nr. 10/2010 - Brødremenighedens Danske Mission

BDMnyt udgives af Brødremenighedens Danske MissionOplag: 3800. 10 nr. årligt; ISSN 0901 - 330XAnsv. redaktør Erik Baun – T: 7456 2233Formand Jørgen Bøytler– T: 7456 1420Landssekretær Sten Nielsen – T: 7456 2233Tryk: A. Rasmussens Bogtrykkeri, RingkøbingLayout: Orla F. Møller, T: 3115 4890Forsidebillede: Undervisning af traditionelle jordemødreFotograf: MuizebeltBrødremenighedens Danske MissionNørregade 146070 ChristiansfeldT: 74 56 22 33bdm@dmr.org - www.bdm-dk.dkGiro: (01) 400-6666Bank: 9743 4672 131928Generalsekretær Erik Baun – T: 7586 1395Kære læser!Vækst, mission, udvikling og partnerskab!Tak og trofasthed!Mere ønsker mere!3BDMnyt 10/2010OMVEND JER, FOR HIMMERIGET ER KOMMET NÆR.Det er overskrifterne for BDMs årsskrift 2010.Vækst, mission og udvikling i kirkerne især i D.R. Congo og Rukwa-provinsen i Tanzania.Partnerskabet med Rukwa blev fornyet og styrket med partnerskabskonferencer imarts og september i Sumbawanga og Christiansfeld, der sluttede festligt med underskrivelsei Christiansfeld af den nye partnerskabsaftale. En vigtig milepæl i 2010!Brødrekirken i Burundi er ung, og den bliver støttet og styrket gennem seminarer forpræster og evangelister.Den lutherske Brødrekirke i Albanien blev optaget i Brødrekirken på verdensplan.Matt. 3, 2Noget nyt er på vej. –Sådan lyder det fra Johannes medtilnavnet Døberen. Han står ude i Judæas ørken. Mærkeligser han ud. Han har tøj på af kamelhår. Han trækker folktil – ikke så meget pga. sit udseende, men pga hvad, hansiger.Hans budskab er: Omvend jer! – Hvorfor? – For Himmerigeter kommet nær!Det er Jesus, Johannes her peger på, og hvad Jesu kommebetyder. Om sig selv siger Johannes, at han kun er enrøst, der er sat til at pege på Jesus, ”det Guds Lam, sombærer verdens synd” og forkynde omvendelse.Det samme forkyndte Jesus selv: Guds Rige er kommetnær; omvend jer og tro på evangeliet. Til disciplene lød detsenere fra Jesus: Gå ud og prædik: Himmeriget er kommetnær. Matt. 10,8.Hvorfor al den tale om omvendelse og Himmeriget, derer kommet nær?På grund af Guds store kærlighed til os mennesker. Vi harbrug for at vende os fra vort eget og vor egen selvviskhed,så vi med Jesus kan delagtiggøres i hans rige – Himmeriget,hvilket vi da også beder om i bønnen Fadervor: Kommedit rige ..Det er det budskab, vi sendes ud med: Gå ud og prædik:Himmeriget er kommet nær.Vibeke V. GravesenTak til alle, der trofast bakker op om BDMs arbejde med økonomisk støtte og forbøn.Tak til Gud for alt det gode, som vi fik lov til at opleve i 2010 i samarbejdet med Albanien,Burundi, D.R. Congo og Tanzania. Tak til Gud for de gange, hvor vi fik nej, måskeet smerteligt nej til vore ideer og planer.Tak for trofasthed, kærlighed og interesse i 2010.Udfordringerne for BDMs partnere i Albanien, Burundi, D.R. Congo og Tanzania erstore og ubegrænsede. BDM støtter med økonomiske tilskud og medarbejdere. Menmere og større indsats åbne op for ønsker om mere støtte. Muligheder og udfordringerbliver flere, når der sker mere. Det er en daglig udfordring for BDMs bestyrelse ogsekretariat at yde støtte, opmuntring og hjælp til vore partnere og medarbejdere ude,og det er en udfordring og opgave at fastholde og øge antallet af mennesker, der seren opgave og tjeneste i at støtte arbejdet ude og hjemme.Kort og godt: Det er at være et levende missionsselskab, der vil ”Mission her og nu”.Hjertelig tak for fortsat støtte og forbøn!Med venlig hilsenMØDER:CPR-NUMMERNYHEDSBREVEErik BaunGeneralsekretærØnsker I et mere indgående kendskabtil BDMs arbejde i Albanien, Tanzania,D.R. Congo og Burundi, så henvend jergerne til sekretariatet på tlf. 7456 2233.Hvis du ønsker skattefradrag for dinegaver, så husk at meddele BDM ditcpr-nr. snarest, hvis det ikke alleredeer gjort.Følg med i det nyeste fra vore missionærer.Tilmeld dig vore elektroniskenyhedsbreve på www.bdm-dk.dk.

4BDMnyt 10/2010Af Jørgen Bøytler,BDMs formandBDM i dagog i morgenEt missionsselskab lever, fordi der er opgaver, der skal løses.Siden begyndelsen af BDMs historie har opgaverneværet mange. Måske kunne man formode, at der ville blivefærre og færre opgaver efterhånden som flere og fleremennesker bliver kristne i de områder, hvor BDM arbejder.Men det modsatte viser sig at være tilfældet – opgavernebliver flere og flere.Kirken i D. R. Congo. Foto: BaunOpgaver i samarbejde.Selv om måske halvdelen af befolkningen i Tanzania ermedlemmer af en kristen kirke, så er der jo stadig mange,der har behov for at høre og tage imod evangeliet. Selvom Brødrekirkerne i Tanzania er selvstændige kirker, så erudfordringerne til kirkerne og dermed til BDM tiltagende.F.eks. har Brødrekirken i Rukwa Provinsen i Tanzania numenigheder i 396 landsbyer, hvilket betyder, at man medkun 88 præster har behov for at uddanne og ansætte flerepræster. Brødrekirken i Rukwa har 60.000 medlemmer,men befolkningen udgør 1,4 millioner mennesker, hvorafen del er medlemmer af andre kirker. Men langt fra alle iområdet er kristne. Så på den ene side har Brødrekirken iRukwa en stor missionsopgave i sit område, på den andenside har kirken store udfordringer i at have tilstrækkeligtmed præster og evangelister og andre medarbejdere forat kunne løse opgaverne.Dette er ét eksempel fra en af de Brødrekirkeprovinser,som BDM støtter og arbejder sammen med. I øvrigt harBDM netop fornyet en partnerskabsaftale med RukwaProvinsen. Det er en aftale, der fastlægger muligheder forsamarbejde og fælles forventninger. Vi forventer, at vi i denkommende tid også vil arbejde hen imod en samarbejdsaftalemed Brødrekirken i Vest Tanzania.SamarbejdspartnereBDM har et nært samarbejde med fem partnere: Den LutherskeBrødrekirke i Albanien, hvor BDM er hovedsamarbejdspartner,Brødrekirkerne i Rukwa Provinsen og i VestTanzania og Brødrekirken i Missionsprovinsen Lake Tanganyika/Kigomaog desuden Brødrekirken i D. R. Congo.Vest Tanzania er den ældste partner. Siden 1986 har samarbejdetmed Rukwa været tæt og er i øjeblikket det område,hvor den største indsats gøres. Arbejdet i Kigoma hareksisteret i adskillige år, og provinsen udvikler sig med udfordringertil medarbejderne til følge. Brødrekirken i D. R.Congo har udviklet sig stærkt. Den har netop opnået statusaf Unitets-Provins, altså selvstændig Brødrekirkeprovins. Ialle områder er BDM den væsentligste samarbejdspartner.Nye opgaver melder sig. En ny Brødrekirke i Burundi håberogså på hjælp fra BDM.Vejen fremI BDM anser vi det for vigtigt, at kirker når frem til størreselvstændighed og udvikling. Når BDM kan medvirke til,at kirker løser opgaver, det være sig evangelisering, helse-og diakoniarbejde, undervisning, udvikling, så er vi, hvorvi skal være. Og vi glæder os over at få lov til at være endel af en stærk og spændende udvikling især i Tanzania oglandene omkring i disse år.Nu er det jo aldrig problemløst, når en kirke vokser ogudvikler sig. Der er skuffelser og udfordringer; men der erogså mange glæder og stor velsignelse!Derfor er der behov for midler, mennesker og vækst,hvis BDM fortsat skal møde udfordringerne. Og det skal vigennem de formulerede indsatsområder: Evangelisering,undervisning og diakoni. På det økonomiske område harBDM sat som mål at have en indtægt på 10 mill. kroner i2015.BDM vil også i fremtiden være et sendende missionsselskab.Vi er taknemmelige for vore missionærer, der arbejderi Tanzania og takker for forbøn og støtte til dem. Udendem kan BDM ikke udføre sine opgaver. Vi er også gladefor de mange volontører, der løser en række opgaver.BDM arbejder pt. med planer for kommende missionærersplacering således, at bestående arbejde kan stabiliseresog nye områder samtidig kan nås med evangeliet. Enudfordrende men også vigtig proces.Arbejdet i Danmark.BDM vil fortsat være at finde i Christiansfeld, hvor vi sidderi et fordelagtigt lejemål i Brødremenighedens bygning, såvi fortsat kan holde administrationsomkostningerne på etrimeligt niveau, også takket være dygtige og loyale medarbejdere.Flest mulige indsamlede midler skal bruges påat løse opgaver hos vore samarbejdspartnere. BDM er somfolkekirkeligt missionsselskab i stadig dialog med mangepartnere i Danmark og er med sin særlige tilknytning tilBrødremenigheden også i stadig tættere samarbejde medandre partnere i Brødrekirken internationalt.MÅL:På bedst mulig måde, med så mange midler somvennerne giver, at udføre de givne opgaver.MIDDEL:At leve Gud nær er vor lykke. Tak til alle, der bærerBDMs arbejde. Tak til Gud for gaver og opgaver.5BDMnyt 10/2010

6BDMnyt 10/2010Af Knud Elmo Knudsenmissionær i Kipili, TanzaniaPå vej til D. R. Congo. Foto: Knudsen7BDMnyt 10/2010Landgangi D.R. CongoKnud E. Knudsen sejler hvert år i august overTanganyikasøen for at forkynde evangelieti D.R. Congo. Med i båden har han et kor ognogle evangelister, så delegationen er ofte på20-25 personer. Efterhånden er der flere stederopbygget nye menigheder og efterspørgslenefter evangeliet er stadig vældig stor!Redaktionen har bedt Knud E. Knudsen om attage os med på en tur til D.R. Congo.Turen til Congo var i 2010 mere præget af undervisningend evangelisation. Som ledsagere havde jeg bl.a. to præster,brødrene Mwaikole, sekretæren for kvindearbejdet iRukwa, M. Ndobesi samt et par lokale evangelister. Målet iår var at give de kristne i menighederne dybere kendskabtil, hvad det vil sige at være kristen. Desuden undervisningi nogle praktiske leveregler for bl.a. ægteskabet, børneopdragelse,renlighed mm.ForberedelserI foråret har snedkereleverne på missionsstationen i Kipilifremstillet 100 tre-mands skolepulte i tre forskellige størrelsertil skolen i byen Moba. Bortset fra nogle få stykkerblev alle leveret som samlesæt, da de ellers ville have kostetto sejladser over søen. Pultene er nu blevet samlet ogopstillet i klasselokalerne, som blev færdige først på året.På skolen går der i øjeblikket to hold á ca. 400 elever samtet aftenhold på Secondary School. Udnyttelsesgraden eraltså langt over 100 %.Vi tog fra Kipili om morgenen og stemplede ud på immigrationskontoretog tolden i Kirando.Ankomst MobaHerefter sejlede vi otte timer i brændende sol til byenMoba. På stranden blev vi modtaget af både kirkens medlemmerog øvrighedspersoner fra immigration, told, sundhedsvæsenog marinekorpset. Efter en palaver og afleveringaf alle dokumenter fik vi lov til at gå mod at kommeigen den følgende formiddag. Her gentog stempelprocedurensig med udfyldning af nytilkomne formularer, hvorvi brugte 4 timer på mest at vente. Det betød, at vi førstanløb byen Mpala efter mørkets frembrud. Filmvisningenblev derfor først den følgende aften.MpalaMan havde fået en ny høvding, så jeg blev budt op til hanshus til en samtale. Det er en ung mand med en baggrundsom lærer på en Secondary School. Derfor er han megetindstillet på, at byen skal udvikles og børnene undervises.Derfor vil han lave en lov for området, som skal tvinge forældretil at sende deres børn i skole. I øjeblikket er der enskole som drives af to katolske patere, men den kan sletikke dække behovet for undervisning.Det var tredje gang, vi anløb Mpala. De to første gangeefterlod vi en gruppe på godt 40 voksne, som skulle begyndeen menighed. Desværre er det ikke gået som forventet,så denne gang ville vi efterlade en evangelist somleder for menigheden.En af dem, som blev uddannet på Brødrekirkens bibelskolei Sumbawanga i 2009, blev spurgt og erklærede sigparat til at flytte til Mpala med sin kone. Beklageligvis harhan siden trukket sig. Men der er fundet en anden i ste-

89BDMnyt 10/2010D. R. Congo. Foto: KnudsenEvangelisation i D. R. Congo. Foto: KnudsenBDMnyt 10/2010det. Derfor er håbet om, at der er sket noget i Mpala, når vikommer igen næste år, fornyet. På trods af at menighedenvar skrumpet, skortede det ikke på tilhørere til vore møder.Der deltog 400-500 mennesker hver gang.KilunguTilbage til Moba og op til en landsby Kilungu, hvor der iforåret opstod en lille menighed. Evangelisten i dennemenighed begyndte som bygmester på skolebyggeriet iMoba og blev hurtigt interesseret i menighedslivet. Indenhan var færdig med de første bygninger til skolen, var hanoptaget som medlem. Nu har han startet en ny menighed isin hjemby, og de har lånt en bygning som kirke; ejeren harnu også givet tilladelse til, at bygningen udvides.En skole er nu også ved at tage sin begyndelse, hvilketgivet medfører tilgang af nye medlemmer i menigheden.MulunguziEfter gudstjeneste i Moba tog vi videre til Mulunguzi, hvor viblev festligt modtaget af menighederne fra Kapakwe, Kansengeog Mulunguzi. Her tilbragte vi to dage med seminarerog møder. Samtidig fik vi set den fremgang, deres ihærdighedhar medført. Der var bygget en stor kirke, som dog ikkevar stor nok! Så de var i gang med at lave flere mursten. Desudenhar menigheden startet en skole i lejede bygningernær kirken. Også her er man i gang med at lave lersten klartil brænding, så der kan opføres en stor skole.Mulunguzi, Kansenge og Kilungu indgår i det kommendeårs planer for BDMs skolebyggeri. Materialerne sejles derovermidt i december, og midlerne til skolebyggeriet harBDM fået stillet til rådighed af en fond, som arbejder forudviklingen blandt fiskere og deres børn. Ca. 90 % af befolkningeni området er beskæftiget med fiskeri og forarbejdningaf fiskeprodukter.KansengePå vejen til Zongwe var vi i Kansenge, for at se på deresbyggeri. De havde rejst murene til en stor kirke og er i gangmed at brænde sten til skolebygningerne. Det har væretet kæmpe arbejde at rydde og planere grunden, som erdelvist dækket af store kampesten, der først skulle kløves,inden man kunne flytte med dem.Høvdingen har udvidet arealet til byggeri, så der blivernæppe mangel på plads i overskuelig fremtid. Evangelistenher fra er i øjeblikket på bibelskole, men hans afløserhar vist lige så gode fremskridt på hjemmefronten, så hanmå umiddelbart komme på tale næste gang, der skal sendesevangelister på videreuddannelse.ZongweTre timers sejlads derfra ligger Zongwe, hvor vi som sædvanligfik en overvældende modtagelse på stranden. Hervar vi kun en enkelt dag, hvor vi fik afholdt nogle kurser formenigheden og et møde for hele landsbyen.Menigheden har været lidt vanskelig at få i gang. Til trodsfor den umiddelbare glæde over samværet med os underbesøget, var der ikke sket nogen udvikling i menighedensiden sidste besøg hos dem. Dog var de begyndt at brændemursten og sælge til bl.a. Kizike til opførelse af en kirkeog en klinik dér. Forhåbentlig vil den aktivitet give dem lidtøkonomisk overskud, så de kan komme videre med deresplaner for et skolebyggeri. Høvdingen har i øjeblikket lidtproblemer med rettighederne over det område, han haroverladt kirken. Disse skal selvfølgelig løses, inden der kankomme byggeri på tale.KizikeDet var samme billede som i Zongwe. Bortset fra de sten,som de var ved at få lavet hos menigheden i Zongwe, varder ingen rigtig udvikling at spore. Begge steder er evangelisterneret svagt funderet både åndeligt og teologisk.Derfor lader deres ledelse også en del tilbage at ønske.Men også sådanne steder må vi være taknemmelige for, atder fortsat arbejdes! For i sidste ende er det jo ikke os ogvores evner, det kommer an på; men ved Guds hjælp kanselv de enfoldige udrette, hvad de lærde ikke magter.KapotaVi kom sent af sted fra Kizike og nåede gennem høje sideværtsbølger, skumsprøjt og modvind frem til turens sidstemål, Kapota. Det er vanskeligt at sejle i mørke og høj sø, såvi anløb først kl. 21, hvilket man helst skal undlade i D.R.Congo. Det medfører stort besvær på landsiden, når diverseembedsmænd skal sammenkaldes for at godkendelandgangen. Det tog en times tid inden de halvt våde ogsmåfrysende passagerer fik lov til at forlade den gyngendebåd. Herefter gik vi syngende ad den stenede sti et par kilometertil menighedens lokaliteter.Menigheden i Kapota er næsten udelukkende unge ogteenagere, der er meget entusiastiske. De arbejder ihærdigtog har siden vores besøg sidste år, opført en lille kirkeog lavet sokkel til en ny stor kirke. Murstenene til dettebyggeri er næsten færdige. Alt var godt organiseret, ogogså her kom folk fra byen og bad om hjælp til skole- ogklinikbyggeri, da disse faciliteter endnu ikke findes.De anslog, at ca. 800 børn i området er uden mulighedfor uddannelse. Endnu en udfordring, der får en til at ønske,at man havde ubegrænsede midler til rådighed; menogså en udfordring, der maner til ydmyghed over for denHerre, der fordeler talenter til os som tjenere.Vi tog afsked lørdag morgen og nåede hjem midt påeftermiddagen efter en tur i modvind og høj sø. Vi såede,vandede og gødede på Herrens mark og kun Han kan giveden vækst vi, håber på og beder om.

14BDMnyt 10/2010Af Birthe og Kaj BruunSeniorvolontørerBurundi- en kirkei vækstVores kendskab til Burundi stammer fra flygtningelejrenei Tanzania, der husede krigsflygtninge fra Burundi, der varplaget af voldsom krig fra 1993 til efter årtusinde-skiftet. Ilejrene mødte vi stor glæde over gudstjenesterne og hosfamilierne i de private, kristne hjem. På trods af vanskeligevilkår, mærkede vi glæden, ikke mindst i lovsangen undergudstjenesten.VilkåretDet lyder utroligt, at en kirke kan vokse på trods af mangelpå alt! De fleste må da også kæmpe sig igennem dagenog håbe på, at der er føde til i morgen også. Men når troenpå Jesus Kristus bliver en realitet, så er det som om at altbliver muligt! Det gælder i høj grad også for den ungeBrødrekirke i Burundi, hvis medlemmer nu er tilbage i dereshjemland.I de år, vi har kendt kirken i Burundi, har vi mødt en eneståendevilje. Man satser meget på fællesskabet, offerviljepå trods af meget små midler, kirkebyggeri og ikke mindstpå undervisning.ByggeriFor at bygge en kirke, må man have et stykke jord. Dernæstnogle stolper og grene, der rejses som vægge og tag ogtil slut lægger man græs på taget. Andre steder anskaffer/Menighed i Burundi; Foto: Kaj Bruunlåner man sig frem til en presenning, og så arbejder man ifællesskab på at få en ”kirkebygning” op at stå.I Burundi findes der andre store kirkesamfund, som harbedre midler. Når man tager i betragtning, at kirken er såny, som den er, må man undre sig over, hvor meget mankan klare. Der er en iver efter at få noget op at stå og for atmodtage undervisning. Brødrekirken i Burundi har nu ca.30.000 medlemmer og mere end 100 menigheder spredtud over landet.Glæde og takVi fyldes med glæde og tak hver gang, vi er med i fællesskabetdér. Det er smittende kristne i Brødrekirken i Burundi,og det er en af måderne at komme ud til andre medevangeliet på. En af grundene til, at kirken i Burundi er ivækst er, at man oplever, at Gud griber ind. I gudstjenestener der plads til forbøn, og her opleves også forskellige undergerninger.Alt det er med til at styrke kirken. Det er oftesådan, at de steder, hvor kirken har trange kår, der vokserden. Det gælder også Afrikas unge kirker.Bøn er også en vigtig del af kirken der. Alt lægges fremfor Gud i bøn, også præsidenten, som vi er blevet opfordrettil at bede for, og for landet, freden og kirken. Tak forjeres forbøn for Brødrekirken i Burundi.Af Erik BaunBDMs generalsekretærCongo- en stærkoplevelseIndtryk fra et besøg i Brødrekirken i D.R. Congooktober 2010.Vi blev stoppet ved udkørsel fra lufthavnen i Mbuji Mayi afen flok syngende og dansende medlemmer af Brødrekirkeni D.R. Congo. De havde et stort banner med Brødrekirkenslogo. Ud af bilen for at hilse på.Efter ca. tre timers kørsel stoppede vi ved et kontrolstedlige uden for Mwene Ditu. Ud af bilen for at hilse på enflok mænd, som derefter kørte foran kirkens bil på deresmotorcykler. Den forreste havde et flag med Brødrekirkenslogo. Efter en lang tur gennem byen standsede vi ved formandTshimangas hus, hvor mange børn, unge og voksneventede på os. De sang og dansede, og mange ville give”le blanc” (den hvide) hånden. Overvældende og megetfestligt!Kirken i Mwene Ditu.Brødrekirken i D.R. Congo har administration, universitetmed foreløbig to fakulteter: medicin og teologi og ensundhedsklinik, hvor de medicinstuderende får praktiskundervisning. Alle bygningerne er nydeligt malet i blåt oghvidt, og de gør sig godt i gadebilledet.Der er otte menigheder i Mwene Ditu. Og hele spektretfra en muret kirkebygning med bliktag til et samlingsstedunder en presenning er der.Børn ser på mens de voksne samles til møde Foto: BaunEn tur rundt til alle otte menigheder var en oplevelse ogopmuntring. Alle steder var mange mødt ved deres kirke,hvor de sang og dansede, da vi kom. Formand Tshimangahavde først ordet, og han glædede sig over menighederneog havde opmuntrende ord til dem. Jeg bragte en hilsenhvert sted. Jeg sluttede med at pege på Brødrekirkenslogo, som var at se i alle menighederne. - ”Vort lam har sejret.Lad os følge Ham”.To dage på landet.Der var sat to dage af til besøg i en række landsbymenigheder.Det blev lange og spændende dage. I menighedernevar der mange børn. ”Børn er kirkens fremtid.” Så hvis allebørnene bliver ved med at komme i menighederne, er kirkensfremtid sikret. Børn og voksne udstrålede glæde, ognæsten alle steder kom de med gaver: høns, kaniner, avokadoer,bananklaser og nogle kæmpebananer.StatusBrødrekirken i D.R. Congo er en levende og aktiv kirke, dervokser med ca. 10 % om året. Det var en stor oplevelse atmøde en flok syngende, dansende og glade congolesiskekristne og dele evangeliet med dem.15BDMnyt 10/2010

1617BDMnyt 10/2010Af Erik BaunBDMs generalsekretærEn natmed bønUnge i Mwene Ditu. Foto: BaunHerarbejderBDMDanmarkAlbanienBDMnyt 10/2010De unge fra Mwene Ditus otte menigheder mødes hvertorsdag aften og nat til bøn. Den ugentlige aften og natmed bøn blev indført af formanden for Brødrekirken i D.R.Congo, Tshimanga, engang i 1980’erne og praktiseres i allemenigheder. De unge mødes kl. 19.30, hvor de snakker omforskellige spørgsmål og synger.Bedemødet begynder kl. 21.30 med bøn for de syge imenigheden. Derefter følger bøn for de forskellige aktiviteteri kirken og for de unge selv.Bøn for BDMSenere bliver der bedt for hver enkelt afBrødrekirkens provinser verden over ogfor de forskellige brødremissioner, bl.a.BDM. Det gør et stort indtryk at siddesammen med lederen, Bukasa, og høreham fortælle om bedemøderne. Hanhar en stærk overbevisning om bønnenog forbønnens betydning. Deter helt selvfølgeligt at bede forBrødrekirkens provinser, missionerog deres medarbejdere.”Der er jo brug for, at vi bederfor dem og deres arbejde,” siger hanmed et smil. Og jeg er enig med ham. ”Vil det sige, at I ungei Mwene Ditu hver torsdag beder for BDM?” – ”Ja, og jeg erglad for, at du besøger os og tager dig tid til at være sammenmed nogle af os unge her i Mwene Ditu”. Der havdeværet 79 unge til bedemødet torsdag aften.Ung og kristen i Mwene DituFredag eftermiddag mødte 25 op, da jeg gerne ville mødeen flok unge i Mwene Ditu. Vi læste i Bibelen efter Bibellæser-Ringensmetode, og det var de unge meget optaget af.Godt halvdelen deltog i samtalen om teksten.Efter bibellæsningen snakkede vi lidt om at være ungog kristen i Mwene Ditu. For alle er udgiften til uddannelsedet altoverskyggende problem. De fleste af pigerne satserpå at blive gift, få børn og passe familiens mark og dermedsørge for det daglige brød. De unge mænd vil gerne haveen uddannelse, og deres muligheder er de tilbud, som er iMwene Ditu. Og der er faktisk en del tilbud, men prisen eret problem. Det synes derimod ikke at være et problem atvære ung bekendende kristen. Næsten alle de unge havdeoplevet, at de havde fået kammerater med til ungdomsmøde,og en del er efterfølgende blevet medlem af Brødrekirken.Missionærers og volontørers adresseKipiliKnud Elmo KnudsenP.O. Box 378SumbawangaTanzaniaknudsen@sfw.dkMarjo Ten Kate ogBert MuizebeltP. O. Box 378SumbawangaTanzaniamuizebelt@yahoo.comSikongeLisbeth Andersen ogSteen M. AndersenMoravian Church,P.O. Box 37, SikongeTabora RegionTanzaniaKigomaSusanne og JustLauridsenBørn: Thea, Esther og AnnaP.O. Box 1267KigomaTanzaniasusogjust@gmail.comDen DemokratiskeRepublik CongoVolontørerAnnette Sæderupannette_saederup@hotmail.comKathrine Pedersenkathrine@bjerring.bizAlbanienIngen missionærer pt.BurundiTanzania

18BDMnyt 10/2010BESTYRELSENJørgen BøytlerF. 13/5 1957.Fhv. missionærPræst i Brødremenigheden 1997Missionssekretær i BDM fra 2002General- og Missionssekretær 2003-2007Medlem af BDMs Bestyrelse 2007Formand 2010BDMs forretningsudvalgVibeke V. GravesenF. 5/5 1948.Overlærer i Ringkøbing 1976-1993Medlem af BDMs bestyrelse 1986.Redaktør af BDM nyt 1995.Næstformand 2006BDMs forretningsudvalgKirsten TroelsenF. 8/8 1951.Diakon.Missionær i Tabora 1982-1989,missionær i Sikonge 1998-2002Medlem af BDMs bestyrelse 2006.Keld B. HansenF. 19/11 1958.Sognepræst i Østrup og Skeby, FynMedlem af BDMs bestyrelse 2006.Hans Peter KristensenF. 25/7 1956Direktør for Hvide SandeSkibs- & BaadebyggeriMedlem af BDMs bestyrelse 2007.Jytte Schmidtf. 9/4-1952Uddannet bankassistentMedlem af BDMs bestyrelse 2010SEKRETARIATETBOGHOLDERIVOLONTØRSEKRETÆRErik BaunF. 2/5 1948.Cand Teol, pastor 1980Missionssekretær BDM 1980Fhv. generalsekr. Bibellæser-Ringen 1992Medlem af BDMs bestyrelse 2006.Fmd. for foreningen Sennepskornet 2007General-og missionssekretær 2007Sten NielsenF. 9/2 1951.Fhv. sognepræst og højskoleforstanderLandssekretær/informationssekretæri BDM 2005Inge SickF. 6/9 1946.Udd. kontorassistent hos BDM 1965.KontorassistentKasserer for foreningen Sennepskornet.Inge Marie Essendrop EckhardtF. 27/8 1965.Kontorassistent i BDM 2000.Bogholder 2003Lasse Lindegaard IversenF. 3/6 1982Stud. teol.Ansat på deltid 2008MISSIONÆRERTANZANIAHJEMVENDTE MISSIONÆRER 2010Lisbeth AndersenF. 5/4 - 1944Steen M. AndersenF. 3/11 - 1952.Sygeplejerske/læge vedSikonge Hospital 2002Marjo ten KateF. 7/6 - 1949 Sygeplejerske, diplomai Tropisk Medicin,socialrådgiverUdsendt til Mobilklinik, Kipili2006Bert MuizebeltF. 3/7 - 1947 IngeniørUdsendt til Mobilklinik, KipiliSusanne LauridsenF. 18/11 1975PædagogJust LauridsenF. 6/6 1976Aut. VVS og kloakmesterBørn: Thea, Esther og AnnaUdsendt til Kigoma 2008Knud Elmo KnudsenF. 3/8 1950.LærerUdsendt til bådmissionKipili 1999Anne-DortheMoesgaard-ChristensenF. 07/06 1975. ArkæologThomasMoesgaard-ChristensenF. 20/11 1976Bachelor 2008Udsendt til Albanien 2008VOLONTØRERSENIOR-VOLONTØRERVOLONTØRER I KIGOMABirthe BruunF. 13/10 1936Kaj BruunF. 11/5 - 1934Seniorvolontør 2002Burundi og Tanzania.Marianne KorsholmF. 13/10 1940Seniorvolontør 2008 - 2010Kipili,Tanzania.Henrikka Oehlenschlægerf. 23/3-1990ØstervråKigoma, Tanzania 2010Kirsten Schjölinf. 1/11 1990HelsingørKigoma og Kipili, Tanzania2010Annette Sæderupf. 15/7 1990UldumKigoma, Tanzania 2010Kathrine Pedersenf. 28/2 1991HerningKigoma, Tanzania 201019BDMnyt 10/2010Efterår i Danmark. Foto: Orla F. Møller

20BDMnyt 10/2010VOLONTØRERVOLONTØRER I KIPILIHelene Rasmussenf. 24/9-1989SkagenKipili, Tanzania 2010Simone Kjær Sørensenf. 23/7-1989HolstebroKipili, Tanzania 2010TALERLISTESøren Graversenf. 22/3 1987BrabrandKipili, Tanzania 2010Heidi Bechf. 29/6 1990HaderslevKipili, Tanzania 2010Find din næste taler i menighedshuset, missionshuset, sognehuseteller ved ungdomsmødet her:Generalsekretær/pastor Erik Baun, Børkop, 7456 2233Emne: Spørg efter mulige emner!Landssekretær Sten Nielsen, 7456 2233Emne: Spørg efter mulige emner!Formand for BDMs bestyrelsepastor Jørgen Bøytler, Christiansfeld, 7456 1420Emne: ”Mission i D.R. Congo”.Næstformand i BDMs bestyrelse, Vibeke V. Gravesen,Ringkøbing, 9732 3854Emner: ”Mission – altid over evne”, Mission i Tanzania ogAlbanien eller andre ønskerFhv. landssekretær Svend Søe, Christiansfeld, 7456 0254.Emner: - ”Tanzania eller Albanien”Ingrid og Jørgen Markussen, Christiansfeld, 7456 0308.Emne: TanzaniaRakel Mortensenf. 27/10 1990RingkøbingKipili, Tanzania 2010Sissel Søndergaardf. 22/11 1991RingkøbingKipili, Tanzania 2010Missionærparret Kirsten Troelsen (medlem af BDMs bestyrelse)og Bent Tage Nielsen, Børkop. 7586 1160.Emne: ”Mission i Tanzania”Birthe og Kaj Bruun, Tarm. 7534 1409Emner: ”Mission i Kigoma”, ”Mission i Burundi”, ”TEE-undervisning”,”Bibeluddeling i flygtningelejre”Fhv. missionær, lærer Helene Göbel, Videbæk, 9717 5888.Emne: Mission blandt kvinderDiakon Ib H. Gravesen, Ringkøbing, 97323854(tidl. Rejsesekr. I BDM)Emne: ”Gensyn med mission og kirke i Tanzania”Provst Knud Schjødt-Pedersen, Ebeltoft, 8634 6488.Emner: Ydre Mission eller Mission i Albanien – evt. med lysbillederAgnete AagaardFormand for VUBs bestyrelseVolontør Ung BDM [VUB]– hvem, hvad og hvorfor?Da VUB i 2009 holdt stiftende generalforsamling i forbindelsemed at vi blev en lokalforening under Afrika InTouch,blev det drøftet, om vi fortsat skulle hedde VUB. Næstenenstemmigt blev det bestemt, at det skulle vi selvfølgelig.Og det er sandsynligvis, fordi VUB er den betegnelse, derbeskriver os allerbedst.Vi er en flok på 15-20 unge - primært tidligere BDMvolontører- som mødes til VUB-aftener et par gange omåret. Aftenerne byder blandt andet på hyggeligt samvær,billeder eller film fra Tanzania mm. I efteråret holdt Lasse– BDMs ungdomsmedarbejder - et spændende oplæg ommission i 2010. Missionærer på hjemmeophold og nyligthjemvendte volontører fra Tanzania er således med til atfastholde engagementet og sammenholdet i VUB. Vi erenige om, at mission, frivilligt arbejde og Tanzania, med althvad det indebærer, har en særlig plads i vore hjerter.Cheke CheaI VUB har vi tilknyttet et projekt: førskolen Cheke Chea.Den ”blev født” for snart fire år siden i hovederne på et parBDM-volontører, som oplevede at behovet for et tilbud tilbørn i førskolealderen var stort i Kipili. Tanker, ideer, projektbeskrivelserog ansættelse af leder førte til, at der den29. september 2008 sad 25 forventningsfulde børn i deresfineste tøj i Brødrekirken i Kipili – de var parate til deres førstedag i Cheke Chea. Siden er det gået rigtig stærkt. I dagmøder 50 børn hver morgen, der er ansat tre lærere udoverlederen og et klasseværelse med tilhørende legeplads ogkontor er blevet opført.Lige nu er Exhilda, den lokale leder af projektet, ved atuddanne sig i formidling til børn i den aldersgruppe, somCheke Chea rummer. Uddannelsen tager et år, og det forventes,at hun er færdig til jul. Vi ser frem til den positiveeffekt, det forhåbentlig har på dagligdagen i Cheke Chea.Efterfølgende er det planen, at de øvrige medarbejdere påskift skal af sted på samme uddannelse.PilotprojektProjektet er populært blandt de lokale i Kipili og omegn.Der er sågar familier, der flytter deres børn til Kipili, for atde kan gå i Cheke Chea. Derudover er projektet tænkt somet pilotprojekt, der skal sprede sig til de omkringliggendelandsbyer. Der er allerede startet to lignende projekter, oglederne fra disse har været på et praksisnært kursus i Kipili.Men projektet er stadig sårbart og har derfor brug for fortsatstøtte, forbøn, økonomi og volontører.VUB og BDMInden for det sidste år er VUBs tilknytning til BDM blevetstyrket på flere punkter. Ungdomsmedarbejderen siddernu med ved BDMs bestyrelsesmøder på samme vilkår, somde øvrigt ansatte i BDM. Fremover skal henholdsvis VUBsbetyrelse og BDMs bestyrelse mødes en gang årligt. Detbetyder, at vi har fået mere føling med, hvad der rører sigforskellige steder i organisationen. Ligeledes er kommunikationsvejenblevet mere enkel.Tak til Lasse Lindegaard IversenTil slut vil vi benytte lejligheden til at sige en stor tak tilLasse. Han stopper som ungdomsmedarbejder med udgangenaf 2010. Tak for de 2½ år du har lagt tid og engagementi arbejdet i VUB. Tak for samarbejdet og Guds velsignelseover dit fortsatte virke.21BDMnyt 10/2010

22BDMnyt 10/2010Af Marjo ten Kate,Leder af Projekt Mobil Klinik,TanganyikasøenSundhedfra søsiden23BDMnyt 10/2010Børnene lærer, hvordan de bedst vasker hænder. Foto: Muizebelt.I dag bliver vore naboers græstag fjernet. Nyskåret græsligger klart til at blive lagt på. Det er en normal arbejdsgangnu her lige før regntiden begynder. Alt er meget tørt,og man venter på regnen.Klinikbåden Mwana Kondoo III sejler os til Manda Kerenge,en ø lige ud for kysten til Kipili med en grundskoleog et dispensary, som er en klinik, hvor man deler medicinud og behandler mindre skader. I Projekt Mobil Klinik stårdette kvartal i undervisningens tegn med besøg på skolerog i kvindegrupper. Om aftenen er der undervisningsfilmom familieplanlægning og malaria. Vi deler os og arbejderi to grupper. Det er mere effektivt, og vi kan nå mere påhvert landsbybesøg.Håndgribelig undervisningTil hver grundskole i alle 27 landsbyer har vi købt en storplasticbeholder til vand. I disse beholdere har vi montereten vandhane og over disse haner er der malet tre bogstaver:PHC, Primary Health Care (basal sundhed og omsorg)for at promovere Projekt Mobil Klinik. Målet er at lærebørnene at vaske hænder efter et toiletbesøg. Hvad mani barndommen nemmer, man aldrig i alderdommen glemmer.I skolenDenne morgen har jeg været med Ernest (sundhedsansvarlig)og Kapesa (lederen af klinikken) i skolen for at undervisei emnet hygiejne, rent drikkevand og brug af latriner.Lærerne samlede børnene uden for klassen i skyggenaf et træ. Vi oplever, at der her på denne skole på MandaKerenge er disciplin, hvad der ikke altid er andre steder.Vi fortæller for lærere og elever, og Kapesa demonstrererbrugen af en vandhane, som de fleste aldrig har set før.Normalt bliver vandet pumpet op eller trukket op af enbrønd uden for landsbyen. Derefter bærer kvinderne detpå hovedet i spande hjem til deres huse. Det er den enestevandforsyning, og derfor er der ingen vandhaner i husene.Vi synger en sang om hygiejne for på denne måde at legedet nye ind i børnene.Andre emner dukker opSomme tider under disse undervisningstimer møder vibørn med hareskår, klumpfod eller forbrændinger. Man eruvidende om mulighederne for operationer og ved ikke,hvad man skal gøre. Derfor bliver disse handicappedebørn og voksne i landsbyerne uden hjælp.Projekt Mobil Klinik er mellemled mellem disse afsidesliggendelandsbyer og hospitalerne. Vi viser vej og har mulighedfor at kontakte udenlandske organisationer, der eneller to gange om året kan sende læger til Tanzania.I 2009 kunne vi ledsage 5 børn til Dar es Salaam, hvor deblev opereret. Også Joseph Kalonga blev opereret. Han varmed sin far i Nairobi til den første operation. Den andenoperation fandt sted i Dar es Salaam, og Josephs far kunnevære de andre behjælpelige i bussen og med at skaffe demkost og logi under den tre dage lange rejse. Pengene til altdette blev skænket af en privat person fra Sydafrika og engruppe mennesker i Holland.Håb om hjælpDer er et kæmpe behov for læger i disse afsides liggendeområder. Og nu kommer der endelig en gruppe læger fraGerman Interplast til distriktshospitalet, der ligger 60 kmfra Kipili. Der står allerede 19 børn og voksne fra regionenlangs Tanganyikasøen på listen over dem, der skal tilses afdisse læger. Og sammen med dem en hel masse andre fraandre regioner i distriktet.OPERATION ’SMILE’Joseph - førog efter sinoperation forhareskår, somhan havdelevet med i 9 år.Undervisning af kvinderDe to andre medlemmer af teamet, Asha og Joyce, (to jordemødre)underviser i dag en gruppe på 120 kvinder. Påprogrammet står kvinders og børns rettigheder, jf. MillenniumMålet 2015, og på programmet står også familieplanlægning.Mødet arrangeres af landsbyens sundhedsarbejdere ogfinder sted i en kirke, eller hvor der nu er plads. Det kanvære en katolsk kirke eller en brødrekirke. Efter en mundtliggennemgang vises der en film om familieplanlægning.Til den kan der stilles spørgsmål, og der er mange. Til sidstsnakker man om fistula-problemer (skade efter fødsel).I begyndelsen af oktober sendte vi 16 kvinder, der ledaf fistula-problemer til det regionale hospital, hvor de blevopereret. Den tanzanianske regering betaler for rejse ogophold for disse kvinder. Det næste skridt er at forebygge,at problemet opstår. Det bruger vi meget tid på ved dissemøder.Tilbage i Kipili sidder jeg sammen med Bert på vores terrasseog kigger på halvmånen og stjernerne. Så bliver dertændt et bål ovre hos naboen. Det gamle græstag bliverbrændt under sang og en bøn bliver bedt om velsignelseover det nye tag.Oversat fra hollandsk af Ole Bech

24BDMnyt 10/2010Gensyn med TanzaniaPædagogiske udfordringer i en fremmed kulturHvad laver jeg, en pensioneret dansk folkeskolelærer, i enbørnehave, kaldet ChekeChea, i Kipili, Tanzania? For detførste nyder jeg at være et sted med så smuk en udsigt:Tanganykasøens lysende blå, vigen med kanoer, fiskerfartøjerog en gang hver 14. dag en gammel damper, lavebjerge rundt omkring, huse nede l landsbyen med græsellerbliktag, kokospalmer nede langs søen, høje mangotræer,der snart har modne frugter, selv om det er sidst påtørtiden nu. Bjergskråningen, hvor Brødrekirkens bygningerligger: kirke, børnehave, missionærboliger, gæstehuse,medarbejderboliger og værksteder.Jeg beundrer Cheke Chea-bygningen, der er vældigpraktisk og enkelt indrettet med sjove billeder malet påvæggene, så man nemt kan pege på bogstaver og tal, dyrCheke Chea. Foto: BaunAf Marianne KorsholmSeniorvolontør i Kipili,Tanzaniaog planter, børn fra forskellige verdensdele, og hvor stoleog borde kan flyttes rundt og tjene forskellige formål.Børnene i Cheke CheaDernæst ser jeg en mængde små børn, 3-6 år, der har ensuniformer på: Grønne shorts eller nederdele, grønne ellerhvide T-shirts. Mørk hud, mørke øjne, sort hår. Enkelte pigerhar håret sat lidt op til narrestreger, de fleste har det heltkortklippet. Fulde af skæg og ballade. Næsten umulige atkende fra hinanden, i hvert fald i begyndelsen.Der kommer sved på panden. For her er varmt nu. Jeghar ikke noget termometer, men mit gæt er ca. 35 grader.Heldigvis lidt svalere i skyggen, hvor jeg mest opholdermig. Og heldigvis er der en del gennemtræk. Det er mestgodt, men også somme tider irriterende. For papirer, tavlesvampog meget andet falder hele tiden på gulvet. Et spil,hvor man lægger papirbrikker på løsningen, fungerer bareikke her. Små sten vejer bedre til, så dem bruger vi. Det nytterikke noget at lukke vinduerne. De er der ikke. Der erfluenet i vinduesåbningerne men altså fri adgang for luften.Jeg er lidt spændt på at opleve nogle rigtig kraftigeregnbyger. Der skal nok tørres en del mudret vand op. Forselvfølgelig sidder der også en masse støv i nettene.UndervisningFaktisk råber jeg også op, og en hel del endda. Temperamentetbliver jo ikke mindre i varmen. Og små søde børnsevne til ikke at høre efter eller at ville forstå, den er megetudbredt også her. Selv om jeg ”kan” swahili, så er der mangeord, jeg kan have brug for, og som ikke lige kommerhurtigt nok. Et udbrud på dansk kan få undrende blikkefrem hos børnene og også af og til den ønskede virkning:Så ti dog stille, sid stille, lad være med at drille og slå, hørefter, prøv nu på at forstå, hvad det er, jeg vil have dig til!Heldigvis kan kropssprog og et venligt, men bestemt grebi armen også bruges. Så de fleste dage går det fint, ja faktiskbedre og bedre. Men jeg kunne ikke klare det uden enaf de faste lærere.Anvendt pædagogikDe unge danske volontører og jeg kan stadig undres overden mangel på samarbejdsevne og vilje til at lege godtsammen, der præger mange børn her. Hvorfor spille boldmed hinanden, når man kan tage fodbolden og løbe afsted med den selv?I formiddags spurgte jeg et par af drengene, om de nogensinde har været til fodbold eller set det i fjernsynet.Det har de! Så tog jeg bolden, holdt den fast ind til mig, løbaf sted med den og spurgte så, om det er sådan, det foregår,når deres landshold spiller? Det er det ikke, fik jeg atvide. Lidt senere så jeg de samme drenge forsøge at dannemålstolper, mens en skød til måls. Gad vide, om de huskerdet til på mandag?Måske er børnenes slagsmål, høje råb og drillerier bareudtryk for, at sådan foregår det derhjemme, at hvis man vilhøres, så må man tude rigtig højt, at det er meget nemmereat hugge tingene fra en anden end at spørge pænt, omman må låne. Og at slag og tæv hører til dagens orden.Marianne Korsholm underviser børnene i Cheke Chea. Foto: KorsholmManglende logikUndervisningsmaterialer til en børnehaveklasse? Ja, herfindes nogle kopierede sider fra et engelsk undervisningssystem,til indlæring af bogstaver. Det er bare ikke særlig logiskfor små tanzaniske børn at lære bogstavet O ved hjælpaf en Octopus, en ottearmet blæksprutte, som de slet ikke25BDMnyt 10/2010

28BDMnyt 10/2010Af Susanne og Just Lauridsenmissionærer i TanzaniaGud sprænger grænserlige har fået tøj, der er ens, så skal vi…. når præsten lige harfået en bolig eller bil, så skal vi…. osv.Et kaldManden i Bibelen, der havde høstet stort, og vil bygge enstørre lade (Luk 12, 13-21), så han kan slappe lidt af, trorjeg, vi alle kender. Og mon ikke det taler lidt til os alle?Mens vi bygger løs på vores lade (kirker, boliger, køkkener,badeværelser, osv.), dør kirken (mennesker) udenfor voresdør. Jamen, vi kan jo ikke nå dem alle! Og nej, det er rigtigt.Det kræver forandring af hjertet, at sprænge laden og nådem, som har brug for evangeliet.29BDMnyt 10/2010Enkens skærvI Tanzania ser vi mennesker som den fattige enke i Bibelen,Jesus peger på. Hun giver af sine sidste midler (Luk. 21,1-4). Vi har en gammel enkekone i vores kirke, der har tagetflere forældreløse børn til sig, selvom hun nærmest intetselv har. Når jeg ser på hende, kommer jeg til at tænke, atjeg jo slet ikke er begyndt at give endnu! Hun er missionærmed stort M. For i mission drejer det sig ikke kun omat give det bedste, vi har - men alt, hvad vi har! Må Gudsord blive så kostbart for os, at vi vil give det videre, af densimple grund, at der var nogen, der gav det til os engang.Det er da grænseoverskridende. Men det er mission. Ogdet efterlader os ikke med gode undskyldninger for at ladevære eller vente.Udlevering af såsæd. Foto: LauridsenI Danmark kan man nogle gange snakke om, at dørtærsklener for høj ind i kirken, at folk ikke har nemt ved at gåover den grænse.Her i Kigoma kan vi måske vende billedet lidt, dørtærsklener måske for høj ud af kirken. Jamen er det ikke detsamme? Jo det er det måske. En stor udfordring for allekirker i enhver kultur er at nå de mennesker, vi er i blandt.En stor udfordring for kirken her i Kigoma er at komme udover dørtærsklen til de mennesker, der indimellem i bogstaveligforstand ligger på vores dørtærskel.Men når vi nu er fattige, hvad skal vi så give? tænkerman.Unge søndagsskoleledere i Kigoma. Foto: LauridsenVanetænkningenVi er en menighed med mange mennesker her i Kigomaby. Vi har de obligatoriske to kor, vi har mennesker, der harøkonomisk overskud til at give godt til indsamlingerne,vi har en præst, der er god til at forkynde og er vellidt afmenigheden. Vi kan med lethed samle penge ind til nytudstyr til koret osv. Men når der bliver snak om at rækkeud til de fattige og nødstedte, taber vi pusten. Hvis vi skalnå dem, bliver der jo aldrig noget til os selv. Vi siger: Når vilige får lagt cementgulv i kirken, så skal vi lave noget forde fattige; eller: når vi lige har fået væggene pudset så skalvi….. når vi lige har fået et keyboard så skal vi….. når koretLokale ungeIgennem det arbejde vi står i her, får vi lov at se mennesker,der gerne vil give til deres næste. Vores ungdomsgruppeher ved kirken, som Susanne startede op for 1½ år siden,er et stærkt vidnesbyrd om det. Indimellem kan man næstenfå tårer i øjnene, når man ser vores bil fyldt med ungepå vej ud for at holde børneklub. Eller når man hører om,hvordan de er ivrige efter, at vi skal starte et nyt sted, oghvordan de tager andre unge med.Susanne kan fortælle om, hvordan de viser kærlighed tilbørnene, der ofte ikke har set skyggen af sæbe eller vand ilang tid. Men de er ikke for fine til at tage dem op på knæetog trøste dem. Det er ikke normalt her at behandle børnsådan, men når hjerter forandres bliver det, der nogle gangeer normalt, unormalt.Udsæd og høstNår du læser det her, er det vores håb, at den majs såsædvi har leveret, er kommet godt op på markerne hos de forskelligeevangelister og andre fattige, der har modtagetden i år. Og vi håber på, at det må blive til en stor høst ogdermed til en rig velsignelse for dem, så der også bliver etoverskud til at så igen næste år.På samme måde håber vi også, at de ord, der er blevetsået i år, må blive til en levende høst af mennesker, der erklar til at så igen til næste år. Vi må for alt i verden ikke barebygge lader! For den høst, vi høster, er ikke noget, der skalligge på lager, men derimod ny såsæd til nye marker ogmennesker. Lader (badeværelser, nye køkkener, biler, kirkebygningerm.m.) kommer ikke i himmelen, men det gørmennesker. Og så bliver der fest!

30BDMnyt 10/2010Af Sten NielsenBDMs landssekretærPartnerskabi ChristiansfeldBøytler og Simae. Partnerskab. Foto: BaunAf Erik BaunBDMs generalsekretærGenbrugNår deter bedst!BDM-butikken i Christiansfeld. Foto: Orla Møller31BDMnyt 10/2010I mere end 20 år har der eksisteret et tæt samarbejde mellemBDM og Brødrekirken i Rukwa Provinsen, MCTRP, i detsydlige Tanzania. Et godt og frugtbart samarbejde for beggeparter og med en lang række gode resultater til følge.I 1988 blev den første såkaldte Partnerskabsaftale mellemBDM og MCTRP underskrevet – den gang som et udtrykfor en gensidighed i et allerede voksende samarbejde omkringBrødrekirkens liv og vækst i Rukwa Provinsen.PartnerskabskonferenceSiden 1988 har denne partnerskabsaftale ikke været revideret.Derfor mødtes BDMs ledelse med ledelsen fraMCTRP til en konference i Christiansfeld i dagene 24.-25.sept. 2010. Mødet var en fortsættelse af en tilsvarendepartnerskabskonference afholdt i Sumbawanga, Tanzania,i marts 2010 med de samme deltagere.Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling, DMR-U, har ydetsåvel økonomisk som teknisk støtte til afholdelse af partnerskabskonferencernei Tanzania og Danmark. DMR-Ustøtter aktiviteter, der er kapacitetsopbyggende og udviklendefor samarbejdskirker i syd.Intense forhandlingerMålet med de to konferencer var at udarbejde en ny Partnerskabsaftale.Det blev en intens og frugtbar konference,hvor det fremtidige partnerskab blev drøftet grundigt påbaggrund af den fælles historie og den hidtil gældendeaftale.Formand for MCTRP, Erord Simae og formand for BDM,Jørgen Bøytler havde hver et indlæg under overskriftenMoravian Identity (Brødremenigheds-identitet). Her blevdet grundigt belyst fra begge sider, hvad der ses som detunikke og kendetegnende for Brødrekirken set fra henhv.Tanzania og Danmark. Og oplæggene gav en god fællesbaggrund for at drøfte det fremtidige samarbejde i lyset afen fælles kirkeforståelse.PartnerskabsaftalenDer udspandt sig under konferencen en livlig og frugtbarsamtale om det, der har været og ikke mindst om det, derskal være i samarbejdet i fremtiden. Og der er en fællesvilje til at fortsætte og udbygge det tætte og positive samarbejdemellem BDM og MCTRP, som har fundet sted indtilnu, hvilket også klart fremgår af den nye partnerskabsaftale.Aftalen falder i fire dele: Preamble, Vision/Mission, Backgroundand Objectives of the Partnership og kan læses påwww.bdm-dk.dk.BDM-butikken og BDMs genbrugsbutikker betyder megetfor BDMs økonomi. De yder tilsammen netto omkring 10% af BDMs indtægter. Og vi siger en stor og hjertelig tak tilalle medarbejdere for deres frivillige indsats.Vi siger også en stor tak til alle, som afleverer brugt tøj,brugte møbler, bøger, ting og sager, som de ikke længerehar brug for. Vi modtager rigtig mange gode ting, som vilet kan sælge i butikkerne.Vi bliver jævnligt bedt om at rydde et dødsbo. Det kanvære at afdøde har skrevet det ind i sit testamente, ellerat de efterladte, når de har taget de ting, som de gerne vilhave, beder os komme og hente resten.Mere genbrug til gavn for miljøet og missionenBDM vil gerne udvikle og udvide genbrugsarbejdet. Vi vilgerne åbne flere butikker, og det vil nok ske i et samarbejdemed et andet missionsselskab.Vi tror, at der rundt om er nogle BDM-venner, der kunnetænke sig at være med i genbrugsarbejdet. Tag kontakt tilBDMs sekretariat og lad os snakke om, hvilke muligheder,der er. Det kunne meget vel være, at vi i fællesskab kunnefinde en model, som kan føre til en ny genbrugsbutik.Vi ved, at mange oplever en masse godt i genbrugsarbejdet:Samvær med andre frivillige, kontakten til kunderne,servering af kaffe, udfordringen med at præsentere genbrugstingenebedst muligt, osv.Det skal lige nævnes, at mænd med en bil og trailer og lysttil at være praktisk i forbindelse med tømning af dødsboerog arbejdet med genbrugsmøbler osv. er meget efterspurgt.BDM-butikken ligger på Prætoriustorvet i Christiansfeld,hvor BDM-Genbrug også ligger. BDM har også genbrugsbutikken”Lusangi” på Fur, og i Snejbjerg er BDM sammenmed to andre missionsselskaber om en genbrugsbutik.Vær med til at styrke BDMs genbrugsarbejde. Tag kontakttil sekretariatet og lad os få en snak om mulighederne.Genbrugsarbejde er meningsfuldt på flere måder: Det erseniorvenligt. Det giver fællesskab. Det gør brug af videnog erfaring hos det grå guld. Det giver penge til missionsarbejdet.Mange gode ting og sager bliver genbrugt ogikke blot smidt ud.

32BDMnyt 10/2010Af Erik BaunBDMs generalsekretærBDM prøver at spare, hvor det er muligt. Takkebreve vil blive udsendtto gange om året. I januar udsendes årskvittering aht. SKAT for gaver,der er givet i foregående år. I august udsender BDM en halvårsstatustil alle, der har givet til arbejdet.Alle, der ønsker en gavekvittering efter at have givet en gave, kan fåden pr. e-mail eller sms – send en mail eller ring til BDM.Tak for gaverne!ØKONOMISØJLEN 2010INDTÆGTERUDGIFTER5.428.000 • BUDGET I KRONER • 5.414.000MIO: KR.MIO: KR.5,4 5,4Pr. 31.10.10Kr. 5.137.3994,5 4,5Pr. 31.10.10Kr. 3.816.3413,6 3,6BDM har fået mange penge i 2010. Og BDM har brugtmange penge i 2010. Sådan er det i et missionsselskabmed mange aktiviteter. Vi gør, hvad vi kan for at styre økonomien,men engang imellem må vi sige ja, når en uventetmulighed melder sig. Vi må ofte sige nej og bede om tålmodighedhos vore partnere og hjælpe dem med selv atfinde løsninger. Og det er de generelt også indstillet på,når vi udfordrer dem til det.Rejser, løn, uddannelse, støtte...Det koster at have missionærer udsendt. Jeg tænker ikkeher på selvfølgelige løn- og pensionsomkostninger, menpå udgifterne i forbindelse med deres arbejde: kurser forevangelister, støtte til små landbrugsprojekter for evangelister,brændstof til generator og kørsel, når der er evangelisationsfremstødi landsbyerne med visning af film, informationsbesøgi landsbyerne om spedalskhed, hjælp til despedalske i Kidugalo, brændstof til bådmotoren og løn tilbådførerne, når der sejles til D.R. Congo for at evangeliserei landsbyerne ved Tanganyikasøen, hjælp til kirkebyggerier,hjælp til børn på børnehjem eller i privat pleje, tilskud tilcentre, hvor unge kan få en uddannelse som tømrer ellersyerske, tilskud til afholdelse af TEE-kurser, osv., osv.Mange mulighederOpgaverne og mulighederne er mange, og både sekretariatog vore missionærer slider med at få gaverne til atgavne bedst og mest muligt.Hvis BDM ikke har sine venners opbakning i form af økonomiskstøtte og forbøn, så kan vi ikke fastholde eller udvidevort engagement og vore partnerskaber i mission. Medvore venners støtte og opbakning kan vi tænke visionærtog udvikle arbejdet med vore partnere.Det hele drejer sig om mission: at mennesker hørerevangeliet om frelsen ved tro på Jesus Kristus.Vi har behov for mange gaver, og vi har behov for, at rigtigmange af jer giver BDM en ekstra god eller en ekstra gavei 2010.2,7 2,71,8 1,80,9 0,9

34BDMnyt 10/2010Af Sten NielsenBDMs landssekretærBibelskolen iSumbawangaInterview med forstander Charles MwaikoleEleverne er fortrinsvis unge, der kommer, fordi de vil nogetmed det; de betaler selv deres ophold. Brødrekirkensbibelskole i Sumbawanga tilbyder en to-årig evangelistuddannelseog en tre-årig præsteuddannelse til unge fra lokalemenigheder, der har brug for at få dem tilbage i aktivtjeneste.Charles Mwaikole, teolog og forstander for bibelskolensiden 2008, understreger, at Brødrekirken har konstantmangel på præster – derfor er evangelistuddannelsen vigtig!Evangelisten arbejder i menigheder,der ikke har egen præst.Derfor støtter menighedenogså eleven økonomiskeunder uddannelsen.Evangelisten er en slags sognemedhjælper, der udførerpræstelige opgaver i menigheden bortset fra forvaltningaf dåb og nadver. Disse forvaltes kun, når en ordineretpræst kommer forbi nogle få gange i løbet af året.Mange eleverForstanderen fortæller, at bibelskolen stort set altid er heltfyldt op med elever, ca. 50 i alt. Men prisen på et ophold eret problem! ”Den må ned” siger han med eftertryk! Mangeunge har ikke råd til to år på bibelskolen – og menighederneer ikke altid gode til at samle penge ind. Derfor erder hvert år elever, der forlader bibelskolen før tid og udenuddannelse. Og det store ønsker er derfor, at det må lykkesat skaffe midler fra fonde og lign., så der kan gives tilskudtil de fattigste elever.Samtidig fortæller Mwaikole, at man forsøger at gå nyeveje for at mindske den økonomiske belastning. Med etdejligt og varmt smil fortæller han om et stykke jord, derer stillet til rådighed, så man i fremtiden kan dyrke korn oggrøntsager. Det vil mindske kostudgiften og dermed ogsåbetyde lavere omkostning for eleverne. Men der skal indkøbesbl.a. en traktor og nogle redskaber.UdfordringerEn anden udfordring er sproget. Meget af den nødvendigelitteratur er på engelsk. Derfor må eleverne ofte undervisesi engelsk for at få fuldt udbytte af det, de skal læse.BDM sender volontører til bibelskolen for at undervise iengelsk.Engelskundervisningen er også vigtig for de elever, derskal videre med den tre-årige præsteuddannelse og evt.masteruddannelsen på universitetet i Mbeya. Og netopfor at inspirere til at gå videre, arbejdes der ihærdigt på atstarte et Diploma-kursus på bibelskolen. Det vil være etvæsentlig skridt i retning af bedre teologisk uddannelse,slutter Mwaikole, der tydeligvis glæder sig over en god udviklingpå bibelskolen – og samtidig er bekymret for fremtidenfor Brødrekirken, hvis der ikke snart kommer flereveluddannede præster og teologer.Charles Mwaikole. Foto: BDMAf Sten NielsenBDMs landssekretærUdnytmulighedernEBDM lever primært af frivillige gaver og indbetalinger fravelgørende foreninger, legater og andre institutioner. Derforfinder vi det også vigtigt at informere BDMs venner ogtrofaste støtter om de gældende regler på det område, derkaldes indsamlingsområdet.SkatBDM er godkendt til at modtage skattefrie gaver. Derforer der overordnet to muligheder for at opnår fradrag i skatfor sine gaver til BDM: Ligningslovens § 8 A, der giver ret tilat fratrække gavebeløb på op til 15.000 kr. minus de første500 kr. pr. år, og § 12 stk. 2, der giver mulighed for at oprettegavebrev til BDM med fradrag på hele beløbet, dogmax. 15% af ens årsindkomst.EffektivitetFor at udnytte de gaver, vi modtager, bedst muligt til detformål, de er givet til, vil vi i Sekretariatet også gerne minimereadministrationsomkostningerne. Derfor vil vi ogsåher gøre opmærksom på, at der findes flere måder at indbetalesine gaver på:BetalingsService (som lige har skiftet navn til Nets), derer gratis for giveren. Kræver tilmelding via BDM – kontaktSekretariatet, så sørger vi for det. BetalingsService overførerens gave efter forudgående aftale. Det kan være månedsvis,kvartalsvis osv.Netbank giver mulighed for automatisk overførsel afgaver til BDM - helt gratis. Her opretter man selv aftalen påinternettet med BDMs bankkontonr.: 9743 – 4672131928.BDMs hjemmeside, hvor der findes en Dankort-logo, somgør det muligt at overføre sin gave gratis her og nu.Fælles for ovennævnte er, at BDMs sekretariat sparer arbejdetmed girotaloner og bogføring, der sker elektronisk viade nævnte medier. Dermed sparer vi også arbejdstid – ogpenge.Tak i fremtidenDet er dyrt og arbejdskrævende at udsende takkebreve,da der skal bruges både papir, print, kuvert og frimærkeforuden arbejdstiden. Derfor vil vi i fremtiden kun udsendetakkebreve via e-mail eller sms, en service, der er helt gratisog kan foregå automatisk i forbindelse med at gavenregistreres.Desuden vil vi udsendeen halvårlig opgørelseomkring augusthvert år og en oversigtover, hvad der er indberettettil SKAT i januardet flg. år.Vær så opmærksompå, at alle gaver indberettesvia cpr.nr. til SKATdirekte fra BDMs Sekretariat.Så du kan stadignå at give os dit cpr.nr.,hvis ikke vi har det.35BDMnyt 10/2010