le hårde år, hvor især priserne på stude faldtmeget- især på der engelske marked. Så i 1881måtte denne fjerde generation efter ra år so mejer afBubbel sælge den til Søren Sejersen, hvisslægt stadig ejer gården, og nu altså har ejet denlængere end de fire generarioner Hjardemaal.C hristen Ebbensgaard Hjardemaal døde somarbejdsmand i Hurup i 19 15. På flere mådervar der noget ridstypisk over denne sociale deroute,for riden for de store studehandlernerværkvar ved ar rinde ud. Studefedning blevbetragtet som stadig mere gammeldags, og deri så høj grad, ar selv Breinholr' erne efterhåndenopgav handelen. Flere af dem emigrerede tilAmerika, akkurat som også flere af Hjardemaal'ernefra Bubbel gjorde.Sejersen fortsarre dog med ar fede kreaturerop på Bubbel. I september 1887 tilbød hanJacob Overgaard til Hindsels, ar han kunnekøbe nogle af gårdens stude til fedning. MenOvergaard, som lige var kommet hj em fra markedi Ribe, manglede ikke ungkreaturer, så detblev der ingen handel ud af.Heste- og studehandleren Christen Balle iSydthyEnten blev handelsmændene i studehandelensglansperiode meget kendte som Johannes Nyeboei Koldby Kro og Niels Smed i H elligsøgård,eller også overl ever de som oftest kun ikraft af vage overleve ringer af den slags, hvor"man sagde" han var studehandler eller studedriver.Den lidt forunderlige Christen Ballekan bruges som eksempel på sådan en ukendthandelsmand fra Sydthy, so m det al ligevel harvist sig muligt at grave faktuelle oplysningerfrem om.Christen Balles navn stødte denne artikelsforfaner første gang på i forbindelse med redigeringenaf handelsmanden og politikerenNiels Buch Breinholrs erin dringer, so m Lemvigog Holstebro <strong>Museum</strong> udgav i 1994 under titlen"Vestjyde og verdensmand". Fra sine barneårhuskede Breinholt Christen Balle:"Han hed Christen Balle, var meget kendt iEgnen og var ikke så lidt af en Original, han varafvekslende Heste- og Svinehandler (ikke Pranger,eksporterede sine indkøbte Heste i hele Kobler ogSvinene i store Drifter). Han var brav og ærlig oghavde et godt Ord på sig, men havde ikke videreHeld i Hestehandlen, hvorfor han, for at oprettesine Tab, ofte måtte gribe tilbage til den mindreansete Handel med Svin, thi sagde han: "Æ Hejstkan åller tramp mæ så lånt neer, te æ Svien kanett vræed mæ op ijen': Og denne hans Påstand,der ofte citeredes af Egnens Folk, viste sig fleregange at holde Stik, så han trods sin mindre heldigeHestehandel dog endte som velsitueret Ejer afen mindre Bondegård i Sydthy".Det var Foldbjerg i Vestervig sogn ChristenBalle blev ejer af. H er døde han den 19. februar1865, og omtales i den forbindelse som"Qvæg- og Hestehandler" i kirkebogen. Balle varfødt i 1787 ovre på den anden side af fjorden iNørre Nissum sogn. I 1840 boede han i Helligsø,og kaldes da blot gårdmand. D et århandlede han en del med N iels Overgaard tilHindsels. Den 16. april 1840 havde Balle købt60 stude af Overgaard for 58 rigsdaler parret,altså samlet pris l . 740 rigsdaler. Det var sikkertgårdens samlede produktion det år. Den 20.ap ril 1840 leverede C hristen Balle 14 stude tilOvergaard for 322 rigsdaler, her var formodendigtale om ungkvæg, som Overgaard agtedeat fede op til næste sæso n.Niels Overgaard havde en bror, ChristenOvergaard, også kendt som "den stærke mand iThy'~ og efter i nogle år at have arbej det somforvalter på Hindsels købte han Gadegård iHelligsø. Hos ham boede Christen Balle i 1845- de var begge ungkarle, og de har naturligviskendt hinanden fra handelsmiljøet. I 1850boede C hristen Balle på sin egen gård i Helligsø,og herfra er han så kommet ti l Foldbjerg.Da var han blevet så kendt, at Bendixsens Tobaksfabriki <strong>Thisted</strong> producerede en særli g"Balle-Kanaster'~ hvor kreaturhandleren varafbildet på kardusposen med sit karakteristiskehovedtøj. Sagen var den, at Christen Balle foragtedekasketrer og derfor altid gik med høj hatuanset vejret. H avde nogen da bare gemt sådanen karduspose!Stokholm i Vestervig OvergårdHestehandler Poul Stokholm (1840-1906) iVestervig Overgård var den sidste i sin slægt,20
Slægterne Breinholt og Stokholm hørte til de førende i Sydthys handel med stude og heste i 1800-årene,især efter af svogrene Niels Stokholm og jens Breinholt i 1931 havde købt Vestervig Kloster. De toslægter var usædvanligt indgiftede, og der var så mange handelsmænd iblandt dem, at en studehandlerfra Thy engang skal have mødt hele 16 mænd på en gang af disse to slægter på kroen i Nørre S nede.Disse to bevarede gravsten på Vestervig Kirkegård fortæller lidt om de indviklede slægtsforholdFoto: Esben Graugaardsom drev den gammeldags handel med hesteog stude. Ofte handlede han sammen med fætterenNiels Buch, der ejede Lyngholm i Hvidbjergvesten Aa. Buchs mor var en Stokholm,og den familie var næsten alle vegne, hvor dervar studehandel i Nordvestjylland. En rækkegiftermål gennem flere generationer med medlemmeraf den lige så nærværende Breinholtslægtunderstregede denne rolle. Poul Stokholmsmor var da tilfældigvis også en Breinholtfra Damsgård på Mors. Året før Pouls far, NielsJuelbye Stokholm, og onkel, Jens Breinholt,købte Vestervig Kloster, var hans far blevet giftmed den kun godt 17årige Karen Marie Breinholtfra Damsgård. Hestehandlerens morbrorvar på den måde også Poul Stokholm Breinholti Boddum Bisgård, som blev den store organisatoraf eksporten af stude til England fra1850erne. De familieforhold var sandelig indvikledelangt ud over det almindelige!I 1837 havde Niels J. Stokholm og JensBreinholt købt Vestervig Kloster for 30.000rigsdaler. Ikke fordi de var interesserede i aterhverve den vel nok mest imponerende barokbygningi Nordvestjylland, men fordi de medVestervig Kloster kom i besiddelse af en af debedste studegårde i det vestlige Limfjordsland.Hovedbygningen rev de ned året efter overtagelsen,og skabte i den forbindelse de to nyegårde Vestervig Overgård og Vestervig Nedergård.Som vurderingsmand ved delingen fik dehjælp af deres gamle kollega, Niels Overgaardpå Hindsels. Siden 1839 boede Niels J. Stokholmog Karen Marie Breinholt således påderes nybyggede gård syd for Vestervig Kirke.Herfra fortsatte Stokholm sin studehandel.Dog ikke altid med lige stort held. I 1842drev han således 20 stude fra Vestervig til markedsbyenLek syd for Tønder, men han kunneikke fa dyrene solgt. Niels Stokholm gjorde så21
- Page 1 and 2: SYDTHY ÅRBOG2008
- Page 3 and 4: SYDTHY ÅRBOG2008Udgivet afEGNSHIST
- Page 5 and 6: ForordMed denne Årbog 2008 forelig
- Page 7 and 8: Allerede samme år begyndte Sejerse
- Page 9 and 10: Den første mejetærsker fra 1960St
- Page 11 and 12: sokker osv. Og der blev købt ri! d
- Page 13 and 14: Stinne og Erik Vendelboe, foto fra
- Page 15 and 16: Fra 1860erne og 70erne begyndte Bre
- Page 17 and 18: Ofte gengivet motiv fra vestjysk st
- Page 19: Poul Stokholm Breinholt (1825-97) v
- Page 23 and 24: Christen Breinholt på Mors. O g n
- Page 25 and 26: Byhøje i ældre jernalderTåbel I
- Page 27 and 28: Figur 2. Ornamenteret ildsted fra h
- Page 29 and 30: af de korte huse har været mere om
- Page 31 and 32: Som det ses, er der mange spørgsm
- Page 33 and 34: ste tid som ægtepar. Mors beretnin
- Page 35 and 36: vilkår dog uden ret til at praktis
- Page 37 and 38: tidelighed på sygehuset, hvor min
- Page 39 and 40: Dommer Fugls efterfølger blev domm
- Page 41 and 42: Amts Tidende i forbindelse med fars
- Page 43 and 44: de far måttet søge sin afsked som
- Page 45 and 46: Charles NielsenL_ __ _Slægt efter
- Page 47 and 48: Før der elektriske lyshav blev slu
- Page 49 and 50: Danmarks første NationalparkAf Ib
- Page 51 and 52: et blev, at 6 områder i Danmark bl
- Page 53 and 54: udvikling vil understøttes igennem
- Page 55 and 56: Bestyrelsen kan herudover skaffe pe
- Page 57 and 58: Nogle oplevelser som hotelværtGenn
- Page 59 and 60: Ved en mindesammenkomst klagede nog
- Page 61 and 62: mand på bare 23 år op, nemlig Mic
- Page 63 and 64: set ind gennem et lille vindue i ga
- Page 65 and 66: Doveroddeminder 3. delAle- og mus/i
- Page 67 and 68: "snakkede"! Der var også Otto Jeps
- Page 69 and 70: Aksel fortæller en lille anekdote:
- Page 71 and 72:
og boede i Tissinghuse. Han blev se
- Page 73 and 74:
En kommis beretter fra VestervigAf
- Page 75 and 76:
Iagttagelser afVestervig og omegnEr
- Page 77 and 78:
på Højriis Slot. Dagbogen viser o
- Page 79 and 80:
Erindringer fra Y d byAf Nancy Stat
- Page 81 and 82:
levere den tilbage, for jeg var jo
- Page 83 and 84:
H ans Bakgaard havde været ude i d
- Page 85 and 86:
Aase og mig en morgen på vej tiL s
- Page 87 and 88:
omkring 11-års alderen, da mit liv
- Page 89 and 90:
mularorer. Ud rødningen gik ud gen
- Page 91 and 92:
Papa et par Sko. Vi havde saa fremm
- Page 93 and 94:
gum. Jeg er ved at prøve at skrive
- Page 95 and 96:
31. JanuarI dag skinner Solen igen,
- Page 97 and 98:
23. FebruarI dag skal jeg love for
- Page 99 and 100:
husmand, er "kommet i uLykke': og f
- Page 101 and 102:
tilskuernes forfædre. I den forbin
- Page 103 and 104:
103
- Page 105 and 106:
forespurgt, hvorvidt man ville påt
- Page 107 and 108:
Fra årets særudstilling med Jens
- Page 109 and 110:
Såvel beretning som regnskab blev
- Page 111 and 112:
Sydthy bøgerBibliografisk Liste ud
- Page 113 and 114:
Indholdsfortegnelse for Arbøgerne1
- Page 115 and 116:
Forfatter l Referent Årg. Emne Sid
- Page 117 and 118:
Forfatter/Referent Årg. Emne SideI
- Page 119 and 120:
Forfatter/Referent Årg. Emne SideL
- Page 121 and 122:
Forfatter /Referent Årg. Emne Side
- Page 123 and 124:
Forfatter/ ReferentNielsen Charles,
- Page 125 and 126:
Forfatter/Referent Årg. Emne SideP
- Page 127 and 128:
Forfatter/Referent Årg. Emne SideV
- Page 129 and 130:
Emne Årg. Forfatter/Referent SideD
- Page 131 and 132:
Emne Årg. Forfatter/Referent SideF
- Page 133 and 134:
Emne Årg. Forfatter/Referent SideJ
- Page 135 and 136:
Emne Årg. Forfatter/Referent SideM
- Page 137 and 138:
Emne Årg. Forfatter/Referen t Side
- Page 139 and 140:
Emne Årg. Forfatter/Referent SideT
- Page 141 and 142:
Dagbogfra Lyngby under krigen (3)Af
- Page 143 and 144:
Fru Mølgaards mor døde i går i e
- Page 145 and 146:
kan beholde næsten ubeskåret, da
- Page 147 and 148:
Far var til kommunerevision i aften
- Page 149 and 150:
i dag inspicerede han stillingerne
- Page 151 and 152:
nederlag, går jeg med livslyst for
- Page 153 and 154:
Brugsforeningsbestyrelsen skal nu s
- Page 155 and 156:
som sygdommen ytrede sig. Verner La
- Page 157 and 158:
Mandag, den 1313 1944.Jeg er søvni
- Page 159 and 160:
Tirsdag, den 11/4 1944.Russerne har