Fars forgænger i embedet var den i Vestervigmeget kendte Christen Lyngby Bach, som varsøn af købmand J. P. Bach, Vestervig. ChristenBach er bl.a. indgående omtalt på side 79 i"Vestervig-historier fra byen". Bach blev ifebruar 1932 udnævnt til politimester i Aalborg.Her kom han til at spille en betydelig rolleunder de uroligheder, som opstod i byenunder den tyske besættelse. Efter pensioneringeni 1948 blev Bachs boende i Aalborg, hvortilmine forældre flyttede i 1946. Igennemmine forældres private bekendtskab med dommerFugl, der havde været chef for dem begge,og som også var flyttet til Aalborg som pensionist,kom mine forældre til nogle gange atmøde hr. og fru Bach under private former. Deboede i øvrigt ganske tæt på mine forældres villai Hasseris, en forstad til Aalborg. Igen kandet konstateres, at verden er lille.Den l. november 1935 blev far udnævnt tildommerfuldmægtig af tredje grad og den l.maj 1937 med kongelig udnævnelse til dommerfuldmægtigaf 2. grad. Far var nu omsideregendig statslig tjenestemand. Det fornemmeansættelsesbrev var underskrevet personligt afkong Christian den 10. og af justitsminister K.K. Steincke i regeringen Stauning/Munch.Som tidligere nævnt var fars chef ved sinansættelse dommer Anton Sørensen Fugl. Hanvar blevet udnævnt til herredsfoged i HassingRefs Herreder allerede i 1915. Ved retsplejereformeni 1919 blev han udnævnt til dommersammesteds. Far har fortalt, at ældre folk påegnen ikke havde vænnet sig til den nye titel ogfortsat omtalte ham som fogden. DommerFugl er omtalt på side 73 i "Vestervig-historierfra Byen.Mine forældre blev meget gode venner medbåde dommer Fugl og hans hustru MargretheFugl. Da Fugl blev pensioneret i 1937, flyttedefamilien som nævnt til Aalborg og lejede en lejlighedi den centrale bydel. At det blev Aalborg,de valgte at slå sig ned i, skyldtes formentlig,at deres datter Ellen var blevet giftmed landsretssagfører Sigurd Schroll-Christensen,Aalborg.I 1946 flyttede mine forældre til Aalborg,idet far var blevet udnævnt til kontorchef i JyskFhv. dommer Anton Fugl og fru MargretheFugl. Fotografiet er fra dommerens 80 års dag i1947. De havde da boet som pensionister iAalborg i ti årHusmandskreditforening. Det medførte naturligvis,at forbindelsen til familien Fugl blevgenoptaget, og mine forældre mødtes jævnligtprivat med Fugls for at spille l'hombre. Dettevarede til 1957, da hr. Fugl afgik ved døden,men forbindelsen til fru Fugl varede i adskilligeår endnu, til også hun afgik ved døden.Jeg mindes en rørende episode, som min morkom til at overvære i Fugls hjem kort efterdommer Fugls død. Mor var kommet på uanmeldtbesøg, og da entredøren stod åben, varhun gået lige ind. Hun fandt fru Fugl i soveværelset,hvor hun havde lagt hele sin enkepension,der den gang udbetaltes kontant, ud påsengen. Hun havde kun under sit ægteskabrådet over mindre beløb til husholdningen.Mor har fortalt, at hun oprindelig i Vestervigfik 5 kr. udbetalt af sin mand. Når de var brugt,kunne hun få udbetalt det beløb, hun havdebrugt op til 5 kr. Der er ikke noget at sige til,at det var en stor og glædelig forandring forhende, da hun pludselig stod med et størrekontant beløb, som hun selv kunne råde over.38
Dommer Fugls efterfølger blev dommerHans Christian Adolf Jensen, der tiltrådte denl. maj 1937. Jeg har ingen oplysninger at videregiveom denne.På dommerkontoret arbejdede udover juristernefru Thinggaard, der var gift med slagrerThinggaard, Vestervig. Sønnen Helge Thinggaardhar i årbogen for 2002 oplyst om sinmor, at hun arbejdede der i 52 år til sin pensioneringi 1970. Jeg har ikke noget at fortælleom fru Thinggaard, men jeg ved af personligerfaring fra mit eger arbejde som jurist, at dekontordamer, som sad på dommer- amts- ogpolirikontorerne, ofre i utallige år, var af uvurderligbetydning for embederne, og derfor oftevar ret magtfulde. De kunne, hvis man kom pågod fod med dem, være en stor støtte for enung jurist i dennes første år i embeder.Til personalet må nok også henregnes arrestforvarerJ. P. Carlsen, hvis arbejdsopgaver udoverselve arbejdet i arresten bl.a. omfattede atskulle være retsvidne og derfor skulle henteretsbogen på dommerkontoret og aflevere dentil dommeren før retsmøderne. Jeg gætter på, athan også er blevet brugt til andre praktiskeopgaver.Dommerfuldmægtigens arbejdsopgaverFar har ikke talt meget til mig om sine arbejdsopgaverpå dommerkontorer. Jeg vil derfornøjes med at citere fra den anbefaling, somdommer Fugl skrev i 1941 , da far søgte en nystilling:"Jeg kan give ham det Vidnesbyrd, at han varen nøjagtig og interesseret Arbejder, der samvittighedsfuldtog godt passede TinglysningsogSkifrevæsen, Fogedforretninger, RegnskabsogKassevæsen og hvad han i øvrigt havde atgøre med på kontoret. Med solide juridiskekundskaber forbandt han praktisk sans og storarbejdsevne, var elskværdig og imødekommendeoverfor Publikum og havde et behageligtvæsen og en vindende fremtræden. Jeg har deallerbedste minder både om vort Samarbejdepå Kontoret og om vort San1kvem udenfor dette."Af dommer Jensens samtidige anbefalingfremgår det bl.a., at far var hjælpsom og venligoverfor det publikum, med hvilket han påembeds vegne kom i berøring. Han var derforvellidt af retskredsens befolkning.Jeg er ret sikker på, at dette ikke var en selvfølgepå den rids offentlige kontorer. Far harfortalt, at arbejdsgangen på komoret i dommerFugls tid var præget af stor sparsommelighed.Til kladdepapir anvendres ikke konceptpapireller skriveblokke, men konvolutter fra brevesendt til kontoret, som blev sprættet op ogvendt, således at der kunne skrives på bagsiden.Denne sparsommelighed med hensyn tilanvendelse af kontorarikler var nok et genereltfænomen i statsadministrationen helt op til vortid. Jeg mindes selv, at jeg i min den første tidi Indenrigsministeriet først i tresserne måttehenvende mig til ministeriets kassererske for atfå udleveret en ny blyant eller blæk til fyldepennen,et skriveredskab som endnu benyttedesi vidt omfang.Det var en af fars kæpheste, at andre menneskerskulle kunne læse hans håndskrift, f.eks . iden ret nyindførte Tingbog. Der er sikkertadskillige fu ldmægtige og kontordamer, dersenere har været taknemmelige herfor.En af de arbejdsopgaver far har omralt medglæde, var hans job som auktionarius på desåkaldte forstrandsauktioner over gods, somvar drevet ind på stranden. I "Vesrervig- historierfra byen" omtales side 78 en herlig episodei forbindelse med en af daværende herredsfuldmægtigBonnens afholdt auktion, hvorefterhan privat til næste morgen måtte opbevare de40.000 kr., som var indkommet på auktionen.Han anbragte dem i en stålkasse under sengenog lå hele natten med sin jagtriffel klar til skud.Igennem hele sin rid i Vestervig skete detregelmæssigt, ar far af amtmanden i <strong>Thisted</strong>blev konstitueret som politimester i Hurup,når politimester C. P. Koefoed skulle på rejse.Denne sammenblanding af den dømmende ogudøvende magt ville nok ikke kunne passere ivore dage, og skyldres nok kun, at embedet iHurup var så lille, at der ikke var ansat nogenpolitifuldmægtig. Man må gå ud fra, at far ikkesenere på dommerkontoret kom til at beskæftigesig med sager, som han havde behandlet somkonstitueret politimester.39
- Page 1 and 2: SYDTHY ÅRBOG2008
- Page 3 and 4: SYDTHY ÅRBOG2008Udgivet afEGNSHIST
- Page 5 and 6: ForordMed denne Årbog 2008 forelig
- Page 7 and 8: Allerede samme år begyndte Sejerse
- Page 9 and 10: Den første mejetærsker fra 1960St
- Page 11 and 12: sokker osv. Og der blev købt ri! d
- Page 13 and 14: Stinne og Erik Vendelboe, foto fra
- Page 15 and 16: Fra 1860erne og 70erne begyndte Bre
- Page 17 and 18: Ofte gengivet motiv fra vestjysk st
- Page 19 and 20: Poul Stokholm Breinholt (1825-97) v
- Page 21 and 22: Slægterne Breinholt og Stokholm h
- Page 23 and 24: Christen Breinholt på Mors. O g n
- Page 25 and 26: Byhøje i ældre jernalderTåbel I
- Page 27 and 28: Figur 2. Ornamenteret ildsted fra h
- Page 29 and 30: af de korte huse har været mere om
- Page 31 and 32: Som det ses, er der mange spørgsm
- Page 33 and 34: ste tid som ægtepar. Mors beretnin
- Page 35 and 36: vilkår dog uden ret til at praktis
- Page 37: tidelighed på sygehuset, hvor min
- Page 41 and 42: Amts Tidende i forbindelse med fars
- Page 43 and 44: de far måttet søge sin afsked som
- Page 45 and 46: Charles NielsenL_ __ _Slægt efter
- Page 47 and 48: Før der elektriske lyshav blev slu
- Page 49 and 50: Danmarks første NationalparkAf Ib
- Page 51 and 52: et blev, at 6 områder i Danmark bl
- Page 53 and 54: udvikling vil understøttes igennem
- Page 55 and 56: Bestyrelsen kan herudover skaffe pe
- Page 57 and 58: Nogle oplevelser som hotelværtGenn
- Page 59 and 60: Ved en mindesammenkomst klagede nog
- Page 61 and 62: mand på bare 23 år op, nemlig Mic
- Page 63 and 64: set ind gennem et lille vindue i ga
- Page 65 and 66: Doveroddeminder 3. delAle- og mus/i
- Page 67 and 68: "snakkede"! Der var også Otto Jeps
- Page 69 and 70: Aksel fortæller en lille anekdote:
- Page 71 and 72: og boede i Tissinghuse. Han blev se
- Page 73 and 74: En kommis beretter fra VestervigAf
- Page 75 and 76: Iagttagelser afVestervig og omegnEr
- Page 77 and 78: på Højriis Slot. Dagbogen viser o
- Page 79 and 80: Erindringer fra Y d byAf Nancy Stat
- Page 81 and 82: levere den tilbage, for jeg var jo
- Page 83 and 84: H ans Bakgaard havde været ude i d
- Page 85 and 86: Aase og mig en morgen på vej tiL s
- Page 87 and 88: omkring 11-års alderen, da mit liv
- Page 89 and 90:
mularorer. Ud rødningen gik ud gen
- Page 91 and 92:
Papa et par Sko. Vi havde saa fremm
- Page 93 and 94:
gum. Jeg er ved at prøve at skrive
- Page 95 and 96:
31. JanuarI dag skinner Solen igen,
- Page 97 and 98:
23. FebruarI dag skal jeg love for
- Page 99 and 100:
husmand, er "kommet i uLykke': og f
- Page 101 and 102:
tilskuernes forfædre. I den forbin
- Page 103 and 104:
103
- Page 105 and 106:
forespurgt, hvorvidt man ville påt
- Page 107 and 108:
Fra årets særudstilling med Jens
- Page 109 and 110:
Såvel beretning som regnskab blev
- Page 111 and 112:
Sydthy bøgerBibliografisk Liste ud
- Page 113 and 114:
Indholdsfortegnelse for Arbøgerne1
- Page 115 and 116:
Forfatter l Referent Årg. Emne Sid
- Page 117 and 118:
Forfatter/Referent Årg. Emne SideI
- Page 119 and 120:
Forfatter/Referent Årg. Emne SideL
- Page 121 and 122:
Forfatter /Referent Årg. Emne Side
- Page 123 and 124:
Forfatter/ ReferentNielsen Charles,
- Page 125 and 126:
Forfatter/Referent Årg. Emne SideP
- Page 127 and 128:
Forfatter/Referent Årg. Emne SideV
- Page 129 and 130:
Emne Årg. Forfatter/Referent SideD
- Page 131 and 132:
Emne Årg. Forfatter/Referent SideF
- Page 133 and 134:
Emne Årg. Forfatter/Referent SideJ
- Page 135 and 136:
Emne Årg. Forfatter/Referent SideM
- Page 137 and 138:
Emne Årg. Forfatter/Referen t Side
- Page 139 and 140:
Emne Årg. Forfatter/Referent SideT
- Page 141 and 142:
Dagbogfra Lyngby under krigen (3)Af
- Page 143 and 144:
Fru Mølgaards mor døde i går i e
- Page 145 and 146:
kan beholde næsten ubeskåret, da
- Page 147 and 148:
Far var til kommunerevision i aften
- Page 149 and 150:
i dag inspicerede han stillingerne
- Page 151 and 152:
nederlag, går jeg med livslyst for
- Page 153 and 154:
Brugsforeningsbestyrelsen skal nu s
- Page 155 and 156:
som sygdommen ytrede sig. Verner La
- Page 157 and 158:
Mandag, den 1313 1944.Jeg er søvni
- Page 159 and 160:
Tirsdag, den 11/4 1944.Russerne har