- nu er det endelig bevist! - Aktuel Naturvidenskab
- nu er det endelig bevist! - Aktuel Naturvidenskab
- nu er det endelig bevist! - Aktuel Naturvidenskab
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
8A k t u e l N a t u r v i d e n s k a b | 2 | 2 0 1 2Ø K O L O G ILandskabet set med humlebi-øjneForsk<strong>er</strong>ne <strong>er</strong> gen<strong>er</strong>elt enigeom, at <strong>det</strong> <strong>er</strong> landbrugsintensiv<strong>er</strong>ingenog landskabsændring<strong>er</strong>siden landbrugetsindustrialis<strong>er</strong>ing i 1950’<strong>er</strong>ne,som <strong>er</strong> hovedansvarlig for tilbagegangenaf humlebi<strong>er</strong>. Menhvilke landskabselement<strong>er</strong> <strong>er</strong>vigtige set fra humlebi<strong>er</strong>nesp<strong>er</strong>spektiv? I et biologispecialefra 2009 und<strong>er</strong>søgte DennisBoll betydningen af oplan<strong>det</strong>ssammensætning for tæthedenaf humlebi<strong>er</strong> (bi<strong>er</strong>/kvadratmet<strong>er</strong>)på en rødkløv<strong>er</strong>mark. For i alt17 rødkløv<strong>er</strong>mark<strong>er</strong> i Jylland ogpå Fyn inddelte han mark<strong>er</strong>nesomgivels<strong>er</strong> i forskellige typ<strong>er</strong>,f.eks. kornmark<strong>er</strong>, blomtrendeafgrød<strong>er</strong>, skov, f<strong>er</strong>skvand, hegnmv. For de forskellige art<strong>er</strong> afhumlebi<strong>er</strong> var d<strong>er</strong> lidt forskelpå hvilke landskabstyp<strong>er</strong>, somhavde den største påvirkningpå antallet af bi<strong>er</strong>. Gen<strong>er</strong>elt vartilstedeværelsen af blomst<strong>er</strong>rigeareal<strong>er</strong>, som enge og hav<strong>er</strong>, envigtig positiv faktor. Men ogsåskov spillede en rolle for nogleart<strong>er</strong>. Skove kan have betydningFarvekode Areal kategoriRødkløv<strong>er</strong>Vindbestøvede afgrød<strong>er</strong>Insektbestøvede afgrød<strong>er</strong>Skov (løv og nål)Eng (blomst<strong>er</strong>-rig)KratLevende hegnGræsdomin<strong>er</strong>ede omr. (blomst<strong>er</strong>-fattig)F<strong>er</strong>skvand (sø og vandløb)Vej og grøftekant<strong>er</strong>Bebyggelse og hav<strong>er</strong>som fødesøgningssted, redested,ell<strong>er</strong> som ov<strong>er</strong>vintringssted.Cirkl<strong>er</strong>ne vis<strong>er</strong> omgivels<strong>er</strong>af to rødkløv<strong>er</strong>mark<strong>er</strong> indenforen radius af 500 met<strong>er</strong>, som <strong>er</strong>fødesøgningsafstanden for langtde fl este humlebiart<strong>er</strong>. Cirklentil højre vis<strong>er</strong> et landskabsmæssigtmeget broget område medmange større og mindre areal<strong>er</strong>med blomst<strong>er</strong>, samt mulig<strong>er</strong>edested<strong>er</strong> til humlebi<strong>er</strong>. Cirklentil venstre vis<strong>er</strong> et område, som<strong>er</strong> domin<strong>er</strong>et af kornmark<strong>er</strong>, somikke <strong>er</strong> egnede som fødesøgnings-og redested<strong>er</strong>. D<strong>er</strong> vistesig at være en langt høj<strong>er</strong>e tæthedaf humlebi<strong>er</strong> og fl <strong>er</strong>e art<strong>er</strong> iområ<strong>det</strong> til højre.forekomst (tilstedeværelse ell<strong>er</strong>ikke) historisk og geografisk.Men <strong>det</strong> <strong>er</strong> mindre godt til atvurd<strong>er</strong>e historiske ændring<strong>er</strong> ibestandsstørrels<strong>er</strong>, dvs. antalbi<strong>er</strong> pr. kvadratmet<strong>er</strong> (såkaldtetæthed<strong>er</strong>).Heldigt fund fra 1936Præcis hvilke art<strong>er</strong>, og hvormeget de enkelte art<strong>er</strong> <strong>er</strong> gåettilbage i antal ov<strong>er</strong> en årrække,var d<strong>er</strong>imod stort set ukendtindtil for nyligt. For et par årsiden faldt jeg og mine kollega<strong>er</strong>på Aarhus Univ<strong>er</strong>sitet(Christian Damgaard og VibekeSimonsen) dog ov<strong>er</strong> en gammelafhandling fra 1936 om bestøvningaf rødkløv<strong>er</strong>.Rødkløv<strong>er</strong> blev før industrialis<strong>er</strong>ingeni 1950’<strong>er</strong>ne brugt tiljordforbedring samt som kvægfod<strong>er</strong>,og var meget udbredtsom afgrøde i Nordeuropa.Rødkløv<strong>er</strong> har blomst<strong>er</strong>hoved<strong>er</strong>,som består af et stort antallange, smalle blomst<strong>er</strong>, somkun langtungede insekt<strong>er</strong> – ipraksis humlebi<strong>er</strong> – kan sugenektar fra, og d<strong>er</strong>med bestøve.I modsætning til de vildtlevendehumlebi<strong>er</strong>, har honningbi<strong>er</strong>,som udsættes i stad<strong>er</strong>,kort<strong>er</strong>e tung<strong>er</strong>, og <strong>er</strong> d<strong>er</strong>forikke helt så effektive som bestøv<strong>er</strong>e.Rødkløv<strong>er</strong> <strong>er</strong> afhængig afbestøvning for at sætte frø. Idatidens Danmark var d<strong>er</strong> d<strong>er</strong>forstor int<strong>er</strong>esse for bestøvningenaf rødkløv<strong>er</strong> i produktionsøjemed(frøproduktion).I februar 1930 blev d<strong>er</strong> d<strong>er</strong>forudskrevet en prisopgave om»Humlebi<strong>er</strong>nes betydning forrødkløv<strong>er</strong>ens bestøvning, ogde forskellige humlebiart<strong>er</strong>soptræden og boplads<strong>er</strong> indenfor typiske områd<strong>er</strong> i danskelandskab<strong>er</strong>«.Historiske und<strong>er</strong>søgels<strong>er</strong>gentagesPrisvind<strong>er</strong>en O.S. Skovgaardfortsatte i de følgende år sine<strong>det</strong>alj<strong>er</strong>ede und<strong>er</strong>søgels<strong>er</strong> afhumlebi<strong>er</strong> i rødkløv<strong>er</strong>mark<strong>er</strong>.Da indsamlingsmetod<strong>er</strong> ogresultat<strong>er</strong> var meget <strong>det</strong>alj<strong>er</strong>etbeskrevet i hans afhandling, harvi været i stand til at gentageund<strong>er</strong>søgelsen i dag på stort setde samme lokalitet<strong>er</strong>.Sammenligningen af de historiskedata og <strong>nu</strong>tidige obs<strong>er</strong>vation<strong>er</strong>har givet os en eneståendemulighed for direkte at måleden historiske tilbagegang, ikkekun i artstal, men også i tæthedaf humlebi<strong>er</strong> (dvs. antal p<strong>er</strong> kvadratmet<strong>er</strong>)i danske rødkløv<strong>er</strong>mark<strong>er</strong>.Langtungede art<strong>er</strong> <strong>er</strong>i tilbagegangDet viste sig, at fl<strong>er</strong>e art<strong>er</strong> varhelt forsvun<strong>det</strong> fra rødkløv<strong>er</strong>mark<strong>er</strong>ne,men også at <strong>det</strong>særligt <strong>er</strong> nogle humlebiart<strong>er</strong>,som <strong>er</strong> gået stærkt tilbage,mens andre klar<strong>er</strong> sig ganskegodt i et mod<strong>er</strong>ne opdyrketlandskab. Det <strong>er</strong> især de humlebiart<strong>er</strong>,som har forholdsvisArtiklen komm<strong>er</strong> fra tidsskriftet <strong>Aktuel</strong> <strong>Naturvidenskab</strong>. Se m<strong>er</strong>e på aktuelnaturvidenskab.dk
Change language