tret. Det kom der dog ikke mere ud af. I stedetmødte hun min far, som det ofte sker, til et privatbal, og de blev forlover i 1930. Som det dengang var almindeligt, brugte min mor aldrigsin uddannelse som sygeplejerske, idet hunefter sir ægteskab blev hj emmearbejdende husmor,i de første mange år som en af den gruppekvinder, som man vel kunne benævne "fruerne".Min far blev født i Vejle den 9. juli 1904 somsø n af arki tekt Niels C hristopher H ansen (minfarfar) og hustru D agmar Sofi e, født Peschardt(min farmor) . Ved dåben fik han navnetMogens Peschardt H ansen. Farfar stammedefra Odense, hvo r hans far havde er møbelsnedkeri.Farfar fik oprindelig sve ndebrev somsnedker med henblik på at skulle overtage faderensforretning, men uddannede sig i stedet fortil arkitekt på Kunstakademiet. H an nedsattesig i 1897 som arkitekt i Vejle og forestod isærarbejdet med opførelse af mange offentli gebygninger, f.eks. sygehuse. Min farmor stammedefra Vej le, hvor hendes far var smørgrosserer.H un havde fra nske aner, idet hendes morstammede fra en huguenotfamilie i Frederi ciaog faderen fra en indvandret franskmand.Også min fa r voksede derfor op i trygge kår.H an blev student fra Vejle H øjere Al menskole,som det hed den gang, i 1922. Efter srudentereksamen flyttede han til København , hvo r hanbegyndte at studere jura. Fra sit hjem var hanblevet fonrolig med fo rskell ige typer spil, hvorisær skakspillet fangede hans interesse H an blevet flittigt medlem af Studenterfo reningensSkakklub, deltog i turneringer og afsløredebetydelige evner for spillet. Udover skak spilledehan det den ga ng nye selskabss pil bridgeligesom han mestrede l'hombre og whist. Derer vist ingen tvivl om, ar den store interesse forisær skakspillet fik en uheldig indflydelse påhans studium, men i 1929 nåede han da fremri! den afsluttende eksamen og blev cand. jur.med eksamensres u l tater anden karakte r afførste grad, er resultat, som nok var en vis skuffelsefor ham og hans fam ilie.Dertil kom, ar det på davæ rende tidspunktvar svært at få en sriil ing som jurist, udbudetvar større end efterspørgslen, så i første omga ngmåtte fa r efter en kort værnepligtstj eneste i densåkaldte Landstorm lade sig nøje med ansættelsesom ulønnet volontør på er sagførerkontor iOdense. Efter nogen rid fandt han dog en stillingsom sagførerfuldmægtig i Randers, men tilen meget beskeden løn. Da far som nævnt varblevet forlovet med mor i 1930, forsøgte han atopnå en lønfo rhøj else på 50 kr. om måneden.Sammen med den øvrige løn mente mineforældre, at de kunne klare sig som gifte. Ensådan lønforhøjelse kunne dog ikke bevilges.Så hvad nu?Min far og 5 af hans 7 søskende havde iøvrigt i slutningen af tyverne fået navneforandringtil Funding. Samtidig havde far fået slettetsit mellemnavn Peschardt, således at hansfulde navn var Mogens Funding. Navnet Fundinghavde min fa rbror funder på Færøerne,hvor han i en periode fungerede som læge. D eter navnet på en lille bygd og en fj ord.Nyordning ved ansættelse af dommerfuldmægtigeved dommerembederneDer skulle blive mine forældres held, ar Rigsdagenhavde vedtaget en ændring af retsplejeloven,hvorefter dommerfuldmægtige i fremridenskulle ansættes so m egentlige statstj enes temænd.D en tidligere ordning, hvo refter fuldmægtigenevar ansat af den enkel re dommer ogafl ønnet af den såkaldte kontorholdskasse sarnridigmed, at de ved siden af deres arbejde fordommeren havde tilladelse til at arbejde somsagførere for egen regning og risiko, var afskaffet.Far, der nu havde opnået bestalling somunderretssagfører, opgav den videre karriereso m sagfører, og søgte stilling som fuldmægtigved dommeren i H assing Refs H erreder medembedskonto r i Ves tervig. Under den samtale,som fa r havde med dommer Anton Fugl før sinansættelse, har far fortalt, at dommeren spurgteham , om han kunne spille L hombre, hvo rtilfar med god samvittighed kunne svare ja. O mdette blev afgø rende for, at far fik stillingen,ved jeg ikke, men det viste sig, at netop l'hombrevar dommerens yndlingskortspiLNyo rdningen trådte dog først i kraft for minfars vedkommende fra den l. november 1935,så min far var i de første år ansat på de gamle34
vilkår dog uden ret til at praktisere som sagfører.Bryllup og flytning til VestervigNu var vejen så endelig banet for, at mor og farkunne blive gift efter ca. 2 års forlovelse. Brylluppetforegik den 27. maj 1932 i Lindevangskirkenpå Frederiksberg med påfølgende middagpå Den kongelige Skydebanes restaurantder, hvor nu Københavns Bymuseum er beliggende,medens skydebrødrene for mange årsiden er flyrret til "Sølyst" i Klampenborg. Dervar et meget stort bryllup med 63 delragere ibryllupsmiddagen. Der skulle ikke spares, nårmin morfars ældste datter skulle giftes. Endoget fotografi og en kort notits i det, der den ganghed Berlingske Aftensavis, blev det til. Københavnvar ikke så stor endda i 1932Min mor fik også et pænt udstyr af sineforældre til etablering af er fuldstændigt nyrhjem. Der eksisterer hos mig endnu en håndskrevenprotokol, hvori morfar omhyggeligtopregner udstyret i alle detaljer og opgør densamlede pris til l 0.022 kr.35 øre (I dagens prisniveauvi lle det svare til et meget stort beløb.Værdien var større end min fars samlede årsløni 1932).Udstyret blev i øvrigt gjort til min mors særeje,hvilker aldrig fik nogen praktisk betydning,da ægteskaber varede til far døde i oktober1983.Om min far overhovedet havde nogen indflydelsepå indkøbene, ved jeg ikke. Jeg rvivlerpå det. I ægteskabet indførte min far sine forældressolide spisestue fremsti llet på fars farfarsværksted i Odense. Det var udført i pommerskeg, og hver del var ufattelig tung. Min farmor,der var blevet enke i 1930 havde ikke merebrug for der.Far tiltrådte stillingen som dommerfuldmægtigden l. marts 1932, altså ca. 3 månederfør sit bryllup. Det var naturligvis utænkeligtden gang og i det miljø, som mor og far tilhørte,at forlovede boede sammen før brylluppet,så far må have haft en midlertidig bolig, måskei dommergården, hvor der var en lejlighedbestemt for fuldmægtige. Far har aldrig omtaltdenne periode for mig.Mor og far flyttede ind i en lej lighed i et hustilhørende frk. Bendixen, bestyrer af den lokalebank og datter af den tidligere postmester.Huset, der stadig eksisterer, ligger i Vestergadenr. 43, og jeg gætter på, at far og mor havdelejet stueetagen. Jeg har aldrig som voksenværet inde i huset, men har set det udefra på entur til Vestervig, som min kone og jeg kørtesammen med min mor i 1987.Byens velkomstDa min mor flyttede til Vestervig efter brylluppet,og deres lej lighed vel har været nogenlundei orden, fik mine forældre sig en overraskelse:byens spidser kom på visit. Forrest kompostmester Poul Henning Nyboe med sin frueAsta Nyboe og senere må de øvrige været dukketop.Jeg kan kun huske, at mor helt sikkert haromtalt Nyboes, og jeg mener, at hun har fortalt,at de var iført hvide handsker. Heldigvishavde mor og far en flaske porrvin og noglehjemmebagte småkager i huset, således atgæsterne kunne modtages forskriftsmæssigt.Efter denne mere formelle kontakt blev farog mor hurtigt en del af det embedsmands- ogforretningsmandsmilj ø, som fandtes der i1932. Vestervig var jo egendig en stor landsby,som oven i købet ikke var blevet stationsby, daThybanen blev anlagt, men af historiske grundevar byen et centrum på egnen, en købstad iminiformat med tinghus og arrest, dommerkontor,sygehus med sygehuslæge, apotek,posthus, hotel og pengeinstitutter. Desudenfandtes der mange forretninger i byen, såledesat de fleste behov kunne tilgodeses lokalt.Byens spidser på dette tidspunkt var alletypisk en generation ældre end mine forældre.Det betød også, at deres børn var flyttet hjemmefra,og mor har fortalt, at hun følte, at hunog far næsten trådte i disse børns sted. De føltesig særdeles velkomne, også som en god tilvæksttil det lokale selskabsliv, hvor ikkemindst min fars evner som kortspiller blevuhyre velset.Mine forældre har aldrig trods deres baggrundi hovedstads- og købstadslivet udtaltover for mig, at de, hvad der ikke vi lle have35
- Page 1 and 2: SYDTHY ÅRBOG2008
- Page 3 and 4: SYDTHY ÅRBOG2008Udgivet afEGNSHIST
- Page 5 and 6: ForordMed denne Årbog 2008 forelig
- Page 7 and 8: Allerede samme år begyndte Sejerse
- Page 9 and 10: Den første mejetærsker fra 1960St
- Page 11 and 12: sokker osv. Og der blev købt ri! d
- Page 13 and 14: Stinne og Erik Vendelboe, foto fra
- Page 15 and 16: Fra 1860erne og 70erne begyndte Bre
- Page 17 and 18: Ofte gengivet motiv fra vestjysk st
- Page 19 and 20: Poul Stokholm Breinholt (1825-97) v
- Page 21 and 22: Slægterne Breinholt og Stokholm h
- Page 23 and 24: Christen Breinholt på Mors. O g n
- Page 25 and 26: Byhøje i ældre jernalderTåbel I
- Page 27 and 28: Figur 2. Ornamenteret ildsted fra h
- Page 29 and 30: af de korte huse har været mere om
- Page 31 and 32: Som det ses, er der mange spørgsm
- Page 33: ste tid som ægtepar. Mors beretnin
- Page 37 and 38: tidelighed på sygehuset, hvor min
- Page 39 and 40: Dommer Fugls efterfølger blev domm
- Page 41 and 42: Amts Tidende i forbindelse med fars
- Page 43 and 44: de far måttet søge sin afsked som
- Page 45 and 46: Charles NielsenL_ __ _Slægt efter
- Page 47 and 48: Før der elektriske lyshav blev slu
- Page 49 and 50: Danmarks første NationalparkAf Ib
- Page 51 and 52: et blev, at 6 områder i Danmark bl
- Page 53 and 54: udvikling vil understøttes igennem
- Page 55 and 56: Bestyrelsen kan herudover skaffe pe
- Page 57 and 58: Nogle oplevelser som hotelværtGenn
- Page 59 and 60: Ved en mindesammenkomst klagede nog
- Page 61 and 62: mand på bare 23 år op, nemlig Mic
- Page 63 and 64: set ind gennem et lille vindue i ga
- Page 65 and 66: Doveroddeminder 3. delAle- og mus/i
- Page 67 and 68: "snakkede"! Der var også Otto Jeps
- Page 69 and 70: Aksel fortæller en lille anekdote:
- Page 71 and 72: og boede i Tissinghuse. Han blev se
- Page 73 and 74: En kommis beretter fra VestervigAf
- Page 75 and 76: Iagttagelser afVestervig og omegnEr
- Page 77 and 78: på Højriis Slot. Dagbogen viser o
- Page 79 and 80: Erindringer fra Y d byAf Nancy Stat
- Page 81 and 82: levere den tilbage, for jeg var jo
- Page 83 and 84: H ans Bakgaard havde været ude i d
- Page 85 and 86:
Aase og mig en morgen på vej tiL s
- Page 87 and 88:
omkring 11-års alderen, da mit liv
- Page 89 and 90:
mularorer. Ud rødningen gik ud gen
- Page 91 and 92:
Papa et par Sko. Vi havde saa fremm
- Page 93 and 94:
gum. Jeg er ved at prøve at skrive
- Page 95 and 96:
31. JanuarI dag skinner Solen igen,
- Page 97 and 98:
23. FebruarI dag skal jeg love for
- Page 99 and 100:
husmand, er "kommet i uLykke': og f
- Page 101 and 102:
tilskuernes forfædre. I den forbin
- Page 103 and 104:
103
- Page 105 and 106:
forespurgt, hvorvidt man ville påt
- Page 107 and 108:
Fra årets særudstilling med Jens
- Page 109 and 110:
Såvel beretning som regnskab blev
- Page 111 and 112:
Sydthy bøgerBibliografisk Liste ud
- Page 113 and 114:
Indholdsfortegnelse for Arbøgerne1
- Page 115 and 116:
Forfatter l Referent Årg. Emne Sid
- Page 117 and 118:
Forfatter/Referent Årg. Emne SideI
- Page 119 and 120:
Forfatter/Referent Årg. Emne SideL
- Page 121 and 122:
Forfatter /Referent Årg. Emne Side
- Page 123 and 124:
Forfatter/ ReferentNielsen Charles,
- Page 125 and 126:
Forfatter/Referent Årg. Emne SideP
- Page 127 and 128:
Forfatter/Referent Årg. Emne SideV
- Page 129 and 130:
Emne Årg. Forfatter/Referent SideD
- Page 131 and 132:
Emne Årg. Forfatter/Referent SideF
- Page 133 and 134:
Emne Årg. Forfatter/Referent SideJ
- Page 135 and 136:
Emne Årg. Forfatter/Referent SideM
- Page 137 and 138:
Emne Årg. Forfatter/Referen t Side
- Page 139 and 140:
Emne Årg. Forfatter/Referent SideT
- Page 141 and 142:
Dagbogfra Lyngby under krigen (3)Af
- Page 143 and 144:
Fru Mølgaards mor døde i går i e
- Page 145 and 146:
kan beholde næsten ubeskåret, da
- Page 147 and 148:
Far var til kommunerevision i aften
- Page 149 and 150:
i dag inspicerede han stillingerne
- Page 151 and 152:
nederlag, går jeg med livslyst for
- Page 153 and 154:
Brugsforeningsbestyrelsen skal nu s
- Page 155 and 156:
som sygdommen ytrede sig. Verner La
- Page 157 and 158:
Mandag, den 1313 1944.Jeg er søvni
- Page 159 and 160:
Tirsdag, den 11/4 1944.Russerne har