SYDTHY ÅRBOG - Thisted Museum - Thisted Bibliotek

og følte sig integreret i det omgivende samfund,har jeg ingen fornemmelse af.Tidens ugunst eller dårlige økonomiske forholdbevirkede, at projektørerne sendte deresskarpe stråler ned over manegen for sidste gangi 1958 - en epoke var forbi:"Om lidt bliver her stille, om lidt er det forbi -fik du set det du ville, fik du hørt din melodi ... "- fra Kim Larsens smukke melodi om cirkusprinsessen.Da det sluttede blev der holdt en auktionover noget af indboet, og det var noget der passedemin far. Han drog af sted og hjembragteet meget flot fad, som jeg dagligt glædes over,samt en tekande, sukkerkop og flødekande.Min mor fandt at det var det mest unyttige,hun havde kendt, for når far engang imellemefter aftensmaden gerne ville have en kop "Singalwattathe", mente min mor nu nok at hunkunne klare det uden hele udstyret.Havde hun anet, at hendes elskede barnebarn,Annette, der er bosat i USA, i dag er ibesiddelse af tekande, sukkerkop og flødekandeog som tedrikker bruger det meget, villehendes sind have været anderledes venligtstemt.Sdr. YdbyJa, så kom vi til at bo i "æ bette skomagershus", take i t o r leave i t. Jeg kom aldrig til at faldetil der. Huset havde vist fra begyndelsenværet en 4-længet gård, men der var kun tolænger tilbage da mine forældre købte huset.Den ene blev ret hurtigt revet ned, så der kunvar stuehuset tilbage. Hvad der ellers er sketderomkring er ikke til at vide, men min morfandt en kanonkugle i bunden af haven, så heltfredeligt har der måske ikke altid været.I den ene ende af huset boede gartner HansHenrik Hansen, vi kaldte ham aldrig andet end"æ gartner". Han var vist flyttet derud i "æ betteskomagers" tid, da han mistede huset vedstationen. Han betalte kr. 15,- om måneden ihusleje. Fra yderdøren og ind til hans seng varder kun en smal gang, resten var fyldt op medalskens skidt og ragelse, og døren kunne ikkelukkes, så i al slags vejr sov han for åbne døre.Han blev tit inviteret ind til os for at spiseaftensmad, da vi syntes han trængte til nogetvarme og et godt måltid mad. Han sad medhænderne bag nakken og sagde ikke en lyd.Hvis vi sagde noget til ham, svarede han medenstavelsesord, men han så ganske fornøjet ud.Da vi fik TV var han meget begejstret for atsidde og se på det. Han var en kendt person iYdby, lidt en sær snegl, men der var heldigvisogså plads til det lidt originale på det tidspunkt.Det fortælles, at da han blev syg og kom påsygehuset og blev vasket, så døde han. Fjernefamiliemedlemmer, som han vist knapt vidsteat han havde, var hurtigt ude og se om der varnoget de kunne arve, men gik vist skuffede derfra.De gamle æblekasser indeholdt ikke nogetaf værdi.- herfra min verden gårGår man ind på internettet og søger på navnetStauersbøl, viser det sig at der findes rigtigmange med navnet som mellemnavn og mangemed det som efternavn. Ja, hvis vi satte hinandenstævne kunne vi nok fylde Huruphallenog mere end det.Min mor Karoline, var datter af Maren ogLaust Stauersbøl Laustsen og voksede op i enstørre børneflok i Gettrup. De sidste år levedemine morforældre i Ydby, hvor de boede i detlille hus der ligger overfor det, der var elektricitetsværket.Min far, Peter Viggo Madsen, var født ogopvokset i Ydby. Hans far hed Hans Madsen,de boede, så vidt jeg erindrer at have Bet fortalt,i det hus Hans Bakgaard senere flyttedeind i derude i Trynby. Min farmor hed MetteMarie, hun døde i 1941, det år jeg blev født.Min farfar boede i mine første leveår på Degamles Hjem i Hurup og besøgte os ofte omsøndagen.I 1941 var det en rigtig grim isvinter. Den25. november måtte min bror Vagn hente jordemoderfru Gammelgård, for jeg havde meldtmin ankomst. Jeg var på ingen måder et ønskebarn,da min søskende var 19, 15 og 11 årgamle.I det foregående har jeg nævnt nogle af deting jeg husker, men er meget bevidst stoppet86