halmbund i sengen i karlekammeret. Efterkonfirmationen var han et år ved P. Odgård iBoddum. Han var også et par gange med KnudJosefsen ude at fiske muslinger. Henry havdeogså tidligere haft et bijob ved brødkusk AkselSørensen fra Ydby bageri. Han skulle holdehestene, mens "æ ' b ry' e" (brødet) betjentekunderne. De kom også til Knud Josefsens idet gamle hus, og her gik snakken lys tigt, indtilAksel kom farende ud, så skulle de hastigtvidere! Henry måtte spise alt det wienerbrød,han kunne, så jobbet var ikke brødløst. Menhan fik ingen penge!Jens Sund Laursen Læsser muslinger til Glyngørerettere "romren" - der var i hvert fald ikkemeget tilbage. Om der var brændt eller revetned, husker jeg ikke, det var nok det sidste. Virodede lidt i resterne og gik så hjem igen. Knudvar en habil ålefisker og havde motorbåden"Dorthea" - opkaldt efter hustruen. H an udvidedesnart fl åden og købte bl.a. der gode, gamlefragtski b "Sylvia" af "skipper" N ielsen,Dover. "Sylvia" havde ligger i lang tid ved broenuden at have været ude at sejle, men nu blevder pludselig brug for hende. Knud udvidedeflåden og købte fl ere både. Til at bemande demfik han hj ælp bl.a. af nogle af sin e brødre; devar nogle stykker, store, stærke karle.Den tredjeældste af mine brødre, H enry, fødti 1927 og konfirmeret d. l O. april 1942, komallerede ud ar tj ene som tiårig. Det var vedSøren Knudsen i Dover. Æ ldre folk, so m drevet ret gammeldags landbrug. H enry sov påSnak med AntonMin fætter Poul Madsen og hans kone Vera iNykøbing formidlede kontakt til Anton Kristensen,nu 85 år, som deltog i m uslingefiskerietdengang. Han fortalte, at der blev fisketmuslinger mange steder i Limfjorden, bl.a. iLovns Bredning, og disse blev landet i Hvalpsund.Det var et firma i Nykøbing, der hedLund, som aftog muslingerne. Senere overtogPriess & Co. i Glyngøre. Dette firma etableredebassiner til opbevaring af muslingerne forsenere behandling. D er blev også landet muslingeri Struer, hvor de blev sendt videre, nogleendda ubehandlede, med tog direkte til Tyskland,hvor der dengang, midt under krigen herskedemeget stor fødevaremangel. Anton varforhyret på det tidligere fragtskib "Paketten" påca. 40 tons. Som jeg husker den, var dengråmalet. Skipper var August Andersen("G ust") fra Nykøbing. H an havde før haftbåden "Jenny", der var på 35-40 tons. D er deltogogså ro fragtbåde fra Skive, som også varmaler grå og hvide og var vel ikke over 70 tons.D en ene hed "Rigmor".Alfred Skaaning var arbejdsmand og ogsåforhyret på "Paketten" en overgang. H am komPoul og jeg til ar arbejde sanunen med på værfteti Nykøbing i 50-erne. Besætningen på"Paketten" blev aflø nnet "på procenter" - detkunne give ca. 25-30 kr. pr. dag. Aksels mor,Else Marie, var som så mange andre kvinder påegnen beskæftiget med behandlingen af muslinger.Det var før krigen; der var ca. 30 - 40kvinder beskæftiget.68
Aksel fortæller en lille anekdote: Det var joforholdsvis små motorer, som fragtbådene varudstyret med, så sejlene blev sat, når vind- ogvejrforholdene var til det. En skipper var nogetnølende med at få sejlene sat, så hans kollegerdrillede ham spydigt: det er nok fordi stærenehar bygget rede i sejlet!I Visby Bredning havde muslingerne godelivsbetingelser og store banker havde i tidensløb udviklet sig. Med 15 - 20 minutters sejlridvar det naturligt, ar Doverodde blev base formange af muslingefiskerne. De store både som"Paketten" og "Rigmor" samt er par af KnudJosefsens både havde lastekapacitet til, at dekunne fragte lasterne fra de mindre både tilStruer og Glyngøre. Omladningen foregik vedbroen, så der var livlig aktivitet, og det gavarbejde til mange hænder.Aftenlivet - "Sivskobal"Fiskeriet gav også appetit, og når arbejdsdagenvar slut, gik de udenbys fiskere op på kroen forat spise. Bagefter sad man og hyggede sig, noglefik et spil kort, og nogle kunne underholdealle de andre. Der var rigtig "Nyhavnsstemning",når Ivan Nielsen spillede harmonika,Poul Vadskjær banjo, og Henry Kobæk sang.På nogle lørdage blev der arrangeret "sivskobal"i salen. Far havde købt en pladespiller ved radioforhandlerKirkensgård i Hurup, så der blevdanset lystigt til "Gilleleje-valsen" og "Jeg kommerli' fra Svendborg av" og mange andre.Stærkt øl måtte jo ikke serveres, men så gikman udenfor og delte en flaske "Pullimut"(Kirsebærvin). Fesdighederne tiltrak jo ogsånogle af pigerne fra omegnen, så der var nogleat danse med. Dengang var der ro kamre i forbindelsemed salen, det ene var pigekammer,og i det andet boede Aksels far, Valdemar Kristensen,også kaldet "Valle Post". Han lånte endag er par bukser af far, fordi hans egne var blevet"våde". Der var også Poul Vadskjærs brorHjalmar med guldtænderne og makkerenUlrik. De var fra Fur, og Hjalmar havde, så vidtjeg husker, båden "Helga", som far købte oghuggede op, da muslingdiskeriet ophørte.Knud Josefsen huggede også et par af sine bådeop, da det hele sluttede. Det foregik ved broen,og til sidst, da der kun lige var så meget tilbage,ar bådene kunne flyde (de mindede lidt omvikingeskibe) stagede de bådene over til strandenved mejeriet og huggede resten op der.Træer blev skåret op til brænde til kakkelovnenog kunne give varme i de kolde vintre.I løbet af et par år var der så få muslinger tilbage,at fiskeriet ikke længere var rentabelt. Detblev genoptaget ca. midt i 50-erne. Men enspændende tid havde det været med "klondyke"-agtige tilstande. Også mine tre ældrebrødre deltog. Lars, der allerede som 15-årig fiken kokke-hyre på en Thyborønkutter og seneretog til Skagen, tog hjem for at fiske på Limfjorden,som jo nok var et mere "sikkert"farvand end Nordsøen. Så vidt jeg og Henryhusker, havde han lånt en lille dæksbåd af enkammerat, Gustav, i Skagen. En overgangfiskede han ål sammen med Anders Hasager.Else, jeg- og "King"foran "Helgas styrehus"69
- Page 1 and 2:
SYDTHY ÅRBOG2008
- Page 3 and 4:
SYDTHY ÅRBOG2008Udgivet afEGNSHIST
- Page 5 and 6:
ForordMed denne Årbog 2008 forelig
- Page 7 and 8:
Allerede samme år begyndte Sejerse
- Page 9 and 10:
Den første mejetærsker fra 1960St
- Page 11 and 12:
sokker osv. Og der blev købt ri! d
- Page 13 and 14:
Stinne og Erik Vendelboe, foto fra
- Page 15 and 16:
Fra 1860erne og 70erne begyndte Bre
- Page 17 and 18: Ofte gengivet motiv fra vestjysk st
- Page 19 and 20: Poul Stokholm Breinholt (1825-97) v
- Page 21 and 22: Slægterne Breinholt og Stokholm h
- Page 23 and 24: Christen Breinholt på Mors. O g n
- Page 25 and 26: Byhøje i ældre jernalderTåbel I
- Page 27 and 28: Figur 2. Ornamenteret ildsted fra h
- Page 29 and 30: af de korte huse har været mere om
- Page 31 and 32: Som det ses, er der mange spørgsm
- Page 33 and 34: ste tid som ægtepar. Mors beretnin
- Page 35 and 36: vilkår dog uden ret til at praktis
- Page 37 and 38: tidelighed på sygehuset, hvor min
- Page 39 and 40: Dommer Fugls efterfølger blev domm
- Page 41 and 42: Amts Tidende i forbindelse med fars
- Page 43 and 44: de far måttet søge sin afsked som
- Page 45 and 46: Charles NielsenL_ __ _Slægt efter
- Page 47 and 48: Før der elektriske lyshav blev slu
- Page 49 and 50: Danmarks første NationalparkAf Ib
- Page 51 and 52: et blev, at 6 områder i Danmark bl
- Page 53 and 54: udvikling vil understøttes igennem
- Page 55 and 56: Bestyrelsen kan herudover skaffe pe
- Page 57 and 58: Nogle oplevelser som hotelværtGenn
- Page 59 and 60: Ved en mindesammenkomst klagede nog
- Page 61 and 62: mand på bare 23 år op, nemlig Mic
- Page 63 and 64: set ind gennem et lille vindue i ga
- Page 65 and 66: Doveroddeminder 3. delAle- og mus/i
- Page 67: "snakkede"! Der var også Otto Jeps
- Page 71 and 72: og boede i Tissinghuse. Han blev se
- Page 73 and 74: En kommis beretter fra VestervigAf
- Page 75 and 76: Iagttagelser afVestervig og omegnEr
- Page 77 and 78: på Højriis Slot. Dagbogen viser o
- Page 79 and 80: Erindringer fra Y d byAf Nancy Stat
- Page 81 and 82: levere den tilbage, for jeg var jo
- Page 83 and 84: H ans Bakgaard havde været ude i d
- Page 85 and 86: Aase og mig en morgen på vej tiL s
- Page 87 and 88: omkring 11-års alderen, da mit liv
- Page 89 and 90: mularorer. Ud rødningen gik ud gen
- Page 91 and 92: Papa et par Sko. Vi havde saa fremm
- Page 93 and 94: gum. Jeg er ved at prøve at skrive
- Page 95 and 96: 31. JanuarI dag skinner Solen igen,
- Page 97 and 98: 23. FebruarI dag skal jeg love for
- Page 99 and 100: husmand, er "kommet i uLykke': og f
- Page 101 and 102: tilskuernes forfædre. I den forbin
- Page 103 and 104: 103
- Page 105 and 106: forespurgt, hvorvidt man ville påt
- Page 107 and 108: Fra årets særudstilling med Jens
- Page 109 and 110: Såvel beretning som regnskab blev
- Page 111 and 112: Sydthy bøgerBibliografisk Liste ud
- Page 113 and 114: Indholdsfortegnelse for Arbøgerne1
- Page 115 and 116: Forfatter l Referent Årg. Emne Sid
- Page 117 and 118: Forfatter/Referent Årg. Emne SideI
- Page 119 and 120:
Forfatter/Referent Årg. Emne SideL
- Page 121 and 122:
Forfatter /Referent Årg. Emne Side
- Page 123 and 124:
Forfatter/ ReferentNielsen Charles,
- Page 125 and 126:
Forfatter/Referent Årg. Emne SideP
- Page 127 and 128:
Forfatter/Referent Årg. Emne SideV
- Page 129 and 130:
Emne Årg. Forfatter/Referent SideD
- Page 131 and 132:
Emne Årg. Forfatter/Referent SideF
- Page 133 and 134:
Emne Årg. Forfatter/Referent SideJ
- Page 135 and 136:
Emne Årg. Forfatter/Referent SideM
- Page 137 and 138:
Emne Årg. Forfatter/Referen t Side
- Page 139 and 140:
Emne Årg. Forfatter/Referent SideT
- Page 141 and 142:
Dagbogfra Lyngby under krigen (3)Af
- Page 143 and 144:
Fru Mølgaards mor døde i går i e
- Page 145 and 146:
kan beholde næsten ubeskåret, da
- Page 147 and 148:
Far var til kommunerevision i aften
- Page 149 and 150:
i dag inspicerede han stillingerne
- Page 151 and 152:
nederlag, går jeg med livslyst for
- Page 153 and 154:
Brugsforeningsbestyrelsen skal nu s
- Page 155 and 156:
som sygdommen ytrede sig. Verner La
- Page 157 and 158:
Mandag, den 1313 1944.Jeg er søvni
- Page 159 and 160:
Tirsdag, den 11/4 1944.Russerne har