområder. Disse aftalerbegrænser desuden konkurrencen mellemde eksisterende forhandlervirksomhederindbyrdes.65. Efter at der i det foregående er giveten oversigt over konkurrenceforholdeneinden for produktion og omsætning afbrændt kalk, vender man sig nu til spørgsmåletom virkningerne af kalkværks branchenskonkurrencebegrænsninger.Trustkommissionen har under forhandlingermed repræsentanter for branchens vigtigstevirksomheder anmodet disse om at udtalesig om motiverne til og virkningerneaf det omfattende konkurrenceregulerendesamarbejde. Det er da fra branchen blevetanført, at hensigten har været at sikre afsætningen,at stabilisere priserne og at rationalisereproduktion og omsætning. Dettesidste er sket ved, at man har overført fremstillingentil de virksomheder, som arbejderbilligst, centraliseret salget og fordelt markedsområdernepå en sådan måde, at transportomkostningerneer blevet de mindst mulige.Til de nærmere enkeltheder i denneargumentation skal man vende tilbage i defølgende paragraffer.Konkurrencebegrænsningernes virkningerpå prisernes højde beror dels på denettoavancer, der opnås, dels på det konkurrenceregulerendesamarbejdes betydning forproduktionens og omsætningens effektivitetog omkostningernes højde. På det sidstnævntepunkt melder sig det spørgsmål, omområdefordelingen, opkøbet af konkurrerendevirksomheder, dannelsen af JyllandsKalkcentral etc. som hævdet fra branchensside har medført en rationalisering af produktionog omsætning eller måske tværtimodindebærer en fare for, at produktionen bliverfordelt på de enkelte virksomheder påen sådan måde, at omkostningerne alt i altbliver højere end ellers. Et lidt andet problem,der er af interesse på længere sigt,er konkurrencebegrænsningernes betydningfor tilskyndelsen til og mulighederne for38

ationalisering i de enkelte virksomheder.Selv om samarbejdet måske ved dets etableringgiver lejlighed til forskellige besparelser— nedlæggelse af produktionen i dedyrest arbejdende virksomheder, lavere transportomkostningeretc. — kan den afsvækkelseaf konkurrence, der samtidig findersted, muligvis medføre, at de enkelte virksomheder,hvis produktion fortsættes, derefterfår mindre tilskyndelse til at rationaliserederes produktion end ellers.Kalkværkernes nettoavancer har kommissionenfået oplysninger om fra prisdirektoratetfor tiden lige før den anden verdenskrig.Det fremgår heraf, at Faxe Kalkbrudog Ny Kalkbrænderi på den tid opnåedetemmelig store nettoavancer. Priskontrolrådetmente derfor ikke at kunne lægge førkrigsavancernetil grund for prisreguleringenunder krigen, men ansatte den tilladteavance væsentlig lavere. Hos de værker, derhavde højere omkostninger, især de jyske,var avancen mindre i tiden lige før krigen.Hvor høje priser og avancer, der i øvrigter blevet opnået gennem årene på dentid, da branchens priser ikke blev reguleretaf prisdirektoratet, foreligger der ingen oplysningerom, og til at fremskaffe sådanneoplysninger ville der kræves meget omfattendeundersøgelser af priser 0g omkostninger,som trustkommissionen ikke har mentat burde komme ind på, bl. a. fordi detnødvendige materiale til en sådan analysenæppe ville kunne tilvejebringes fra virksomhederneså mange år efter. Af de sammegrunde har man heller ikke gjort noget forsøgpå at fremskaffe en tilbundsgående talmæssigbelysning af alle de forskellige konkurrenceregulerendeforholdsreglers indvirkningpå omkostningerne vedrørende produktion,omsætning og transport.Kommissionen har dog søgt at indhentemateriale til belysning af, hvilke følger dannelsenaf Jyllands Kalkcentral kan antagesat have haft for priser og omkostninger.Herom henvises til næste paragraf. Den derefterfølgende fremstilling indeholder enmere principiel drøftelse af visse karakteristiskesider af kalkbranchens markedsforhold— bl. a. prisdifferentiering og områdefordeling— som afgiver eksempler på de problemer,der frembyder sig for en offentligkontrol med monopolprægede erhvervsgrene.Det er særlig svært at opnå nogen egentligerfaringsmæssig belysning af det forannævnte spørgsmål om, hvilken indflydelsekonkurrencens afsvækkelse kan antages athave på de enkelte virksomheders trang ellerevne til at indføre tekniske forbedringer oganden rationalisering. Selv om den indbyrdeskonkurrence mellem de bestående virksomhederi en branche er ophævet ellerafsvækket, har de enkelte virksomhedernaturligvis stadig forskellige motiver til atrationalisere produktionen, f. eks. hensynettil at være i stand til at tage kampen opmed eventuelle nye, uafhængige konkurrentereller simpelthen ønsket om større overskud.Desuden kan konkurrencebegrænsningernesvirkninger på nettofortjenesten undertidenskabe gunstige finansielle mulighederfor nyanskaffelser o. 1. Men på den andenside savnes eller afsvækkes under konkurrencebegrænsningerneden stadige tilskyndelse,som konkurrencen fra de øvrige virksomhedergiver under en tilstand med aktivkonkurrence, hvor virksomhedens fortsatteeksistens er afhængig af, at den hele tidenholder trop i den tekniske udvikling. Konkurrencensafsvækkelse medfører derfor envis risiko for, at det tekniske fremskridt 0grationaliseringen i hvert fald forhales.I kalkværksbranchen synes der at væresket betydelige tekniske fremskridt også påen tid, hvor markedsforholdene var temmeligstærkt præget af konkurrencebegrænsninger.Hvorvidt det tekniske fremskridtsom helhed ville være forløbet hurtigere, såfremtder havde hersket en mere aktiv konkurrence,lader sig ifølge sagens natur vanskeligtafgøre.66. Under trustkommissionens forhandlingermed repræsentanter for kalkværkernehar de sidstnævnte gjort gældende, at mani Jylland i årene 1929—1935 forud for oprettelsenaf ]yllands Kalkcentral havde fåeterfaring for, at mangel på samarbejde førtetil ødelæggende lave priser.Udviklingen belyses ved hosstående tabel6, som viser de gennemsnitlige ab værkpriser for brændt kalk i perioden 1928—1939 for medlemmer af Jyllands Kalkcen-V}

tral og til sammenligning gennemsnitsprisernefor brændt kalk for landet som helhedifølge den årlige produktionsstatistik. Gennemsnitsprisernefor medlemmer af JyllandsKalkcentral omfatter for den første del afperioden kun en del af de værker, somsenere blev medlemmer af kalkcentralen, idetoplysningerne om priserne i de pågældendeår ikke har kunnet fremskaffes fra samtligeværker.I begyndelsen af den periode, oversigtenomfatter, fandtes der mellem kalkværkernei Jylland aftaler, som imidlertid blevophævet i 1929. Tabel 6 viser, at prisernei Jylland derefter faldt stærkt, ligesom dersenere omkring tidspunktet for oprettelsenaf Jyllands Kalkcentral i januar 1935 ses enkraftig prisstigning fra 1934 til 1935 og1936.Prisfaldet i 1930 kan dog næppe udelukkendetilskrives aftalernes ophør, da detfalder sammen med de almindelige prisfaldstendenser,der udløstes af verdenskrisenfra efteråret 1929. På tilsvarende måde indtrafprisstigningen i 1934—1936 i enperiode, hvor det almindelige prisniveauvar stigende. Sammenligner man imidlertidtabel 6's kalkpriser for medlemmer af JyllandsKalkcentral med gennemsnitsprisernefor hele landet, vil man se, at priserne iJylland i 1928—1929, hvor aftalerne endnuvar gældende, lå lidt højere end gennemsnittetfor hele landet, i de følgende år5—10 '% under hele landets gennemsnit,men efter oprettelsen af Jyllands Kalkcentral15—20 % over tallet for hele landet.Ved bedømmelsen af disse tal må det erindres,at tallene for Jyllands Kalkcentral indgåri gennemsnittet for hele landet, såledesat forskellen mellem prisudviklingen i Jyllandog i den øvrige del af landet i virkelighedener større, end tabellen direkte giverudtryk for.Selv om priserne i tabel 6 må læses meden vis korrektion under hensyn til den almindeligeudvikling i prisniveauet, givertabellen dog et overbevisende indtryk af, atpriserne i den pågældende periode i Jyllandpåvirkedes stærkt af aftalernes ophør i 1929,og at senere dannelsen af Jyllands Kalkcentralmedførte en kraftig forhøjelse afpriserne.Fra kalkcentralens side har man ikke villetbenægte, at oprettelsen af Jyllands Kalkcentralrent øjeblikkeligt førte til højerepriser, men man har samtidig gjort gældende,at der forud for prisforhøjelsen i enårrække blev produceret med underskud somfølge af den da herskende stærke konkurrence.I denne forbindelse henviser man til,at der på den tid i Jylland var så mangekalkværker, at kapaciteten kun blev udnytteti ringe grad. En del af de beståendeværker var endvidere ældre, dyrt producerendevirksomheder med et stort brændselsforbrug.Ved kalkcentralens dannelse forhøjedespriserne, da det netop var et hoved -40

formål at opnå rentabel drift efter de foregåendeårs tab, men man mener, at samarbejdetset på længere sigt har været tilfordel for forbrugerne. Der henvises her til,at omkostningerne er reduceret ved, at driftener ophørt i en del af de deltagende virksomhederog produktionen koncentreret påde resterende. Endvidere hævder man, atder er ført en forsigtig prispolitik. Såledeshar f. eks. A/S De jydske Kalkværker kuni et enkelt år kunnet betale udbytte til sineaktionærer, og da kun 3-£ %. Man har yderligerehenvist til, at priserne, selv om sammenslutningenikke var opstået, før ellersenere ville være blevet forhøjet, idet devar kommet ned på et uholdbart lavt niveau,hvorfor sejrherrerne i en eventuel fortsatkonkurrencekamp på et eller andet tidspunktmåtte tage sig betalt for »krigsomkostningerne«,og det måske på en mere hårdhændetmåde, end kalkcentralen havde gjort.Til nærmere belysning af disse spørgsmålanmodede trustkommissionen kalkcentralenom at fremlægge et talmateriale overomkostningerne i årene umiddelbart før ogefter centralens oprettelse.Kalkcentralen har ikke kunnet skaffe deønskede oplysninger om udviklingen i omkostningerne,idet flere af virksomhederneikke har opbevaret deres regnskabsmateriale.Centralen har derfor ikke ment at kunneopstille beregningerne med så stor sikkerhed,at de ville have nogen værdi. At derhar været betydelige besparelser, anser centralendog for uomtvisteligt. Det anføressåledes, at kalkcentralens administrations- ogsalgsomkostninger fra 1936 til 1948 trodsdet stigende pris- og omkostningsniveau erfaldet fra 48 øre til 28 øre pr. 100 kg. Endviderenævnes det, at produktionen er henlagtfra værker med et kulforbrug på 40—50 kg pr. 100 kg brændt kalk til værkermed et forbrug på 20—25 kg, og at arbejdsforbrugettilsvarende er faldet fra ca.1 time til i/ 3 —1/ 2 time pr. 100 kg. I denneforbindelse henviser kalkcentralen til, at denspriser under krigen lå 4—6 kr. pr. 100 kglavere end de fleste udenforstående jyskeværkers.Det er oplyst, at medlemmerne af JyllandsKalkcentral ved stiftelsen havde ensamlet produktionskapacitet på 25.000—30.000 tons årligt, hvortil kommer den kapacitet,der forelå hos de øvrige værker i kalkcentralensområde i Jylland. Denne kendesikke, men må anslås til mindst 8000 tonsårligt. Til sammenligning kan anføres, atdet samlede forbrug i kalkcentralens områdei 1948, der var et meget stort byggeår, varca. 25.000 tons. Det må derfor antages, atkalkværkerne i Jylland i perioden forud forkalkcentralens oprettelse havde en kapacitet,der væsentlig oversteg den løbende afsætning,og at der også med henblik på enoverskuelig fremtid forelå en betydelig overflødigkapacitet. For så vidt var betingelsernefor en meget skarp konkurrence utvivlsomttil stede, efter at de tidligere aftalervar ophævet i 1929-Når en branche er i en situation somden netop beskrevne, og en kraftig konkurrenceopstår, er en af mulighederne den,at konkurrencen bringes til ophør ved, atder afsluttes en kartelaftale. En anden er,at den skarpe konkurrence fortsætter, indtilnogle af virksomhederne bukker under, ogden overflødige kapacitet derved helt ellerdelvis forsvinder.Hvis den skarpe konkurrence og de lavepriser får lov at fortsætte indtil nogle afvirksomhederne standser, opnås det herved,at vanskelighedernes årsag, den overflødigekapacitet, fjernes. Tabet bæres især af ejerneaf de mindst konkurrencedygtige virksomheder,der efterhånden må ophøre, medensde mere konkurrencedygtige til gengæld forudrensningsperiodens lave priser senere opnårat få større produktion, bedre kapacitetsudnyttelseog som følge deraf lavereproduktionspris.Ved kalkcentralens dannelse blev priserneforhøjet. Hvis den skarpe konkurrencehavde fået lov til at fortsætte, ville prisernenaturligvis i hvert fald have været lavere,indtil nogle af virksomhederne var blevettvunget til at ophøre. Hvorledes prisernederefter ville have udviklet sig, måtte afhængeaf, om der stadig ville herske aktivkonkurrence mellem de tilbageværende virksomheder,eller produktionen var blevet samletpå en enkelt virksomhed eller i hvertfald på så få dominerende producenter, atmarkedet havde fået et betydeligt monopolpræg.Når det fra kalkcentralens side er4i

levet anført, at: sejrherrerne i en eventuelfortsat konkurrencekamp bagefter ville havetaget sig betalt for kampens tab gennemforholdsvis høje priser, måske højere endkalkcentralens, må dette ræsonnement nærmestgå ud fra, at de overlevende virksomhederopnåede en sådan monopolstilling.Dette var måske også det mest nærliggendeunder de foreliggende forhold, men det skalher tilføjes, at kalkcentralens argumentationyderligere må bygge på den forudsætning,at de sejrende i konkurrencekampen fritkunne tage så høje priser, de ville. Eftervedtagelsen af prisaftaleloven af 18. maj1937 og senere under prisloven af 30. maj1940 var der imidlertid mulighed for offentligindgriben i tilfælde, hvor priserne måtteanses for urimelige — f. eks. hvis virksomhederneopnåede en urimelig stor nettoavanceud over de ved produktionen påløbendeomkostninger.Hvad angår omkostningerne, har kalkcentralensledelse fremhævet, at der eftercentralens oprettelse er gennemført en rationaliseringaf produktion og afsætning, og atdette har givet mulighed for, at kalkcentralensdannelse også kunne komme forbrugernetil gode.Det skal ikke bestrides, at produktionener blevet koncentreret på de mest effektivevirksomheder. Fra produktionseffektivitetenssynspunkt er den af kalkcentralen gennemførteordning derfor at foretrække fremforde kartelaftaler, hvorunder såvel de mindresom de mere effektive virksomheder fortsættermed at producere. Sammenligner manderimod med den mulighed, at den skarpekonkurrence var blevet fortsat, indtil en delaf virksomhederne måtte ophøre, må mansom tidligere omtalt gå ud fra, at produktionenogså i dette tilfælde til slut villevære blevet samlet på de mest effektivevirksomheder.Endelig skal det nævnes, at kalkproduktionensbilliggørelse efter kalkcentralens oprettelsenæppe udelukkende kan tilskrivesden omstændighed, at hele produktionen erblevet overført til de nu arbejdende virksomheder.I disse er der i de år, centralenhar bestået, sket tekniske fremskridt, somliar reduceret forbruget af brændsel og arbejdskraft,og det er tvivlsomt, om dennerationalisering har haft større omfang, endden ville have haft under mere konkurrenceprægedeforhold.Efter det foregående må det altså ansesfor tvivlsomt, om kalkcentralens egentligeomkostninger har været lavere end dem,man ville have fundet hos de virksomheder,der ville være gået af med sejren i en eventuelfortsat konkurrence. Imidlertid har derunder kalkcentralen været særlige udgifter,som konkurrencekampens sejrherrer ikkeville have haft, nemlig betalinger til deikke producerende virksomheder. Som nærmereomtalt i paragraf 35—36 har ejerneaf de værker, hvis produktion er indstillet,stadig ret til en del af kalkcentralens overskudog har desuden indtil juni 1949 fraA/S De jydske Kalkværker modtaget et vistbeløb pr. 100 kg brændt kalk for de produktionskvoter,der er overdraget til dette selskab.Som følge af disse betalinger må entenkalkcentralens priser have været højere ellerde producerende virksomheders overskudhave været mindre, end det ellers ville væreblevet tilfældet, og så længe sådanne betalingertil de ikke producerende værker foregår,begrænses i hvert fald mulighedernetor, at fordelene ved den stedfundne koncentrationkan komme forbrugerne til godei fuldt omfang.Nar det som tegn på, at Jyllands Kalkcentralhar ført en moderat prispolitik, erblevet anført, at den største af deltagerne,A/S De jydske Kalkværker, kun et enkeltår har udbetalt udbytte, skal det bemærkes,at selskabets beskedne regnskabsresultaterfor en del skyldes, at der er foretaget afskrivningerpå anlæg, der ikke længere eri drift. Desuden har selskabet ud over kalkbrændingenandre virksomhedsgrene, somsynes at være mindre lønnende, og endelighar det en betydelig gæld at forrente. Dennegæld, som hovedsagelig skyldes til FaxeKalkbrud og Ny Kalkbrænderi, har selskabetpådraget sig før eller i forbindelse medkalkcentralens stiftelse.Det fremgår af tabel 5 i paragraf 36,at de seks værker, hvis produktion er ophørt,i perioden fra 1936—1938 indtil 1949har modtaget betalinger på i alt ca. 900.000kr. Dette svarer til godt 40 øre pr. 100 kgaf kalkcentralens salg af brændt kalk i42

samme periode. Hertil kommer de beløb,der er betalt til udenforstående værker forat begrænse deres produktion eller undladeat producere. Den nøjagtige størrelse afdisse beløb foreligger ikke oplyst, men deressamlede sum må anslås til mindst 5 øre pr.100 kg af kalkcentralens salg. Summen afdisse to beløb, i alt 45 øre pr. 100 kg, svarertil ca. 10 % af førkrigspriserne og ca. 5 %af de nugældende priser.Vedrørende betalingerne til de ikke producerendeværker har kalkcentralens ledelseudtalt, at man har anset den trufne ordningfor at være den mest humane over for ejerneaf de ikke producerende værker, og at disseværker stadig har udgifter til afskrivninger,vedligeholdelse og skatter. Hertil skal bemærkes,at når en tilstand med aktiv ogeffektiv konkurrence i almindelighed fremhævessom den bedste garanti for billigproduktion og rimelige priser, forudsætterdette, at de næringsdrivende personer ogselskaber ikke blot har chancen for en godfortjeneste ved særlig indsats, men også måbære den risiko for tab, der blandt andetkan være forbundet med, at virksomhedenen dag viser sig ikke længere at være tidssvarende.Formodentlig har betalingerne til deikke producerende værker gjort det lettereat få gennemført den iværksatte koncentrationog den dermed følgende rationalisering.Men der er intet, der tyder på, at ordningenhar været tænkt som en midlertidigforanstaltning i en overgangsperiode. Derer ingen særlig tidsbegrænsning fastsat forbetalingerne, men disse fortsætter, så længehele aftalen om kalkcentralen opretholdes.Skønt der efter det foreliggende må haveforeligget en betydelig overflødig kapacitet,er der heller ikke i forbindelse med aftalernetaget skridt til at reducere den samlede produktionskapacitet.Det er efter kalkcentralensvedtægter en betingelse for at bevareretten til andel i centralens overskud, atmedlemmernes kalkovne ikke nedrives, ogde ikke producerende værker er derfor interessereti at beholde deres ovne for fortsatat kunne bevare deres indtægter fra kalkcentralen.67. Medens ophævelsen af de jyske aftaleri 1929 under de dengang i Jylland herskendeforhold efterfulgtes af aktiv konkurrence,er en lignende udvikling ikke fulgtefter ophøret af Faxe Kalkbruds og NyKalkbrænderis aftale om opdeling af detsjællandske markedsområde. Ikke blot erder ikke opstået en konkurrence af den særligeskarphed, der i Jylland havde sin baggrundi den store overkapacitet, men somtidligere omtalt følger de to selskaber stadigden politik, at de ikke foretager aktiveskridt for at erhverve kunder i hinandensmarkedsområde. Der foreligger her et eksempelpå, at man i tilfælde, hvor der ingenkartelaftaler foreligger, ikke kan være sikkerpå, at der vil herske aktiv konkurrence,blot fordi hele produktionen ikke er samletpå en enkelt hånd.Når der i en branche eller på et snævrereafgrænset markedsområde kun er noglefå, dominerende virksomheder, finder denenkelte producent det ikke nødvendigvisstemmende med sine interesser at føre nogenaktiv konkurrence over for de øvrige (medmindref. eks. en meget ringe kapacitetsudnyttelseeller likviditetsvanskelighedertvinger ham hertil). Han kan ræsonnere,at hvis han skaffer sig en større del afmarkedets samlede omsætning, vil tabetfalde på nogle få konkurrenter, der hverfor sig vil føle det så stærkt, at de straksvil iværksætte modforholdsregler, som vilramme ham selv. Den bestående tilstand kanda blive foretrukket frem for aktiv konkurrence,der eventuelt kan udvikle sig til krigpå kniven, hvis resultat i bedste fald er behæftetmed risiko og usikkerhed. Argumenteraf denne type er også blevet fremførtunder kommissionens forhandlinger med repræsentanterfor de to nævnte virksomheder.Hvis hver enkelt producent ud fra overvejelsersom de foran omtalte afholder sigfca aktiv konkurrence, så længe de øvrigevirksomheder på markedet ikke begynder,kan resultatet imidlertid blive et lignende,som hvis der var truffet udtrykkelige aftalerom priser, kvoter eller områdefordeling.Selv om Faxe Kalkbrud og Ny Kalkbrænderileverer kalk til kunder fra hinandensmarkedsområde, når køberne selv henvendersig om leverancer, består områdefordelingenda også stort set uforandret efteraftalens udløb.43

I de senere år har man i det hele tagetkunnet iagttage en vis tendens til at afvikleen del af kalkbranchens aftalesystem. Selvom denne bevægelse skulle blive fortsat, vildet dog ikke nødvendigvis medføre nogenafgørende forandring af konkurrenceforholdene.Til begrundelse heraf kan der henvisestil det umiddelbart foranstående og tilden kendsgerning, at produktionen af brændtkalk — især på Øerne — er temmelig stærktkoncentreret på nogle få virksomheder. Endeligvil branchens finansielle forbindelser,der berører virksomheder med henved 90 %af produktionen, bestå, selv om aftalernefaldt bort.Tilfælde af den foran omtalte art, hvortilstandene består uændret efter tidligere aftalersophør, fortjener også opmærksomhed,når det skal drøftes, hvor effektivt et middeldet er som led i den offentlige kontrolmed monopolprægede næringsgrene at giveden kontrollerende myndighed beføjelse tilat ophæve bestående aftaler; jfr. prislovens§ 14.68. En ejendommelighed ved kalkbranchensprisdannelse er den lokale prisdifferentiering,der finder sted. Nogle kalkværkernoterer forskellige ab værk priser beroendepå købernes bopæl, således at denærmest boende betaler mest og de fjernereboende kunder en lavere pris ab værk. Iøjeblikket (31. oktober 1950) er der såledesfor de A/S Ny Kalkbrænderi tilhørendekalkværker en forskel på mere end 1 kr.pr. 100 kg mellem den højeste og den lavestepris ab værk. Faxe Kalkbrud har kunen enkelt notering ab værk, i øjeblikket 8,40kr. pr. 100 kg, men leverer samtidig til Fynog Sønderjylland brændt kalk franko til enpris, der giver, værket en nettopris ab værk,der er 0,60—1,00 kr. lavere end den omtaltepris på 8,40 kr. Jyllands Kalkcentralleverer overalt i sit eget område i Jylland tilsamme frankopris, dog således at den forhøjelseaf banefragterne, der er indtrådtefter 1. august 1946, bæres af køberne. Ogsåen sådan prispolitik giver den højestenettopris ved salg til de nærmeste købere.Kalkværkernes lokale prisdifferentieringstammer antagelig fra en tid, hvor forholdenehar været mere konkurrenceprægedeend i øjeblikket. Man har da taget den højestepris ab værk i den nærmeste omegn,hvor transportomkostningerne har givet værketet vist lokalt monopol, medens man harnoteret lavere priser til de fjernere områder,hvor man i højere grad har mødt konkurrencefra andre værker.Inden for Faxe Kalkbruds område forstærkesprisforskellene yderligere ved, at forhandlernesavance ikke er ens i de forskelligedele af dette område, jfr. hosståendeoversigt over pris- og avanceforholdene:Man vil se, at resultatet er blevet, at denendelige salgspris til forbrugerne er destohøjere, jo nærmere man kommer til Fakse.Foruden den differentiering af priserne,som finder sted efter afstanden til køberne,varieres priserne i øvrigt efter den konkurrence,værkerne møder i de enkelte lokaleområder. Dette er således tilfældet i Jylland,hvor Jyllands Kalkcentral søger at imødegåkonkurrencen fra de fritstående værker vedisolerede, lokale prisnedsættelser. Endviderehar Hedehus-Teglværket oplyst, at det føreren tilsvarende prispolitik. For de større værkerbetyder sådanne lokale prisnedsættelseren indtægtsnedgang, som kun berører endel af deres samlede salg. For de små værkerer det hele salget, som omfattes af prisnedsættelserne,og denne form for prisdifferentieringstiller derfor de mindre værkerugunstigt i konkurrencen med de større.44

Denne konkurrencemæssige fordel for destore virksomheder er ikke omkostningsmæssigtbegrundet, men skyldes virksomhedernesstørrelse og mere omfattende markedsområde,og de store virksomheders magtstillingkan yderligere blive forstærket ved,at den beskrevne prisdifferentiering hemmerde mindre virksomheders vækst eller ligefrembringer virksomhederne til standsning.Der foreligger ingen oplysninger om, atprisdifferentieringspolitikken er ført til sådanneyderligheder i kalkbranchen. Men lokalprisdifferentiering og dens følger (jfr.herom også næste paragraf) rejser dog problemer,som må tages i betragtning, nårman skal drøfte indholdet og administrationenaf lovregler, der kan tjene som effektivtværn mod uheldige foreteelser i monopolprægedeerhvervsgrene.69. Om en fordeling af salgsområdersom den, der består mellem Faxe Kalkbrud,Ny Kalkbrænderi og Jyllands Kalkcentral,siges det ofte, at den indebærer mulighederfor besparelser med hensyn til transportomkostninger.Det hævdes da også fra værkernesside, at fragthensynet i hovedsagen harværet afgørende for salgsområdernes afgrænsning.I denne forbindelse kan man rejse detspørgsmål, hvorfor aftaler skal være nødvendige,for at unødige fragtomkostningerkan blive undgået. Hvis priserne i en branchenoteres på en sådan måde, at hver virksomhedopnår samme nettopris ab fabrikhos alle købere af samme kategori, og hverkøber betaler denne nettopris med tillæg afde faktiske fragtomkostninger til hans bopæl,vil køberne ved dette prissystem blivetilskyndet til at økonomisere med transportomkostningerne.Hvis de forskellige virksomhederspriser ab fabrik er ens, vil hverkunde være interesseret i at købe hos dennærmeste leverandør. Hvis priserne ab fabriker forskellige, tilskyndes han til at placeresine ordrer der, hvorfra pris ab fabrik plustransportomkostninger giver det laveste beløb.Der skulle da i det store og hele af sigselv opstå en sådan afgrænsning af markedsområderne,at ingen aftaler om områdefordelingvil være nødvendige for at undgåuøkonomiske transporter.Sagen ligger imidlertid noget anderledes,når priserne, som det er tilfældet i kalkbranchen,differentieres på en sådan måde,at den nettopris ab værk, virksomhederneopnår, er lavere, jo længere borte købernebor. Når virksomhederne f. eks. til allekøbere i hele landet eller store områder derafleverer til samme pris franko uanset afstandentil kundernes bopæl, tilskyndeskøberne ikke på samme måde som ved detovenfor beskrevne prissystem til at økonomiseremed fragten. Også ved de andre formerfor lokal prisdifferentiering, der forekommeri kalkbranchen, præmieres de langetransporter.. Hvis virksomhederne konkurrerermed hinanden ved at holde lave priserpå de fjerneste leverancer, kan det da hænde,at de går ind i hinandens markedsområder,og at uøkonomiske transporter bliver resultatet.I hvilket omfang, noget sådant er forekommeti kalkbranchen, foreligger der ikkenærmere oplysninger om. Foregår der imidlertiduøkonomiske transporter, kan aftalerom områdefordeling bidrage til at imødegådette uheldige resultat, men en anden udvejville være at ændre prissystemet.Når der træffes aftaler om områdefordeling— eller virksomhederne blot rentfaktisk undlader at konkurrere med hinandeni visse områder — opstår der samtidiget andet problem. Fra købernes synspunkter det afgørende ikke, at fragtomkostningernetaget for sig bliver de lavestmulige, men at summen af fragt og prisab værk bliver mindst mulig. Eller hvis densamme sag udtrykkes fra produktionseffektivitetenssynsvinkel: Problemet er, om dentotale produktion bliver fordelt på de enkeltevirksomheder på en sådan måde, atproduktions- og transportomkostningernessamlede beløb bliver mindst mulig.Hvis der i en branche hersker effektivkonkurrence, og hver virksomhed holder enensartet pris ab fabrik ved salg til alle købereaf samme art, vil konkurrencen virkehenimod dette måls realisation. Anderledesderimod, hvis disse betingelser ikke er opfyldt.Afsluttes der f. eks. en aftale omområdefordeling, kan denne aftale muligvismedføre, at visse uøkonomiske transporterundgås. Men når hver deltager i aftalen fåret markedsområde, hvor han slipper for45

konkurrence fra de andre parter, kan dettil gengæld hænde, at de samlede produktionsomkostningerbliver større end ellers,fordi de mindre effektive virksomheder ily af konkurrencebegrænsningen bliver istand til at opretholde en større afsætning,end de kunne skaffe sig under en tilstandmed mere aktiv konkurrence.Om sådanne uheldige virkninger er blevetfølgen af kalkbranchens områdefordelinger,kan ikke afgøres med sikkerhed pågrundlag af de for trustkommissionen foreliggendeoplysninger. Til at skabe fuld klarhedover dette problem ville der krævesyderligere tidskrævende undersøgelser, ogman har derfor indskrænket sig til denforegående principielle behandling af deproblemer, der rejser sig af områdefordelingersom de i kalkbranchen gennemførte.70. Når kalkværksbranchen kun i såringe omfang, som tilfældet er, er prægetaf aktiv konkurrence, må det tildels ses iforbindelse med visse egenskaber ved branchensstruktur. Det kan såjledes nævnes, atde temmelig høje transportomkostninger kangive den enkelte virksomhed et vist lokaltmonopol, men vigtigere er dog virksomhedernesfåtallighed. Når største delen afen branches eller et markedsområdes produktioner stærkt koncentreret på nogle fåvirksomheder, bliver det lettere end ellersat samle de vigtigste producenter til fællesoptræden gennem aftaler eller finansielleforbindelser. Men selv om der ingen aftalereller finansiel sammenknytning består, dannerkoncentrationen, som det vil fremgå afbemærkningerne i paragraf 67, ikke nogengunstig grobund for aktiv konkurrence mellemde dominerende virksomheder.Den nedgang i antallet af virksomheder,der ifølge tabel 3 i paragraf 11 i hvert faldhar fundet sted gennem de sidste 25 år, harutvivlsomt været et led i en udvikling, derogså har medført en rationalisering af produktionen.På den anden side har produktionenskoncentration på færre virksomhederi sig selv forringet sandsynlighedenfor udbredt aktiv konkurrence i branchen.Hertil kommer, at man direkte har begrænsetkonkurrencen — og tildels samtidigbefordret rationaliseringen — ved aftaler ogved opkøb af konkurrerende virksomheder,og endelig findes der som ofte nævnt vigtigedirekte og indirekte finansielle bandmellem de vigtigste virksomheder.Redegørelsen for kalkbranchens forholdhar givet anledning til at pege på forskelligeaf de problemer, der rejser sig i forbindelsemed offentlig kontrol med monopolprægedeerhvervsgrene. Foruden de almindeligespørgsmål om priser, avancer og produktionseffektivitet(§§ 65 og 66) er berørtsærlige problemer som mulighederne for atgenskabe effektiv konkurrence ved at ophævegældende aftaler (§ 67) samt virkningerneaf prisdifferentiering (§§ 68 og69) og af områdefordelinger (§ 69).Kalkværksbranchen er efter det foreliggendeet eksempel på de erhvervsgrene, hvisstruktur og markedsforhold taler for, at deropretholdes permanente lovbestemmelser,som gør det muligt at imødegå forekommendeuheldige virkninger af mangelen påeffektiv konkurrence i monopolprægede erhvervsgrene.Til drøftelsen af de problemer,der opstår i forbindelse med sådanne lovreglersindhold og administration, og tilbehandlingen af spørgsmålet, om de hidtilgældende lovbestemmelser kan anses fortilstrækkelige til på betryggende måde atværne mod urimelige eller skadelige virkningeraf konkurrencebegrænsningerne, vilkommissionen vende tilbage, når man harbedømt konkurrenceforholdene i flere erhvervsgrene.København, den 31. oktober 1950.P. Nyboe Andersen.H. Hjernø Jeppesen.H. Winding Pedersen.Anker Engelund.Holger Koed.Kristen Skorgaard.Stephan Hurwitz.Viggo Kampmann.F. Zeuthen.S. Gammelgård Jacobsen.

Bilag.Lov Nr. 128 af 31. marts 1949 om nedsættelseaf en trustkommission.Vi Frederik den Niende, af Guds nådekonge til Danmark, de Venders ogGoters hertug til Slesvig, Holsten, Stormarn,Ditmarsken, Lauenborg og Oldenborg,Gør vitterligt: Rigsdagen har vedtaget ogVi ved Vort samtykke stadfæstet følgendelov:§ 1-Stk. 1. Der nedsættes en kommission påhøjst 9 medlemmer til at undersøge og afgivebetænkning om, i hvilken udstrækningdansk næringslivs enkelte grene1) beherskes af danske eller udenlandskeenkeltforetagender, sammenslutninger,interessefællesskaber eller finansielt sammenknyttedeselskaber,2) deltager i eller berøres af privatretligeaftaler, vedtagelser eller bestemmelser,som kan begrænse den frie konkurrenceeller erhvervsfriheden,3) præges af andre forhold end de under2 nævnte, der kan medføre begrænsningi den frie konkurrence, såsom indgrebfra det offentliges side.Stk. 2. Kommissionen skal herunder tagestilling til, hvorvidt den bestående lovgivningkan anses for tilstrækkelig til på betryggendemåde at værne mod urimeligeeller skadelige virkninger af de nævntesammenslutninger m. v., aftaler m. v. ellerandre forhold og kan, såfremt dette ikkeskønnes at være tilfældet, fremkomme medindstilling om sådan ny lovgivning, sommåtte anses påkrævet.§ 2.Stk. 1. Ministeren for handel, industri ogsøfart udnævner kommissionens formand ogmedlemmer.Stk. 2. Kommissionen kan tilkalde særligtsagkyndige i det omfang, dette skønnesfornødent.§ 3.Stk. 1. Kommissionens forretningsordenfastsættes af ministeren for handel, industriog søfart, der ligeledes efter forhandlingmed formanden udnævner kommissionenssekretærer. Formanden kan i øvrigt med handelsministerenssamtykke antage lønnetmedhjælp af enhver art.Stk. 2. Der tillægges kommissionens medlemmerdagpenge og mødepenge samt godtgørelsefor rejseudgifter efter tjenestemandslovensregler.Stk. 3. Honorarer til kommissionens formand,sekretærer og eventuelt tilkaldte sagkyndigefastsættes af handelsministeren.8 4.Stk. 1. Kommissionen er beføjet til at krævesig meddelt alle sådanne oplysninger, somfindes nødvendige for dens virksomhed,herunder til at kræve indsendt behørigt bekræftedeudskrifter af protokol- og regnskabsmateriale.Endvidere er kommissionenberettiget til at få adgang til regnskaber ogregnskabsbøger og til på stedet at foretagede til forholdenes oplysning fornødne undersøgelser.•Stk. 2. Kommissionen kan indkalde personertil mundtlig forklaring vedrørendeforhold, der omfattes af loven, ligesom per-17

soner, hvis forhold optages til undersøgelse,kan få adgang til mundtlig at redegøre forderes forhold over for kommissionen elleret af denne nedsat udvalg efter formandensbestemmelse.Stk. 3. I tilfælde, hvor der rejser sig spørgsmålom afgivelse af oplysninger om tekniskehemmeligheder, kan den, der skal afgiveoplysningerne, såfremt han befrygter,at afgivelsen af de pågældende oplysningerkan blive til skade for ham eller den virksomhed,han repræsenterer, over for formandenfremsætte begæring om, at oplysningerneikke afgives over for den samledekommission, eventuelt om hel fritagelse forafgivelse af sådanne oplysninger. Formandenafgør herefter, hvorvidt og i bekræftendefald i hvilket omfang og under hvilkenform de pågældende oplysninger underhensyn til forholdenes beskaffenhed skalafgives og eventuelt videregives til densamlede kommission. Formandens afgørelsekan indankes for ministeren for handel,industri og søfart, hvis beslutning i sagener endelig.§ 5.Undlader nogen at meddele kommissionenen i henhold til § 4 begæret skriftligeller mundtlig oplysning, kan ministeren forhandel, industri og søfart efter indstillingfra kommissionen pålægge den pågældendevirksomhed, sammenslutning, institutioneller person under en daglig eller ugentligbøde, der kan inddrives ved udpantning, atafgive de begærede oplysninger.§ 6.Kommissionens medlemmer og sekretærersamt de tilkaldte sagkyndige er underansvar efter Borgerlig straffelovs §§ 152og 263 forpligtet til over for alle uvedkommendeat hemmeligholde, hvad de gennemderes undersøgelser bliver vidende om.§ 7.Stk. 1. Med bøde eller hæfte anses den,som vedrørende forhold, der omfattes afloven, meddeler kommissionen urigtige ellervildledende oplysninger, eller som fortierforhold, der må skønnes at være af væsentliginteresse i forbindelse med de oplysninger,som er krævet af kommissionen.Stk. 2. Bøder tilfalder statskassen. Strafansvarefter denne lov forældes efter de iBorgerlig straffelov indeholdte regler.Stk. 3. Tiltale finder sted efter anklagemyndighedensbestemmelse, eller såfremtministeren for handel, industri og søfartefter indstilling fra kommissionen måttebegære det.Stk. 4. Sager angående overtrædelse afdenne lov behandles som politisager.§ 8.Ministeren for handel, industri og søfartafgør, hvorvidt og i hvilket omfang den afkommissionen i henhold til bestemmelsernei § 1 afgivne betænkning med bilag skaloffentliggøres..§. 9 -De med kommissionens virksomhed forbundneudgifter bevilges på de årlige finanslove.Udgifter, der afholdes i finansåret1948—49 bevilges på tillægsbevillingslovenfor dette finansår.Hvorefter alle vedkommende sig har atrette.Givet på Amalienborg, den 31. marts 1949-Under Vor kongelige hånd og segl.Frederik R.(L. S.) // J. O. Krag.Arbijds- og socfalmlnteferfeme«bibliotek