SYDTHY ÅRBOG - Thisted Museum - Thisted Bibliotek

meget stærke tabletter, som han af egen erfaringvidste der virkede mod svære rygsmerter,og som tiden gik spurgte den ene efter denanden: Hjælper der? Har du faet det bedre? Erdet gået over osv. Ingen af spørgsmålene kunnejeg bekræfte, men da jeg mente at det ikke varblevet værre, læssede vi vore pakkenelliker ogkørte mod Stokkenbjergvej, hvor vi ankom påbemeldte tidspunkt.Det var synd at sige jeg følte mig godt tilpasunder turen, og det blev ikke bedre ved frokostbordet.Jeg nåede lige at få smurt et stykkebrød, stanget en sild, åbnet en øl og skænket ensnaps, før jeg rejste mig, for at gå ind i en tilstødendestue, hvor jeg lagde mig på sofaen.Smerterne var nu så voldsomme at jeg bad vordatter om at køre os hjem, hvortil hun svarede:Nej, nu kører Christian dig ud på sygehuset, ettilbud jeg tog imod uden indvendinger, og etøjeblik efter var vi på vej mod Randers i en firehjulstrækkermed katastrofeblinket i gang.Mens vi hastede af sted for fulde omdrejninger,forsøgte jeg at finde trøst ved en Grøn Cecil,som dog hurtigt blev skoddet, da den i situationenhverken var til trøst eller gavn.Hen ad hovedvej A 16, hvor vi nærmest fløjaf sted, benyttede Christian mobiltelefonen fleregange, uden at det gik op for mig, hvem hantalte med. Jeg spurte ikke, vi vekslede i det heleraget ikke mange ord udover når jeg forhørtemig om, hvornår vi ville være fremme. Spørgsmålder ikke havde til hensigt at øge farten, foruden at skele til speedometeret kunne jeg fornemme,at der blev kørt hurtigt og taget megetlempeligt på de gældende færdselsregler. Når vikom lidt for sent ind i er lysreguleret krydsviste der sig, at alle trafikanter tog hensyn tilkatastrofeblinket.Da vi nåede frem forstod jeg at det var sygehuset,Christian havde kontaktet over telefonen,idet sygehuspersonaler stod parat til at gribeind. Så uden dikkedarer af nogen art fik jegomgående ilt og nitroglycerin både i tablet ogforstøvet form, og mens to eller tre sygeplejerskerstod og fægtede med nåle og kanyler, blevjeg af en meget venlig højgravid læge informeretom, at jeg blev behandler for en blodprop,selv om de på nuværende tidspunkt ikke kend-re årsagen til mine smerter. Efter denne førstebehandling blev jeg kørt en eller to etager længereop, hvor jeg var under konstant overvågningog medicinering af en sygeplejerske, derikke lod mig ude af syne, før jeg var fuldstændigsmertefri: Er du nu uden smerter, spurgtehun gemagne gange, og først da jeg kunnebekræfte det, sagde hun smilende: Nu skal vi toud at køre en lille tur. Det undrede mig at detikke var en portør, men sygeplejersken, derkørte mig. Under den transport bemærkedejeg, at der i anledning af Jesu fødselsdag varpyntet op med adventskrans, lys, gran, og guirlander,men trods den verdens omfattendebegivenhedsrige fødselsdag, var det min fornemmelseat fødselaren måtte indstille sig på,at det for øjeblikket ikke var Ham, men migder var i fokus.På mange hoteller og sygehuse har man pågrund af gammel overtro ingen stue 13. Dethavde man på Randers Sygehus, og selv om detvar en to mands stue havde jeg den for mig selv.Når jeg ikke sov, kredsede tanker om nuet, fortidog den fremtid jeg måske blev givet.Den himmelske hærskare af bevingede engle,der viste sig for rarehyrderne julenat, fandt ogsåvej ril mine tanker. Et fanrastisk sceneri, jegsom barn, aldrig rvivlede på. Det faldt mig ikkeind at de bevingede engle var fostret i kunstnernesfantasi. Nu vil jeg nødig have fingrene iklemme for mit syn på engle, så jeg vil ikke forsøgeat tegne et nyt englebillede. Det forekommig ganske vist, at de hvidklædte sygeplejerskerhavde noget betryggende engleagtigt over sig.De var til stede dag og nat med hjælp og trøst,og når jeg trak i det røde bånd, der med en sikkerhedsnålvar fastgjort til mit lagen, gik derkun sekunder før der stod en eller to venlige,hjælpsomme sygeplejersker på stue 13.Det er sikkert naivt at betragte deres omsorgsom englevagt. Det får så være, men dereshjælp, pleje og trøst var mere end tak værd. Debevingede engle har jeg desværre aldrig set ellerværet i forbindelse med, men det skyldes måskeat jeg ikl