13.07.2015 Views

SYDTHY ÅRBOG - Thisted Museum - Thisted Bibliotek

SYDTHY ÅRBOG - Thisted Museum - Thisted Bibliotek

SYDTHY ÅRBOG - Thisted Museum - Thisted Bibliotek

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

Et rigtigt studelandCauseri om en helt anden bondekulturAf Esben Graugaard, Holstebro <strong>Museum</strong>De ligger der endnu, de gamle studegårde iSydthy. De rigtig store som Tandrup, Irup,Gammel Ørumgård, og Vestervig Kloster. Også de lidt mindre men dog store gårde somBubbel, Abildgård, Lyngholm, Futtrup, Skibstedgårdog Boddum Bisgård.Andre kunne nævnes. Alle var de studegårdeop til begyndelsen af det tyvende århundrede,nogle endda længere op i tiden. På de fleste afdisse gårde produceres stadig firbenede væsener,men studenes brøl er næsten alle stederafløst af grisenes karakteristiske grynten. Sådanbestemmer markedsforhold også hvilke livs- ogdriftsformer, der skal overleve på landet. Det erder ikke noget nyt i. Men i det lange perspektivhar studene betydet langt mere for Sydthysbønder end grise, kohold og kornproduktion. Ihvert fald indtil videre. D erfor er det myteagti-Den gamle hovedgård Ølands hovedbygning ertypisk for de vestjyske studegårde, der blev opfortsidst i 1700-årene af bondeJØdte proprietærer.Et meget enkelt enetages anlæg med sidefløje tilkøkken, mejeri og tjenestefolk. Fra Thy og sydpålangs vestkysten ser de fleste sådan ud: Kovstrup,Tandrup (med sidefløje mod haven), Irup, ogHindels. Samme model ses i en række gårde sydfor Limfjmden: Eksempelvis Volstrup, HanbjergHovgård, Votdbjerg, Sindinggård og Møltrup.På Mors kan nævnes Ullrupgård af denne type.Foto: Esben Graugaardge skær studeproduktionen og handelen komtil at stå i også velfortjent; men her drejer detsig mere om handelen end om den langsommeligeopfedning af studene. Det var handelssituationenpå markederne, der skabte de livskraftige"gode" historier, det var handelen dergjorde det muligt for almindelige bondesønnerat arbejde sig op som handelsmænd, og det varhandelen der i sidste ende hvert år trak tyskedalere i tusindvis hjem til Sydthy. Derfor erden historie værd at huske."Thylands-Racen"Allerede i 1802 kunne Knud Aagaard i sinbeskrivelse afThy konstatere, at ''Kreaturer indløserLandet (i.e. Thy) anseelige Pengesummer':og årsagen hertil var såre enkel, for som hanskrev: "alle Kreaturer i Thye ere af god Art, og aftemmelig stor Vext". Nogle landøkonomiske forfattereomtaler ligefrem kvæget i Thy som enselvstændig race - "Tyboe Qvæg" eller "Thylands-Racen".Studene i Thy tilhørte den kendtejyske kvægrace, der opnåede de bedste kvaliteteri Limfjordslandet, hvor der som følge heraflå en perlerække af studegårde ikke blot iThy, men også på Mors og i Salling. D et varsåledes ikke nogen overdrivelse, da provstDjørup i 1842 i sin beskrivelse af<strong>Thisted</strong> amtfremførte, at "det thylandske Qvæg er blevet søgtmed Begjerlighed, saavel tit Holsteen og titUdlandet som til Sjælland'~Da den engelske kreaturkommissionærCharles Hicks i 1849 var på en rejse, der ogsåførte ham til Sydthy, skrev han bagefter, atkvægbesætningerne her var lige så fortrinligesom de bedste skotske og engelske racer. Ogdet var forudsætningen for, ar produktionen afstude og heste udgjorde hovedindtægtskildenfor bønderne i Sydthy, uden at vi kan gøre detop i eksakte tal. Men efterhånden fik den gamlekvægrace ikke lov at stå uantastet i staldene:14

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!