Ud i natur_teknik.indd

OKTOBEROKTOBER - SnitteværkstedFAKTASnitteværkstedet er det sted, hvorman former, skaber og skærer i træ.Børnene lærer samtidig træet atkende. Værkstedet skal være et godtsted at sidde og snitte. I kan fx siddepå afskårne stubbe ved bålpladsen. Inatur/teknik kombineres kniven medinteressen for træ. Eleverne skal medud og finde træet. Det er en anledningtil at lære de første træarter atkende.Bestemmelse af træermed bladeDe almindeligste arter er nemme atkende på blade og bark. Læg mærketil træernes bark, så kan I ogsåsnart begynde at kende træerne påbarken om vinteren. Til bestemmelseaf træer ud fra bladene henvises tilwww.skoven-i-skolen.dk. En udskriftkan fås på amtscentret.Godt snittetræBrug friske grene. Noget træ er hårdt,andet blødt. Oftest bruges arter sombirk, hassel, ahorn, kirsebær, bævreasp,rød-el, enebær og lind. Bøg ogeg har hårdt ved, men lad også børneneprøve det. Grenene skal holdesfugtige, læg derfor afklippedegrene på jorden i skygge. Grenenekan eventuelt stilles i vand og dervedholde sig fugtige i flere uger.Bemærk træets bark, ved og marv,når I snitter. Marven er blød, giverofte en fordybning, når man snitter.Snak med børnene om træet opbygning.Litteraturhenvisning”Børnenes snittebog” af Frank Egholm, eren meget velskrevet og inspirerende snittebogmed flere gode ideer.Knive kan købes hos Linå, www.linaa.dkTlf. 86 20 26 66.HeksemølleKniveKniven er nem oggod at starte med.Den flade smøreknivlaves af friskflækket birk, det erblødt og nemt atskære i. De øvrigeknive er lavet affrisk ahorn og hassel,blødt træ medkun få knaster.Frisk gren, 30-40 cm lang og 1-1,6 cm tyk, frisk gren, 10 cmlang og 1-2 cm tyk, frisk gren 15-20 cm lang og 0,5-1 cmtyk, et bor 1,5-2 mm, lille rundt søm med hoved.Snit 8-10 hak midt på den første gren med 1-1,5 cm´s afstand,se billede. Skær skiftevis fra hver side, snit ca. 1/3ned i grenen. Brækker noget mellem hakkene skiftes grenenud!Spids enden lige foran 1. hak og afrund pindens andenende.Flæk den anden gren, og lav en lille flad propel på 4-5cm. Snit først indersiden af grenen, så marven kommervæk. Bor et hul midt i propellen og sæt den med sømmetpå heksemøllen.Snit den tredje gren pæn i enderne, barken kan eventueltfjernes.Hekseriet! Hold heksemøllen vandret og stryg fremog tilbage over hakkene med den lille gren. Man bestemmerselv, hvilken vej propellen drejer rundt vedat en finger glider enten på højre eller venstre sideaf heksemøllen.SikkerhedsreglerHvæsegaseFrisk gren, 15 cm lang og 1,5-2 cm tyk, et bor 2-3 mm,en tynd snor ca. 1,2 m og to små grenstykker til håndtag.Snit først en fordybning, ca. 4 cm lang på midten af en1,5-2 cm tyk gren. Sav derefter den ene ende af ca. 1cm fra buen og afrund enden. Gør det samme i den andenende. Bor to huller midt i buen med 1 cm´s afstand.Træk snoren igennem, 1 m lang, og bind snoren sammen.Håndtag bindes fast i hver ende. Hold i håndtagene ogsving snoren med hvæsegasen rundt 12 gange, stram sålangsomt snoren. Slapsnoren langsomt afigen, træk igen, finden godt rytme, hvorgasen drejer hurtigtrundt, først den eneog så den anden vej.SnittegrebDer skal til de valgte ting bruges to greb: 1) atsnitte væk fra sig, 2) at snitte væk fra sig menned i træet, hvor tommeltotten på holdehåndenskubber på knivbladets ryg, så kniven skubbesned i træet. Herefter kan grenen vendes og knivenskubbes ned igen, så der laves en fordybning.Snittemåden er sikker og god, når manlaver heksemølle, hvæsegase og perler.• Sid ned, når du snitter.• Hold afstand til andre.• Snit væk fra dig selv.• Pas på lårene og den hånd, der holder emnet.• Hold kniven ved emnet. Peg eller gestikuler ikke, når du har kniven i hånden.• Hold kniven i skeden, når den ikke bruges - også når du går eller giver den til andre.Voksent tilsyn og ansvar: Den voksne har ansvaret for, at barnet overholder sikkerhedsreglerne.Førstehjælpskasse: Sørg for at have plastre og forbindingsmateriale ved hånden.40 41PerlerFrisk gren, 2,5-3 cm tyk, bor på 3 mm,snor eller lædersnørre.Lav perlernepå midten afpinden vedat snitte frabegge sider.Lav flere perlerved sidenaf hinanden,uden at snittehelt igennempinden. Førstnår alle perlerer klar, skæres perlerne helt fra hinanden.Marven bores ud, og perlernetrækkes på snor.FAKTAFAKTA

OKTOBER - TagrørFAKTA- Tagrør vokser ved søbredder, i moserog grøftekanter, steder hvor derer fugtigt. Tagrør er et græs, somer meget højt og kraftigt. Tagrørkan blive op til 2 meter højt, og erdet største græs i Danmark. Andresteder i verden bliver det endnustørre.- Tagrør har, som alle andre græsser,en hul rund stængel og knæ,se foto. Lad eleverne finde knæ påforskellige græsser.- Tagrør sætter en top af små lillablomster, men i Danmark, når frugterneoftest ikke at færdigudvikles.- Tagrør formerer sig i stedet ved atskyde nye stængler op fra en vandretliggendejordstængel. Grav denop med spade, jordstænglerne liggerdybt, og se. Forårsskuddenekan koges og spises.KnæEn måtte af tagrør• Bank 4 grene af en tommelfingers tykkelse i jorden, pårække med ca. 20 cm imellem, således at 15 cm stikkerop.• Klip 4 snore af, 4 meter lange.• Bind en snor fast til hver pind, således at midten af snorener bundet fast til pinden, så man har to lige langestykker snor fra hver pind.• Tag nu 3 tagrør i fuld længde og læg dem på snoren,bind en enkelt knude. Tag igen 3 tagrør, bind også disse,og fortsæt. Sørg hele tiden for, at snorene løber parallelt.• Klip kanterne pænt af.• Fortsæt til måtten har en passende længde. Snorenekan forlænges. Ret til sidst lidt på snorene, således atde forløber parallelt og klip kanterne pænt af.Måtten kan bruges til opslagstavle eller som gardin pådit værelse eller i legehuset, eller som gulv eller væg i enhule.Lav blæk og en gammeldagspen af rørTag et tykt tagrør og skær det skråt over meden skarp kniv, skær med kniven en lille revne ispidsen af pennen.Blæk laver du af 10 jernsøm lagt i vand sammenmed 10 agern og nogle stumper egebark.Efter nogle dage har du sort blæk – detkan fortykkes med honning og evt. tilsættesAtamon. Skriv med pen og blæk.Med pennen kan du også prøve at skrive med”usynlig” skrift, brug skummetmælk i stedet forblæk. Lad det tørre og ”fremkald” skriften vedat varme papiret over flammen af et stearinlys.PAS PÅ at der ikke går ild i papiret!Farvning af uldgarnPlantefarvning er engod bålaktivitet.Børnene ser, at planterfarver garn - i forskelligefarver. Ladbørnene gætte farvenfør farvningenog snak om generationersfarvningaf klæder.TagrørDe mørklilla blomster farver garnet i endyb vissengrøn farve.Fyld blomsterne i en stor jerngryde (jernetgiver den grønne farve), hæld vandover og put straks uldgarnet i. Skal farvenvære holdbar tilsættes to tsk. alun.I en almindelig gryde tilsættes desuden1 tsk. jernvitriol.Varm op til ca. 90 grader, og lad grydensimre i ca. to timer.Tag garnet op, slyng det rundt i luftenfor at få vandet ud og pil garnet fri forrester af blomsterne. Lad garnet tørre ogvæv for eksempel med det på en primitivvæv.RegnfanBlomsterne kan bruges til at farve kraftigtgult. Gør som med tagrør, men ikkei en jerngryde.OKTOBERTagrørs rødder- Tagrør blev tidligere brugt somunderlag for puds på trævæggeog lofter.- I dag høstes tagrør om vinteren ogbruges til stråtage.- Tagrør bruges også i rodzoneanlægtil rensning af spildevand.Litteratur:www.udeliv-natur.dkBladenes farver skifterBladene skifter til gule og røde flotte farver. På entur kan I samle flotte blade, gerne mange forskelligefaconer og farver. Bladene skal lægges i pres i enavis samme dag. Et par dage efter er bladene flade ogtørre, klar til at blive limet op. Bladene kan sættes i en samling,så man ser de forskellige slags blade. Bladene kan også sættesop til en kollage, der forestiller et træ, en høne, et hus, et landskabosv. Bladenes forskelligheder bruges til at skabe motivet.Bladene skifter farve, fordi klorofylet nedbrydes, og den grønne farve dermedforsvinder.42 43

NOVEMBER - fugleFAKTAOm vinteren bliver det koldt iDanmark. Det blæser, der bliverfrostvejr, dagene bliver korte, og deter svært for fuglene at finde tilstrækkeligtmad.TrækfugleEn del af de danske fugle flyverderfor til varmere lande, isærMiddelhavet og Afrika. Fx svale ognattergal. I de lande er der fortsatvarmt og rigeligt med mad. De fuglekaldes trækfugle. Andre fugle, fxgæs, drosler og kvækerfinker, trækkertil Danmark fra det nordligeSkandinavien.Byg et foderbrætEn plade, ca. 30x30 cm stor, saves ud af et stykkekrydsfiner. En liste sømmes hele vejen rundt somrækværk, så foderet ikke blæser af. Byg evt. ogsået halvtag over brættet. Hvis duer, måger og kragefugleikke skal spise på foderbrættet, skal åbningenunder tagskægget være mindre end 10 cm.Foderbrættet skrues på en høj pæl, der er solidtforankret i jorden. Placer foderbrættet, så der erfred og ro omkring det og gerne i nærheden afbuske, hvor fuglene kan søge skjul, hvis de bliverforstyrret. Placer også foderbrættet, så der er godeobservationsmuligheder for eleverne. Gerne udenfor et vindue.Et langt fuglebrætHvis I undersøger nærmere hvilke fugle, derspiser hvad, kan I midlertidigt opsætte et langtfoderbræt med bunker af hver slags foder:Solsikke, korn, hirse, æbler, brød osv. Find ud afhvilke fugle, der spiser hvad. Sammelign deresnæb og det, de spiser!VindueskiggeriI vindueskarmen, hvorfra eleverne kan følgefuglene på brættet, kan I sætte tegninger opmed fuglene og deres navne samt stille et parkikkerter. Så kan børnene øve sig i fuglene ogderes navne. De kan samtidig observere fuglenesadfærd og blive fortrolig med en kikkert.NOVEMBERStandfugleDer er også fugle, der bliver herhjemmeom vinteren, det er standfugle.For at holde varmen bedre,puster fuglene fjerdragten op, setekst i januar måned. Fuglene harogså brug for mere mad for at holdekropstemperaturen på 40-42˚C.De små fugle, der har en forholdsvisstor overflade, har brug for særligmegen energi fra maden, de måderfor søge efter mad alle dagenslyse timer. Da insekterne er væk, måmange fugle skifte til anden føde omvinteren.Litteratur:Det handler om – Fugle af Lars Brik og KimConrad PetersenFugle, næb og fødder af Karin Erbo Jensenwww.natur.info.dkFodring på foderbrættetPå fuglebrættet fodrer man oftest med en færdigkøbtvildtfugleblanding. Mange fugle spiser solsikkekerner.Korn er billigt, der er derfor ofte alt for meget korn iblandingerne og for få solsikkekerner i forhold til fuglenesbehov.På foderbrættet kan I også lægge tørrede bær, fx tjørnebæreller tørrede frøstande fra vejbred.Under foderbrættet kan I fodre med korn til andefuglene,fasaner m.fl. og æbler til droslerne. Se på jordbundenefter fuglespor, når der er fugtigt eller sne.I løbet af den næstetime kom først solsorten,den spiste æble. Så komkragen, der fløj bort medalle brødstumperne ogstore nødder. Gråspurvenog Musvitten kom for atspise småfrø, og til sidstvendte solsorten tilbagefor at spise mere frugt.Iagttag fugleneMusvit, foto: Gert S Laursen/Biofoto• Studer fuglene og find ud af hvilke fugle, der kommer til fuglebrættet.• Hvad hedder fuglene, og hvordan ser de ud?• Lav fugletællinger og find ud af hvilke arter, der er mest almindeligepå fuglebrættet.• Vælg én fugl ud og følg den nøje. Beskriv fuglens næb, ben, størrelseog fjerdragtens farver. Hvad gør den? - Hvordan spiser den?Hvordan bruger den sit næb?• Kig på flere fugle. Er der forskel på fuglenes fødder og næb? Sepå tegninger og udstoppede fugle. Næbet er udformet efter, hvadfuglen spiser. Musvittens næb er stærkt og spidst, så det kan åbnetykskallede frø fra bøg og solsikke. Drosler som solsort og sjaggerhar lange, spidse næb, der egner sig til at hakke dybe huller iæbler eller nappe mindre bær mellem tætte kviste. Andefugle, somgråænder og svaner, har meget følsomme næb, så de i halvmørketunder vandet kan finde og samle føde op fra bunden.• Er der fugle, der holder hinanden væk, hvilke kommer først ogsidst til fuglebrættet, hvilke fugle spiser hvad osv.44 45

uglekasser:NOVEMBERNOVEMBEREn del fugle, f.eks. mejser, stær, tårnfalkog natugle anbringer deres rederskjult i hulheder og sprækker igamle og døende træer. De træer erofte fældet i både have og skov. Dehulrugende fugle mangler derfor redepladser.Vi hjælper derfor fugleneved at sætte redekasser op.Redekasserne bruges om vinteren tilovernatning. Spurve og mejser soversammen, det er trygt og holder påvarmen. Også egern og mus brugerkasserne om vinteren.Rengøring af redekassertil småfugleFakta:En del af vore ynglefugle anbringer deres reder skjult i hulheder, sprækker og huller. Det gælder bla.de fleste af vore mejser, stæren og så store fugle som tårnfalk og natugle. Naturlige huller opstår især igamle og døende træer. Mange haveejere og et moderne skovvæsen ønsker ikke den slags træer i deresområde. Det kan derfor være svært for de hulrugende fugle at finde egnede redesteder. I dag har statsskovvæsenetogså en opgave i at sikre arternes mangfoldighed i skoven, så i stigende grad tolereres degamle og døde træer, men vi kan også hjælpe hulrugerne ved at bygge redekasser. Der er altid brug for enMed fuglene kommer der smådyr,som bor i reden. Det er lopper, lusog mider. Når ungerne er fløjet frareden, kan man fjerne det gamle redemateriale.Det giver plads til et nytkuld. Småfugle får 2 - 3 kuld hvertår. Tag en plastichandske på, når durenser kassen. I efteråret renses redekassen,så den er klar til vinteren.redekasse mere!Redekasserne bruges også om vinteren. Hele vinteren igennem kan man således se småfugle ved redekasserne.Om vinteren sover spurve og mejser i kasserne om natten. Det er et sikkert og trygt sted, ognår fuglene klumper sig sammen, kan de hjælpe hinanden med at holde på varmen. En finsk ringmærkerfandt engang midt om vinteren over 40 gærdesmutter i én kasse! Også mus kan finde på at bruge kasserneom vinteren.ktiviteter:yg småfuglekasser:u brædder i gran eller fyr indkøbes i passende mål og mængder. Vælger du thuja eller lærk får du træsorter,er p.gra. deres rige indhold af træolier er selvimprægnerende. Kasser af thuja og lærk har derfor længereevetid.ølg arbejdstegningen under udskæring og samling af redekasserne. Lav kasser med forskellig hulstørrelseil de forskellige fuglearter. Se hulskemaet nederst!11 cm30 cm30 cmOphængning af redekassertil låg til sidestykke11 cmtil bundPlacer redekasserne, så katte ikke24 cm30 cm30 cmkan til tag komme til til forstykke dem. Småfuglekassernetil bagstykkehænges i 1½ - 2½ meters højde.Stærekassen fra 3 meters højde ogopefter. Stære og spurve kan godtbo side om side, så kasserne kanhænges i småkolonier. Mejserneog andre småfugle skal dog havemindst 10 meter mellem hver kasse.For at undgå søm og skruer i ophængningstræet32 mm35 mmtil musvitkantilmanspurvebruge ståltrådrundt om træet. Ved at sættetrækiler mellem ståltråden og træetkan man hvert år regulere ophængningen,efterhånden som træet vokser.dskæringsplan til småfuglekasser:eksemplet er anvendt lærk i 19 mm tykkelse. 1 stk 10 cm i 82 cm længde og 1 stk. 15 cm i 84 cm længde.edenunder er angivet mål på indflyvningshuller til de forskellige småfugle.28 mmtil små mejsertil sidestykke50 X 60 mmtil rødstjert10cm15cmFuglekasser:Fuglekasser:Redekasser redekasse mere! til småfugleFakta:En Fakta: del af vore ynglefugle anbringer deres reder skjult i hulheder, sprækker og huller. Det gælder bla.de En fleste del af af vore vore ynglefugle mejser, stæren anbringer og så deres store reder fugle skjult som tårnfalk i hulheder, og natugle. sprækker Naturlige og huller. huller Det gælder opstår især bla. igamle de fleste og af døende vore mejser, træer. Mange stæren og haveejere så store og fugle et moderne som tårnfalk skovvæsen og natugle. ønsker Naturlige ikke den huller slags opstår træer i især deres iområde. gamle og Det døende kan derfor træer. være Mange svært haveejere for de og hulrugende et moderne fugle skovvæsen at finde egnede ønsker redesteder. ikke den slags I dag træer har i statsskovvæsenetområde. Det kan også derfor en opgave være svært i at sikre for arternes de hulrugende mangfoldighed fugle at finde i skoven, egnede så i redesteder. stigende grad I dag tolereres har stats-dederesgamle skovvæsenet og døde også træer, en opgave men vi kan i at sikre også hjælpe arternes hulrugerne mangfoldighed ved at i bygge skoven, redekasser. så i stigende Der grad er altid tolereres brug for de engamle og døde træer, men vi kan også hjælpe hulrugerne ved at bygge redekasser. Der er altid brug for enRedekasserne redekasse mere! bruges også om vinteren. Hele vinteren igennem kan man således se småfugle ved redekasserne.Redekasserne Om vinteren bruges også sover om spurve vinteren. og mejser Hele vinteren i kasserne igennem om natten. kan man Det således er et sikkert se småfugle og trygt ved sted, redekasserne.i fuglene gran Om klumper vinteren eller sig sover sammen, fyr spurve kan indkøbes og de mejser hjælpe i kasserne hinanden i om passende med natten. holde Det på er varmen. et sikkert mål En og finsk trygt og ringmærker sted, ogogRu brædder nårfandt når fuglene engang klumper midt om sig vinteren sammen, over kan 40 de gærdesmutter hjælpe hinanden i én kasse! med Også holde mus på varmen. kan finde En på finsk at bruge ringmærker kassernemængder. Thuja om fandt vinteren. engang og midt om lærk vinteren indholder over 40 gærdesmutter naturlige i én kasse! Også mus træolier, kan finde på at bruge der kasserneom vinteren.betyder, at Aktiviteter: træet holder længere; men det er også lidtByg Aktiviteter: småfuglekasser:dyrere. I eksemplet Ru Byg brædder småfuglekasser:i gran eller er fyr anvendt indkøbes i passende lærk, mål og mængder. 19 mm Vælger du tykt. thuja eller 1 lærk stk får du træsorter,der Ru brædder p.gra. deres i gran rige eller indhold fyr indkøbes af træolier i passende er selvimprægnerende. mål og mængder. Kasser Vælger af thuja du thuja og lærk eller har lærk derfor får du længere træsorter,10x82 cm levetid. der og p.gra. 1 deres stk. rige indhold 15x84 af træolier cm. er selvimprægnerende. Følg arbejdstegningen Kasser af thuja og lærk har derfor og længereFølg levetid. arbejdstegningen under udskæring og samling af redekasserne. Lav kasser med forskellig hulstørrelsebemærk mål til Følg de på arbejdstegningen forskellige indflyvningshuller fuglearter. under Se udskæring hulskemaet og nederst! samling til af redekasserne. de forskellige Lav kasser med småfugle.forskellig hulstørrelseFiguren viserudskæring tilredekasser forsmåfugle. Tilstærekasserskal beggebrædder være15 cm bredeog side-/forogbagstykkernevære34 cm i stedetfor 30 cm.Fuglekasser:til de forskellige fuglearter. Se hulskemaet nederst!11 cmtil 11 bund cmtil bund11 cm11 til låg cmtil låg24 cm30 cm30 cmEfter udskæringen 24 skal til tag cm kassen samles - til nedenunder forstykke 30 cm ser du hvordan: til bagstykke 30 cmSamleplanen er den sammetil tagom du laver en småfuglekasse til forstykke eller en stærekasse. til bagstykkeUdskæringsplan til småfuglekasser:I Udskæringsplan eksemplet er anvendt til småfuglekasser:lærk i 19 mm tykkelse. 1 stk 10 cm i 82 cm længde og 1 stk. 15 cm i 84 cm længde.Nedenunder I eksemplet er er anvendt angivet lærk mål på i 19 indflyvningshuller mm tykkelse. 1 stk til 10 de forskellige cm i 82 cm småfugle. længde og 1 stk. 15 cm i 84 cm længde.Nedenunder er angivet mål på indflyvningshuller til de forskellige småfugle.Redekasserredekasse mere!til stær30 cmtil sidestykke 30 cmtil sidestykke30 cmtil sidestykke 30 cmtil sidestykkeRedekasserne bruges Aktiviteter: også om vinteren. Hele vinteren igennem kan man således se småfugle ved redekasserne.Om vinteren Byg sover kasser spurve til stær og mejser , tårnfalk i kasserne og ugle: om natten. Det er et sikkert og trygt sted, ogLaver når fuglene I mange klumper På sig destærekasser, sammen, næste par kan sider de kan hjælpe du se hinanden målkanog udskæringsplanerom til vinteren de lidt over større 40 fugle. gærdesmutter i én kasse! Også mus kan finde på at bruge kassernemed I samle at holde på varmen. dem En finsk i en ringmærker kolonifandt engang midtved om at vinteren. anbringeLaver du8-10rigtig mange stærekasser kan du samlepådemen gammel telefonpælAktiviteter: eller flagstang. gammel telefonpæl Måske eller flagstang. kan Måske du kan du få skovdistriktet til at le-i en koloni ved at anbrinmge 8-10 stærekasser på enByg småfuglekasser: skovdistriktet til at levere en godt 10 m lang granstamme,10 fyr som indkøbes så m rejses lang i passende som stæremast. granstamme, mål og Sørg mængder. for at Vælger masten du som thuja eller så lærk rejses får du træsorter, somvere Ru brædder en godt i gran ellerder p.gra. deres rige står indhold solidt af i træolier et dybt hul er selvimprægnerende. i jorden og placer masten Kasser så af thuja og lærk har derfor længerestæremast. levetid. Sørg stærene har for, let adgang at til masten græsarealer. Stærene står finder solidt i et dybt hul i jorden,til de og forskellige placer fuglearter. lelarver masten Se og hulskemaet stankelbenslarver, nederst! så stærene som lever af at gnave har løs let adgang til græs-Følg arbejdstegningen netop under deres udskæring føde på og åbne samling marker. af Det redekasserne. er især gåsebil-Lav kasser med forskellig hulstørrelseaf græsrødderne.arealer. Det Kolding er her kommunen stærene har i periode finder sat 800 - deres 900 stære-og mejsekasser op ved deres parker, idrætsanlæg ogføde. Det er isærgåsebillelarver skolernes og boldbaner. stankelbenslarver, Nu hjælper stærene med at holde som lever af at gnave11 cm græsaerealerne 11 cm fri for larveangreb 30 cm og mejserne tager de 30 cmløs af græsrødderne. til bund voksne til insekter. låg Kommunen Kolding til sidestykke kan på denne Kommune måde spare til sidestykke har På tegningen i en periodeoven over kan du sei tusindvis af kroner på insektgifte.sat 800 - 900 stære- og mejsekasser op ved deres parker,idrætsanlæg og skolernes boldbaner. Nu hjælper stærene5med at holde24 cmgræsaerealerne fri for larveangreb, og mejsernetager de voksne insekter. Kommunen til bagstykke kan på denne30 cm30 cmtil tagtil forstykkemåde spare i tusindvis af kroner på insektgifte.Udskæringsplan til småfuglekasser:I I eksemplet er anvendt er lærk anvendt i 19 mm tykkelse. lærk 1 stk 10 i cm 19 i 82 cm mm længde tykkelse. og 1 stk. 15 cm i 184 cm stk. længde.Nedenunder er angivet mål på indflyvningshuller til de forskellige småfugle.15x92 cm og 1 stk. 15x90 cm. Se tegning ovenfor.10cm15cmhvordan bund og lågklods placeres.Efter udskæringen skal kassen samles - nedenunder ser du hvordan:Samleplanen Efter udskæringen er den samme skal om kassen du laver samles en småfuglekasse - nedenunder eller ser en stærekasse. du hvordan:Samleplanen er den samme om du laver en småfuglekasse eller en stærekasse.Aktiviteter:Byg Aktiviteter: kasser til stær , tårnfalk og ugle:På Byg de kasser næste par til sider stær kan , tårnfalk du se mål og og ugle: udskæringsplanerPå de til næste de lidt par større sider fugle. kan du se mål og udskæringsplanertil du de lidt rigtig større mange fugle. stærekasser kan du samle demLaveri Laver en koloni du rigtig ved at mange anbrinmge stærekasser 8-10 stærekasser kan du samle på dem engammel i en koloni telefonpæl ved at anbrinmge eller flagstang. 8-10 stærekasser Måske kan på du en fåskovdistriktet gammel telefonpæl til at levere eller flagstang. en godt 10 Måske m lang kan granstamme,som så rejses til at som levere stæremast. en godt 10 Sørg m for lang at granstam-mastendu fåskovdistriktetstår me, solidt som så i et rejses dybt som hul stæremast. i jorden og Sørg placer for masten at masten såstærene står solidt har i let dybt adgang hul til i jorden græsarealer. og placer Stærene masten finder sånetop stærene deres har føde let adgang på åbne til marker. græsarealer. Det er Stærene især gåsebillelarverderes og stankelbenslarver, føde på åbne marker. som Det lever er af især at gåsebil-gnave løsfindernetopaf lelarver græsrødderne. og stankelbenslarver, som lever af at gnave løsKolding af græsrødderne. kommunen har i en periode sat 800 - 900 stære-Kolding og mejsekasser kommunen op har ved i en deres periode parker, sat idrætsanlæg 800 - 900 stæ-ogskolernes re- og mejsekasser boldbaner. op Nu ved hjælper deres parker, stærene idrætsanlæg med holde ogFugle i naturen – uden foderbrætgræsaerealerne skolernes boldbaner. fri for Nu larveangreb hjælper stærene og mejserne med tager holde degræsaerealerne fri for larveangreb og mejserne tager devoksne insekter. Kommunen kan på denne måde spare På tegningen oven over kan du sei voksne tusindvis insekter. af kroner Kommunen på insektgifte. kan på denne måde spare hvordan På tegningen bund oven og lågklods over kan placeres. du sehvordan bund og lågklods placeres.28 mm32 mm35 mm50 X 60 mmtil små 28 mm mejser til 32 musvit mmtil 35 spurve mm50 til rødstjert X 60 mm4 til små mejser til musvittil spurvetil rødstjert54 5Fakta:En del af vore ynglefugle anbringer deres reder skjult i hulheder, sprækker og huller. Det gælder bla.de fleste af vore mejser, stæren og så store fugle som tårnfalk og natugle. Naturlige huller opstår især igamle og døende træer. Mange haveejere og et moderne skovvæsen ønsker ikke den slags træer i deresområde. Det kan derfor være svært for de hulrugende fugle at finde egnede redesteder. I dag har statsskovvæsenetogså en opgave i at sikre arternes mangfoldighed i skoven, så i stigende grad tolereres degamle og døde træer, men vi kan også hjælpe hulrugerne ved at bygge redekasser. Der er altid brug for en10cm15cmi tusindvis af kroner på insektgifte.Det er svært at finde og kendefugle med børn ude om vinteren.Her er eksempler på godesteder at se fuglene og findespor efter dem.Efter udskæringen skal kassen samles - nedenunder ser du hvordan:Samleplanen er den samme om du laver en småfuglekasse eller en stærekasse.Følg livet omkring redekassenOm foråret, når fuglene yngler, bliver der livlig aktivitetomkring kassen. Børnene kan se parret komme medredemateriale til at fore reden med. Stå i god afstandfra kassen, så fuglene ikke bliver skræmt - brug evt.kikkert.Når æggene er lagt, bliver der mere stille omkringkassen. Men så snart der er små unger, får de gamletravlt igen. Ungerne skal have mad - masser af mad.En spurveunge vokser fra 3 gram til 24 gram på 16-18 dage. Det kræver, at den får tusindvis af insekterog en hel del planteføde. Derfor flyver de gamle fugletil og fra redekassen. Når de har været der med mad,og de forlader kassen igen, har de ofte ungernes ekskrementeri næbbet. Klatterne er hvide og pakket ind ien hinde, når ungerne afleverer dem, det sviner derforikke i redekassen. Mens fuglene ruger og har unger,skal man ikke forstyrre dem for ofte. Fuglene kan daforlade reden.46 47HybenGrøniriskerne spiser frøene i demodne hyben. Se fuglene ogde halvspiste bær.BogUnder bøgetræerne samlerbogfinkerne bog, som de eri stand til at afskalle med dereslille næb, inden de slugerden næringsrige kerne.Skovskaderne samler bog ogagern, som de gemmer i smådepoter til vinteren. Bliver deten mild vinter, eller bliver skovskadenædt af en duehøg, fårAktiviteter:Byg kasser til stær , tårnfalk og ugle:På de næste par sider kan du se mål og udskæringsplanertil de lidt større fugle.Laver du rigtig mange stærekasser kan du samle demi en koloni ved at anbrinmge 8-10 stærekasser på engammel telefonpæl eller flagstang. Måske kan du fåskovdistriktet til at levere en godt 10 m lang granstamme,som så rejses som stæremast. Sørg for at mastenstår solidt i et dybt hul i jorden og placer masten såstærene har let adgang til græsarealer. Stærene findernetop deres føde på åbne marker. Det er især gåsebillelarverog stankelbenslarver, som lever af at gnave løsaf græsrødderne.Kolding kommunen har i en periode sat 800 - 900 stære-og mejsekasser op ved deres parker, idrætsanlæg ogskolernes boldbaner. Nu hjælper stærene med at holdegræsaerealerne fri for larveangreb og mejserne tager devoksne insekter. Kommunen kan på denne måde sparei tusindvis af kroner på insektgifte.den ikke brug for sine depoter,så bog og agern kan spire tilnye træer.FyrrekoglerDen store flagspætte er eksperti at hakke frøene ud af fyrrekogler,som den anbringer i engrentvege eller en fordybning,“et spætteværksted”, som denhar hakket ud i en stamme.Insekter28 mm32 mm35 mm50 X 60 mm4til små mejser til musvittil spurvetil rødstjert5På tegningen oven over kan du sehvordan bund og lågklods placeres.Danmarks mindste fugl, fuglekongenlever især af bladlus,som overvintrer på grantræer.For at skaffe energi nok skalfuglekongen finde 10-50 smådyrpr. minut, og den gennemsøgerca. 300 m grangren itimen. Fuglekongeflokkene udsenderkonstant høje fine pibelyde.Står man helt stille, kanfuglene komme meget tæt på.RønI rønnebærtræerne sidder bådesolsort og sjagger og fylder sigmed bær. Senere spredes rønnensfrø med fuglenes ekskrementer.Grønne vintermarkerFlokke af sang- og pibesvanersøger føde på korn- og rapsmarkerom vinteren. Svanernesnakker sammen og kan hørespå lang afstand. En pibesvane,der har spist sig godt fed, harbrændstof nok til over 1000km´s flyvning. Pibesvanen yngleri Sibirien.

DECEMBERDECEMBERFAKTAKend forskel på koglerRødgran har store aflange kogler,som ofte ligger på skovbunden.Koglerne gnaves af mus, egern ogspætter. Se side 4.Hvidgran har små kogler, 3-4 cm.Sitkagran har mellemstore koglermed vaflede dækskæl. Nålene påtræet stikker, og barken falder af iskaller.Douglasgran har mellemstorekogler med små trefligede dækskæl,der rager ud fra koglen. En gammelhistorie fortæller, at musene havdegemt sig i koglen, men at deres halerstak ud!Ædelgraner omfatter bl.a. normannsgran,kæmpegran og nobilis.Ædelgranerne har store oprette kogleri toppen af træet. Koglerne går iopløsning og falder fra hinanden, førde falder ned, derfor finder man kunstore dækskæl på jorden.Lærk har mange små kogler påhver gren, og smider nålene om vinteren.Bestemmelse afnåletræerStart med koglerne og læg mærketil træet, når I har bestemt koglen.Bark, nåle, og træets farve vil snartgøre jer til mestre. Sitkagranerne erspecielt nemme at kende. Ud overde vaflede kogleskæl, er nålene blåduggedeog som nævnt meget spidse,og træet kaldes derfor »Av forsatan-gran«. Barken falder af i småplader, som penge for træets fod.Sitka er et almindeligt produktionstræi skoven.Kogle fra RødgranKogle fra HvidgranKogle fra SitkagranKogle fra DouglasgranDækskæl fra ædelgrankoglerKogle fra LærkKoglerPrøv at samle mange forskelligekogler. Koglerne er forskellige istørrelse og udseende. Se på dem,snak om forskellighederne, måskekan nogle af arterne bestemmesud fra beskrivelserne. Prøv at findekoglernes frø. Man skal brækkegodt ind i dækskællene. Man kaneventuelt skære en kogle igennempå tværs. Ovenpå dækskællene,inderst mod midten, sidderet lille frø med en vinge, så frøetkan flyve. Det er det frø, mus ogegern spiser, når de gnaver koglensdækskæl af. Kan I finde koglergnavet af mus og egern?På kogler gnavet af mus erdækskællene helt bidt af. På koglergnavet af egern er der mangetrævler tilbage. Huskeregel: Mushar en hel glat hale (afgnavet kogle),mens egernet har en langhårethale (trævlet kogle).Måske kan I finde et muse-, egernellerspætteværksted i skoven.Koglerne åbner sig, når de blivertørre, og lukker sig, når de bliverfugtige. Det betyder, at koglernei frostklare dage, hvor luftfugtighedener lav, vil åbne sig, rullemed vinden og tabe sine frø andresteder, hvor nye træer senerevil vokse op. Læg nogle lukkedekogler på en radiator. Næste daghar koglerne lukket sig op, I kanse frøene oven på dækskællene,pille dem ud og prøve at flyve meddem. Kogler er gode at samle ogtørre til optænding af bål!Frøene kan også spises af børnene.Plantefarvning med rødgrankoglerPlantefarvning med rødgrankogler og alun giver en flotorangegul farve, se fremgangsmåden i pjecens septembermåned.Valg af juletræ – og et kig på nålenePå en tur i skoven skal eleverne indsamle grene af forskelligenåletræer. Lav en aftale med skovejerne først. Når I kommerhjem, sættes hver art i to krukker, én krukke med vand og énkrukke uden vand!Sæt navneskilte på grenene og skriv, hvornår de begynder at tabe mange nåleEr der forskel på, hvor hurtigt grenene uden vand og med vand mister nålene? Hvilke grene beholdernålene længst?Lad eleverne se nærmere på, hvordan ennål ser ud gennem lupÆdelgransnåle har tostreger bagpå nålene, ognålene kantrækkes afgrenen, dade sidder fastsom en ”sugekop”. Sammenlign med en grenfra rødgran. Her har nålen en lille fast fod, nålensidder godt fast og er mere trekantet.Se i lup, lad børnene selv finde ud af forskellene.Lad dem eventuelt tegne de forskellige nålei A4 størrelse.JulelysEn kartoffel og et æble udhules og fyldesmed svinefedt. Marven pilles udaf lysesiv og bruges som væge. Lægvægen dobbelt og gnid den ind i svinefedt.Vægen stikkes ned i æblets ogkartoflens svinefedt.JulebukTo røde stykkergarn bindes om 25til 50 lysesiv, somvist på tegningen.Ca. halvdelen bukkesned og deles til ben. Forrest brugesresten til hals, en snor om, og derefterflettes to fletninger til horn og resten bukkestil hoved. Bagerst bruges godt halvdelentil bagben, resten flettes til hale.En musikalsk fornøjelse – ”Vågesang”Er der en lavvandet sø i nærheden af skolen, er det en musikalskfornøjelse at besøge søen, når den første is er kommet,og der stadig er et par våger i søen. Kast sten ud på isen, såde glider eller hopper hen over isen, og I vil få en fantastisklydoplevelse. Det eneste minus er, at det ikke ser så pænt ud,at man efterlader et hav af sten på isen.50 51Rødgran