Får du varme nok for dine penge? - Aarhus.dk

Hold på varmen - og på pengene◗◗◗Første skridt mod varmebesparelser: Følg ditforbrug, og sæt dig ind i varmeregningen fra ditvarmeværk.Når du holder på varmen,får du mest for pengeneLavere varmeforbrug og bedre boligVil du spare på energien, kan det væreen god ide at kigge en ekstra gang pådit varmeforbrug. Du kan gøre megetselv, som er ganske gratis, og somgiver effekt med det samme. Start foreksempel med at tjekke dit forbrug afvarme og vand ved at aflæse målerneregelmæssigt. Sammenhold tallet påvarmen med styringstabellen fra dit varmeværk.Sammenlign også gerne mednaboen og vurder, om dit forbrug overen periode er rimeligt. På den mådekan du hurtigt få et overblik over, hvaddu forbruger og dermed betaler for.Spørg en energirådgiverPå de næste sider får du en rækkegode tips til varmebesparelser. Vil duvide mere, kan du få en energirådgivertil at pege på flere muligheder. Rådgiverengår alt igennem – både varmeinstallationenog husets tilstand medisolering og ruder. Rådgiveren giverogså gode råd om, hvordan du genereltkan reducere dit varmeforbrug med enrække gode vaner.Dét kan du gøre her og nu◗ Tjek dine vaner – det er ganske gratis. Se side 8 til 21.◗ Få tjekket og indstillet din varmeinstallation◗ Efterisoler loft, rør og hulmur◗ Skift til nye termostater og større radiatorer◗ Skift almindelige ruder ud med energiruderDit hus bliver mere værdEnergiforbruget kan have betydning for,hvor meget din bolig er værd. Derfor erenergiforbedringer en investering, somdu får glæde af her og nu og mangeår frem. Jo før du forbedrer dit hus, jomere gavn får du naturligvis selv af deninvestering, du har gjort. Samtidig fårdu en mere behagelig varme derhjemme.Finansierer du forbedringerne med etlån, vil besparelsen på varmeregningenoftest være større end udgifternetil et nyt lån. Det er i hvert fald værd atundersøge.Tag ansvar for miljøetDet er ingen hemmelighed, at der altider sund fornuft i at spare på energien.Alt afhængig af hvilket brændsel dit varmeværkanvender, vil et lavere varmeforbrugbidrage til at reducere udledningenaf miljøskadelige stoffer – blandtandet CO 2. Danmark har forpligtet sigtil at gøre en stor indsats på klimaområdet,både via Kyoto-aftalen og gennemEU. Her tæller dine private energiforbedringerogså med.45

Hold på varmen - og på pengene◗◗◗Fjernvarmen gør sit til, at du får meget varme forpengene. Du kan gøre dit ved at udnytte fjernvarmeneffektivt i din bolig.Fjernvarmesystemetholder også på varmenVi genbruger fjernvarmevandetFjernvarmesystemet er et lukket rørsystem,hvor vandet cirkulerer mellemforbrugerne og varmeværket. Idéen er,at her holder vi så godt som muligt påenergien. Ikke kun ved at isolere devarmerør, der bringer varmen ud til dig.Men også ved at genbruge det afkøledevand, der kommer retur til værket.Ved at genbruge returvandet sparer viganske betragtelige mængder vand ogenergi – til gavn for både din økonomiog miljøet.INDUD67

Hold på varmen - og på pengene◗◗◗Når du sænker temperaturen med 1 grad, sparerdu 5 % på dit varmeforbrug. Med en gennemsnitligvarmepris på 0,40 kr./kWh svarer det til en årligbesparelse på kr. 850.Fordel varmen rigtigtDe næste sider giver tips til, hvordandu kan styre dit varmeforbrug og blivemere bevidst om, hvor og hvordan dukan spare på varmen.Luk døren – det hjælperDu behøver ikke at have samme højetemperatur i alle rum. Faktisk er detmest behageligt at sove lidt køligt, ogi køkkenet kan du også godt skrue lidtned. Bare husk at lukke dørene mellemde rum, der har forskellige temperaturer,ellers kryber den kølige luft ind oggør det varme rum fodkoldt.Skru ned, når du kanKan du blot skrue én grad ned forvarmen i alle rum, vil det både give digmærkbare besparelser på din varmeregningog have betydning for udledningenaf CO 2. Det er dog vigtigt, dustadig har en behagelig varme.Derudover kan det som regel godtbetale sig at skrue lidt ekstra ned forvarmen om natten. Jo længere tid dukan holde en lavere rumtemperatur,desto større bliver varmebesparelsennaturligvis.Du kan også sænke temperaturen,når du er bortrejst i flere dage, og omsommeren kan du faktisk slukke helt forvarmen på dine radiatorer.Automatik sparer på varmenIsær ved større anlæg, boligkomplekserog flerfamiliehuse kan det svare sigat få installeret et automatisk vejrkompenseringsanlægtil regulering afvarmen. Anlægget indstiller fremløbstemperaturentil radiatoren i forhold tiludetemperaturen. Det har stor fordel forafkølingen og kan spare den enkelteforbruger 5-15 % på varmeforbruget altafhængig af anlæggets type og bygningensøvrige stand.En passende temperaturDet er forskelligt, hvor varmt vi kan lide athave det. Men her får du et fingerpeg:◗ Opholdsrum 21° C◗ Køkken 19° C◗ Soveværelse 16 – 18° COm natten kan du godt skrue lidt ned for varmen89

Hold på varmen - og på pengene◗◗◗Sørg for at indstille alle radiatorer i et rum ens.Så udnytter du varmen bedst.Få styr på dine radiatorerTermostaten gør arbejdetDet er radiatorens termostat, dersørger for en stabil temperatur i rummet.Termostaten har en føler – entenindbygget i håndtaget eller placeretunder eller ved siden af radiatoren.Føleren registrerer, når det bliver køligt,og termostaten sørger så for at skrueop for varmen. Når det er varmt nok,lukker den ned igen. Derfor skal du ikkerøre termostaten for at holde temperaturenstabil, uanset om solen bager indad vinduerne, eller frostvinden biderudenfor.Lad radiatoren stå fritDet er vigtigt for din varmeøkonomi, atradiatoren og termostatens føler ikkebliver dækket – hverken af gardiner,møbler eller andet.Den varme luft fra radiatoren stigertil vejrs og får luften til at cirkulere irummet. Føleren kan kun mærke denluft, den er i kontakt med, så systemetfungerer bedst, når luften kan cirkulerefrit om radiatoren.Brug et termometerDe fleste termostater skal stå på ca. 3for at give en temperatur på omkring20° C. Hver streg svarer til ca. 3 graderstemperaturforskel.Prøv dig frem og tjek med et termometer,hvis du er i tvivl om rumtemperaturen.Termometeret skal hænge på enindervæg i ca. 1,5 meters højde. Venten times tid, efter du har indstillet termostaten– er det for koldt eller for varmt,kan du regulere termostaten igen.Hvis termostaten har en memo-ring,kan du markere den indstilling, du finderfrem til. Så er det nemt at finde denrette indstilling igen senere.Brug alle radiatorerDer er meget at vinde ved at udnyttefjernvarmen effektivt. Det gør du foreksempel ved at bruge alle radiatoreri hvert rum og indstille dem ens. Enkold og en brandvarm radiator er dyr idrift, fordi du ikke udnytter varmen i denvarme radiator fuldt ud. Flere radiatorer,der hjælpes ad, er den bedste løsning.Varm i toppen, kold i bundenDu kan tjekke, om du udnytter varmenordentligt ved at mærke efter, at radiatorerneer kolde i bunden og varmei toppen. Det varme vand løber ind iradiatoren for oven, og det skal helstvære lunkent, inden det løber ud igeni bunden af radiatoren. Så har du fåetmasser af varme for pengene.Tjek termostaterneet par gange omåret. Så ved du,de virker.Tjek termostatenDu kan selv kontrollere, om dine termostatervirker, som de skal. Skru lidtekstra op, og radiatorerne skal automatiskafgive mere varme. Omvendt skalrummet naturligvis blive koldere, hvisdu skruer ned.Tjek og motioner dine termostater etpar gange om året og skift de termostater,der ikke fungerer længere. Der kanvære god økonomi i at udskifte gamletermostater.1011

Hold på varmen - og på pengene◗◗◗Hold altid temperaturen over 14° C- det svarer til trin 1 på termostatenHurtig udluftning tjener dig bedstLuft ud for fulde gardinerFrisk luft giver det bedste indeklima, ogdet behøver ikke at koste dig et stortvarmetab. Bare sørg for gennemtræk i5-6 minutter hver dag. Så har du fåetfrisk luft ind, uden at møbler og væggebliver kolde. Husk at lukke for dineradiatorer imens, så termostaterne ikkeskruer op for varmen.Luk fugten udEt menneske afgiver ca. 2 liter vand idøgnet. Derfor er det ekstra vigtigt atlufte ud i rum, hvor mennesker opholdersig i længere tid ad gangen. Foreksempel i soveværelset og efter enfestlig aften i stuen derhjemme. Madlavningog bad er et kapitel for sig – herer aftræk i køkken og badeværelse engod hjælp, og du kan slutte af med atlufte effektivt ud i 5 minutter.er dug i hjørnerne af dine ruder, er dettegn på, at luften er for fugtig. Her hjælperen jævnlig udluftning.Det er også en god idé at holde ydervæggenefri for store møbler for atundgå skimmel og mørke skjolder. Hvisvæggene bliver kolde, bør du genereltoverveje efterisolering.Endelig må temperaturen ikke kommeunder 14° C indenfor, hvis du vil afværgefugtproblemer i din bolig.Slip af med fugten – luft ud◗ I soveværelset◗ Efter bad◗ Efter madlavning◗ Når I er mange mennesker indendørs◗ Mindst en gang om dagen ved gennemtræk.Husk at lukke for radiatorerne, mens du lufter ud.Tør luft gavner din boligDer er flere ting, du kan gøre for atholde din bolig tør og sund. Hvis der1213

Hold på varmen - og på pengene◗◗◗Sørg for, at dine radiatorer altid er kolde i bunden,når de er varme i toppen. Så udnytter du fjernvarmenbedst.Får du nok ud af fjernvarmen?God afkøling giver god økonomiJo bedre du udnytter varmen i detvand, du får ind, jo bedre bliver værketsdriftsøkonomi – og det kan smitte af påEffektiv afkøling sparer på fjernvarmenEn god afkøling gør, at du skal bruge mindre fjernvarmevand. Her kan du se forskellen, når du bruger 1 MWh varme:Hvis du har en gennemsnitlig afkøling på Skal du bruge40° C 21.500 liter vand30° C 28.667 liter vand20° C 43.000 liter vand10° C 86.000 liter vanddin varmeregning. Derfor er det en godide at holde øje med afkølingen i dinvarmeinstallation.Tjek på temperaturerneDer er to steder, du hurtigt kan tjekke,om din afkøling ser fornuftig ud. Førstmærker du efter i bunden af radiatorerne.Er de kolde eller højst lunkne ibunden, mens de er varme i toppen, erdet et godt tegn.Derefter kan du også tjekke forskellenpå fjernvarmevandets fremløbstemperaturog returtemperatur, som kanaflæses på varmemåleren. Forskellenskal helst ligge på 30° C om vinterenog er ofte lidt mindre om sommeren.Det, du aflæser, er naturligvis kun etøjebliksbillede. Det er derfor bedst atberegne den gennemsnitlige afkølingover en længere periode.Beregn din afkølingFor at kende den gennemsnitlige afkølingskal du aflæse din måler jævnligtog sætte tallene ind i den formel, derpasser til dine måleenheder (MWh/kWh/Gj) Og husk: Jo højere tallet er, jobedre!Illustration af vandforbrug ved forskellig afkøling.En flaske indeholder 100.000 liter vand.MåleenhedMegawatt-timer (MWh)Formeldit forbrug i MWh x 860dit forbrug i m 3Kilowatt-timer (KWh)dit forbrug i KWh x 0,86dit forbrug i m 3Gigajoule (Gj)dit forbrug i Gj x 239dit forbrug i m 340° C afkøling 30° C afkøling 20° C afkøling 10° C afkøling1415

Hold på varmen - og på pengene◗◗◗Du kan få en aflæsningsbog eller styringstabel hosdit fjernvarmeværk.Du kan selv tjekke,hvor meget du brugerJævnlige tjek sparer ærgrelserSelv om et fjernvarmeanlæg normaltfungerer uden problemer, er det en godide at følge med i forbruget af bådevand og varme. Ved et usædvanligthøjt forbrug kan du for eksempel bliveopmærksom på en defekt ventil elleren utæthed i systemet. Hvis din målersvigter, vil du også bemærke det meddet samme. Opdager du først uregelmæssigheden,når årets forbrug skalaflæses, kan det desværre blive en dyrfornøjelse.Få en aflæsningsbogVi anbefaler, at du aflæser dit varmeforbrugminimum en gang om månedenog skriver det ned i en aflæsningsbogeller styringstabel. Så har du selv overblikket,og du har dokumentationen påplads, hvis forbruget pludselig ændrersig markant. Aflæsningerne er ganskenyttige, også hvis du vil gå dine egneforbrugsvaner efter i sømmene. Du kanbestille en aflæsningsbog eller styringstabelhos dit varmeværk.Er dit forbrug normalt?Sammen med din årlige afregning fårdu en oversigt over, hvordan dit forbrughar udviklet sig gennem de sidste 3 år.Sammenligner du med andre huse, børdu tage følgende i betragtning:◗ Hvilken type hus du bor i (1-plans,2-plans, store glasfacader etc.)◗ Din boligs alder◗ Isolering og eventuelle utætheder◗ Boligens størrelse◗ Hvor mange mennesker I borsammen◗ Dine almindelige forbrugsvaner◗ Dit varmeanlægs alder og tilstandFlere af faktorerne kan du selv påvirke– for eksempel forbrugsadfærd,isolering, tætningsgrad på boligen ogfjernvarmeanlæggets tilstand. Så hvisdu synes, dit forbrug ligger for højt, kandu starte med at tjekke dine varmevaner.Eller du kan kontakte varmeværketog få en energirådgiver til at tjekke ditvarmeanlæg og din bolig.Aflæs dit forbrug jævnligt. Så slipper du for ubehagelige overraskelser.1617

Hold på varmen - og på pengene◗◗◗En almindelig bruser bruger 15-20 liter i minuttet,mens en sparebruser kun bruger 6-9 liter.Et par tips om det varme vandVand er ikke bare vand. Det varmevand er betydeligt dyrere i brug end detkolde, så her er der penge at spare forde fleste.55° C er passendeDit varme vand i hanen bør være ca.55° C. Det er der flere grunde til:◗ Under 55 grader er der risiko fordannelse af legionellabakterier ivandet.◗ Når vandet bliver varmere, øger durisikoen for kalkdannelser i varmtvandssystemet.Din vandvarmer kanogså kalke til, så den enten skalafkalkes eller skiftes.◗ En højere temperatur er naturligvisdyrere.◗ Du kan tjekke temperaturen ved atlade det varme vand løbe ned i enkop og sætte et termometer i.får du en meget stor ekstra udgift tilbåde el og øget vandforbrug.Vælger du i stedet brusebad til de dagligebade, er der meget sparet, og duslipper med et vandforbrug på ca. 45liter. Særligt hvis du har teenagere, somelsker hyppige og lange bade, kan dumed god grund overveje at installere ensparebruser. Det kan give en vandbesparelsepå helt op til 25 %.... og opvaskebaljeNår du vasker op under rindende vand,hælder du varmen direkte i afløbet.Derfor er det fornuftigt at bruge en balje– også selv om opvasken ikke er stor.Tjek i øvrigt om dine haner drypper.Drypper en hane blot langsomt, kan detbetyde et spild på op til 20 liter vand idøgnet.Husk brusebade ...Når du tager karbad, bruger du hurtigtomkring 125 liter vand. Har du spabad,Ved brusebad frem for karbad kan du spare mange liter vand1819

Hold på varmen - og på pengene◗◗◗Husk at slukke eller i hvert fald skrue ned forgulvvarmen om sommeren.Sådan får du mest ud af gulvvarmenBehagelig varmeGulvvarme har den fordel, at det aldrigbliver fodkoldt. Faktisk kan du ogsåsætte rumtemperaturen et par graderlavere med gulvvarme end med radiatorer– uden at fryse. Hvis du alligevelsynes, dit forbrug er for højt, kan dervære andre grunde.Har du termostater på gulvvarmen?Termostater i hvert rum kan regulerevarmen individuelt. Når du har fundetden rette indstilling, skal du ikke røredem igen – undtagen når du lukker nedi sommerperioden.Er isoleringen god nok?Gulvvarme kræver en bedre isoleringunder gulvet end andre varmekilder.Det er ikke usædvanligt, at du har etvarmetab på 10 %, hvis isoleringen erutilstrækkelig eller ikke er udført korrekt.Og det kan ses på dit varmeforbrug.Har du tæpper på?Gulvtæpper virker som isolering – menden forkerte vej. Tæpper forhindrer varmeni at trænge op i rummet. Hvis dugerne vil have tæpper nogle steder, kandu måske nøjes med små løse tæpper.Reguler med en radiatorEn ulempe ved gulvvarme er, at du ikkekan regulere den med kort varsel. Detbetyder, at termostaten ikke kan nå atreagere på, at solen skinner, eller atrummet bliver varmet op af stearinlys,mange mennesker eller tændte elektriskeapparater som computer og tv. Den’gratis’ varme kan du bedst udnytte vedat skrue lidt ned for gulvvarmen – ogsupplere med en enkelt radiator i rummet,der hvor der er mest solindfald.Gulvvarme kan være et plus for både velværet og økonomien – hvis du bruger den rigtigt.2021

Hold på varmen - og på pengene◗◗◗En elvarmeenhed er altid 2-3 gange dyrereend en fjernvarmeenhed.Tjek prisen på dine andrevarmekilderNår du tænder for hyggenBrændeovnens charme er ikke til atkomme udenom. Økonomien afhængertil gengæld af, om du har adgang tilbilligt brænde af en god kvalitet. Har duen gammel brændeovn, er det nok engod idé at skifte til en nyere type. Denye brændeovne giver dig en markantbedre brændselsøkonomi, renere forbrændingog et bedre indeklima.Husk i øvrigt, at du ikke må brændetræ af, der er imprægneret, malet ellerlakeret. Det samme gælder limtræ,spånplader og den slags.Elvarme betaler sig ikkeNår du har fjernvarme, har du en effektivog god varmekilde, som elvarmeikke kan konkurrere med økonomisk.Undlad derfor generelt at tænde for elvarmen– uanset om det er elradiatorereller varmeblæsere.Faktisk kan det altid svare sig at skifteelradiatoren ud med en vandbårenfjernvarmeradiator.Det er brændets pris og kvalitet, der afgør, om brændeovnener et økonomisk godt supplement til din fjernvarme.2223

Hold på varmen - og på pengene◗◗◗Ved en hulmursisolering af dit hus vil du kunne spareop til 70 kWh pr. m 2 . I et hus på 130 m 2 med engennemsnitlig variabel varmepris på kr. 0,40 vil detbetyde en årlig besparelse på kr. 3600.Boligforbedringer betaler sigBesparelse i kWh/år/m 2Et velisoleret hus betyder ikke kun en m 2 bolig. I et hus på 130 m 2 med enBesparelse i kWh/år/m 2lavere varmeregning, men også en gennemsnitlig varmepris på 0,40 kr./Skift til 2-lags energiruder Skift til 3-lags energiruderbedre bolig med et sundere indeklima.Derfor er det en god ide at få tjekketisolering både på loft, i vægge og omvarmerør. Har du for eksempel 10 cmkWh vil det betyde en årlig besparelsepå godt 1000 kr.Ifølge undersøgelser er uisolerede varmerørofte en typisk årsag til et merforbrugNuværende vinduer1-lags alm. vindue2-lags termoruderHele vinduet skiftes284 kWh145 kWhKun ruden skiftes310 kWh171 kWhaf varme. Isolering af varmerør erdet variable varmeforbrug om året pr.isolering på dit loft og efterisolerer med20 cm, vil du kunne spare 20 kWh på en billig og rentabel investering.2-lags termoruder 104 kWh 130 kWhEkstra isolering på loftNuværende isolering på loft +10 cm +15 cm +20 cm +25 cmIngen Isolering143 kWh5 cm 39 kWh 42 kWh10 cm 17 kWh 20 kWh15 cm 9 kWh 11 kWh20 cm 5 kWhTilsvarende vil det ofte kunne betale sigat udskifte dine ruder med energiruder.Energiruder fungerer som en slags drivhusglas,de tillader varme udefra (f.eks.fra solen) at trænge ind i huset menyder større modstand, når varmen vilud igen. Samtidig reduceres varmetabeti forhold til almindelige termoruder.Det kan betale sig at skifte tilenergiruder, når:• Du har almindelige 1-lags-ruder• Dine ruder er punkterede og alligevel skal skiftes• Ved almindelig udskiftning og vedligehold2425

Hold på varmen - og på pengene◗◗◗Vær opmærksom på, at din aktuelle variable fjernvarmeprisafgør, hvor meget du kan spare i kronerog ører.Forbedringer kan give pluspå kontoen – 2 små eksemplerEnergiforbedringer af din bolig er eninvestering i et sundere hus, merekomfort og i mindre energiforbrug. Førdu beslutter dig, er det en god ide atFamilien Nyhus sparede 3200 krFamilien havde besøg af en energirådgiver,der hurtigt kunne påpege noglefejl og mangler ved deres hus.Familien havde et fint nyt hus, som til-vurdere, om investeringen er rentabel iforhold til din varmebesparelse.syneladende var i rigtig god stand. Vednærmere eftersyn var der dog utættefuger ved yderdør, terrassedør samt vinduesparti.Utæthederne kunne tydeligtaflæses på familiens varmeforbrug:Familien Villadsen sparede 30 %Familien har en villa fra 1967. Dentrængte til en grundig renovering.Udskiftning af 2-lags termoruder til lavenergiruder- 14 stk. á 1,2 x 1,2 mEnergirådgiveren rådede dem til atstarte med udskiftning af ruder ogisolering af loft.Værdi om åretÅrlig varmeudgift ved variabelvarmepris på 0,40 kr./kWh.2.100 kWh 840 kr.Efterisolering af loft fra 100 til 300 mm - 105 m 2 3.000 kWh 2.100 kr.Samlet besparelse ved forbedring af ruder og loft 5.100 kWh 2.040 kr.Årlig varmeudgift ved variabelvarmepris på 0,40 kr./kWh.Varmeforbrug det første år 25.000 kWh 10.000 kr.Varmeforbrug efter forbedring 17.000 kWh 6.800 kr.Samlet varmebesparelse ved tætning af fuger 8.000 kWh 3.200 kr.Beregnet ud fra en gennemsnitlig variabelvarmepris på kr. 0,40/kWh svarerdet til kr. 2.040.Familien har sparet ca. 30 % af deresårlige varmeforbrug.Med en gennemsnitlig variabel varmeprispå kr. 0,40/kWh svarer det til, atfamilien sparer kr. 3200 i varme omåret.2627

Hold på varmen - og på pengene◗◗◗Regn ud, om dit forbrug ligger over ellerunder gennemsnittet.Har du noget at spare?Standardhusets forbrugEn familie på fire personer i et almindeligtvelisoleret parcelhus på 130 m 2bruger i gennemsnit 18.100 kWh (18,1MWh) til opvarmning om året. Ca. 25%af forbruget går til varmt brugsvand. Engennemsnitlig årlig varmeudgift medfjernvarme er kr. 13.850 inkl. momsog afgifter. Til sammenligning kostersamme hus ca. 21.300 kr. at opvarmemed oliefyr.Prisen pr. kWh/MWh fra dit varmeværker bestemt af mange forskellige faktorer,såsom indkøb af bestemt type brændsel,omkostninger til drift og vedligehold,investering i ny teknologi, renovering,antal tilsluttede forbrugere mv.Regn ud, om du tilhørergennemsnittetI skemaet kan du se, hvor meget varmeen gennemsnitlig bolig bruger om året.Ud fra din boligs alder og størrelse kandu regne ud, hvor dit forbrug ligger iforhold til gennemsnittet. Du skal blotgange gennemsnitstallet med det antalkvadratmeter, du har i din bolig.Sammenlign så tallet med din årsopgørelsefra fjernvarmeværket. Er ditforbrug over gennemsnittet, kan detskyldes dine vaner, men det er ogsåværd at se nøjere på husets isoleringog øvrige stand.Varmeforbrug ietplanshusGennemsnitligt forbrugkWh pr. m 2 pr. årBolig på 130 m 2Forbrug i kWhHuse opført før 1962 udenefterisolering 200 26.000Huse opført før 1977 udenefterisolering 170 22.100Huse opført efter 1977 110 14.300Huse opført efter 1998 90 11.700Dit forbrugForbrug i kWhHeraf udgør forbruget til varmtbrugsvand pr. person 750 - -1 MWh = 1000 kWh1 MWh = 3,6 GJ2829

Hold på varmen - og på pengene◗◗◗Lav dit eget fjernvarmeløfte. Det kommer både dinøkonomi og miljøet til gode. Tal også med resten affamilien om, hvad I vil gøre.Jeg vil gerne have merevarme for pengeneDerfor vil jeg:VanerAflæse varme- og vandmåler mindst en gang om månedenLukke døren mellem rum med forskellige temperaturerSkrue én grad ned for varmenSe side 9, hvilke temperaturen vi anbefaler i de forskellige rumDet gør jegalleredeDet gør jegfremoverFå hjælp hos dit varmeværkKontakt dit varmeværk, hvis du er i tvivlom dit varmeanlæg er økonomisk ogkorrekt reguleret. Måske har du mulighedfor at tegne en serviceaftale, hvordu automatisk får tjekket dit anlægjævnligt.Varmeværket vil også gerne rådgive ogeventuelt beregne din besparelse, hvisdu overvejer at investere i energiforbedringerderhjemme. Det er en god ide atkontakte varmeværket, inden du går igang med renoveringen.Skrue ned for varmen, når jeg er bortrejstSlukke for varmen i sommerperiodenSikre, at mine termostater virkerMit fjernvarmeløfteBruge alle radiatorer i samme rum og indstille dem ensTjekke afkølingen ved bl.a. at mærke, om radiatorerne er varme i toppenog kolde i bundenHolde mindst 14 grader i alle rumLukke for termostaterne, mens jeg lufter udSørge for, mit varme vand er ca. 55° CTage brusebad i stedet for karbadSørge for, min gulvvarme ikke står højere end 20° C - Læs mere side 20-21Energiforbedringer - Læs om forbedringer på side 24-25Skifte til energiruderIsolere mine varmerør grundigtIsolere grundigt på loftetIsolere hulmur og ydervæggeInstallere sparebruser3031

Hold på varmen - og på pengene◗◗◗Vær stolt af din fjernvarme.Det er energieffektiv og miljøvenlig varme.Fjernvarme gavner bådeøkonomi og miljøMange at dele med– også økonomiskNår du har fjernvarme, er der flere omat dele udgifterne – og du har glædeaf stordriften. Et fjernvarmeværk kankøbe stort ind og sikre, at forskelligebrændsler og ressourcer bliver udnytteteffektivt. Det er en væsentlig grund til,at fjernvarmeprisen generelt er lavereog langt mere stabil end for eksempelprisen på individuel opvarmning medoliefyr.Inden for de seneste 100 år har fjernvarmenudviklet sig fra ingenting til at dække varmebehovethos 1,5 mio. boliger i Danmark.Nemt for digI forhold til de fleste andre varmekilderfylder fjernvarmen ikke meget i dinbolig. Den lugter ikke, og den giver etrart indeklima.Nok så væsentligt skal du ikke spekulereover, om der er brændsel tilnæste uge, eller om oliefyret snart skalrenses. Når du har fjernvarme, skaldu bare åbne for radiatoren, så er dervarme. Det kan dog være en god ideat tilmelde sig en serviceordning, sådit varmeanlæg bliver tjekket en gangimellem. Spørg eventuelt på dit fjernvarmeværk,om der er mulighed for det.Hensyn til miljøetEn anden fordel ved det fælles varmeværker, at det tager hensyn til miljøet.I forhold til den hjemlige brændeovn ervarmeværkerne underlagt langt skrapperemiljøkrav bl.a. til rensning af røgen,der kommer op af skorsten.Dertil kommer, at mange varmeværkerhar mulighed for at bruge forskelligebrændsler og er med til at sikre, atde lokale ressourcer bliver effektivtudnyttet. Således benytter flere og flerevarmeværker CO 2-neutralt biobrændselsom halm og træflis eller vedvarendeenergi som sol- og jordvarme i deresvarmeproduktion. Mange varmeværkerudnytter samtidig energi, der ellers villegå til spilde – f.eks. spildvarme fra affaldsforbrændingeller overskudsvarmefra industrien. Når værkerne kan benytteflere forskellige energikilder, er detgenerelt lettere for dem at købe bådeøkonomisk og miljørigtigt ind.75 % af al fjernvarme i Danmark produceresi øvrigt som kraftvarme, dvs. isamproduktion med el. Udnyttelsesgradenaf energien i et kraftvarmesystemer over 90 %, fordi brændslet bliverudnyttet fuldt ud i modsætning til etalmindeligt kraftværk, der blot udnytter40 % af energien.Med fjernvarme får du alle fordelene ved stordrift – optimalenergiudnyttelse, leveringssikkerhed og en stabil pris. Fjernvarmeer samtidig et vigtigt led i den teknologiske udviklingmod et renere miljø.3233

Hold på varmen - og på pengeneFå mere at videKontakt dit lokale varmeværk, hvis dugerne vil have gode råd om, hvordandu sparer på varmen netop i din bolig.Du kan også bestille besøg af en energirådgiver.Du kan få flere tips om varme hos ditlokale varmeværk eller ved at læsemere om energibesparelser, CO 2-udledningog global opvarmning her:www.eneriguiden.dkwww.folkecenter.netwww.miljoeogsundhed.dkwww.fjr-ordningen.dkwww.dmi.dkwww.bolius.dkwww.1tonmindre.dkwww.danskenergi.dkwww.danskfjernvarme.dkwww.dongenergy.dkwww.elsparefonden.dkwww.energiportal.dkwww.energispil.dkwww.energitjenesten.dkwww.energivinduer.dkwww.ens.dkwww.farvelel.dkwww.fjernvarme.dkwww.greenhome.dkwww.hulmur.dkwww.isover.dkwww.rockwool.dkwww.skoleenergi.dkwww.sluknu.dkwww.solenergi.dkwww.sparenergi.dkwww.bionyt.dkwww.greenpeace.orgwww.mst.dkwww.dantec-isolering.dkwww.panda.org34