SYDTHY ÅRBOG - Thisted Museum - Thisted Bibliotek

H ans Bakgaard havde været ude i den storeverden, men venci re hj em og forlod ikke ige nYdby. H an boede i et lille hus ude i det der blevkaldt Trynby, "Røverreden" blev huset kaldt.H an var ugift og indtog sine måltider hosbrødrene og svigerinden på Brændgård. H an ermest kendt fo r bogen "Ræven fra BoddumBæk", so m han forærede et eksemplar af til minfar. I forbindelse med di sse erindringer har jegkigget i bogen og den er dedikeret som følger:"Julen 1953. Til Peder med rak for gode dage iTvolm i dit og Linnes hj em. Med kærlig hilsen- Din hengivne H ans". (Billeder af H ansBakgaard er fra internettet)I løbet af mine barndomsår blev bogen fi l­mariseret og vist rundt omkring i Jylland. Noglegange fik jeg lov til ar komme med ud og visefilmen, og der var jo spændende sådan ar kommevidt omkring og være nær på begivenhedernesgang.Peter Sigh, der var vognmand i Ydby og voresnærmeste nabo, havde til opgave ar køre medH ans Bakgaard når han skulle ud og vise filmen.Engang da jeg skulle med ud, var vi kommerlidt for tidligt ud og henre Hans Bakgaard,så han var ikke nået at blive færdig. Han stodVognmand Peter Sighifø rt undertrøje og fik lidt vand i hoveder ogisær i der lidt viltre krøllede hår. Det var heltklart før "Snevit" var opfundet, og det sås ogsåtydeligt i hans nakke, men pyt, da han førstkom i "arbejdstøjet", der var kjole og hvidt, ogden stive flip sar på plads, var der jo ingen derkunne se det, og hygiejnen var anclerlede dengang.H an var en ka rismatisk mand der fyldte scenenud, både den rigtige og den imaginære.H øj, rank som er lys og en krølle fald r al rid nedi panden, så man i folkemunde sagde om ender havde lignende hår, "nå, du har nok enH ans Bakgaard krølle".Når han mødre folk han kendte slog han udmed armene "du skjønne, skjønne mand afDanmarks land" og lignende, kvinder fik ogsåsmukke ord med på vejen. Den so m ordene varmønret på, udvisce en vis undseelighed, der varlidt fl iren omkring munden og er gli mr i øjer,"ja, ja den H ans, den H ans". T hyboerne haraldrig været til de store ord.H ans Bakgaard var en skattet gæst i ethverthjem når der blev invite retril gæstebud. En tal eholdt han alrid, og ofre var der også ham derhavde skrevet lejlighedssangen. Sådan var detogså til mit bryllup i 1961.H ør et par enkelte linier: " Sød og blid blevNancypigen, og hun fik en Bejlerhær, Nan cysEventyr det store ... " og der var på melodien"Jeg har baarer Lærkens Vinge" eller "Vo lgalied".D er var virkelig poesi over ordene, og næppehverken før eller siden har nogen beskrevet migså smukt, men der var også med en vis blufærdighed jeg lyrrede ril teksten.Når jeg selv sidder og fedter med ordene rilmelodien "Pigerne i Smålan d", kan jeg i højgrad misunde denne H an.s Bakgårdske evne ri]ar kunne lade ordene flyve af sted på poesiensvmger.H ans Bakgaards sommerkoncerter oppe iskoven i Ydby, var virkelig noget vi så frem ri!.O m formiddagen blev scenen stiller op, og detvar en fl ok af de gode Ydbymænd der påtog sigden opgave. H ans spurgte al tid min far, "Pederkan jeg så regne med dig", og det ro g min farmeget højtideligt. Der skete desværre ofre det,83