SYDTHY ÅRBOG - Thisted Museum - Thisted Bibliotek

været mærkeligt, havde oplevet deres nye tilværelsei Vestervig som et kulturchok.Afstanden til den nære familie må dog heltsikkert have betydet noget. En rejse medoffentlige transportmidler fra Ydby station,som mor og far som loyale Vestervigborgerebenyttede, og til København må have væretnoget af en rejse, især i de første år, før Oddesund-og Lillebæltsbroerne blev åbnet i 1938og 1935 . Udover mine morforældres og andreslægtninges sikkert sjældne besøg, er det nokkun blevet til en rejse til morfar og mormorssommerhus i Karlslunde om sommeren og etjulebesøg i København i nogle år.Baggrunden for mine forældres gode trivsel iVestervig må helt sikkert have beroet på deres iflere tilfælde livslange venskaber med beboerneder og i Hurup, der blev grundlagt i Vestervig-årene.Dagliglivet i VestervigTakket være bryllupsudstyret samt de mangebryllupsgaver kunne mor og far med det sammeindrette et pænt hjem, som også kunnedanne rammen om det selskabsliv, som de somnævnt hurtigt blev en del af. Der bl ev ansat enlokal, ung pige som hj ælp i huset, og kortvarigtblev mor lidt upopulær iblandt de øvrige fruer,idet de fandt, at hun tilbød for høj løn. Morhavde fra sit hjem været vant til , at de ungepiger fik en rigtig god behandling af min mormor,og derfor blev der i årevis, og den traditionvi lle mor nok følge.Hvad var så en lidt for høj løn i 1932? Ifølgefars regnskabsbog udgjorde månedslønnen tilfrk. Esther 15 kr. i decem ber 1932, i juni 193320 kr. og i juli 1933 25 kr. Desuden blev derbetalt 12 kr. for hj ælp til hovedrengøring i april1933. I særlige tilfælde kunne fru Toftdal, denlokale kogekone, tilkaldes, således i juni 1933til en løn af 20 kr.Det kunne lyde, som om min mor var megetforkæler også som gift kone, men man skalnaturligvis huske, at det var almindeligt at havehj ælp i huset, og at de mange elektriske hj ælpemidler,som i dag findes til hj ælp i husholdningernevar ukendte i 1932, ligeso m madenskulle tilberedes helt fra grunden, herunder toretter mad til middag hver dag. Til at begyndemed brugte mor primus til madlavning, mendette erstattedes afKosangas. Jeg husker destoreflasker uden for huset. Mor var i øvrigt selvgod til at lave mad. Hun havde lært megethjemme og desuden været på Den SuhrskeHusholdningsskole.Ifølge mor var de unge piger, der utvivlsomthar været ganske unge, ikke fortrolige medbehandling af det porcelæn, so m mor og farejede, og som skulle behandles varsomt vedopvask. Resultatet var skår i kaffekander og lignende,når de kom i for tæt kontakt med vandhanen.For at gøre emnet "De unge piger i huset"færdig, har mor fortalt, at det kunne være enlidt barsk affære at være ung pige i huset dengang. F.eks. forlangte fru postmester Nyboe, atden unge pige ikke måtte kunne høres. Hunskulle altid gå i gummisko og lægge sølvtøjet påplads lydløst stykke for stykke. Da denne ungepige senere blev ansat hos mor, blev dette hurtigtglemt, hvilket mor naturligvis accepterede.En anden frue forlangte, at den unge pige stodop midt om natten og klarede storvasken, således,at hun var klar til det almindelige husarbejdeom morgenen! H er nævner jeg intetnavn, da historien forekommer mig lidt usandsynlig.Starvask var jo i ældre tid en alvorligsag, som ofte - og således også i mit hjem -involverede en vaskekone, men måske har derværet tale om en mindre regelmæssigt forekommendevaskedag.Mine forældre rammes af en stor sorgAlt tegnede lyst for mine forældre. Far havdePaet en god stilling, og mine forældre havde fåetet pænt hjem og en omgangskreds. Da ramtesde af en tragedie. I efteråret 1932 var mor blevetgravid, og fødslen skulle finde sted i juni.Den 16. juni 1933 fødte mor en pige påVestervig Sygehus, men barnet var dødt vedfødslen, so m var meget streng. Også mors livvar i fare på grund af blødninger, og hun måttetilbringe 14 dage i sengen på sygehuset efterden tids praksis.Den 20. juni 1933 blev den lille pige begravetpå Set. Thøgers kirkegård efter en kort høj-36