Stue 13Af Charles Nielsen, YdbyI tyverne og tredverne blev børnene ude i landdistrikternesskoler præsenteret for bogen "Opmod Jul." Efter lærerens introduktion af bogenog dens indhold var det så børnenes opgave attrygle forældrene om at få lov til at købe eteksemplar.På dagen for bestillingsfristens udløb blev dekøbedygtige børns navne skrevet ned i lærerensnotesblok, hvorimod børnene fra de mindrekøbedygtige hjem måtte sige nej tak til det fristendetilbud. I købsøjemed var prisen altafgørende,for bogens indhold bestod udelukkendeaf små hyggelige julefonællinger i denuforargelige genre læserne forventede. Det kanmin juleberetning måske ikke leve op til. Dener end ikke skrevet ved skæret fra en petroleumslampe,men i lyset fra to elektriske glødelamper.Det gør måske fonællingen mindrejuleattraktiv, men det forandrer intet ved detautentiske indhold. Det var ikke kun skolelærerneog de cyklende kolportører der var tidligtpå færde op mod jul, det samme var destorekøbenhavnske varehuse, såsom Importøren,Dalls Varehus og Bulldog. Deres farvestrålendekataloger blev postomdelt til alle hjem, og blevmodtaget og læst med stor interesse af børn ogvoksne. De lokale forretninger begyndte førstmed deres juleudstillinger omkring december,og hvad de kunne præsentere af julevarer varikke sammenlignelig med katalogernes eventyrligetilbud.De mindre børn kendte ikke baggrunden fordet festlige show julen bød på, men efterhåndenlærte vi at det var Jesu fødselsdag vi fejrede.Det var al tså mere og andet end juletræetmed de mange strålende lys, den gode mad,julegodter og gaver det gik ud på. Ret beset vardet ikke os, men Jesus der, symbolsk, fik desmåting vi gav hinanden, og set med barneøjnevar det et udmærket påfund. Nu var Jesus joikke synlig ti l stede og var vel også kommet sålangt op i årene at det Ni.irnberg-kram vi gavhinanden ikke interesserede Ham. Gavernehavde i hvert fald intet med evigheden at gøre,for i heldigste tilfælde ville fjedrene i det mekaniskelegetøj kun holde julen over.Sådanne og lignende fantasier kunne børn fåud af det de lærte hjemme og i søndagsskolen,men som årene gik, rokkede tvivlen ved denneenfoldige barnetro. Det så blandt andet megetutroligt ud at tidspunktet for Jesu fødsel, efterreformationen, i det sekstende århundrede,blev fastsat til den 24/12 år nul. Meningenmed at vælge den dato var et forsøg på at læggeen dæmper på asernes ukristelige orgier af ædegilder,drukkenskab og hor, men det var ikkealle der godvilligt ville opgive troen på Odin ogThor og lade sig døbe til den kristne tro. Degenstridige måtte derfor hj ælpes på rette vejmed tortur og trusler om at de udøbte villehavne i helvedes flammer.I ømhed over eget skind havde det den tilsigtedevirkning, så i dag findes der kun få hekse,dj ævle- og afgudsdyrkere. Det fremgår tydeligtjuleaften, hvor landets kirker er fyldt til sidsteplads. Det er for mange en tradition, men derkan også møde en og anden op, for at få pyntetlidt på det sidespring der blev resultatet affirmaets julefrokost. Så bonset fra omgivelserneog gaveræset er der måske ikke den store forskelpå asernes solhvervsfester og vor jul.Katalogernes tid er for længst passe, og nårdet er gået sådan skyldes det at småbyernes forretningernu er leveringsdygtige i alt hvad vihar behov for. Op mod jul kan vi sågar købe enlækker juleblodpølse. Den adskiller sig dogikke nævneværdigt fra den almindelige, bortsetfra navnet, et par ekstra rosiner, et større dryskanel og ikke at forglemme juleprisen.Med den fart teknologien vinder frem kan viom få år foretage vore indkøb over internettet,og til den tid vil juleudsmykninger være et levnfra svundne rider, men compurerteknikken vilikke forandre ved budskabet om lysets komme.44
Charles NielsenL_ __ _Slægt efter slægt vil holde juletraditionerne ihævd, for selv når håret gråner, går barndommensglade jul ikke i glemme.Efterhånden som børnebørnene blev større,mente vore børn at vi skulle holde jul hos dem.Det havde det dobbelte formål at gøre det letterefor OS, og samtidigt ville børnene fa indprentettraditionerne om glæden ved julen ibarndomshjemmet. Ordningen indebar at vinu skiftevis måtte af sted til Sjælland og Sønderjylland,hvorimod vi hvert tredje år kunnenøjes med en tur til Hillerslev, hvor vor yngstedatter og svigersøn boede med deres ro småpiger. Det var en overkommelig afstand bådefor os og vor svigersøns forældre. Det smukkejuletræ så børnebørnene hen til som detspændende midtpunkt. Det tog sig også nydeligtud mens der stod inde under loftstrappen,men da der blev flyttet ud på gulvet viste det sigat grenene på den ene side havde taget ubodeligskade under opvæksten. En skavank der affarfar fik følgende kommentar: Nå, I har nokværet tidligt på færde for at sikre jer et af detræer der også egner sig til at hænge på væggen.Den hentydning gik børnenes ører forbi, deresblå øjne strålede uantastet om kap med det vidunderligetræs blafrende lys.I første række er julen børnenes fest, så davore børnebørn var blevet store besluttede vi osfor at holde jul hjemme mutters alene, og deter ikke det værste gamle mennesker kan bydesig selv, men det faldt ikke i god jord hos børnene.Jeg har heller ikke glemt hvordan detskuffede os det år mor havde faet samme særeide. Vi forstod hende ganske enkelt ikke.I de seneste år er det blevet skik at vi og voryngste datter og hendes familie samles juleaftenhos vor ældste datter i Fløjstrup ved Randers.Her var der både hjerterum og rigelig plads, detspillede derfor ingen rolle med en gæst fra ellertil. Den rummelighed var ligeledes til glæde fornaboen den 84 årige ungkarl, gårdejer, og firmaetsselvbestaltede bybud og garnklipper ÅgeChristiansen. Med hans status i foretagendetindfandt han sig omtrent hver dag hos familieni det hvide hus med stråtag, det der ligger såhyggeligt i læ af bakkeskråningens beplantningeraf blågrønne normansgran.På grund af decembervejrets luner benyttervi toget på vore rejser til Fløjstrup. Vi stod af iLangå, hvor vi blev hentet og kørt direkte tildøren i Fløjstrup, hvor vi fik en kærlig modtagelseaf husets aldrende vagthund, NewfoundlænderenJens. Det var ikke i anledning afjulen, Jens var imødekommende, han var somhan var, og for ham var alle dage ens. Julehalløjetanfægtede heller ikke katten Damaskusder sammen med Jens havde baggangen somfælles domæne. Et bofællesskab der gik fimhvis Jens kunne undslå sig for de utidigekærligheds tilnærmelser fra Damaskus. Kunnehan ikke blive fri snusede han hende gerne etpar gange både i hoved og bagdel, for ikke atvære helt afvisende. Som vagthund havde Jensnemlig vigtigere ting at beskæftige sig med, oghan var sig sit ansvar bevist. Det var ikke mennesker,der generede ham. De kunne for hansskyld komme og gå som de ville. Det var hønsenehan havde sit hyr med at jage væk fravand- og madskål, og så længe kræfterne slogtil, gjorde han sit til at holde det modbydeligevraltende krapyl på forsvarlig afstand.Heldigvis var der andre der har bedre tid endJens, så når vore ting var kommet inden døre,fik vi en tiltrængt kop kaffe, hvorefter jeg glæ-45
- Page 1 and 2: SYDTHY ÅRBOG2008
- Page 3 and 4: SYDTHY ÅRBOG2008Udgivet afEGNSHIST
- Page 5 and 6: ForordMed denne Årbog 2008 forelig
- Page 7 and 8: Allerede samme år begyndte Sejerse
- Page 9 and 10: Den første mejetærsker fra 1960St
- Page 11 and 12: sokker osv. Og der blev købt ri! d
- Page 13 and 14: Stinne og Erik Vendelboe, foto fra
- Page 15 and 16: Fra 1860erne og 70erne begyndte Bre
- Page 17 and 18: Ofte gengivet motiv fra vestjysk st
- Page 19 and 20: Poul Stokholm Breinholt (1825-97) v
- Page 21 and 22: Slægterne Breinholt og Stokholm h
- Page 23 and 24: Christen Breinholt på Mors. O g n
- Page 25 and 26: Byhøje i ældre jernalderTåbel I
- Page 27 and 28: Figur 2. Ornamenteret ildsted fra h
- Page 29 and 30: af de korte huse har været mere om
- Page 31 and 32: Som det ses, er der mange spørgsm
- Page 33 and 34: ste tid som ægtepar. Mors beretnin
- Page 35 and 36: vilkår dog uden ret til at praktis
- Page 37 and 38: tidelighed på sygehuset, hvor min
- Page 39 and 40: Dommer Fugls efterfølger blev domm
- Page 41 and 42: Amts Tidende i forbindelse med fars
- Page 43: de far måttet søge sin afsked som
- Page 47 and 48: Før der elektriske lyshav blev slu
- Page 49 and 50: Danmarks første NationalparkAf Ib
- Page 51 and 52: et blev, at 6 områder i Danmark bl
- Page 53 and 54: udvikling vil understøttes igennem
- Page 55 and 56: Bestyrelsen kan herudover skaffe pe
- Page 57 and 58: Nogle oplevelser som hotelværtGenn
- Page 59 and 60: Ved en mindesammenkomst klagede nog
- Page 61 and 62: mand på bare 23 år op, nemlig Mic
- Page 63 and 64: set ind gennem et lille vindue i ga
- Page 65 and 66: Doveroddeminder 3. delAle- og mus/i
- Page 67 and 68: "snakkede"! Der var også Otto Jeps
- Page 69 and 70: Aksel fortæller en lille anekdote:
- Page 71 and 72: og boede i Tissinghuse. Han blev se
- Page 73 and 74: En kommis beretter fra VestervigAf
- Page 75 and 76: Iagttagelser afVestervig og omegnEr
- Page 77 and 78: på Højriis Slot. Dagbogen viser o
- Page 79 and 80: Erindringer fra Y d byAf Nancy Stat
- Page 81 and 82: levere den tilbage, for jeg var jo
- Page 83 and 84: H ans Bakgaard havde været ude i d
- Page 85 and 86: Aase og mig en morgen på vej tiL s
- Page 87 and 88: omkring 11-års alderen, da mit liv
- Page 89 and 90: mularorer. Ud rødningen gik ud gen
- Page 91 and 92: Papa et par Sko. Vi havde saa fremm
- Page 93 and 94: gum. Jeg er ved at prøve at skrive
- Page 95 and 96:
31. JanuarI dag skinner Solen igen,
- Page 97 and 98:
23. FebruarI dag skal jeg love for
- Page 99 and 100:
husmand, er "kommet i uLykke': og f
- Page 101 and 102:
tilskuernes forfædre. I den forbin
- Page 103 and 104:
103
- Page 105 and 106:
forespurgt, hvorvidt man ville påt
- Page 107 and 108:
Fra årets særudstilling med Jens
- Page 109 and 110:
Såvel beretning som regnskab blev
- Page 111 and 112:
Sydthy bøgerBibliografisk Liste ud
- Page 113 and 114:
Indholdsfortegnelse for Arbøgerne1
- Page 115 and 116:
Forfatter l Referent Årg. Emne Sid
- Page 117 and 118:
Forfatter/Referent Årg. Emne SideI
- Page 119 and 120:
Forfatter/Referent Årg. Emne SideL
- Page 121 and 122:
Forfatter /Referent Årg. Emne Side
- Page 123 and 124:
Forfatter/ ReferentNielsen Charles,
- Page 125 and 126:
Forfatter/Referent Årg. Emne SideP
- Page 127 and 128:
Forfatter/Referent Årg. Emne SideV
- Page 129 and 130:
Emne Årg. Forfatter/Referent SideD
- Page 131 and 132:
Emne Årg. Forfatter/Referent SideF
- Page 133 and 134:
Emne Årg. Forfatter/Referent SideJ
- Page 135 and 136:
Emne Årg. Forfatter/Referent SideM
- Page 137 and 138:
Emne Årg. Forfatter/Referen t Side
- Page 139 and 140:
Emne Årg. Forfatter/Referent SideT
- Page 141 and 142:
Dagbogfra Lyngby under krigen (3)Af
- Page 143 and 144:
Fru Mølgaards mor døde i går i e
- Page 145 and 146:
kan beholde næsten ubeskåret, da
- Page 147 and 148:
Far var til kommunerevision i aften
- Page 149 and 150:
i dag inspicerede han stillingerne
- Page 151 and 152:
nederlag, går jeg med livslyst for
- Page 153 and 154:
Brugsforeningsbestyrelsen skal nu s
- Page 155 and 156:
som sygdommen ytrede sig. Verner La
- Page 157 and 158:
Mandag, den 1313 1944.Jeg er søvni
- Page 159 and 160:
Tirsdag, den 11/4 1944.Russerne har