4924 Personaleblad_0108.indd - Høje-Taastrup Kommune

11. februar 2008 Nr. 1 - 14. årgangAftalestyring - konkurrence s. 12Ud over hækken s. 14Borgmesteren fylder 40 s. 20Til samtlige medarbejdere

Kommunaldirektørens hjørne 3Blitz: Pris til vandværk 3INDHOLDVelkommen til HøjTryK 4Din mening om personalebladet 4350-året for Høje Taastrup-fredenmarkeres 5Modernisering af plejecentrene slut 6Nyt udbud af kopi- og printermaskiner 6Minigiro: Bedste daginstitution på nettet 7Der er mange måder at holde sin ferie på 8Et godt liv med psykisk sygdom 10Sunde tiltag på kommunens skoler 11Konkrete erfaringer med aftalestyring 12Digitale dage - for både borgereog medarbejdere 13Ud over hækken 14HR-center i gang med at lægge kursen 16Arbejdsmiljøpris til Blåkilde Børnehave 17Værn om hinanden og værn omarbejdsmiljøet 18Hold nytårsforsættet - få hjælp til rygestop 19Sundhedsklinik på plads 19Borgmesteren fylder 40 20Succes for Fritidspas 21Fødselsdage og jubilæer 22De vandt grisene 22Nyt om navne 23Borgerrådgivningen gør status 24Forside:Den nye kunstgræsbane ved NyhøjIdrætsanlæg blev indviet den 19. januar.Efter den officielle indvielse blev der fløjetop til ungdomskamp, hvor Taastrup FCvandt 2-1 over Køge U16.Foto: Kenn Thomsen.2HøjTryKUdgives af Høje-Taastrup Kommune,Byrådscentret/Informationsafdelingen,Bygaden 2, 2630 Taastrup, tlf. 43 59 18 44.Redaktion:Birgitte Skou Andersen(ansvarshavende redaktør),Birgitte Thorsen, Christian Egesholm,Birgitte Städe (redaktør).Indlæg til bladet:Har du forslag til bladet, bedes dukontakte redaktionen. Send indlægpr. mail til informationsafd@htk.dk.Næste nr.:Der er afleveringsfrist til næste bladmandag den 31. marts 2008. Bladetudkommer mandag den 21. april 2008.Læsere og distribution:Oplag: 4000. Bladet fordeles med interndistribution til samtlige ansattei Høje-Taastrup Kommune. Fratrådtemedarbejdere kan få bladet tilsendt- kontakt redaktionen.Produktion:Layout: Zornig.Tryk: PrinfoHolbæk-Hedehusene.

KOMMUNALDIRKETØRENS HJØRNEKurs og retningfor 2008God service til vores borgere ogattraktive arbejdspladser for osmedarbejdere – det er nogle afoverskrifterne for 2008. Derfor harvi igen i år valgt at sætte fokus påaftalestyring og KVIK, som giverden enkelte arbejdsplads størrefrihed og hjælper os med at skabekvalitet og styring i vores arbejde.Frihed til at vælgeJeg har allerede set et par fortrinligeeksempler på, at vi kan fånoget godt ud af den frihed.F.eks. har en institution sparet optil at omdanne et tidligere rygerumtil et wellnesrum. I dag kan allemedarbejderne tage en stund imassagestolen med noget læsestof,få lys fra en særlig lampe heri den mørke tid ledsaget af afslappendemusik eller tage en tur påløbebåndet efter arbejde.En anden institution har anvendtmidler fra ledige stillinger til atsende medarbejderne på kurser,der ikke ellers ville være råd til.lederes og medarbejderes arbejdemed at prioritere fokusområderne.Langt størstedelen af målenevidner om et højt ambitionsniveau,en god portion kreativitet oget knivskarpt fokus på at styrkeborgerservicen og trivslen på allearbejdspladser i kommunen.Vi kan ikke score uden at haveet mål…Med aftalestyring har vi fået klaremål for vores arbejde. Nogle afmålene handler om den kvalitet,som brugerne oplever. Sammenmed målene om den fagligekvalitet sætter det fokus på voresservice til borgerne.Andre mål lægger sig op af trivsels/APV-undersøgelsen,og en delaf dem handler om at knække enstigende sygefraværskurve. Detsender et stærkt signal om, at allearbejdspladser har fokus på atvære attraktive - for alle medarbejderehver dag.Inde i bladet kan du læse mere omde oplevelser, som ledere og medarbejderehar haft med det førsteårs arbejde med målene.…men vi skal også ramme målet!Vi arbejder hele tiden på at gøretingene endnu bedre - både nårdet gælder vores indsats, og nårdet gælder de resultater, som viskaber. Her er KVIK (KValitetsværktøjtil Innovation og Kompetence)vores værktøj til at sikre, atvi får frigjort forslag til fornyelsepå både indsats- og resultatsiden.Jeg har selv netop været med tilat gennemføre min første KVIKselvevalueringi direktionen. Denerfaring jeg har gjort mig er, at vifremover skal være endnu skarperepå, hvilke resultater vi gernevil nå – både i KVIK og aftalestyring– men frem for alt i voresdaglige arbejde og samarbejdemed kollegaer og borgere. Og deter sikkert en erfaring mange af jerhar gjort før mig. Derfor skal vialle sammen løbende følge op på,om vi når det, som vi gerne vil!God arbejdslyst i 2008!Hugo PedersenkommunaldirektørLad os se flere af den slags eksemplerpå, hvordan ledere ogmedarbejdere sammen arbejderpå at få en bedre hverdag. I kanbruge aftalestyring til at prioritereog vælge i hverdagen ud fra debehov, som I har på netop jeresarbejdsplads.Derfor var det også en stor begivenhed,da ca. 60 arbejdspladserlige inden jul kom med i aftalestyringen.Det betyder, at alle kommunensarbejdspladser nu arbejderud fra aftalestyring og dermedarbejder målrettet på at sikre denbedste kvalitet for borgerne påden mest effektive måde.I direktionen har vi henoverefteråret med stor interesse fulgtPris til vandværk. Høje-Taastrup Kommunesnye vandværk på Agrovej modtog i decemberRealkredit Danmarks lokale Kloge m 2 -pris.Prisen er på 15.000 kr. Kloge m 2 -prisen gårtil virksomheder, der har etableret eller renoveretderes fysiske rammer, så man bliverinspireret til at tænke klogt og utraditionelt.Vandværket modtog prisen for at have byggetfremvisningsvenligt – f.eks. har vandbehandlingsfiltreneglasoverdækning, så skoleklasserog foreninger kan se, hvad der kræves for atfå leveret rent drikkevand. På billedet viservandchef Kim René Hansen fra Driftsbyentegningerne af vandværket frem.Foto: Kenn Thomsen.Blitz3

11. februar 2008 Nr. 1 - 14. årgangVelkommentilHøjTryKDin meningom personalebladetAftalestyring - konkurrence s. 12Ud over hækken s. 14Borgmesteren fylder 40 s. 20Til samtlige medarbejdereHøjTryK. Sådan lød vinderforslageti konkurrencen om at findedet nye navn til personalebladet.4Informationsafdelingeninviterer til læsermøderom personalebladet.Lige nu har du personalebladet ihånden. Hvad synes du om det?Hvad læser du i personalebladet?Er der noget stof, du gerne vilhave mere af – eller mindre af? Erder noget stof, du savner? Hvorgør vi det godt, og hvor kan vigøre det endnu bedre?Vi gør os umage hver gang, vilaver bladet. Men én ting er voresbestræbelser – noget andet erlæsernes oplevelse. Vi får løbendetilbagemeldinger fra jer, men nu vilvi gerne et spadestik dybere.Derfor inviterer vi til et par læsermøderher i foråret, hvor vi overen kop kaffe kan få en snak medjer og blive klogere på, hvad I synesom bladet, og hvilke forventningerog ønsker I har til det.Vi vil gerne mødes med læsere fraså mange forskellige arbejdsområdersom muligt, fra forskelligefunktioner og også gerne bådeledere og medarbejdere. Vi regnermed at afholde 2-3 møder i løbetaf foråret med ca. fem læserepr. gang. Møderne vil vare 1½-2timer.Hvis du gerne vil deltage i etlæsermøde og give din meningtilkende om personalebladet,kan du skrive en mail tilInformationsafd@htk.dk eller ringetil Birgitte Städe på tlf. 4359 1849.Informationsafdelingen/ByrådscentretI januar strømmede det ind med forslag til, hvad personalebladetskulle hedde. Vi modtog i alt 36 kreative, opfindsomme og finurligeforslag, så der blev diskuteret godt og grundigt i dommerkomitéen,da navnet skulle findes.Forslagene er blevet vurderet ud fra flere kriterier: Det skulle være etnavn, der giver mening, og som kun består af ét ord - i modsat faldvil bladet aldrig komme til at blive omtalt som andet end ”personalebladet”,og så ville vi være lige vidt. Navnet skulle være let at sige oglet at huske, og det skulle samtidig signalere, at det er Høje-TaastrupKommunes personaleblad. Og så skulle det jo også være fængende.Derfor blev det HøjTryKNår valget faldt på HøjTryK, er det fordi, det signalerer, at der er taleom en tryksag fra Høje-Taastrup Kommune. HøjTryK signalerer drive,fremdrift og energi - her er en kommune, hvor tingene sker. HøjTryKer også det gode vejr, solskinnet og den blå himmel. Sidst - men ikkemindst - rummer HøjTryK jo også bogstaverne HTK.Vindere af konkurrencenDer var stillet to biografbilletter på højkant, og vinderen blev webkonsulentBrian Andersen.Blandt de øvrige forslag har vi trukket lod om to æsker chokolade.Vinderne blev Torben Elvig Jakobsen fra Hjemmeplejens Rengøringskorpsog Britt Runge Vestergaard fra Driftsbyen.Der skal lyde et tillykke til alle tre vindere, som vi kontakter direkte.Gode kommentarerFlere har benyttet konkurrencen til også at komme med uddybendekommentarer om personalebladet. En melding er f.eks., at mange stadigforetrækker et ikke-elektronisk massemedie, som man kan holdei hånden. Det skal være et blad fyldt med aktuelle emner og tilbud ogvære en positiv inspiration for den enkelte medarbejder. Og så skaldet være et blad, hvor der bliver berettet om nyheder og informationfra alle steder i kommunen.Vi er glade for meldingerne. Vi tager dem til os, og vi vil fortsat gøreos umage med at leve op til forventningerne.Der skal lyde en stor tak til alle deltagerne i konkurrencen. Nu harbarnet fået et navn – tag godt imod det!Venlig hilsenInformationsafdelingen/Byrådscentret

350-året forHøje TaastrupfredenmarkeresI 1658 drog den svenske konge Karl X Gustaf med sin hærhærgende gennem Danmark fra Jyllandssiden – hjulpet afisvinteren, som gjorde det muligt for hæren at krydse førstLillebælt og senere Storebælt via Langeland og Lolland.Som bekendt endte den affæremed, at den danske kong FrederikIII blev tvunget til at afstå Skåne,Halland og Blekinge i Sverige forudenBohus og Trondhjem i Norgesamt Bornholm til den svenskekonge.Forræderisk greveForhandlingerne, der førte tilafgivelsen af de hidtidige danskebesiddelser, fandt sted i HøjeTaastrup Præstegård. Blandthovedpersonerne her var grevenCorfitz Ulfeldt, som på forræderiskvis hjalp svenskekongen til at opnåindrømmelserne fra den danskekonge.Forhandlingerne i Høje TaastrupPræstegård fandt sted i dageneden 16.-18. februar 1658. Den26. februar samme år blev aftalenendeligt underskrevet ved en storbegivenhed i Roskilde Domkirke –hvorfor fredsaftalen siden hen erkaldt Roskilde-freden.350-året for begivenhedernemarkeres flere steder – blandtandet ved et stort arrangementi Roskilde Domkirke den 26.februar. Men her i Høje-TaastrupKommune tager vi naturligvis fatnogle dage før.UdstillingerFra den 6.-29. februar viser ByhistoriskSamling & Arkiv/Kroppedaludstillingen ”Fredsforhandlerne iHøje Taastrup” på både Rådhusbiblioteketog Taastrup Bibliotek.Her fortælles om forhistorien bagkrigen med Sverige, forhandlingernei Høje-Taastrup, fredstraktaten,kården i kirken og ikke mindst:Hvorfor fejrer vi nederlag?Foredrag og musical-scenerTorsdag den 14. februar er derarrangement i Høje Taastrup Kirkekl. 19. Her vil museumsinspektørSteffen Heiberg holde foredrag ombegivenhederne i 1658, og noglescener fra musicalen ”Kården ikirken” vil blive opført. ”Kården ikirken” er skrevet og komponeretaf lokale kræfter og handler netopom svenskekrigene – med inspirationfra den kårde fra krigen, derhænger i kirken.Søndag den 17. februar er derhøjmesse i kirken med markeringaf 350-året.Rigsrådsgilde og midnatsgudstjenesteMandag den 18. februar markeresforhandlingernes afslutningmed Høje Taastrup-freden ved, atCorfitz Ulfeldt Lauget (der er stiftettil beklagelse af hans handlinger)starter med at mødes kl. 17 i HøjeTaastrup Præstegård. Kl. 17.30 erder samlet procession med CorfitzUlfeldt til hest i spidsen og medorkester til Torstårnet og videretil Quality Hotel, hvor lauget harsit ”Kabinet”. Her holdes såkaldtRigsrådsgilde med optagelse afnye Grander – altså nye medlemmeraf lauget – med efterfølgendemiddag.Corfitz Ulfeldt LaugetDen såkaldte Roskilde-fred blev aftalt i Høje TaastrupPræstegård. På den baggrund stiftede en række bravemænd og kvinder i 1991 Corfitz Ulfeldt Lauget – etgemytligt laug, der vil beklage Corfitz Ulfeldts deltagelsei fredsforhandlingerne (lauget har således en skamstøtte!)og i øvrigt holde humøret oppe ved ”at bidrage til etstærkt – og ikke mindst festligt - erhvervs- og kulturliv iHøje-Taastrup Kommune”, som der står i laugets formål.Kl. 22.30 er der fakkeloptog tilbagetil Høje Taastrup Kirke, hvorder kl. 23 er midnatsgudstjenestemed musik fra 1600-tallet – blandtandet af Buxtehude. Også veddenne lejlighed opføres scener framusicalen ”Kården i kirken”.Arrangementer og udstillinger eråbne for alle – dog kræves forhåndstilmeldingtil laugets middagpå Quality Hotel.Den opgave har lauget så taget på sig lige siden vedløbende at optage nye ”grander”, som medlemmernekaldes, og holde masser af selskabelige og kulturellearrangementer – blandt andet når lokale virksomhederhar besøg f.eks. fra udlandet, hvor man gerne vil givegæsterne en helt særlig oplevelse.Birgitte Skou AnderseninformationschefByrådscentret/InformationsafdelingenCorfitz Ulfeldt Lauget er naturlig aktør, når 350-året forHøje Taastrup Freden markeres i denne måned.5

Nyt udbud af kopi- og printermaskinerVi forbereder os på et nyt indkøbaf kopi- og printmaskiner – ogsåkaldet multifunktionsmaskiner.Vores nuværende serviceaftale udløbernemlig den 1. oktober 2008.Samtidigt er mange maskinerved at være op til otte år gamle.Derfor udbyder kommunens ITafdelingsnart alle vores multifunktionsmaskinerog serviceaftalen pådisse maskiner.I den forbindelse har IT-afdelingenv/Arne M. Sørensen indgået enaftale med et konsulentfirma, IKR.Tidligere hed IRK Indkøbsringen.IKR vil besøge repræsentativeinstitutioner. Formålet med besøgeneer at undersøge, hvad kommunensbehov er, så disse datakan indgå i udbuddet.Måske har I allerede haft besøgaf konsulentfirmaet. Hvis ikke, vilnogen af jer få en henvendelse fraIKR, enten via mail eller telefonisk,for at aftale en dato, hvor de kankomme og besøge jer.Indkøbsfunktionen, Økonomi- ogAnalysecentretIndkoebsafdelingen@htk.dkViste du, at….• kommunen har ca. 260 multifunktionsmaskinerfra Ikon• vores aftale med Ikon er baseretpå 9 mio. klik pr. år• vi hvert år bruger ca. 11 mio.stykker papirSå bare en lille forbedring i totaløkonomienbredt set kan givemange muligheder. Også selv omdet er små bække mange steder.Moderniseringenaf pleje centreneslutDer er nu sat punktum for det storemoderniseringsprojekt af plejecentreneHenriksdal, Sengeløse og Baldersbo.Baldersbo Plejecenter, der blev indvieti december, var det sidste i rækken.Bygge projektet har varet i næsten fireår og har betydet genhusning af beboereog flytning af personale. Et stort”puslespil”, men resultatet er her nu;moderne boliger - og flere af dem.Moderniseringen af de tre plejecentre har stået påsiden 2004 og har både betydet renoveringer afeksisterende bygninger og nybygninger. Resultatet er,at der nu er i alt 170 moderne boliger til rådighed –heraf 83 helt nye.Boligerne er på ca. 65 m2 med køkken og bad, og framange af lejlighederne er der adgang til en lille terrasse.På alle tre centre er der indrettet hyggelige ogfunktionelle fællesarealer med tilhørende køkkener.Der har været to formål med moderniseringen. Delsskal borgerne kunne tilbydes mere tidssvarende ogmoderne boliger, og dels skal de mange nye boligerimødegå behovene hos et stigende antal ældre medborgere.Moderne demensenhedSom en del af hele projektet er Fløng Hjemmetsbeboere blevet overflyttet til Baldersbo, der nu har enstor enhed for i alt 27 demente borgere. Samtidig erder oprettet flere boliger i demensenheden, så kommunener rustet til fremtiden.Et stort ”puslespil”Det har været et meget stort ”puslespil” at gennemføremoderniseringerne, da det har betydet genhusningaf beboere og flytning af personale på alle trecentre. I forbindelse med flytningen har kommunengjort sig mange bestræbelser på at afklare den enkeltesønsker og behov gennem samtaler med beboere,pårørende og personale.I det hele taget har der igennem hele projektet væretlagt meget vægt på information og kommunikationmed alle involverede parter. Det er sket for at skabeså stor tryghed som muligt. Ud over de personligesamtaler og brugerrådsmøder er der løbende sendtnyhedsbreve ud til beboere, pårørende og personale.6Centerchef Karen Kofoed holdertale ved indvielsen af BaldersboPlejecenter, mens centerlederJette Elleby lytter.Birgitte ThorsenkommunikationskonsulentInformationsafdelingen/Byrådscentret

Minigiros hjemmeside fik prisen sombedste daginstitutions-hjemmeside iHøje-Taastrup Kommune.Vinderne af Bedst på Nettet 2008. Fra venstreBrigitte Bienert - Rævegraven, Jacob Gall - Mini-Giro, borgmester Michael Ziegler, Carsten Berg -MiniGiro og Pernille Neergard - Blåkilde Vuggestue.Minigiro:Bedste daginstitutionpå nettetIT-styrelsens landsdækkende kåring af offentlige hjemmesider i konkurrencen”Bedst på nettet” har fået en pendant her i kommunen, hvor daginstitutionerneshjemmesider er blevet vurderet på deres indhold og brugervenlighed.Den integrerede institution Minigiro i Høje Taastrupscorede førstepladsen med 74 point ud af 100 mulige,den integrerede daginstitution Rævegraven i Hedehusenetog andenpladsen med 55 point, og BlåkildeVuggestue snuppede tredjepladsen med 54 point. Detre institutioner fik diplomer overrakt af borgmesterMichael Ziegler ved et arrangement i Minigiro torsdagden 31. januar.Spækket med information og billederOm Minigiros hjemmeside lyder begrundelsen fortildeling af førstepladsen blandt andet:”… der er et stort overskud på siden, spækket med informationog billeder fra hverdagen. Oven på dette erder også et stort link-arkiv, som forældrene kan brugetil at finde relevant information. Stort set alle relevanteindholdsområder er med på hjemmesiden og imeget udførlig form. Informationen på hjemmesidenhar en høj nytteværdi. Hvad enten man er forældreeller personale, så kan man på hjemmesiden findeinformation om institutionens arbejde, indslag fraudviklingsarbejdet og billedserier fra institutionens liv.”Aktuel og fyldestgørende aktivitetsplanRævegravens hjemmeside får følgende rosende bemærkninger:”…specielt er det værd at fremhæve en aktuel ogfyldestgørende aktivitetsplan, en spændende præsentationaf de pædagogiske læreplaner samt evaluering,præsentation af bestyrelsen og referater fra de senestemøder og generalforsamlinger. Datakvaliteten erhelt i top, dokumenterne er aktuelle, og man kan sombruger se, hvornår et dokument er publiceret elleropdateret”.Læsevenligt sprogOm Blåkilde Vuggestues hjemmeside lyder vurderingenblandt andet:”Her er en kort og god beskrivelse af børnegrupperne,der er beskrivelse af bestyrelsesarbejdet og personaleog det hele er formidlet i et læsevenligt sprog, derkommunikerer direkte til brugeren af siden. Til inspirationbringer institutionen også opskrifter på denmad, der serveres i institutionen”.Internt og eksternt bedømtAlle kommunens daginstitutioner har flere gange i2007 fået deres hjemmesider internt bedømt ud fra,om de levede op til kommunens retningslinier forstruktur og indhold. Ved årets udgang opfyldte ottehjemmesider kravene 100 procent.Til kåring af den bedste daginstitutions-hjemmesideudarbejdede kommunikationsbureauet Karin SlothKommunikation aps et detaljeret bedømmelsesskemamed hovedområderne: relevans, nytteværdi, inddragelse,datakvalitet og formidling. Rapporten konkluderer,at der generelt er megen inspiration at hente påde otte nominerede institutioners hjemmesider.Birgitte Skou AnderseninformationschefByrådscentret/Informationsafdelingen7

Der er mange måderat bruge sin ferie påHøje-Taastrup Kommunes feriekoloni på Skansen vedRørvig er en oplevelse både for børn og voksne.Michael!” Råbet flænger luftentværs hen over sportspladsen. Jeger til håndboldstævne med minetre femteklasser, men der er overraskelseog gensyn i råbet. Øjeblikketefter springer den ellers såhårde 11-årige pige mig om halsenog krammer mig inderligt.Jeg kan ikke længere huske hendesnavn, men jeg kan tydeligthuske hende. Vi var vistnok flere igruppen, der fik en klump i halsenog en tåre i øjenkrogen over atskulle sige farvel til hende vedbussen med vores viden om detliv, hun vendte tilbage til efter enuges ferie.for en uges ferie hjemmefra, sletikke kunne rummes i det tilbud,kommunen havde til dem. Jegovertalte en række kolleger, somjeg vidste var villige til at gøre enekstra indsats, og året efter fik vilov til at afvikle en af kommunenstre feriekolonier.Omsorg i faste rammerFor børnene var det en øjeblikkeligsucces! Det lyder, som om det erfor godt til at være sandt, meninden for de rammer, vi skaber,slapper børnene af.Og det er uanset, at nogle kommerfra dysfunktionelle hjem,nogle har problemer i skolen pga.lærings- eller adfærdsproblemer,nogle er kulturelt fattige og måskealdrig har været uden for kommunegrænsenfør, og nogle er heltalmindelige børn uden specifikkevanskeligheder, der bare skal haveen ferie uden deres forældre.Alle nyder de godt af vores struktur,vores anerkendende tilgangtil mennesker, vores omsorg ogvores mange tilbud af spændendeaktiviteter.Vores pædagogiske principper ogmål har lige fra starten været:En anden gang ser jeg i City212-årige Hassan fra Selsmoseskolen.Ham kan jeg tydeligt huske.Jeg tror, at han og hans kammeratAli gjorde et lige så uudsletteligtindtryk på os, som vi gjorde pådem i de syv dage sidste sommer.Han står sammen med en flok, derer lige så seje som han selv.Jeg bliver lidt usikker på, hvorsejt det er at genkende mig, såjeg afventer lidt, at han får øje påmig, så han selv kan bestemme,om han vil kendes ved mig eller ej.Men jeg har ikke nogen grund tilbekymring, for da han får øje påmig, forsvinder City2 og den tid,der er gået. Han lyser op i et smilog giver mig en genert omfavnelseligesom sidste dag på kolonien.(Navnene er opdigtede for at beskyttebørnenes identitet.)KolonibandenFælles for de to børn er, at de hartilbragt en uge af deres sommerferiepå kolonien Skansen ved Rørvigsammen med mig og den øvrige”Kolonibande”.8Jeg dannede Kolonibanden for femår siden, fordi jeg oplevede, at debørn, der havde det største behovKolonien Skansen ligger på Skansehage2-3 km nordøst for Rørvig.

Med på Skansen?I 2008 står Kolonibanden for to kolonier, som ligger i uge 28 og uge 30. Hvis manhar fået blod på tanden og gerne vil deltage som leder, kan man kontakte MichaelBlem Clausen på tlf. 4084 1329, e-mail: micclausen@gmail.com.Alle skolebørn får tilbud om at deltage i kolonien gennem deres skole. Hvis man harkontakt til børn, som vil sætte pris på en uges ferie på Skansen, kan man kontakteSongül Özkan i Børne- og Ungerådgivningscentret på tlf. 4359 1645.• Vi er der for børnene – børneneholder ferie, de voksne er påarbejde.• Alle børn er velkomne og mankan ikke blive sendt hjem.• Nul sukker, slik, sodavand ogkager mv.• Vi er omsorgsfulde og anerkendendeog opstiller tydeligeregler for samværet.• Vi laver og serverer sund,varieret og helst økologisk mad.• Vi udfører selv alle praktiskeopgaver – madlavning, rengøring,oprydning og indkøb mv.– sammen med børnene.Idealisme uden at blive slidt nedHvor det var en øjeblikkelig succesfor børnene, tog det et par år, førvi fik lært, hvordan vi kunne leveop til vores idealer uden at slideos selv helt ned. Lidt efter lidt harvi fundet frem til nogle rutinerog måder at organisere ugen ogarbejdsopgaverne på, så vi leverop til vores pædagogiske principperog mål, uden at vi alle læggeros syge, når ugen er ovre.Vi gør en forskel for børneneMen hvorfor vælger en gruppemennesker at arbejde så hårdt ien uge af deres sommerferie, nårlønnen i bedste fald kan kaldessymbolsk?vande i en kaotisk hverdag. Somet lyspunkt de kan mindes og sefrem til.På Skansen bliver omsorg oganerkendelse kombineret medstruktur og klare regler, ogdet giver trygge rammer forbørnene.Det er der to grunde til. Den førsteillustreres meget godt af de tosmå historier, som indleder denneartikel. Vi gør en tydelig og umiddelbarpositiv forskel i børns liv. Vikan selvfølgelig ikke ændre dereslivsvilkår, men vi kan give dem enpositiv oplevelse af ikke blot atblive rummet, men af at blive setog anerkendt for hvem de er.Vi oplever, at nogle af de børn,som har været med hos os flereår, kan bruge denne ene uge omåret til at holde hovedet ovenDen anden grund hænger nøjesammen med den første. Vi fåren mulighed for at udleve vorespædagogiske idealer sammen medligesindede ildsjæle. Den personligeudvikling og faglige sparring,der foregår, når ti pædagogiskeprofessionelle planlægger, udførerog evaluerer et så intenst ogambitiøst samvær, har ingen af osoplevet magen til i vores hverdag.Michael Blem ClausenlærerCharlotteskolen9

Et godt livmed psykisksygdomOnsdag d. 27. februar 2008 kl. 9-18 erSocialpsykiatrien i Høje-Taastrup Kommuneværter ved en stor messe. Det foregåri TIK Hallerne i Taastrup, og som gæst kandu møde spændende indlæg, underholdningog omkring 50 stande.Der er et stort behov for større viden om det atleve med psykisk sygdom tæt inde på livet. Derforinviterer Socialpsykiatrien til messe onsdag den27. februar 2008. Formålet er først og fremmest atudbrede kendskabet til psykiatrien og skabe åbenhedog dialog om psykiske sygdomme, behandling ogrehabilitering.Messen er for alleAlle er velkomne – både sindslidende, pårørende,professionelle foreninger og organisationer samt alleandre i lokalområdet og Hovedstadsregionen medinteresse for psykiske lidelser og de problemstillinger,der følger med.Messen skal være med til at nedbryde fordomme oggive et mere nuanceret billede af psykiske sygdomme,end det vi ellers møder i pressen. Samtidigvil socialpsykiatrien gerne inspirere de besøgendetil at søge endnu mere viden til forståelse af sindetsmangfoldige vinkler.Med messen som opstart vil Socialpsykiatrien åbnemulighed for at etablere en permanent afdeling afinformationscentret i Høje-Taastrup Kommune eftersamme model som andre steder i landet. Informationscentreter et tilbud, hvor mennesker med interesseog behov for større viden om psykiatri og sindslidelsekan få information, støtte og inspiration.Du kan være med til at gøre en forskel ved selv atmøde op på messen eller invitere din nabo, din kollega,dine venner og dine nærmeste til en inspirerendedag.Det kan du opleveSocialpsykiatrien har inviteret en lang række kompetenteog spændende aktører med kendskab ogberøring til psykiatrien. De er alle parat til at dele udaf deres viden og være med til at give dig en anderledesog vedkommende oplevelse.På messen vil der være omkring 50 stande medrepræsentanter fra blandt andet landsforeninger,patientforeninger, pårørendeforeninger, videncentreog arbejdspladser for mennesker i skåne- og fleksjob.Den brede opbakning skal gøre viden og informationlet tilgængelig og stimulere til dannelse af private ogfaglige netværk.Dagen igennem vil der være foredrag, aktiviteter,musik og anden underholdning på hallens store sceneeller i caféen. Det foreløbige program ser ud somfølger:09.00: Dørene åbnes09.15: Velkomst ved arrangørgruppen09.30: Messen åbnes af borgmester Michael Ziegler10.00: Rapperen Per Vers og Ole Omkvæd13.00: Café-workshop v/Lise Juul. Landsforen. forPsykiatribrugere14.00: Rockværkstedet spiller16.30: Café-workshop v/Landsforeningen BedrePsykiatri18.00: Messen afsluttesPå messens café kan gæsterne foruden kaffe og kagefå mulighed for at udveksle erfaringer, viden ellermåske udvide eget netværk.Christian EgesholmkommunikationskonsulentInformationsafdelingen/Byrådscentret10

Sunde tiltag påkommunens skolerVandkølere og lokale politikker for mad og måltider skal være medtil skabe gode rammer for sundheden på kommunens skoler.Nu bliver det nemt for eleverne påHøje-Taastrup Kommunes skoler atfå et glas koldt vand, når tørstenmelder sig. Kommunen har nemligbevilget midler til vandkølere påskolerne, hvis de ønsker at etableredem. Vandkølerne skal væremed til at fremme sunde levevanerhos eleverne.For mange fedt- og sukkerholdigedrikkeOvervægt blandt børn og unge eret stort sundhedsproblem – ogsåi Høje-Taastrup Kommune. Børnsindtagelse af fedt- og sukkerholdigedrikke som sodavand, juiceog kakaomælk bidrager væsentligthertil. Etableringen af vandkølereskal sikre et let alternativ til desukkerholdige drikke.Vandkølerne – som er gennemstrømskølere,der nedkøler postevand– skal etableres centralesteder på skolerne. Borgerskolenhar allerede selv installeret vandkølere,som benyttes flittigt afelever og lærere.Lokale politikker for madKommunen har også vedtaget enmad- og måltidspolitik for folkeskolerne.Politikken er en fællesramme for skolerne, og derlægges op til, at den enkelte skoleformulerer sin egen udgave, derbeskriver, hvordan man vil sikregode rammer for børnenes madogmåltidsvaner.Den lokale politik berører bl.a.disse emner:• hvordan den fysiske indretningunderstøtter politikken• hvordan der arbejdes pædagogiskmed mad og måltider• hvad der sælges og serveres påskolen – skal der være forskel påhverdag og fest• hvad det anbefales, at der delesud på personlige mærkedage• hvordan man opfatter det atvære rollemodel for børnene.Vigtigt at sætte ind hvor børn ogunge erSkolerne er rammen om en stordel af børnenes dagligdag, fra deer 6 til 16 år, og spiller derfor encentral rolle i forhold til børnenesvaner, når det gælder mad ogmåltider. Det handler både om derammer for mad og måltider, derer til rådighed på skolen og om,hvordan skolens personale - i samarbejdemed forældrene - prægerbørnene.En arbejdsgruppe med skoleledere,lærere, kantineassistenter,sundhedsplejersker og administrationenhar inden byrådets vedtagelseformuleret et forslag til madogmåltidspolitikken. Forslaget harogså været til høring i skolernesMED-udvalg og bestyrelser.På baggrund af sundhedspolitikkenDe to nyeste tiltag, der skal fremmesundheden på skolerne, skalses på baggrund af Høje- TaastrupKommunes Sundhedspolitik 2006,hvor der står, at kommunen ønskerat fremme sunde levevanerblandt børn og unge bl.a. ved at”fjerne sodavand, slik og lignendeusunde fødevarer fra skoler, institutionerog dagpleje”.Birgitte ThorsenkommunikationskonsulentInformationsafdelingen/ByrådscentretVandkølere og lokale politikker for madog måltider skal være med til skabegode rammer for sundheden på kommunensskoler. På billedet er der gangi Gadehaveskolens udleveringskøkkenved frokosttid.11

Konkrete erfaringer med aftalestyring1. januar 2008 trådte aftaler i kraft for de enheder og institutioner, der ikke var medi aftalestyringens første runde. Dermed er det fælles dialog- og styringsværktøjimplementeret i hele kommunen. I det følgende beskrives nogle af de erfaringer, derallerede er gjort med brugen af aftalestyringen.12Maria Kontatou Olsson, administrativmedarbejder, PædagogiskUdviklingscenter:Jeg oplever, at målene i aftalestyringhjælper os til at opnå noglebedre resultater, fordi vi løbendefølger op og hele tiden forsøger atgøre det bedre og bedre. På denmåde er aftalestyring et relevantog vigtigt redskab til at sikre denløbende interne organisationsudvikling.Næste gang vi skal lave voresaftale, vil det være vigtigt for mig,at jeg i lige så høj grad kan semig selv i målene fra politikere ogdirektør, som jeg kan i vores egnemål. Hvis man ikke kan se sig selvi målene i sin hverdag, kan mangodt gå og glemme dem lidt. Deter vi altså lykkes rigtigt godt, medvores egne mål. – Fordi de er tilpassetmin arbejdsplads, og derforer det naturligt for mig at følge oppå dem i min hverdag.Ole Kristensen, økonomidirektør:Som leder i Høje-Taastrup Kommunehar jeg med aftalestyringfået et fast og entydigt omdrejningspunktfor dialog, planlægningog opfølgning med mine chefer.Jeg vil fremadrettet have dialogom aftalen tre gange om året. Deførste dialoger har været rigtiggode, fordi vi har fået fulgt op påigangværende udfordringer ogsucceser.I kraft af min rolle som formandfor styregruppen ser jeg detsom min primære rolle at sikreejerskabet til aftalestyring i helekommunen og løbende understøttede lokale processer medat få tankegangen ind på rygraden.Derfor vil vi i styregruppenogså følge erfaringerne tæt, så viløbende kan udvikle aftalestyringsom redskab.Selvom aftalestyring nu er i drift,vil der fortsat være behov for athave fokus på resultatstyringen.Det gælder blandet andet i arbejdetmed budgettet, hvor vi skalarbejde hen imod en endnu tæt-tere kobling mellem økonomien ogresultat- og effektmålene. Men detgælder også i forhold til at sikrerammerne for, at aftalestyringskaber synergi med vores øvrigekvalitets- og styringsredskaber ikommunen, som fx KVIK.Tove Amsinck, dagplejeleder,Institutions og Skolecenter:Som leder betyder aftalestyring,at jeg har fokus på vores mål ogderes opfyldelse i de forskelligeprocesser, der er i udviklingen aforganisationen. Der er lavet diversehandleplaner, som inddrageralle medarbejdere, da udviklingsarbejdetstarter hos den enkelte.Og det er et fast punkt på Medudvalgsmøder.Aftalestyring har givet noglespændende samarbejdsrelationerpå tværs i organisationen. Det harogså været nødvendigt at ændrepå de forventninger, der var sati forhold til tidsperspektiv på enkelteområder. Det er en opgave,hvor jeg som leder føler et stortansvar for at leve op til aftalen.Lisbeth Skov, områdeleder,Institutions- og Skolecenter:Jeg tænker løbende aftalestyringi mine arbejdsopgaver, men jegoplever ikke som sådan, at aftalestyringpåvirker min hverdag.De aftaler, der er indgået i det område,jeg er leder for, er indgået idet forpligtende pædagogiske netværk.Aftalen gik på områder, dervar vigtige for os at arbejde med,aftale eller ej. Vi har målbevidstarbejdet i en bestemt retning, ogdet har så fulgt aftalestyringen.Det har ikke været sådan, at viarbejder i en bestemt retning ellersætter en bestemt proces i gang,bare fordi vi har aftalestyring.Fordelen er, at dialogen bliver enløbende proces, som vi er merebevidste om, end hvis vi blothavde arbejdet uden aftalestyring.Vi har løbende dialogen på voresnetværksmøder ca. hver 14. dag.Der er blevet sat fokus på etMaria Kontatou OlssonOle KristensenTove Amsinck

Vind en flot frugtkurv?For at fejre at hele Høje-Taastrup Kommunekører aftalestyring fra 1. januar 2008sætter ØAC en flot frugtkurv på højkant.Du har mulighed for at vinde frugtkurven,hvis du er i stand til at finde ud af, hvormange aftalestyrings-logoer (som de serud i artiklen), der gemmer sig rundt omkringi dette nummer af HøjTryK.ØAC trækker lod blandt de rigtige svar,som skal skrives på kuponen. Kuponerneskal afleveres til Stine West Dyhr i ØAC,eller du kan maile dit svar til aftalestyring@htk.dksenest den fredagden 22. februar 2008.KonkurrencekuponDer er aftalestyringslogoer i HøjTryKNavn:Arbejdssted:Hjemmeadresse:Postnr:By:Telefonr. (om dagen):bestemt emne i alle institutioner.Vi havde emnet oppe på et fællespersonalemøde, hvor nogle afmedarbejdergrupperne fremlagdederes måde at arbejde med emnetpå for resten af medarbejderne.Det havde vi ikke fået gjort, hvis viikke havde haft aftalestyring.Det gør det lettere at holde fokuspå et bestemt område i en længereperiode og blive ved at vendetilbage for at se på hvor langt vi er,hvordan det udvikler sig, og om vier der, hvor vi gerne vil være.Henrik Duus Rosengreen, områdelederTaastrupgaard:Det er ikke blevet lettere at væreleder, fordi aftalestyring er blevetindført. Ledelse handler jo ogsåom mange andre ting end aftalestyring,men med klart defineredemål er det lettere at styre og haveretning på.Aftalestyring er en del af denpædagogiske hverdag i voresinstitutioner. Derfor taler vi selvfølgeligom aftalestyring på voresledernetværksmøder. Jeg har fornylig planlagt og arrangeret, aten pædagogisk leder og jeg skaldeltage på et opfølgende møde ialle mine daginstitutioner, hvor viskal tale aftalestyring. Her skal vifølge op på de møder, vi afholdt ialle institutionerne for cirka et årsiden.Aftalestyring bliver brugt forskelligti mine institutioner - nogle harbrugt det materiale jeg introduceredefor dem sidste år, andre følersig mere hjemme i eget materiale.Men det er min oplevelse,at aftalestyring er en integreretdel af den pædagogiske hverdag iinstitutionerne.Det er rent faktisk muligt at styreefter og dokumentere de indsatserog handlinger, der sættes i værki institutionerne. Aftalestyringsætter målene på dagsordenen ogbevidstgør os i forhold til processerog resultater.Digitale dage - for både borgereog medarbejdereVed du, at du på kommunens hjemmeside www.htk.dk kan finde vej til digital selvbetjening inden for enrække af kommunens ydelser? Ved du også, at dukan studere detaljerede kort og luftfotografier overdin og naboens ejendom – ja såmænd over heleHøje-Taastrup Kommune? Og ved du hvordan digitalekort holder styr på ledninger, rør, veje, stier og bygningerm.m. både under og over jorden?Har du prøvet at finde inspiration til en tur i detgrønne ved at kigge i ”Grønt atlas for Høje-TaastrupKommune” på hjemmesiden? Har du hørt om, hvordanforældre, lærere og elever nu om dage kan kommunikereom klassens liv og aktiviteter på nettet viaelev-, lærer- og forældreintranet? Kunne du tænkedig at se den igangværende og kommende byudviklingi kommunen markeret på de digitale kort?Prøv selv!Alt dette er der lejlighed til at høre om, når kommunenholder digitale dage tirsdag den 4. og torsdagden 6. marts 2008 på rådhuset. Over de to dagehar Borgerservice, Bibliotekerne og Byrådscentret/Informationsafdelingen sammensat et program, derblandt andet byder på små foredrag i byrådssalen omemnerne ovenfor.Desuden vil personlige netguider i Borgerservice ogRådhusbiblioteket hjælpe dig med at prøve selvbetjeningsløsningerpå nettet (fx www.skat.dk, pensionsberegningpå nettet og mange andre ting).Og så er der en rask lille konkurrence med små præmierhver formiddag og eftermiddag, og alle kuponerherfra fortsætter over i den afsluttende konkurrenceom en bærbar pc.Vi tror, at både medarbejdere og borgere vil kunnefinde interessante emner i løbet af de to dage, og Iskal være hjerteligt velkomne! I skrivende stund erprogrammets detaljer ikke på plads, men se det påwww.htk.dk eller i lokalavisen i ugerne op til arrangementet.Birgitte Skou AnderseninformationschefByrådscentret/Informationsafdelingen13

Ud over hækkenBegejstring og entusiasme – men også usikkerhed overfor en arbejdspladskultur i total forandring – præger miljøetpå Vestervænget, hvor kommunen har 80 ansatteAf journalist Lars Ungermannarbejderne alligevel begejstredefor de mange forandringer. Fornu gøres der op med vanetænkningog faggrænser. Målet er, atVestervængets 80 medarbejderefremover skal bevæge sig fra enpasningskultur til en udviklingskultur.Og midlet er en massivsatsning på efter- og videreuddannelseaf personalet.Ænderne skræpper lystigt i en lille,solbeskinnet sø i haven. Æbletræeromkranser søen, og i dem fornøjerfuglene sig med efterårets sidstefrugter. En kvinde og to mændspadserer hver for sig rundt i denvelplejede have. Den ene tavs, deto andre snakkende. Med sig selv.De kigger ikke ud over hækken ihaven, men havde de gjort det,ville de se et roligt villakvarter –kun få minutters gang fra TaastrupHovedgade.Idyllen i haven brydes af et stortopslået telt, hvorfra der lydertunge bump. Støjen stammer fraomkring et halvt hundrede mennesker,som hopper op og ned, mensde svinger med arme og ben. Deter medarbejderne på Vestervænget,der varmer op. Social- ogsundhedsassistenter, terapeuter,sygeplejersker, socialpædagogerog nogle enkelte beboere varmerop til en debat om den konstanteudvikling og forandring, som fortiden præger deres arbejdsplads.Symbolsk forpustelseMed sved på panden og en anelsestakåndet byder Vestervængetsforstander siden januar 2006, MogensSeider, velkommen. Han veddet endnu ikke, men netop forpustelsevil blive et af de ord, hanskal høre mange gange på dettemøde. Den dynamiske forstanderhar nemlig søsat så mange nyeinitiativer og projekter på Vestervænget,at mange af medarbejderneføler sig mentalt forpustede.Som en af de ansatte siger det:”Alt, simpelt hen alt, er i spil. Dersættes spørgsmålstegn ved allevores indøvede rutiner og vaneri arbejdet. Vi skal efter- ogvidereuddanne os, arbejde meresammen på tværs af faggrænser,og ikke mindst skal vi ændre helevores opfattelse af formålet medvores arbejde. Det kan altså godtgøre os forpustede og skabe usikkerhed”.Men skønt forpustede er med-Over hækken”Den omstilling, vi er i gang med,betyder, at hvor vi førhen i arbejdetmed de sindslidende ”nøjedes”med blot at sørge for, at defik deres daglige og mest basalefornødenheder, skal vi nu arbejdehen imod at udvikle beboerne tilat kunne føle sig som og være endel af det omgivende samfund.De skal populært sagt komme ’udover hækken’”, forklarer Vestervængetsforstander MogensSeider.Vestervænget er et af Høje-Taastrups Kommunes botilbud – ethjem for 41 psykisk syge beboere.Beboerne har i det meste af deresungdoms- og voksenliv væretpsykisk syge. De har typisk væretindlagt mange år på psykiatriskhospital og er invaliderede i en sådangrad, at de har særlige behovfor behandling og personalestøttehele døgnet.Det er ikke kun på Vestervænget,at der gøres op med den hidtidigeBeboernes ønsker til tilværelsen på Vestervænget bliver inddraget i personaletsuddannelse, så den bliver så målrettet som muligt. Foto: Kenn Thomsen.14

ehandlingspraksis i socialpsykiatrien.Nye love sidestiller i dagsindslidende med nøjagtigt sammerettigheder som andre borgere isamfundet, og der stilles nu kravom, at brugerne af psykiatrien skalinkluderes i det omgivende samfund.Målet er udvikling af socialekompetencer og medansvar foreget liv, således at muligheden foren dag at kunne klare sig udenforinstitutionen kan blive en realitet.”Ingen har i dag lov til at værehelt i fred. Der stilles krav til osalle – også vores beboere. Vikan altså ikke bare lade hækkengro op og tro, at verden udenforikke eksisterer”, forklarer MogensSeider.KompetenceløftForstanderen, der selv er uddannetsocialpædagog, forstår godt,at medarbejderne kan føle sigusikre og forpustede over omstillingsprocessen.”Men alle vores ansatte har etmeget stort omsorgs-gen. Detmenneskesyn, ændringen erudtryk for, ligger på linie med det,de selv står for. Derfor er det nuvores væsentligste opgave her påVestervænget at give medarbejdernereel mulighed for at leveop til de nye krav, og derfor haralle fået tilbud om to moduler ien pædægogisk diplomuddannelseeller udvidede kursusforløb isocialpsykiatrisk relationsarbejde”,fortæller han.”Det er et kanon godt tilbud”,mener Hanne Jørgensen, tillidsrepræsentantfor Vestervængetssocial- og sundhedsassistenter.”Først og fremmest fordi ledelsenanerkender, at det selvfølgeliger nødvendigt at udvikle voreskompetencer, når der stilles heltnye krav til os. Men også fordi detgiver os et kompetenceløft, somkan være med til at forhindre denudbrændthed, som der landet overtales så meget om navnlig for ossocial- og sundhedsassistenter”.Forbundet af Offentligt Ansatte,FOA, har da også udtrykt storbegejstring for tilbuddet om envidereuddannelse til medarbejdernepå Vestervænget. Ikke mindstfordi ledelsen ikke kun ønskerat højne medarbejdernes vidensom et kollektiv, men samtidig atdenne højnelse skal være kompetencegivendefor den enkeltemedarbejder.Starter i det småVestervængets ansatte startedepå uddannelsen i dette efterår, ogden afsluttes i 2009. Til den tidskal medarbejderne så have fåetden nødvendige faglige viden, dergør, at de kan leve op til kravet omat behandle beboerne, så disse påsigt kan indgå mere aktivt i detomgivende samfund.”Flere af medarbejderne har sagt,at det mål er lidt diffust”, fortællerNina Borum Nielsen, der ersygeplejerske på Vestervængetog projektansvarlig for videreuddannelsen.”Men det er da ogsåmeningen, at vi skal starte meddet helt praksisnære. Nu har alleværet igennem det første forløb afuddannelsen, og herefter skal vi såindsamle oplysninger fra beboerne,så deres ønsker til tilværelsen påVestervænget også bliver inddraget.De ønsker bliver nok ikke sålangsigtede, men f.eks. spørgsmålom hvad de skal spise, om de selvskal lave maden, hvem de skalsidde ved siden af ved måltiderneog lignende”.Nina Borum Nielsen er sikker på,at hendes kolleger på Vestervængetvil synes endnu bedre omuddannelsestilbuddet, når først beboernesønsker er klart defineret,og de bliver inddraget i videreuddannelsen.”Så bliver det til konkrete mål foros alle, og selv om vi skal starte idet små med meget praksisnæreproblemstillinger, så er det netopden eneste vej for at nå den størreambition om på langt sigt at gørebeboerne parate til at kigge udover hækken og involvere sig isamfundet udenfor”, siger hun.Anerkendelse fra forskereTilbage i teltet, hvor de ansattedebatterede forandringskulturenpå Vestervænget, var der megetrosende ord til såvel selve projektetsom til medarbejdernesentusiasme fra to forskere, somhar fulgt udviklingen på det socialpsykiatriskehjem og som deltogpå mødet.Nina Borum Nielsener sygeplejerske påVestervænget ogprojektansvarlig forvidereuddannelsen.Foto: Kenn Thomsen.”I har viljen og lysten til omstillingenog arbejder entusiastisk forsagen. I ønsker at møde beboernei respektfuld dialog. I møderudviklingen med en eksperimenterendeholdning, for intet erpå forhånd givet, alt kan gøresanderledes”, sagde den ene af forskerne,Kate Groth, fra NVIE, derer et nationalt videncenter danneti partnerskab mellem CVU Vest ogCVU Storkøbenhavn.Hendes kollega Ida Kornerupfulgte de rosende ord op: ”Projektetlægger op til, at I skal aflæremange af de vaner og rutiner,der ellers har styret dagliglivet påVestervænget og finde nye veje atgå, vel vidende at I kan fejle. Denkendte, trygge ramme med fasteregler og vaner er forsvundet, ogen verden af muligheder åbner sigmed al den tvivl og usikkerhed,dette kan medføre. De udfordringerhar I mødt med åbent sind,og det er flot, selv om flere af jerogså giver udtryk for, at udviklingenkan gå for hurtigt”.15

HR-center i gang med at lægge kursenDen 1. november så HR-centret dagens lys.Her fortæller centerchef Hanne Borchersenom det nye center.Der har været travlt, lige siden Løn- og Personalecentret,HR-teamet og Arbejdsmiljø-teamet blevlagt sammen i et HR-center. HR er en forkortelse afHuman Resources – menneskelige ressourcer - oghandler om at udvikle de menneskelige ressourcerblandt kommunens medarbejdere.Hvorfor har kommunen brug for et HR-center?”Vi skal arbejde for at understøtte direktionens ogledernes bestræbelser på at fastholde og udviklekommunen som en attraktiv arbejdsplads, hvormedarbejderne trives og har et godt arbejdsmiljø.Vejen dertil er god ledelse. Det er via god ledelse, atvi får skabt gode arbejdspladser og gode rammer formedarbejderne.Derfor skal vi udvikle vores beredskab til lederne,og det er lige fra hjælp i rekrutteringssituationen tilhjælp i de situationer, hvor vi må sige farvel til medarbejdere.Og så skal vi arbejde med alt det indimellem,nemlig trivslen og arbejdsmiljøet på arbejdspladseni det daglige”.Opbygning af HR-centretHvad har I arbejdet med det første stykke tid?”Der er store forventninger til os – f. eks. at vi kanyde sparring og konsulentbistand til processer rundtomkring på arbejdspladserne. Vi vil gerne kunne leveop til de mange forventninger, men vi kan ikke tryllefra dag 1. Lige nu er vi i fuld gang med alt det, derknytter sig til en fusionsproces og at få klarlagt, hvadvores strategi og kortsigtede indsats skal være. Herefterskal vi sikre, at medarbejderne har de fornødnekompetencer til at løfte de opgaver, som vi skal løse.2008 bliver et fusions- og opbygningsår for det nyeHR-center, så jeg håber meget, at vores samarbejdspartnererundt omkring har lidt tålmodighed.Vi har også en udfordring i og med, at HR-centretsmedarbejdere er placeret to forskellige steder pårådhuset. Det betyder noget for vores interne fusionsproces,at vi endnu ikke er fysisk fusioneret, mendet er god vilje og lyst blandt medarbejderne til atkomme i gang”.Man kunne f.eks. forestille sig, at vi kan yde hjælptil teambuilding eller hjælpe med at tilrettelæggeforandringsprojekter – det kan f. eks. være en nypersonalegruppe, der skal rystes sammen eller enledergruppe, som ønsker bistand til en proces om arbejdsfordelingog kompetencer. Vi skal også kunne biståarbejdspladserne ved større organisationsændringer.Her kunne vi f.eks. hjælpe med at tilrettelæggeprocessen i forhold til tidsplan, lovgivning, aktiviteter,hvem man skal inddrage og informere osv”.Introduktion til nye ledereHvad har I fokus på i 2008?”Ledelse og lederudvikling er vigtigt. Vi skal skabegode rammer for medarbejderne, og derfor skal viudvikle gode ledere. Jeg har talt med rigtig mangeledere, som har peget på, at vi kan blive bedre til atintroducere nye ledere i jobbet. Én af mine kongstankerer, at vi skal have et systematisk introduktionsprogrammed mentorordninger og introduktionskurserfor nye ledere.Så skal vi også se på sygefraværet, og hvordan viskaber trivsel og godt arbejdsmiljø på arbejdspladserne– det kan f.eks. være ved at få statistikker ogoversigter, der kan understøtte ledernes mulighed forat arbejde med sygefravær.Vi skal også se på værktøjer til ansættelse og rekruttering.Seniorordninger for at fastholde medarbejdereer også vigtige. Og så skal vi have anerkendelsenendnu mere ind i hverdagen – vi skal se på det, dervirker og fremhæve de gode historier. Endelig skal viinternt i centret gøre os klart, hvad vores kernekompetencerskal være på HR-området, så arbejdspladserneved, hvad de kan hente af bistand hos os”.Hanne Borchersen er kommet til Høje-Taastrup Kommuneefter flere år i KL. Hun kan godt mærke, attempoet er højere nu end dengang for 16 år siden, dahun forlod Lyngby-Taarbæk Kommune.”Det er blevet mere synligt, at vi alle sammen skalløfte for at løse opgaverne. Jeg oplever, at medarbejderneher i kommunen er glade for deres arbejdsplads.Man interesserer sig for hinanden, og jeg harkun mødt venlighed og hjælpsomhed”, slutter HanneBorchersen.Birgitte StädekommunikationskonsulentInformationsafdelingen/ByrådscentretHjælp og rådgivningHvad kan man få hjælp til i HR-centret?”Vi skal fortsat sørge for, at medarbejderne får deresløn til tiden. og at vi håndterer de tungere pesonalesagerordentligt. Vi skal også fortsat arbejde med atudvikle arbejdsmiljøet. Og så skal vi udvikle HRområdetog tilpasse det ud fra behov og det muligeskunst.16- Der er nok at tage fat påfor det nye HR-center, fortællerHanne Borchersen.

Susanne B., Elsebeth og Pernille fra Blåkilde Børnehave modtagerarbejdsmiljøprisen, som overrækkes af borgmester Michael Ziegler.Arbejdsmiljøpris tilBlåkilde BørnehaveBlåkilde Børnehave var en af to arbejdspladser (Socialpsykiatrienvar den anden), der fik overrakt arbejdsmiljøprisen påinspirationsdagen for arbejdsglæde. Prisen gives til en arbejdsplads,der har gjort en ekstraordinær indsats for at skabe etgodt arbejdsmiljø.I Blåkilde Børnehave har de fåetvendt en negativ spiral med dårligtrivsel og stor personale-udskiftning,hvor de havde vanskeligtved at rekruttere både børn ognye medarbejdere. I dag er hverdagenpræget af, at både medarbejdereog børnene trives. Derer endda venteliste til at starte ibørnehaven.De fysiske rammerBlåkilde Børnehave startede medat vende udviklingen for halvandetår siden, og siden er det gåetstærkt. Første skridt var at gørenoget ved de fysiske rammer.Nogle af medarbejderne brugteweekender og aftener på at malelokalerne indvendigt, så det blevet mere behageligt sted at være.Siden har ledelsen i både børnehavenog vuggestue sat arbejdsglædeog trivsel på dagsordnen.jeg jo ikke som ny medarbejder”,siger Tanja Tang Koch.I dag kan medarbejderne grine,når de ser tilbage på de dårligeresultater institutionen fik i APV/trivselsundersøgelsen. ”Vi grinte,da vi så resultatet igen, fordi vislet ikke kunne genkende detlængere. Men det var en reminderom, hvordan vi havde haft det før”,siger Tanja.Anerkendelse virkerBlåkilde har brugt AppreciativeInquiry (AI) som metode til atvende udviklingen. Metoden tagerafsæt i, at udvikling skabes vedat fokusere på succeser og påanerkendelse. Ved at bruge denanerkendende tilgang satte børnehavenfokus på nøgleord somat lytte, anerkendelse, åbenhed,nysgerrighed, succes m.m.vores vision? I begyndelsen varder mange forhindringer for at nåvores vision, men med tiden erflere og flere ting blevet mulige”,fortæller pædagogisk leder PernilleNeergaard.Vilje og fleksibilitet”Det har ikke været let at vendeudviklingen – det har kostet tårer”,siger Tanja. ”Personalet har haften utrolig vilje til at ville vendeudviklingen - ellers havde det ikkeværet muligt. De har også haft enfleksibilitet, når det har været nødvendigtat gøre en ekstra indsats. Idag er der ingen, der går, hvis dethele sejler. En anden årsag er, at vihar lavet et fælles ledelsesteam forbåde vuggestuen og børnehaven.Dette har betydet, at vi som lederehar haft gode muligheder for atbruge hinanden” siger Pernille.Vi er stolte af prisenDet er ledelsesteamet, der har indstilletbørnehaven til arbejdsmiljøprisen.I Blåkilde er man glad forat blive anerkendt for det arbejde,der er blevet gjort og det givermod på fortsætte den positive udvikling.”Det har været et kick, ogvi er stolte over at have modtagearbejdsmiljøprisen. Det er dejligtat blive anerkendt og belønnetfor det arbejde, vi har gjort” sigerTanja.Bedre trivsel”Tidligere var der meget muggeni krogene, manglende samarbejdemellem stuerne og fokus på detnegative i hverdagen. Jeg kanhuske min første arbejdsdag, hvorjeg fik en ordentlig skideballe,fordi jeg puttede te i tekanden,som man åbenbart kun måtte brugestil kogt vand. Men det vidste”Det startede med, at vi satte depositive historier på dagsordnenpå personalemøderne og fjernedenogle af de praktiske punkter, fordial tiden på personalemødernetidligere gik med praktiske ting.Derefter har vi holdt en temadag,hvor vi snakkede om drømmen forBlåkilde Børnehave – hvor vil vigerne hen, og hvordan når vi såJonas Balslev AndersenHR-konsulent, HR-centretChristian EgesholmkommunikationskonsulentInformationsafdelingen/Byrådscentret17

Værn om hinanden og værnom arbejdsmiljøetArbejdsmiljøchef Tove Kryger har i forlængelse af en sygeperiodemed stress valgt at gå på pension i år. På falderebetdeler hun ud af egne erfaringer og opfordrer til større fokuspå omsorg ved sygdom og på forebyggelse af stress.1828 år nåede Tove Kryger at arbejdei Høje-Taastrup Kommune.”28 år, der har været med optureog nedture – helt som livet i al almindelighedudvikler sig. Heldigvishar jeg haft flere glæder end sorgeri min ansættelses-periode. Jeghar altid haft job, hvor jeg havdeengagementet med, til glæde fornogen og til irritation for andre.Jeg har mødt mange, mange rarekolleger og samarbejdspartnere,som har givet mig en masse. Ogsånoget som jeg kan bruge i mit nyeliv som pensionist”, fortæller Tove.Opbakning og omsorg”Alt i alt syntes jeg, at Høje-Taastrup Kommune har været enrigtig god arbejdsplads. Men énting ærgrer jeg mig over, at jegikke har råbt ud til hele organisationeni min tid som arbejdsmiljøchefog sikkerhedsleder: ’Glemikke jeres syge kolleger’. Jeg har johørt det før – og nu også selv oplevet– at mange kolleger er usikrepå kontakten til den syge kollega.Men den kontakt er vigtig for densygemeldte og kan medvirke til,at den syge hurtigere kommer påjob igen”.”Jeg vil opfordre alle arbejdspladsernetil at tale om, hvordan I kontaktersyge og langtidssyge kolleger.Det handler ikke om kontrolaf den syge, men om opbakningog omsorg. Fx at sende personalebladetmed en kærlig hilsen, atringe og ønske god weekend osv.Tag snakken i tide – før nogenbliver syge i længere tid – fx på etpersonalemøde. Og lav aftaler om,hvem der holder kontakten, så denene ikke tror, at det har en andenkollega styr på.”, foreslår Tove.Folkesygdommen stress”Vi tror jo, at sygdom og stresskun rammer andre. Men stress erblevet en form for folkesygdom,som jeg det sidste halve år harprøvet på egen krop. Jeg troedeikke, det kunne ske for mig, og dettror jeg heller ikke, mine kollegerog samarbejdspartere troede. Meningen er fredet, og det er en megetvanskelig periode at komme i”.”Stress kommer af mange påvirkninger– det er klart. Men det ervigtigt, at chefer, ledere og tillidsogsikkerhedsrepræsentanter eropmærksomme på, at arbejdsmiljøetspiller en stor rolle for denenkelte”.”I kommunerne har der i deseneste år været stor fokus på ateffektivisere, modernisere osv. Deter selvfølgeligt helt i orden, menændringer skal have en mening –en mening, som alle kan se, ikkemindst dem, der skal udføre dem,og det har vi ikke været gode noktil i Høje-Taastrup Kommune. Altfor ofte synes medarbejdere, atforandring iværksættes, uden atnogen har spurgt dem, og alt forofte synes medarbejdere, at dedårligt når at tage nye ting i brug,før noget nyt sættes i værk”.Respekt for indsats”Medarbejderne er ikke modstandereaf forandringer og forbedringer.De ved godt, at tingene skalændres en gang i mellem, så denoffentlige arbejdsplads kan ydeden bedste borgerservice, og såde i deres virke er lige så effektiveog moderne som private arbejdspladser”.”Men ændringerne må ske i respektfor, at den enkelte i forvejenyder en meget stor indsats,og med blik for, at presset frabrugerne i hverdagen ikke blivermindre. Tværtimod forventerbrugerne mere og bedre serviceog trivsel for deres børn, ældre påplejehjem m.v.””Og opgaver skal ikke uddelegeres,fordi der fx mangler personalepå rådhuset til at løse dem – detvirker håbløst og destruktivt at fåandres opgaver ’smidt i hovedet’,Arbejdsmiljøchef Tove Kryger– farvel efter 28 år i kommunen.når man i forvejen løber stærkt forat nå den primære opgave, maner ansat og uddannet til,” advarerTove.Arbejdsmiljøet skal være i orden”Arbejdsmiljøet skal være i orden,og det er det kun, hvis den enkeltekan følge med og har indflydelsepå eget arbejde. Det hjælper altsåheller ikke at lave alverdens lederudvikling,hvis lederne ikke har tideller får hjælp til at udvikle deresmedarbejdere. Og se så at kommei gang med at afskaffe arbejdsopgaver,der ikke er livsnødvendige –de findes, det ved jeg”, siger Tove.”De offentlige arbejdspladser bliverpresset af manglende personaleresurserde kommende år. Det erderfor ekstra vigtigt at passe påde medarbejdere, der allerede erder. Glæden ved at gå på arbejdedrejer sig langt fra alene om aflønning,den drejer i høj grad ogsåom et godt arbejdsmiljø, medindflydelseog trivsel - det viser defleste undersøgelser”.”Jeg ved, at man ønsker høj trivseli Høje-Taastrup Kommune, mensygefraværet siger desværre nogetom, at ikke alle trives lige godt.Gør noget ved det!” siger Tove,som slutter med en kærlig hilsentil alle:”Jeg vil gerne takke alle kollegerog samarbejdspartnere for et rigtigtgodt samarbejde. Jeg ønskeralle i Høje-Taastrup Kommune enlykkelig fremtid”.

Hold nytårsforsættet– få hjælp til rygestopDer er godt nyt til de medarbejdere, som ryger men har bestemtsig for, at NU skal det være slut.I 2007 blev der udbudt to rygestopkurserhos Wellatwork, så derkunne gå lang tid fra, at du havdebesluttet dig for rygestoppet, tildu kunne komme på kursus. Derforhar HR-teamet lavet en aftalemed kommunens Sundhedscenterom, at medarbejderne kan deltagei de gratis rygestopkurser, som tilbydesalle borgere i Høje-TaastrupKommune.Det betyder, at der er mange flerekurser at vælge imellem. Du kanaltid se listen over planlagte kurserpå www.htk.dk/sundhed, hvor derer et link til rygestopkurserne.der er to uger mellem 4. og 5.mødegang. Det forventes, at dudeltager hver gang.I løbet af de fem mødegange tildu få information om nikotinafhængighed,helbredsfordele vedrygestop, hvordan vægtproblemerklares og ikke mindst, hvordan duholder ud at holde op.Brug af nikotinprodukter blivergennemgået, og det er kursusdeltagernesopgave at støtte hinandenog dele hinandens erfaringerundervejs – det giver det bedstegrundlag for at holde et rygestop.stopdato, som kommer til at liggemellem 2. og 3. mødegang.Ønsker du rådgivning indenkursusstart, er du velkommen tilat henvende dig på STOP-Linienstelefonrådgivning på tlf. 80 31 3131. Du kan også få gode tips omrygestop på www.cancer.dk/tobak.TilmeldingDu kan tilmelde digrygestopkursus pr. e-mailpå rygestop@htk.dkeller tlf. 43 59 16 16.Inger Marie Steenbjergadministrativ medarbejderSundhedscentretOm kurserneKurserne foregår over fem mødegangefordelt på seks uger, daDu skal ikke være holdt op med atryge, når kurset starter. På kursetplanlægger I sammen en ryge-Sundhedsklinik på pladsDen midlertidige sundhedsklinik påTorstorp Skole er nu flyttet permanenttil Erik Husfeldts Vej.Nu er det ganske vist – efter 21 måneder er denmidlertidige sundhedsklinik på Torstorp Skole flyttetind på Erik Husfeldts Vej 2, indgang G – rundt omhjørnet, ind i gården og lige til venstre.Klinikken ligger i forbindelse med motionscenter oggymnastiksal, og både Wellatwork og Høje-TaastrupKommune er godt tilfredse med den nye placering.Klinikken blev taget i brug den 8. januar 2008.Og hvad får vi så ud af det?Jo, faktisk 1½ timer om ugen. Det har kostet transporttid,at fysioterapeuterne skulle flytte sig fraTorstorp Skole til motionscentret i ugens løb. Nu kantimerne bruges til fysioterapi, som der er meget storefterspørgsel efter i januar og februar måned.Akuttider i fysioterapienMange medarbejdere har gennem længere tid efterspurgtakuttider i fysioterapien. Derfor er der etablerettre akuttider om ugen. De kan kun bookes ved atringe til Callcentret på tlf. 60 29 95 59 i åbningstidenkl. 11-15.Et kig ind i sundhedsklinikken på ErikHusfeldts Vej, som lægger hus til bådefysioterapi, kiropraktik og personlig kostvejledning.I samme ombæring undersøges det, om Callcentretsåbningstid kan ændres, så det har åbent fra kl. 8om morgenen. Eventuelle ændringer vil blive meldtud via intranettet og Wellatworks hjemmeside,www.wellatwork.dk.Anette ZachokonsulentHR-teamet/HR-centret19

Michael Ziegler fylder 40 år. Der er reception pådagen den 27. februar. Foto: Aasmul.Borgmesteren fylder 40– og bliver portrætteret20Spanskfødt malerVed denne lejlighed afsløres ogsådet portræt af Michael Ziegler,som skal op at hænge i rækkenaf borgmesterportrætter i Høje-Taastrup Kommune. Portrættetmales af den spanskfødte,men mangeårige Greve-borger,kunstmaler Wistremundo Artero,der også i sin tid malede portrættetaf daværende borgmester PerSøndergaard.”Jeg ville gerne have Wistremundotil at male mit portræt, fordi jegkan lide stilen og farverne i hansmalerier, og så selvfølgelig fordihan næsten er lokal”, siger MichaelZiegler, der efter nogle indledendesamtaler har siddet model overet par ugers tid – Wistremundoog han var enige om at ønske sigen koncentreret og intens procesomkring portrætmalingen.Selvom Michael Ziegler kun erhalvvejs gennem sin første periodesom borgmester, kan han godtgøre status på nogle af de planerog visioner, han meldte ud ved sintiltræden:Mere samarbejdende og åbentbyråd”Jeg havde som højt ønske og målat skabe et mere samarbejdendeog åbent byråd. Det synes jegallerede er lykkedes ganske godt:Vores budgetforlig for 2008 medet samlet byråd bag sig illustrerer,at vi er blevet bedre til at nå sammenover midten. Vi har etablereten ny model for fælles opfølgningpå budgettet resten af året, somskal sikre, at vi også er sammenom at nå i mål med det”, sigerMichael Ziegler.”Med hensyn til åbenheden har viogså taget godt fat, synes jeg: Vifik hurtigt etableret åbne postlisterpå kommunens hjemmeside. Vihar også styrket pressearbejdet ogandre kommunikations-initiativer,så kommunens borgere kan følesig velorienterede om kommunensog byrådets aktiviteter. Blandtresultaterne var kåringen af kommunenshjemmeside til Danmarksbedste i 2006 – og vi er stadig itop 10 blandt de 98 kommuner”.’Vi skal have mere fokus på delangsigtede perspektiver’, sagdeMichael Ziegler også ved sintiltræden – og det arbejde er ogsåi gang:Udligningsreformens iskoldevinde”Vi fik jo en heftig start, daudligningsreformens iskoldevinde blæste henover os og andrekommuner, der blev hårdt ramtaf ændrede kriterier og dermedændret fordeling af udligningenmellem rige og fattige kommunersom følge af opgave-reformen.Udsigten til et tab på 55 mio. kr. ibudget 2007 tvang os til kraftigereduktioner allerede midt i 2006”.”Det indebar blandt andet lukningaf to borgerservice-butikkeri Taastrup og Hedehusene, som vidog kompenserede efterfølgendemed borgerservice-timer på bibliotekerne.Der er jeg jo rigtig gladfor, at vi netop i februar i år harudvidet, så der er borgerservicei hele åbningstiden på Taastrupog Hedehusene Bibliotek”, sigerMichael Ziegler.I øvrigt er borgmesteren megettilfreds med forløbet i 2007, hvorkommunen overtog både opgaverog institutioner fra amtet og frastaten:Klare serviceforbedringer”Der blev gjort et godt forarbejdei 2006, og vi kan konstatere, atdet er gået ret smertefrit og ogsåmeget hurtigt har ført til klare serviceforbedringerfor borgerne her ikommunen. Jeg kan for eksempelnævne sundhedsområdet. Her ervi i fuld gang med en mere aktivsundhedspolitik med kursustilbudfor borgerne, og vi har indvietdet nye træningscenter EspensVænge, hvor vi har et godt forløbmed at overtage patienter, derudskrives fra sygehusene og skal igang med vigtig genoptræning”.”Jeg kan også nævne psykiatriområdet,hvor vi er i fuld gangmed at skabe en helhedsplan, somvil skabe bedre sammenhæng itilbuddene til vores sindslidende ogflere muligheder for den enkelte”,føjer Michael Ziegler til.Og endnu en ting, som MichaelZiegler brænder vældigt for, erbyudviklingen – ikke mindst denkommende nye bydel Gammelsø iHedehusene.Muligheden for at tænke rigtigt”Det er en utrolig spændende opgave,fordi vi her får mulighedenfor at tænke rigtigt, inden vi bygger:Vi skal tænke miljø og klimaind, godt leve- og bomiljø, nærhedtil natur og aktiviteter, og så skalvi bruge anledningen til at tænkeen fornyelse af hele Hedehuseneby med. Det er naturligvis enopgave, som optager det samledebyråd, og som vi skal haveborgerne godt inddraget i”, sigerMichael Ziegler.Og når Michael Ziegler nævner demange spændende opgaver, somer løst eller på vej til at blive det,er han også opmærksom på demange kommunale medarbejdere,som bidrager hver dag på deresarbejdsplads:Attraktiv arbejdsplads”Der bliver arbejdet rigtig godt

KU’er siden teenageårene, byrådsmedlem siden han var 21 og godt toår i borgmesterstolen – jo Michael Ziegler har mange års politisk erfaring,selvom han den 27. februar ”kun” fylder 40 år. Den runde fødselsdagskal naturligvis fejres – det sker ved en reception torsdag den 27. februarkl. 14.30-16.30 i Kantinen på Rådhuset.her i kommunen og leveret masseraf god service og omsorg tilborgerne. Derfor er jeg også gladfor, at vi i disse år har videreudvikletvores sundhedsordning til allemedarbejdere og er i gang meden fornyelse af personalepolitikken.Det vigtigt, at Høje-TaastrupKommune fortsat er en attraktivarbejdsplads”.Privatliv?Og privat? Michael Ziegler måttehurtigt sande, at det ikke varmuligt at forene borgmesterpostenmed en fortsat delvis tilknytningtil det gamle job som udviklingsingeniøri firmaet Thrane & Thrane.Rækkehuset i Taastrup og kattenemå jævnligt være alene, nårborgmesteren er til møder og tilarrangementer med borgere ogvirksomheder. Spanskkurset ogsalsaen ligger stille. Men der erdog tid til privatliv og kæresteogså, forsikrer borgmesteren.Birgitte Skou AnderseninformationschefInformationsafdelingen/ByrådscentretSucces for FritidspasSiden sommerferien har børn og unge i alderen 10 til 18 årgratis kunnet afprøve en fritidsaktivitet i op til tre måneder.De unge i Høje-Taastrup Kommune skal være en aktivdel af det organiserede fritidsliv. Derfor har kommunensiden sommerferien tilbudt børn og unge mellem10-18 år et såkaldt ”Fritidspas”, hvor de kvit og fritkan afprøve en fritidsaktivitet.Målet har været, at 100 børn og unge ved udgangenaf 2008 skulle have afprøvet en fritidsaktivitetgennem et Fritidspas, og det mål er allerede så godtsom nået: I alt 69 børn og unge har prøvet kræftermed en fritidsaktivitet, og 25 er på vej. Af de børn ogunge, der nu er kontakt til gennem Fritidspasset, har73 pct. en anden etnisk oprindelse end dansk.Kontaktlærere på skolerneSyv skoledistrikter er tilknyttet projektet: Borger-,Charlotte-, Gadehave-, Grønhøj-, Park-, RønnevangogSelsmoseskolen, og hver skole har en kontaktlærer.Interesserede elever i andre skoledistrikter kankontakte fritidsvejleder Baris Atak.”Efter seks måneder med Fritidspasset er jeg somkontaktlærer af den opfattelse, at tilbudet er en storhjælp både til eleverne og deres forældre. Det kanvære svært at gennemskue hvilke tilbud, der findes,hvor de er, og hvordan der tages kontakt. Tilbudetgør hele opstartsfasen nemmere”, siger Karen Jensen,der er kontaktlærer på Gadehaveskolen.Karin Jensen fortsætter: ”Desuden har kontaktlærerenofte mulighed for at finde et par stykker, dergerne vil starte til samme aktivitet. At have en atfølges med kan hjælpe på lysten til at starte på nogetnyt. Det er mit indtryk, at mange elever og forældreer glade for tilbudet”.Foreningerne er medFritidspasset involverer et samarbejde med mange afkommunens foreninger, som har taget godt imod denye medlemmer. Taastrup Taekwondo er én af dem.”Vi er begejstrede for, at de unge kan prøve kræftermed en idrætsgren uden egen betaling i de første tremåneder. Vi har været glade for at kunne byde fleremedlemmer velkommen under ordningen. Vi håber,at vi fremover vil få en tilgang af medlemmer, ogvi vil aktivt bidrage til processen med at få de ungefastholdt i idrætslivet og dets mange positive sider”,siger Benny Straby, formand for Taastrup Taekwondo.Succesen har været så stor, at kommunen nu vil søgeVelfærdsministeriet om midler til at udvide projektettil også at omfatte de seks- til ti-årige.Baris Atakfritidsvejleder, Fritid og KulturBirgitte StädekommunikationskonsulentInformationsafdelingen/Byrådscentret21

Fødselsdage og jubilæer27. februar 2008Overlærer Adnan Axacen,Selsmoseskolen,50 års fødselsdag1. marts 2008Assistent Allis Freen Nugaard,Daginstitutionen Stenbuen,50 års fødselsdag4. marts 2008Leder Annette Gylendorf Kjær,SFO Torstorp Skole,50 års fødselsdag6. marts 2008Musikskolelærer Finn Kornbæk,Musikskolen, 50 års fødselsdag8. marts 2008Assistent Jeanna Andersson,Fritids- og UngdomsklubbenKlub-Inn, 50 års fødselsdag10. marts 2008Lærer Rene Poulsen,Grønhøjskolen,50 års fødselsdag15. marts 2008SocialrådgiverJoan Birgitte Kelly,Jobexpres, 50 års fødselsdag16. marts 2008AssistentTrine Conni Willum Olsen,Daginstitutionen Mariehønen,50 års fødselsdag18. marts 2008Overlærer Dorte Tofte Jensen,Fløng Skole, 50 års fødselsdag24. marts 2008Konsulent Arne Fjellerad,Pædagogisk Udviklingscenter,50 års fødselsdag31. marts 2008Sygehjælper Lisbeth FosdalPedersen, Baldersbo Plejecenter,50 års fødselsdag2. april 2008Lærer Linda Wilk,Reerslev Skole, 50 års fødselsdag3. april 2008Assistent Pia Laursen,Magdabørnehaven,50 års fødselsdag3. april 2008Social- og sundhedsassistentConnie Larsen,Kollektiv Rugvænget,50 års fødselsdag3. april 2008SundhedsplejerskeHanne Kjeldergaard Gjølby,Børne- og Ungerådgivningscentret,50 års fødselsdag6. april 2008Konsulent Helle Mølleskov,HR-centret, 25 års jubilæum7. april 2008Assistent Anne Sørensen,Børnehaven Korshavegård,50 års fødselsdag10. april 2008AssistentDorte Kjærulff Nielsen,Vuggestuen Tumlingen,50 års fødselsdag13. april 2008Instruktør/holdlederTeddy Siegenfeldt K. Jensen,Jobafklaring - Projekt Fønix,50 års fødselsdag15. april 2008SpecialarbejderHans C. Jensen,Driftsbyen – Parkvæsnet,50 års fødselsdag17. april 2008Centerchef Ane Mette VognsenStallknecht, Børne- ogUngerådgivningscentret,50 års fødselsdag19. april 2008Social- og sundhedshjælperLone Meinert Rasmussen,Torstorp Plejeboliger,50 års fødselsdag20. april 2008Webkonsulent Birgit Secher,Byrådscentret, 50 års fødselsdag23. april 2008LederMarianne Kiburg Mathiesen,Trillingeklubberne,50 års fødselsdagDe vandt griseneDe ti heldige vindere i personalebladets julemarcipangrisebassekonkurrence blev:Sisse Hoffmann, JobcentretIdajete Dzeladini, RengøringsafdelingenSolveig Pedersen, RådhuskantinenNinna Mikkelsen, YdelsesserviceBritt Kongsted, BiblioteketLone Christiansen, Institutions- ogSkolecentretLis Pilgaard Kristensen, GadehaveskolenDorthe Larsen, DagplejenSøren Grenaae, HR-centretLotte Vestertjele, BorgerserviceTil lykke med det - vi håber I nød dem!PS. Der var 16 nisser. PPS. Til alle de andre, der forsøgte sig: Bedre held næste år!22Venlig hilsenInformationsafdelingen

Nyt om navneCenterchef for IT-centerJean RygaardDen 1. februar tiltrådte Jean Rygaard stillingen som chef for detnye IT-center i Høje-Taastrup Kommune.Jean Rygaard, der er uddannet cand.merc. fra Handelshøjskolen,kommer fra en stilling som IT-chef i Anklagemyndigheden (Rigsadvokaturen).Her har han haft ansvaret for drift og udvikling afden samlede anklagemyndigheds IT-miljø. Før da har Jean Ryggardværet ansat i blandt andet Birkerød Kommune og senereRudersdal Kommune og var ansvarlig for IT-sammenlægningenaf Søllerød og Birkerød Kommuner.Jean Rygaard er 42 år. Han er gift, har to børn og bor i Værløse.Centerchef for ØkonomiogAnalysecenterAna-Maria Gallardo Ruiz er udnævnt som chef for Økonomi- ogAnalysecentret med virkning fra den 1. januar 2008. Ana-Mariahar været konstitueret som centerchef for ØAC siden den 1.august 2007.Ana-Maria Gallardo RuizNy leder af pleje centretKløverhusetDen 2. januar 2008 tiltrådte Charlotte Winsløw Ashi som plejecenterlederi Kløverhuset, som er et botilbud til 19 dementeborgere.Charlotte Winsløw Ashi er 45 år, uddannet sygeplejerske ogkommer fra en stilling som assisterende områdeleder på et plejehjemi Københavns Kommune. Her har Charlotte haft ansvarfor kvalitet og udvikling i plejen. Ud over sin uddannelse somsygeplejerske er Charlotte godt funderet såvel ledelsesmæssigtsom fagligt. Aktuelt er Charlotte ved at afslutte ”Den socialediplomuddannelse” med speciale i tværfagligt samarbejde.Charlotte Winsløw AshiHjemmeplejen harfået ny leder1. februar 2008 tiltrådte Charlotte Kern som leder af Høje-Taastrup Kommunes hjemmepleje. Hjemmeplejen har ca. 250ansatte, der yder praktisk og personlig hjælp til ca. 1.500 borgerei kommunen. Charlotte Kern er 44 år og kommer fraen stilling som områdeleder i Hvidovre Kommune. Her harCharlotte haft ledelsesansvar for tilsvarende opgaver på etområde, der er halvt så stort som det hun nu overtager. Ud overen uddannelse som sygeplejerske har Charlotte en Master ofPublic Administration (MPA) med i bagagen.Charlotte KernTillykke til nye socialogsundhedshjælpereHøje-Taastrup Kommune ønsker Maj-Britt Poulsen og Nergiz Kurttillykke med eksamen som social- og sundhedshjælpere.23

Borgerrådgivningengør statusBåde borgere og kolleger har taget godt imod Borgerrådgivningen,som blev etableret i september 2007.Så har vi taget hul på et nyt årmed de mange udfordringer, somåret forhåbentlig byder på. Viglæder os til at tage fat. Borgerrådgivningenhar lavet den førsteafrapportering til økonomiudvalgog byråd pr. 31. december 2007.Borgerne og vores kolleger hartaget godt imod os, og vi harallerede haft mange spændendeopgaver.Godt samarbejde med centreneVores arbejdsmåde er, at vi forsøgerat udrede og afklare en sagi stedet for at ”dømme” den. Detsker i et tæt samarbejde med borgerenog det berørte center.Generelt har samarbejdet medadministrationen fungeret godt,og medarbejderne på området harydet en stor indsats for at hjælpetil sagens løsning til borgerenstilfredshed. I afklaringsfasen har viflere steder erfaret centrets vilje tilat se på sagen med friske øjne.Fælles målVi har givet råd og vejledning tilborgerne om, hvordan de kommervidere med deres sag. Vi harformidlet kontakt til det berørteområde og deltaget i møder, hvisborgeren og centret har ønsketdet. Vi har her haft et fælles mål:At orientere borgeren om retsstillingenpå området og undersøge,om der er andre løsningsmuligheder,eller om parterne kan mødespå midten.Det er centrets beslutning, omen afgørelse skal fastholdes ellerændres, eller på hvilke måder manevt. kan imødekomme borgereninden for lovgivningens og byrådetsrammer.Lidt om talleneVi har registreret 35 klagepunkterfra 11 borgere. Det er lykkedes os,i samarbejde med det berørte center,at forlige syv klager. 17 klagerer blevet afvist, fordi de faldt udenfor Borgerrådgiverens kompetence,var forældede eller fandtesuberettiget eller grundløse. Treklager er oversendt til det relevantecenter til videre foranstaltningog besvarelse, da klagerne ikkehavde været behandlet der.Fra 2007 mangler vi herefter atbehandle otte klager. Vi har ikkefundet det nødvendigt at fattepen og blæk og udstede kritikeller henstillinger. Vi har i stedet iafklaringsfasen haft lejlighed til enuddybende drøftelse med centretog borgeren og haft mulighed formundtligt at tilkendegive voresforeløbige vurdering af sagen.Denne samarbejdsform har værettil gavn for borgerne.Høje-Taastrup Kommune er en stororganisation, der træffer mangeafgørelser. Det kan derfor ikkeundgås, at der sker fejl. Men vedfælles hjælp kan vi samarbejde omat minimere antallet.Lene Weltz og Laila LundBorgerrådgivningen24I Borgerrådgivningenkan man møde LeneWeltz og Laila Lund.